Suzukiviolin - Suzukibratsch



Relaterede dokumenter
Sang. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Modullinje (6. klasse - ) Sololinje

Guitar. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse)

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Harmonika. Modullinje (4. klasse - ) Værkstedslinje (2.-3. klasse) Sololinje

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Fagot. Værkstedslinje/fagottino (2.-3. klasse) Sololinje. Modullinje (4.

Basun/altbasun/euphomium/baritone

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Elguitar. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse)

Blokfløjte. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v.

Forståelse af sig selv og andre

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Suzukiviolin - suzukibratsch

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for

Læseplan for musik Helsingør Privatskole

Årsplan 5. klasse, musik 2010/2011

Motorik og sprog regler

PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Hvordan kan forældrene

Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Odsherred Musikskole. Læreplaner Odsherred Musikskole. Violinen Målgruppe: Elever Niveau: Begynder. Elevens navn:

Udsættelse af skolestart 2016/17. Udsættelse af skolestart 2010/11

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

DGI Vestsjælland Store kursusdag Gerlev Idrætshøjskole 9. april 2011

Et træningstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade

Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016

Når katastrofen rammer

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Kort og godt om NemID. En ny og sikker adgang til det digitale Danmark

KOM/IT DESIGN MANUAL AF SAF

Prøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige

Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i klasse

Overvåget samvær. En pjece til forældre

Go On! 7. til 9. klasse

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Vuggestuen Mælkebøtten

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Bilag 4: Transskription af interview med Ida

Gøgl i hverdagen sådan!

Ansøgervejledning for elever i 9. kl. Brugervejledning til Optagelse.dk

4. Sociale kompetencer

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Job i Avis. Fotograf. Mit kamera er digitalt, og på den lille skærm kan jeg se billederne. Nu tror jeg faktisk, at jeg har taget nok.

Lene Heckmann; Mor, lærer, forfatter og selvstændig konsulent i Danmark og Norge

Sprog og læsning 2016

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Personlig Erfarings LOG (PE Log)

BILAGSRAPPORT. Esbjerg Realskole Esbjerg Kommune (Privatskoler) Termometeret

APV og trivsel APV og trivsel

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Sololinje. 1. Teknik og repertoire

Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse

1.2 Gud er. Check-in. Introduktion til denne Lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

AT STØTTE ET BARN I SORG KRÆVER IKKE, AT DU ER ET OVERMEJNNESKE- BLOT AT DU ER ET MEDMENNESKE.

1. Læsestærke børn i Vores Skole

Alle for én mod mobning i dagtilbud

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Kære Førskole forældre

Vejledning til AT-eksamen 2016

Vi passer på hinanden

Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin

Forslag til pædagogiske læreplaner

Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier

2 KONG 4,8-17; PROFETER OG KONGER, S En baby dreng. Huskevers: Vær gode mod hinanden. 1 TESS 5,15. Budskabet: Vi kan hjælpe andre.

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole


GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

SPROGHÆFTE Dit barns sprog - en handleguide til forældre

Dagplejens Søvnpolitik

DEN SEJE BÅLMAGER. Formål

Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og

Sorg- og kriseplan. Sundby Børnehus. Linde Alle Nykøbing F. Guldborgsund kommune

Røde Kors. Røde Kors 2016 Frants Christensen Familiesparring. 1

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Holmstrupgård - Bogruppen

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Brug og misbrug

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Det danske sundhedsvæsen

Raketten - klar til folkeskolereformen

DU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?

Glidende overgang Vonsild SFO

Alf og Alfabetet. - lær bogstaver, ord og begreber. Vejledning

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

KORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre)

Skolereform på Hjallerup skole

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen

Bilag 1 side 1. Pjece. Projektbilag 1/25 Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Transkript:

Suzukiviolin - Suzukibratsch 1. Sidestilling / kropsholdning 2. Teknik F.eks. blæseteknik, håndstilling, støtte, embouchure mm.? 3. Indlæringsform F. eks. nodelæsning, gehør, improvisation mv.? lærer/elev relationen? For at undervisningen af så små børn (helt ned til 3-4 års alderen) skal lykkes, er det vigtigt at inddrage forældrene. Forældrene skal øve med børnene derhjemme, de skal huske hvad børnene fik for, og hvordan de skulle arbejde med stykkerne og teknikken. Det er derfor vigtigt, at forældrene deltager i såvel solotimerne som fællesaktiviteterne. Læreren skal sørge for, at forældrene ved præcist, hvad de skal arbejde med derhjemme. Og forældrene skal lave gode notater (Det er en god idé at have en fast lektiebog). Det

er desuden vigtigt, at forældrene spørger læreren, hvis der er noget, de er i tvivl om eller usikre på. Læreren har også til opgave at hjælpe forælderen med at skabe gode rammer om øvningen, så barnet får mest muligt ud af undervisningen. Her koncentrerer undervisningen sig om den enkelte. Man arbejder koncentreret med den enkelte elev. Man hjælper eleven videre i sit individuelle spil i elevens eget tempo. Der er trygt og rart, og man kan uden problemer arbejde med de vanskelige ting. Det er her, man opbygger samarbejdet med forældrene og et personligt forhold til barnet. I enetimerne kan man arbejde med barnets koncentrationsevne, klang, holdning osv. Det er også her, eleverne lærer nye stykker og teknikker. 4. Rytme/puls/taktarter

Rytmesprog (da, didi) Progression 5. Noder/becifring/tablatur F. eks. Hvornår introduceres noder og hvordan? Hvilken nøgle spilles der i? Hvilke tonearter spilles der i? 6. Musikalske begreber F.eks, høj/dyb, op/ned, dur/mol og dynamik? Klang/Intonation 7. Genre Hvilke genrer/stilarter? 8. Repertoire Eksempler på undervisningsmateriale eller repertoireeksempler. Repertoire Fingersætning Hæfte 1: I starten spiller vi melodier med normal 1. og 3. finger, og høj 2. finger på Aog E streng. Midt i hæftet kommer D og G streng med + 4. finger. Senere lav 2. finger, høj 3. og lav 4. finger. Hæfte 2: Lav 1. finger og høj 4. finger.

Hæfte 3: Positionsspil og vibrato grundlægges Vi benytter primært Suzukiviolinhæfterne samt kendte børnesange/folkesange/julesange/salmer. 9. Sammenspil Fællestimerne foregår på hold sammen med elever på nogenlunde samme niveau. Her lærer man at spille sammen i en gruppe. Børnene lærer at fungere i en gruppe. De lærer både at indordne sig i gruppen og at lede gruppen. Nogle af de musikalske elementer er meget lettere at øve i gruppe og vil være meget tydeligere, så derfor øves de hovedsageligt i fællestimerne. Eleverne kommer både til at skulle efterligne og demonstrere for andre elever. For at hjælpe børnene med at koncentrere sig i en hel time, er det vigtigt at forældrene viser interesse og deltagelse i fællestimen.

10. Koncerter Huskoncerter Huskoncerterne er små, interne, hyggelige koncerter, hvor alle kan optræde uanset niveau. Det er vigtigt, at børnene på et tidligt tidspunkt bliver stolte af det, de kan og lærer at turde stille sig frem og vise, hvad de duer til. Derfor vil de allerede efter få måneders spil få deres debut. Vejledning til udfyldning Tag udgangspunkt i det I allerede har skrevet til læreplanen. Meget af det kan kopieres ind som det er i skemaet. Skriv kortfattet. Grundforudsætning for beskrivelsen af instrumentet er, at alle elever starter i 2.-3. eller i 4.klasse. Udfyld et skema for hver instrumenttype. Punkterne og underspørgsmålene skal ses som støtteredskaber til beskrivelsen. Hvis der er punkter, der ikke passer til pågældende instrument, kan det bare springes over eller ændres. Der er mulighed for at tilføje relevante punkter nederst i skemaet. Punkterne står ikke i en prioriteret rækkefølge. Forklar musiktekniske begreber i et letforståeligt sprog. Eksempel på forståelige teknik-begreber: hensigtsmæssig stå- og siddestilling

beherskelse af luftstrømmen ( støtte ) stærke og fleksible læbemuskler ( embouchure ) hensigtsmæssig hånd- og fingerstilling Oprindelig tekst: Suzuki Suzukimetoden er grundigt beskrevet på hjemmesiden www.suzukielev.dk. Følgende er et uddrag herfra: Vigtige forudsætninger for barnets musikalske indlæring Det er vigtigt med en tidlig start. Jo yngre eleverne er, når de starter, des mere åbne er de for indlæring, og det de lærer bliver mere naturligt for dem. Derfor er det bedst at starte, så snart det er fysisk muligt for dem. Barnet skal omgives af musik, og høre den musik det skal spille så meget som muligt - så tidligt som muligt. Dette gøres ved hjælp af CD'er og bånd. Jo bedre børnene kender musikken, des hurtigere går indlæringen. Undervisningen skal foregå i en tryg atmosfære ved hjælp af opmuntringer, lege og ros frem for kritik og pression. Indstudering af nye stykker foregår samtidig med forbedring af gamle. Repertoiret udvides og forbedres vedvarende. Indstuderingen foregår uden noder og teori. Øvelser pakkes ind som lege. Repertoire Suzukimetodens repertoire er meget koncentreret, forstået på den måde at der gennem materialet er en hurtig progression. Dette skyldes, at man jo aldrig bliver færdig med et stykke, men forbedrer sig hele tiden. Det vil sige, at man kun behøver et stykke for hvert trin, hvor man i traditionelle metoder behøvede flere sange for at beherske den nye teknik. Til gengæld kræver det også en grundig analyse af den naturlige udvikling af teknik og musik. Det kræver også, at læreren har sat sig grundigt ind i materialet og sørger for, at barnet hele tiden har lært, det de skal i de enkelte stykker, og derfor har de nødvendige forudsætninger for den fortsatte udvikling.

Øvning For at undervisningen af så små børn (helt ned til 3-4 års alderen) skal lykkes, er det vigtigt at inddrage forældrene. Forældrene skal øve med børnene derhjemme, de skal huske hvad børnene fik for, og hvordan de skulle arbejde med stykkerne og teknikken. Det er derfor vigtigt, at forældrene deltager i såvel solotimerne som fællesaktiviteterne. Læreren skal sørge for, at forældrene ved præcist, hvad de skal arbejde med derhjemme. Og forældrene skal lave gode notater (Det er en god idé at have en fast lektiebog). Det er desuden vigtigt, at forældrene spørger læreren, hvis der er noget, de er i tvivl om eller usikre på. Læreren har også til opgave at hjælpe forælderen med at skabe gode rammer om øvningen, så barnet får mest muligt ud af undervisningen. Sololektioner Her koncentrerer undervisningen sig om den enkelte. Man arbejder koncentreret med den enkelte elev. Man hjælper eleven videre i sit individuelle spil i elevens eget tempo. Der er trygt og rart, og man kan uden problemer arbejde med de vanskelige ting. Det er her, man opbygger samarbejdet med forældrene og et personligt forhold til barnet. I enetimerne kan man arbejde med barnets koncentrationsevne, klang, holdning osv. Det er også her, eleverne lærer nye stykker og teknikker. Fællestimer Fællestimerne foregår på hold sammen med elever på nogenlunde samme niveau. Her lærer man at spille sammen i en gruppe. Børnene lærer at fungere i en gruppe. De lærer både at indordne sig i gruppen og at lede gruppen. Nogle af de musikalske elementer er meget lettere at øve i gruppe og vil være meget tydeligere, så derfor øves de hovedsageligt i fællestimerne. Eleverne kommer både til at skulle efterligne og demonstrere for andre elever. For at hjælpe børnene med at koncentrere sig i en hel time, er det vigtigt at forældrene viser interesse og deltagelse i fællestimen. Huskoncerter Huskoncerterne er små, interne, hyggelige koncerter, hvor alle kan optræde uanset niveau. Det er vigtigt, at børnene på et tidligt tidspunkt bliver stolte af det, de kan og lærer at turde stille sig frem og vise, hvad de duer til. Derfor vil de allerede efter få måneders spil få deres debut.

Forældrefællestimer Her vil de nye forældre lære at blive gode "Suzuki-forældre". De vil få lidt at vide om metoden, få lidt hjælp til at få øvningen godt i gang derhjemme, få et lille indblik i den grundlæggende teknik, de hyppigste problemer og mulige løsninger. Der vil også blive spillet på børnenes instrumenter i disse timer. Elementer i undervisningen holdning klang strøg intonation koncentration motorik reaktion omhyggelighed lytte/spille efter puls dynamik/frasering form skala øveteknik sammenspil nodelære startes når barnet er motiveret og klar til det som regel i 9 10 års alderen

Repertoire Fingersætning Hæfte 1: I starten spiller vi melodier med normal 1. og 3. finger, og høj 2. finger på Aog E streng. Midt i hæftet kommer D og G streng med + 4. finger. Senere lav 2. finger, høj 3. og lav 4. finger. Hæfte 2: Lav 1. finger og høj 4. finger. Hæfte 3: Positionsspil og vibrato grundlægges Vi benytter primært Suzukiviolin-hæfterne samt kendte børnesange/folkesange/julesange/salmer.