Mere end bare et job



Relaterede dokumenter
Mere end bare et job

Danmarks bedste arbejdsplads forretningsdrevet HR i verdensklasse HR & Ledelsesdagen, 22 maj 2013 ATP Koncerndirektør for Kunder & HR, Lilian

Sundhed og livsbalance på dagsordenen i ATP

Koncern Personalepolitik

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

Slagelse Kommunes Personalepolitik

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

gladsaxe.dk Personalepolitik

Strategier i Børn og Unge

PERSONALE- POLITIK. MARGINS mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

16. januar Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

PERSONALEPOLITIK. Skanderborg Kommune

Denne bog er tilegnet personalet i alle Sparekassen Faaborgs afdelinger.

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

FORORD AF DIREKTIONEN

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

DIN ARBEJDSSITUATION. Din samlede tilfredshed: 1. Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning?

Ungdomspolitik. Baggrund. En levende politik

PERSONALEPOLITIK. Skanderborg Kommune

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

Personalepolitik. December 2018

Teknologisk Institut. Personalepolitik

Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik

CSR-rapport 2014/15 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a

Udkast til Ungdomspolitik

STRATEGI FRA VIDEN TIL PRODUKT

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

God ledelse og styring i Region Midtjylland

Undervisningsministeriet som arbejdsplads

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder?

Den røde tråd Strategiplan (senest rev )

Børn og unge former fremtiden

Mission Værdier Visioner

Skanderborg Kommunes. Personalepolitik

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

VisitDenmark - Kulturmåling 2015 (VisitDenmark - Kulturmåling 2014)

med noget, Hvor succesen Hvornår Har du Haft succes kom Helt bag på dig? noget nyt af uden at vide med sig? præcis, Hvad det kunne føre

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital

Hvornår har du sidst følt, at du fortjente en stor lønforhøjelse eller en ekstra uges ferie?

Medarbejder i Glostrup Kommune

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

LØFT TEAMET TIL NÆSTE NIVEAU Styrk jeres trivsel, engagement og produktivitet

Forord. Det personalepolitiske grundlag er med til at skabe den sammenhængskraft som er nødvendig, for at vi kan agere effektivt sammen.

Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014

Værdifuld. Sådan arbejder og samarbejder vi i EKF

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK

Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune

Strategi for HF & VUC Klar,

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%

Ishøj Kommunes personalepolitik

Køn Helsingør Kommune stræber efter at skabe en afbalanceret kønsfordeling blandt de ansatte i afdelinger og på de forskellige ledelsesniveauer.

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

God ledelse og styring i Region Midtjylland

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe

God ledelse. i Sorø Kommune

Heibergskolen november 2018

DET FAGLIGE ARBEJDE OG FORBUNDET - STRATEGI

Personalepolitikken for Århus Universitetshospital

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Personale- og Ledelsespolitik

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

organisationen og vores produkter.

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Overordnet personalepolitik

Rapport for Sekretariat (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket:

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

CENTRALE LEDELSESDILEMMAER HVORDAN KAN DE LØSES, HVIS MAN GERNE VIL VÆRE EN SUVERÆN OG VÆRDISKABENDE LEDER?

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Jordemoderforeningen søger konsulent

Velkommen til Skive Kommune

EVA s personalepolitik

Virksomhedsplan 2018

Transkript:

Mere end bare et job

Mere end bare et job Meget mere end pension Et job hos ATP udvikler dig ikke kun fagligt, men også socialt og personligt. Vi tager din udvikling alvorligt. For det er vigtigt for både dig og vores konkurrenceevne. Derfor tilbyder vi mere end bare et job. Gennem årene har vi skabt flotte forretningsmæssige resultater men det stopper ikke her. Vi udfordrer hele tiden os selv, ligesom vores kunder, øvrige interessenter og samarbejdspartnere er med at holde os i bevægelse. Vi har ambitioner om at skabe verdensklasse inden for pension og sikring, som er vores kerneforretning. Og vi ved, at engagerede medarbejdere og suveræne ledere er fundamentet for vores succes. Hver især er vi ansvarlige for at bidrage til, at ATP når sine mål og det sker gennem samarbejde på tværs af organisationen. Vores samarbejdsudvalg, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter er sammen med de faglige organisationer med til at sikre, at vi kommer i mål. Vi er gentagende gange blevet kåret som eliten af danske og europæiske arbejdspladser. Det er vi både stolte af og glade for. Men det forpligter. Derfor gør vi os umage med at skabe en spændende og dynamisk arbejdsplads, som måske også kan blive din en dag. Læs mere om ATP som arbejdsplads på de næste sider. De fleste danskere kender ATP fra lønsedlen eller fra den månedlige pensionsudbetaling. Med mere end 4,7 millioner kunder sikrer ATP Livslang Pension, at stort set alle voksne danskere får et supplement til folkepensionen. Og det har vi gjort siden 1964. Vores investeringsafdeling er kendt for at gå nye veje i arbejdet med at sikre pensionister den bedst mulige pension gennem formueforvaltning på højt internationalt plan. Vi er mest kendt for pension. Men vi håndterer også mange andre spændende opgaver. Faktisk er vi Danmarks største pensions- og sikringsselskab og løser opgaver for snart sagt alle voksne danskere og samtlige virksomheder i landet. Og så er vi en af Europas største pensionsvirksomheder. Vores kernekompetencer er billig og effektiv administration af pensions- og arbejdsmarkedsordninger og andre sociale velfærdsydelser. Hertil kommer formueforvaltning i verdensklasse. På pensionsområdet har vi ansvaret for ATP Livslang Pension og den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister. For de to pensionsordninger varetager vi drift, udvikling og formueforvaltning. Og fra 2012 varetager vi også udbetaling af folkepension og førtidspension via Udbetaling Danmark plus udbetalingen af barselspenge, familieydelse og boligsikring. Inden for sikringsområdet løser vi en række spændende opgaver, såsom Lønmodtagernes Garantifond, Feriekonto, Arbejdsgivernes Elevrefusion, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og Skattenedslag for seniorer. En del af vores virksomhed drives også på kommercielle markedsvilkår. Via datterselskabet Pension- Service A/S udbyder vi forskellige administrative ydelser. 2 3

Økonomisk grundtryghed som drivkraft Er ATP det rette for dig og er du den rette for ATP? Hos ATP er vi drevet af at skabe grundlæggende økonomisk tryghed for vores kunder. Det gælder, uanset hvor i organisationen, vi er, og hvilke opgaver vi tager os af. Som medarbejder vil du kunne mærke en særlig stolthed og arbejdsglæde, der udspringer af vores produkter, arbejdsopgaver og resultater. Vi har modet til at sætte ord på vores høje ambitioner, som det fremgår af vores vision: Vi er her for at sikre hele Danmark økonomisk grundtryghed. Vi tør gå nye veje i sikrings- og pensionsverdenen. Vi kæmper for at afskaffe det komplicerede og tunge. Vi gør det nemt og trygt for den enkelte. Enkelthed og høje afkast skal sikre verdensklasse, igen og igen. Vores kultur bygger på fire grundlæggende værdier, som ikke er formuleret af topledelsen alene, men af alle vores medarbejdere i fællesskab. Dermed kan vi sige, at vores værdier er formuleret af medarbejderne for medarbejderne. Du kan selv vurdere, om de giver mening for dig. Hos ATP er vi TROVÆRDIGE. Vi tror på at tage ansvar, vise respekt og gøre en forskel. Hvad tror du på? Troværdig er at have respekt for andres midler, være åben og tage ansvar. Hvad tager du ansvar for? Hos ATP er vi KONKURRENCEDYGTIGE. Vi leverer kvalitet til lave omkostninger. Det handler om at sætte kunden først. Hvordan sætter du kunden først i dit arbejde? Hvad vil du være dygtig til? Hos ATP er vi NYSKABENDE. Vi tager initiativ og går nye veje hvilken vej går du? Nyskabende betyder også nye teknologier og nye kompetencer. Hvornår har du sidst taget initiativ til noget nyt? Hos ATP har vi stor ARBEJDSGLÆDE. Arbejdsglæde skabes bl.a. gennem respekt, indflydelse og ansvar. Glæde er en værdi i sig selv. Arbejdsglæde er en værdi hos ATP. Hvad glæder du dig over? Værdierne er fundamentet for vores hverdag, og måden vi samarbejder på. Et fundament, der sikrer, at vi har den stærke sociale kapital, der skal til for at nå de forretningsmæssige mål. Det er ikke tilstrækkeligt for os at have høje ambitioner. Uden de rigtige ledere og medarbejdere ville vi hurtigt miste konkurrenceevne. Vi har helt konkrete mål for vores medarbejdere, forankret i vores forretningsstrategi på lige fod med mål for vores kunder, forretningsprocesser og økonomi. Vi stiller store krav til hinanden og til dig allerede ved rekrutteringen. For vi er opsatte på at sikre, at der er det rette match mellem dine kompetencer og dét, ATP har brug for. Dine faglige kvalifikationer er et vigtigt fundament. Men vi ved også, at de rette sociale og personlige kompetencer er en væsentlig forudsætning for, at du får jobmæssig succes. Vi giver os god tid til at sikre, at der er overensstemmelse mellem dine forventninger og det, vi kan tilbyde, både på kort og på lang sigt. Det er i lige så høj grad dig, der skal vælge ATP til. For os er det nemlig ikke kun et spørgsmål om at tiltrække de relevante kompetencer, men også om, at du og ATP bliver et godt makkerpar. Mangfoldighed er med til at give os et levende og dynamisk arbejdsmiljø og sikre vores kunder de bedst mulige resultater. Vi går langt for at skabe plads til alle, uanset køn, alder, kulturel baggrund, seksuel orientering, handikap mv. For os handler det om at få alle talenter i spil. Vores basis-ansættelsespakke er med til at sørge for, at din løn afspejler din markedsværdi. Vi har bl.a. vores egne overenskomster, en attraktiv pensionsordning, helbredssikring og fleksibel arbejdstid. Desuden har vi fokus på at skabe en bæredygtig psykologisk kontrakt. Et væsentligt løfte, vi giver dig ved ansættelsen, er løftet om fortsat udvikling og vedvarende udfordringer. Vi kan ikke garantere dig en livslang ansættelse, men til gengæld kan vi sikre, at din markedsværdi stiger, mens du er hos os. Det betyder, at vi hele tiden fokuserer målrettet og systematisk på din kompetenceudvikling. For at få succes hos ATP er det vigtigt, at du er en holdspiller, der trives med at skabe resultater sammen med andre. Ud over at investere i din udvikling, investerer vi i at skabe team, der kan samarbejde med hinanden på tværs af organisationen. Vi er ganske enkelt afhængige af, at du kan sætte dit talent og dine kompetencer i spil sammen med dine kolleger. 4 5

Aktiv CV-pleje er vigtigt både for dig og os Set, hørt og forstået Kompetenceudvikling eller Aktiv CV-pleje, som vi kalder det er et fælles ansvar mellem leder og medarbejder. For det handler om din markedsværdi og ATP s konkurrenceevne. Vi er en vidensvirksomhed, der lever af vores medarbejderes kompetencer, ideer og løsninger kun sådan kan vi sikre, at vores kunder får den bedst tænkelige service og kundeoplevelse. Aktiv CV-pleje er meget mere end kurser. Det er også udvikling af nye opgaver, udfordrende projekter, tilegnelse af ny teknologi og viden, sidemandsoplæring, jobtræning, særlige talentforløb og meget mere. Vi har et omfattende internt kompetenceudviklingsprogram, som rummer mange forskellige aktiviteter inden for fire akademier: ATPakademiet Balanceakademiet Kommunikationsakademiet Ledelsesakademiet Derudover har vi individuelt tilrettelagte udviklingsforløb for både ledere og medarbejdere. Du og din leder fastlægger ved Perspektivsamtalen, hvilken kompetenceudvikling, der skal være i fokus det kommende år, med udgangspunkt i dine opgaver, mål og succeskriterier. Der er tilbud om særligt accelererede talentudviklingsforløb for dig, der har potentiale til yderligere udvikling. I talentforløbet er vores øverste ledelse involveret, og årets talenthold arbejder med en særligt udvalgt strategisk opgave, som præsenteres for ledelsen. Desuden har hvert talent en specifik individuel træningsbane med afsæt i konkrete opgaver, der skal løses inden for det pågældende forretningsområde. Måske tænker du: Det lyder meget godt alt sammen men hvordan får I tid til det? Vi ved jo alle, at hverdagen kan tage over. Derfor følger vi løbende op på, om du får prioriteret tiden til kompetenceudvikling i dialogen med din leder. Da vi blev kåret som danmarksmester i livslang læring, var det en anerkendelse af vores fokus på kompetenceudvikling. Og når vi i den årlige tilfredshedsundersøgelse spørger vores medarbejdere, er de også særdeles tilfredse med de kompetencemiljøer, vi skaber. Vi ved fra vores medarbejdertilfredshedsundersøgelser, at noget af det, der betyder allermest, er trivsel i det daglige at man har råderum, ansvar og indflydelse. Vores filosofi er, at alle skal føle sig set, hørt og forstået. Det betyder ikke, at vi altid er enige om tingene, men at vi respekterer hinanden og har tillid til, at vi hver især gør vores bedste. Set, hørt og forstået er en del af vores personalepolitik. Det handler om helhed, respekt og samarbejde. En høj grad af gensidig fleksibilitet er en del af vores hverdag. Vi respekterer mennesket bag medarbejderen og tror på, at det er en forudsætning for, at den enkelte kan præstere på topniveau hver eneste dag. Vi opererer på et globalt marked, hvor der er stigende krav om effektivisering og lønsomhed. Det betyder, at vi har konstant fokus på bundlinjen, uden at gå på kompromis med arbejdsglæden og trivslen. Høje ambitioner, masser af udfordringer og konstant udvikling kan kun lykkes i en travl hverdag, hvis der er balance mellem krav og ressourcer. Bevidstheden om, at vores ledere og medarbejdere er ambitiøse mennesker, der har valgt at investere deres arbejdsliv i ATP, stiller krav til os om respekt og omsorg. Siden 2003 har ATP været arbejdsmiljøcertificeret. Det indebærer, at arbejdsmiljøet gennemgås to gange årligt. Her kommer hele organisationen i spil, og både ledere og medarbejdere inddrages. Arbejdsmiljøcertificeringen er med til at sikre, at vi kommer ud i alle kroge af organisationen, så vi kan dokumentere, at vores store ambitioner på arbejdsmiljøområdet også lever i hverdagen. 6 7

Suveræn ledelse gør en markant forskel Livsbalance stimulerer toppræstationer Vi har sat os for, at ledelse skal være et middel til at skabe arbejdsglæde og stort engagement. Når vi rekrutterer ledere, skal de derfor ikke kun kunne forene fagligt engagement og forretningsforståelse, men også have en selvindsigt og adfærd, der motiverer andre og bringer det fulde potentiale i spil. For kun på den måde kan teamet opnå de bedste resultater. Suveræn ledelse bygger på nedenstående ledelsesprincipper, som er formuleret i et samspil mellem vores ledere og medarbejdere. Begejstring Vi sikrer, at der er højt til loftet. Vi brænder for det. Vi viser mod og handlekraft Anerkendelse Vi bygger på succeserne. Vi sætter alt potentiale i spil. Vi får andre til at lykkes Toppræstationer Vi sætter ambitiøse og klare mål. Vi bryder grænser Du kan forvente, at din leder viser dig vejen inden for ATP-koncernens vision. Hvad er det for en sag, vi kæmper for, og hvilke resultater skal vi opnå? Du vil opleve en ambitiøs og utålmodig ledelse, som også ved, at det er nødvendigt at prioritere og navigere mellem hverdagens mange muligheder og somme tider umuligheder. Du kan forvente en leder, der går foran, som kan bevare roen, og ikke mindst en leder, der tager ansvar for, at du lykkes sammen med dine kolleger. Det helt basale forhold mellem leder og medarbejder hviler hos ATP på tillid. Vi tror på hinanden og kører efter princippet noget for noget. Vi ved, at tillid giver selvtillid, fornyet energi og mod til at prøve kræfter med nye udfordringer. Det giver værdifuld fleksibilitet begge veje, og vi bruger ikke unødig tid på kontrol. Men ledelse handler ikke kun om din leder for i hvert eneste job hos ATP er der ledelsesopgaver, der skal løses. Så uanset om du er kunderådgiver, forretningsudvikler, formueforvalter, it-medarbejder eller noget helt femte, så forventer vi, at du tager ledelse på dine opgaver og går foran, hvis noget kan forbedres. Nogle kalder det selvledelse vi kalder det sund fornuft. For at sikre, at vi har den nødvendige ledelseskraft, har vi fokus på, at alle, der har talent for ledelse det være sig projektledelse, forretningsledelse eller personaleledelse kommer i spil. Derfor har vi også et mål om at sikre mangfoldighed på alle ledelsesniveauer i forhold til kvinder og mænd, alder, etnicitet mv. Så har du ambitioner om at blive leder, så sig dem højt. Hos ATP tror vi på, at kun mennesker med balance i deres liv kan yde gentagne toppræstationer. Vores kultur har fokus på at skabe denne livsbalance, uden at gå på kompromis med de høje ambitioner. Det gør det til en krævende opgave. Men vi tror på, at vi på den måde kan fastholde og tiltrække ambitiøse, hele mennesker, som brænder igennem, ikke ud. Vi har udviklet et livsbalanceprogram, der tager udgangspunkt i, at vi har forskellige behov, afhængigt af hvilken livsfase vi befinder os i. Vores systematiske fokus på kompetenceudvikling sikrer, at hovedet bliver stimuleret, mens vores fokus på sundhed sørger for, at kroppen rent fysisk får det rette brændstof. For at holde kroppen ved lige, opfordrer vi alle til at spise sundt og varieret og dyrke motion. Det er derfor ikke et sjældent syn, at vores medarbejdere snører løbeskoene og løber en tur i skoven sammen med kollegerne, at de tjekker ind i motionscenteret, deltager på kostvejledningskurser eller får besøg af vores fysioterapeut for at få gode vaner, når det gælder brug af arbejdsstole og -borde. Vores kantine er gang på gang blevet kåret som en af Danmarks bedste kantine- og frokostordninger og har fået det økologiske sølvmærke. Vi ved, at der skal sunde madvaner til, hvis vi vil undgå at gå sukkerkolde sidst på eftermiddagen. Vi har et aktivt foreningsliv med mange spændende kulturelle aktiviteter og sportstilbud til dig og din familie. Vi har også andre tilbud, såsom aktiv ferie, hvor du kan tage dine børn eller børnebørn med til særlige aktiviteter, så puslespillet i børnenes skoleferier nemmere går op. Og så har vi indrettet et særligt kids room til de børn, der kommer med deres forældre på arbejde, når der er brug for en fridag eller en hjælpende hånd ved en lukkedag eller andet. Et andet meget populært tilbud er, at vi kan købe take-away med hjem fra kantinen sunde og økologiske middagsretter, der giver os lidt luft i hverdagen. Du tænker måske, at det lyder for godt til at være sandt, og at det ikke holder i virkeligheden. Men vi kan med god samvittighed sige, at det rent faktisk fungerer sådan i praksis. Vi er nemlig kåret som både Danmarksmester og Europamester i disciplinen livsbalance. 8 9

Arbejdsglæden blomstrer Lyst til mere? Det er vores ledere og medarbejdere, der sammen skal sikre, at HR-strategien bliver omsat til hverdagen. Gennem den årlige medarbejdertilfredshedsundersøgelse sætter vi fokus på trivsel og følger op på nedenstående koncernmål: Arbejdsglæde Daglig ledelse Kompetenceudvikling Det daglige arbejde Vi forventer, at vi har en høj tilfredshed på alle fire områder, og at vi ligger i førerfeltet i forhold til andre virksomheder intet mindre! Men arbejdsglæde kommer ikke af sig selv. Det kræver et dagligt fokus fra både ledere og medarbejdere, eftersom det er en forudsætning for at kunne være produktiv og effektiv. Vi følger det også på andre måder. Vi har forskellige HR-nøgletal som fx personaleomsætning, kompetencedage, overarbejde og sygefravær, som vi følger nøje og løbende forsøger både at lære af og optimere. Vi følger også arbejdsglæden på tæt hold i hverdagen. Mange steder i organisationen gennemfører vi løbende pitstop-samtaler, hvor leder og medarbejder har en 1 til 1-dialog om opgaver, kompetenceudvikling og livet i øvrigt. Det sikrer, at vi har det rette fokus på dig og dine forventninger til ATP og er en form for løbende genforhandling af den psykologiske kontrakt, vi indgår ved ansættelsen. Vi kunne fortælle meget mere om livet hos ATP. Men du kan selv læse mere om ATP som arbejdsplads på atp.dk. Her har du også mulighed for at se konkrete jobopslag og lægge dit cv i vores emnebank. Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere. Mail: hr-adm@atp.dk Tlf: 70 11 12 13 10 11

Design: Viscom.dk Foto: Thomas Hergaard ATP Kongens Vænge 8 3400 Hillerød www.atp.dk Telefon 70 11 12 13