FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR

Relaterede dokumenter
FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM UDBUDSSTRATEGISK AFKLARING

KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

Strategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen

A f s lutningsnotat. Den digitale skole. Baggrund og formål. Projektets resultater NOTAT

BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Vejledning til ledelsestilsyn

Strategiplan Administration og Service

23. Strategi for Ungekontakten

BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN

Direktionens strategiplan

Fælles Sprog III implementering

Conmoto. Strategiproces i Jobcenter Hvidovre

Mål for borgerservice, it og digitalisering, indkøb, kommunikation og erhverv

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

INDHOLD. Forord. Formål

Handicappolitik Silkeborg Kommune

FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER

DIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE

Job- og personprofil. Økonomichef Økonomi og IT Holstebro Kommune

Hjemmeplejen Aktiv i eget liv med Hjemmeplejen

Kanalstrategi en strategi for henvendelseskanaler til og fra kommunen [Udkast] Juni Natur og Udvikling

Nyvurdering af administrativ organisation

Kommuneplantillæg 1. til Kommuneplan Klimatilpasningsplan

Styrk det interne og eksterne tværfaglige samarbejde

Konkurrenceudsættelse Kort og godt om de svære ord

Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016

Rådgivning vedr. udbud af rengøringsservice

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Udviklingen i administrative ressourcer i Region Sjælland

Samarbejdsplan Politi og kommuner i Nordsjælland

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Strategiplan Administration og Service

SORØ KOMMUNE POLITIK FOR MØDET MED BORGEREN. Sorø Kommune Byrådet

Fællesregional Informationssikkerhedspolitik

1. FORORD. Handicappolitikken er vedtaget af Byrådet, og politikken er dækkende for hele Furesø Kommune.

Hvad er velfærdsinnovation og -teknologi?

Fredericia på forkant

UDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER. udbud2.indd :16:10

Attraktive arbejdspladser er vejen frem

Øget leveringssikkerhed i AMU

Business Region Aarhus

Ledelsesregulativ for Rigshospitalet/Glostrup Hospital

Kommunikationsplan for SAPA-projektet:

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Digital foto

Job- og personprofil for to ledere til Tværgående Enhed for Læring, Horsens Kommune

Ansvar og kompetence beskrivelse for områdeledere og pædagogiske ledere

Indstilling. Tilslutning til fælles udbud af IT-systemer. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

NETVÆRKSINDBYDELSE TEMA STRATEGI, DIGITALISERING, GEVINSTREALISERING

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Bilag 1 Principper for decentral styring

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte

Gladsaxe en kommunikerende kommune

Merudgifter og mindreindtægter anføres uden fortegn. Mindreudgifter og merindtægter anføres med negativt fortegn. Alle beløb er vist i kr.

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Spørgeskema om kommunernes effektiviseringsarbejde 2013 og 2014

Job- og personprofil. Jobcenterchef Greve Kommune

Vision. Ishøj frivilligpolitik tager udgangspunkt i følgende overordnede visioner:

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING FRIVILLIG I KRÆFTENS BEKÆMPELSE

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

ØSC Kundeforum. Møde torsdag d. 26. februar 2015

Kommissorium. Ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi for november 2010

Overholdelse af forvaltningsretlige krav ved indførelse af nye offentlige IT-systemer

ANALYSE. Selskabernes brug af revisorerklæringer på årsregnskabet. April Side 1 af 7.

SKI s rammeaftaler. Anja Piening Juridisk chef, SKI

Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service.

APV og trivsel APV og trivsel

Dato: 13. november 2015 Rettet af: Anne Lund Version: 1 Sagsnr.: P Projekt: Revision af sammenhængende børne- og ungepolitik

Politik for Miljø og Energi Dato Dokument nr Sags nr

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. Februar 2014

BO-VEST. - en sammenlægningsproces. Vinie Hansen Formand BO-VEST

Indbydelse til at afgive tilbud på: Data til fremme af energieffektivisering og fleksibelt energiforbrug i bygninger.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly. Juni 2009

Erhvervspolitisk evaluering 2015

De største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund.

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Vejle, den 29. oktober 2014

Byrådet vedtog sin første handicappolitik i Denne handicappolitik er nu blevet revideret

AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Kristine Rødgaard Andersen

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent

Guide til måling af social kapital 2016

Alm. Brand En finansiel koncern

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Udbud af afklarings- og jobsøgningsforløb. visiteret til fleksjob. Bilag 1 - Kravspecifikation

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Projektets titel. Skolen tager bureaukratiet

Ministertale ved åbent samråd om L 160 om offentlig digital post tirsdag den 15. maj 2012 kl

Transkript:

FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR

ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR Revision Dato Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Beskrivelse 0.5 2016-03-04 ASHD, BDK Første udkast på baggrund af styregruppemøde den 4. marts 2016 1.0 2016-03-4 ASHD, BDK, MAB Endeligt forslag til visionspapir. Udarbejdet på baggrund af kommentarer fra styregruppen og efterfølgende behandling i projektledelsen. 1.1 2016-04-11 ASHD, BDK Endelig udgave, tilrettet efter beslutning på styregruppemødet den 8. april 2016. Rambøll Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Aarhus N T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.dk

INDHOLD 1. INDLEDNING OG FORMÅL 1 2. FÆLLES OVERORDNEDE MÅLSÆTNINGER 1 3. SAMARBEJDET OM ANSKAFFELSE AF IT-LØSNINGER 2 4. SAMARBEJDE OM IMPLEMENTERING OG IBRUGTAGNING AF LØSNINGERNE 3 5. SAMARBEJDE OM SUPPORT, ADMINISTRATION AF IT- LØSNINGEN OG LEVERANDØRSTYRING 3 6. SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FORRETNINGSPROCESSER OG ANVENDELSE AF LØSNINGEN 4

1. INDLEDNING OG FORMÅL 8 kommuner er gået sammen om at gennemføre et fælles udbud af løn- og økonomisystemer, udbudt samlet som en koncernløsning (ERP). Målet er, at kommunerne får samme kernesystemer inden for administrativ styring og så vidt muligt skaber ensartede processer i den administrative styring, dvs. udvikler de mest effektive arbejdsgange, der nedbringer ekspeditions- og sagsbehandlingstider og behovet for manuel hands-on. Derudover er der mulighed for, at de kommuner, der ønsker det, kan indføre fælles brugeradministration, fælles uddannelse, fælles tæt kontrakt- og leverandørstyring, og i det hele taget tænke i fælles kernekompetencer indenfor ERP. Det er samtidigt forventningen, at et stort fælles udbud vil resultere i en skarp pris og dermed besparelser for kommunerne og at den fælles udbudsproces vil være væsentlig billigere, end hvis den enkelte kommune alene gennemfører et udbud. Initiativet lægger op til at følge spillereglerne i Digitaliseringsforeningen og understøtter dermed foreningens formål om at arbejde for en harmonisering af den samlede kommunale systemanvendelse, og at skabe grundlag for et langsigtet og velintegreret samarbejde mellem foreningens medlemmer, som sikrer en velfungerende digital understøttelse af opgaveløsningen i alle kommunerne. Deltagelse i udbuddet forpligter formelt kun kommunerne til det fælles indkøb af systemer. Alt yderligere samarbejde aftales imellem kommunerne undervejs og efterfølgende den fælles anskaffelse er grundlaget for, at det yderligere samarbejde er muligt. Formålet med dette notat er at skabe en fælles beskrivelse af visionerne for kommunernes samarbejde i forbindelse med implementeringen af de anskaffede systemer og samarbejdet herefter. Notatet vil derfor særligt behandle mulighederne for samarbejde efter udbuddets gennemførelse, herunder også eventuelle relationer til Digitaliseringsforeningen mv. Behandlingen af rammer for gennemførelse af det fælles udbud begrænses til det strategiske niveau, idet disse rammer behandles særskilt i Udbudsstrategisk afklaringsnotat. 2. FÆLLES OVERORDNEDE MÅLSÆTNINGER Kommunerne forventer, at de også i de kommende år skal leve op til stigende krav både til effektivisering og til service. Det gør det nødvendigt fortsat at udvikle opgaveløsningen, ikke mindst ved i stadig højere grad at udnytte de muligheder, der ligger i anvendelsen af digital teknologi. Det er et vigtigt mål for det fælles udbud at give de deltagende kommuner bedre muligheder for at udnytte de effektiviserings- og kvalitetspotentialer, der ligger i at arbejde sammen. Ved at skabe en mere ensartet it-understøttelse imellem vores kommuner, øges muligheder for at kunne samarbejde om implementering, anvendelse og administration af it-løsningerne. Følgende overordnede målsætninger er derfor styrende for det fælles udbud: Øge samarbejdet mellem kommunerne omkring digitalisering og effektivisering af arbejdsgange. Etableringen af samme kernesystemer inden for administrativ styring i kommunerne skal give mulighed for at skabe ensartede effektive forretningsprocesser, dvs. udvikle de mest 1

effektive arbejdsgange, der nedbringer ekspeditions- og sagsbehandlingstider og behovet for manuel hands-on. Den ensartede platform bestående af fælles systemer skal give mulighed for at indføre fælles brugeradministration, fælles uddannelse, fælles tæt kontrakt- og leverandørstyring, og i det hele taget tænke i fælles kernekompetencer indenfor ERP. Kommunerne ønsker at opnå en mere attraktiv position som indkøber ved at gennemføre anskaffelsen i fællesskab. Fælles økonomi- og lønsystemer skal gøre, at evt. kommende fælles indkøb blive lettere at implementere teknisk set, da kommunerne her fremadrettet anvender samme itløsning. 3. SAMARBEJDET OM ANSKAFFELSE AF IT-LØSNINGER Samarbejdet om at skabe en mere ensartet it-understøttelse imellem vores kommuner skal øge mulighederne for at samarbejde om implementering, anvendelse og administration af de anskaffede systemer. Kommunerne ønsker desuden at opnå en mere attraktiv position som indkøber ved at gennemføre anskaffelsen sammen. Udbuddet tilrettelægges med det mål at skabe en reel konkurrencesituation om at vinde opgaven, således at kommunerne kan opnå den bedst mulige understøttelse til en skarp pris. Derfor tilrettelægges udbuddet, så det implementeringsomfang pr. år, som er en del af udbuddet, ikke udgør en barriere for leverandørerne. Kommunerne prioriterer høj leveringssikkerhed i forhold til it-understøttelsen på løn- og økonomiområdet, herunder i forhold til at sikre sammenhæng imellem løn- og økonomisystemer, samt leverancedygtighed i forhold til integrationer til eksterne systemer. Udbuddet tilrettelægges ud fra denne præmis. Udbuddet skal omfatte alle ydelser, som skal modtages, for at løsningen kan tages i brug. Foruden brugsret til den valgte løsning vil det fx være uddannelse, projektledelse, konfiguration af løsningen og evt. assistance til den organisatoriske implementering. Alle kommuner skal have mulighed for at anvende løsningen i mindst 6 år inkl. forlængelser, uanset i hvilket år (2018-2020) de tager løsningen i brug. Der aftales en overgang til den valgte it-løsning over 2-3 år, med reel ibrugtagning tidligst 1. december 2017. De kommuner, der tager løsningen i brug pr. 1. december 2017, har mulighed for at have løsningen i 8 år og de kommuner, der går på 1. december 2019 har dermed løsningen i 6 år. Markedsanalysen har vist, at overgang til løsningen skal ske over mindst 2 år. Dermed forventes en 6-årig kontrakt med 2 gange 1 års forlængelse. Kontrakten ønskes indrettet så også de kommuner, der tager løsningen i brug senere (i 2019 eller 2020) kan indgå i evt. forberedende samarbejde sammen med kommunerne, der tager løsning i brug i 2018. Herudover er følgende centrale krav til udbuddet fastlagt: Deltagelse i udbuddet forpligter kun kommunerne til det fælles indkøb af software. Alt yderligere samarbejde aftales imellem kommunerne efterfølgende. Kommunerne skal frit kunne flytte alle eller dele af opgaverne ift. it-løsningen over i andre samarbejdsrelationer. 2

Hvor Digitaliseringsforeningens igangværende arbejder tegner spor for fælles tilgang til en række områder, fx KOMBIT-løsninger, anvendes disse som grundlag for udbuddet. 4. SAMARBEJDE OM IMPLEMENTERING OG IBRUGTAGNING AF LØSNINGERNE Kontrakten og det øvrige udbudsmateriale tilrettelægges således, at det giver kommunerne mulighed for at kunne samarbejde om it-løsningerne og deres anvendelse i hele løsningens livscyklus, fx omkring implementering, opsætning, uddannelse, leverandørstyring, brugeradministration mv. Dette samarbejde er frivilligt for kommunerne og udbygges i den grad og hastighed, de deltagende kommuner finder hensigtsmæssigt set i lyset af de undervejs høstede erfaringer. Digitaliseringsforeningens igangværende arbejder tegner spor for fælles tilgang til en række områder, fx KOMBIT-løsninger. Udbuddet skal sikre, at de relevante modeller, der er aftalt i Digitaliseringsforeningen, når udarbejdelsen af udbudsmaterialet påbegyndes, anvendes som grundlag for udformningen af udbudsmaterialet. 5. SAMARBEJDE OM SUPPORT, ADMINISTRATION AF IT- LØSNINGEN OG LEVERANDØRSTYRING Alle deltagende kommuner indgår i et samarbejde, hvor præmisserne i udbudsfasen er ens. Udbuddet gennemføres i fællesskab og i sin helhed, dvs. at alle kommuner er ansvarlige for overholdelse af forpligtelserne og fremstår som ordregivere i udbudsmaterialet. Den enkelte kommune står efter gennemførelsen af udbuddet med sin egen kontrakt med den valgte leverandør og samarbejder direkte/individuelt med leverandøren om projektetablering, planlægning og gennemførelse af systemimplementeringen i kommunen. Kommunerne kan i denne fase vælge at etablere et samarbejde om leverandørstyring og gennemførelsen af implementeringsprojekterne. De kommuner, der ønsker det, kan eksempelvis etablere systematisk erfaringsudveksling, fælles uddannelse, fælles tæt kontrakt- og leverandørstyring og fælles brugeradministration. Udbuddet vil bestå af identiske kontrakter for hver enkelt kommune for at understøtte muligheden for frit at kunne samarbejde, samtidig med, at den enkelte kommune skal kunne trække sig fra fælleskommunalt samarbejde på dette område, og fortsat kunne anvende kontrakten. Det vil sige, at kontraktvilkår mv. tilrettelægges, så den enkelte kommune i hele kontraktens varighed har frihed til at kunne overdrage dele af deres ansvar og arbejdsopgaver i forhold til anvendelse eller administration af it-løsningerne til fælleskommunale samarbejder eller have mulighed for at varetage opgaverne selv. Kontrakten og det øvrige udbudsmateriale tilrettelægges i øvrigt således, at den enkelte kommune kan flytte hele eller dele af dette samarbejde over i andre samarbejdsrelationer (fx Digitaliseringsforeningen) uafhængigt af disse samarbejdsrelationers juridiske karakter (forening, selskab mv.). 3

6. SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FORRETNINGSPRO- CESSER OG ANVENDELSE AF LØSNINGEN Den overordnede vision for samarbejdet er, at kommunerne på sigt effektivt kan samarbejde om fælles varetagelse af opgaver på økonomi- og lønområderne - ved at varetage disse opgaver i fællesskab eller via erfaringsudveksling, og ved i fællesskab at gennemføre procesforbedringer der sikrer størst mulig effektivitet i opgaveudførelsen. Kommunerne ønsker derfor, at det fælles leverandørvalg skal sætte dem i stand til i fællesskab at udnytte systemernes funktionalitet bedre. Dette skal som et første trin ske ved at anvende samme løsning og samarbejde om de forretningsprocesser, hvor det vurderes realistisk at opnå effekt på kort sigt. Der tilstræbes et forøget samarbejde om udvikling af processer fremover, uden formelt at forpligte den enkelte kommune til at implementere fælles forretningsprocesser eller opsætning af systermerne. Deltagelse i udbuddet forpligter således kun kommunerne til det fælles indkøb af systemer. Alt yderligere samarbejde aftales imellem kommunerne undervejs og efterfølgende den fælles anskaffelse er grundlaget for at det yderligere samarbejde er muligt. 4