Handlingsplan for øget gennemførelse



Relaterede dokumenter
Forord p. 2. Efteruddannelse p. 12. Brobygning, introduktionsforløb og GFU p. 12

Handlingsplan for øget gennemførelse

Evaluering af mentorordningen 1. april marts 2010

Strategi. flere unge skal have en uddannelse

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Spørgsmål: Må der - i forlængelse af ovenstående spørgsmål - være én projektleder pr. skole?

Læremidler og læreprocesser Tema 2, PIT vejlederuddannelse

Rammer til udvikling hjælp til forandring

EASY-A og Elevplan efter Reformen

Praktik. i den pædagogiske assistentuddannelse Januar Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg

23. april 2009 Sags nr.: C.021

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Gratis E-kursus. Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Støtte fra kommune i.h.t. 18 i lov om social service. Driftsoverenskomst eller -aftale med kommune/region

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Nye måder at møde unge på med en anden etnisk baggrund end dansk

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Fagretninger: Sundhed & Udvikling. Læring & Leg. Innovation, sundhed & pædagogik EUX

Handlingsplan for øget gennemførelse

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

Bilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger

Retningspile for den fremtidige rehabilitering i Randers Kommune på sundhed og ældreområdet.

Udslusningsstatistik 2015 for Produktionsskolen k-u-b-a

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

Atlas modellen. Rette viden til rette indsats i arbejdet med mennesker med udviklingshæmning og demens

Udslusningsstrategi for Middelfart Produktionsskole

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

23. Strategi for Ungekontakten

HVORDAN MÅLER MAN EGENTLIG EFFEKTEN AF EN INDSATS PÅ UDDAN- NELSESOMRÅDET SOM FX OM MORGENMAD FÅR FÆRRE ELEVER TIL AT FALDE FRA EN UDDANNELSE?

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde

Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne

Måltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden

1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt med tilføjelse om et punkt mere under orientering

Kvindelige meningsdannere

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE. Erhvervsuddannelserne

Helhedsevaluering ved Social- og Sundhedsskolen Fredericia Vejle Horsens Social- og Sundhedshjælperuddannelsen.

EUX på social- og sundhedsuddannelsen To modeller for EUX

Handlingsplan for øget gennemførelse

Evalueringsnotat: Rigtige mænd i Vapnaga rd - fra fedt til fit

Udslusningsstrategi for Fredericia Produktionsskole

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Trivselsmåling på EUD, 2015

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING FRIVILLIG I KRÆFTENS BEKÆMPELSE

AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige

Redegørelse vedrørende klager over afgørelser truffet i Forebyggelse og Rådgivning i 2013

Kommuneplantillæg 1. til Kommuneplan Klimatilpasningsplan

Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole

Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Kontaktlærerordningen : Kontaktlærerrollen : Rammer for kontaktlærerfunktionen. Social- og sundhedsskolen Esbjerg Fastholdelsestiltag Jan.

X-skolen. Kvalitetsaftale. for. Aftale om mål for kvalitetsudvikling af X-skolen i perioden 1. august juli Sagsnr

Bilag - Undersøgelse af sagen vedr. charter for flere kvinder i ledelse

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

UDDANNELSESPOLITISKE PEJLEMÆRKER FLERE VELFÆRDSUDDANNEDE EN FRAFALDSANALYSE OPDATERING AF BEHOVSANALYSEN

BØRN OG UNGE Notat November Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009

De unge elever er åbne, dejlige, opsøgende og engagerede de er også krævende og egoistiske

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Brugerundersøgelse af Århus Billedskole

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

Forståelse af sig selv og andre

Skriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed. januar 2016

Evaluering delprojekt Bevar dit aktive seniorliv forebyggelse for seniorer i alderen 60+

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Minilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd.

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012

Kvalitetsrapporter. Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter. Almindelige bemærkninger til lovforslag der vedrører den nye kvalitetsrapport

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Opgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test

Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2014

Forældrepjece om specialundervisning til elever i folkeskolen

Hotel og Restaurant Opfølgningsplan 2014

01/ til 31/ Haraldvangen 17, østsidevegen Hurdal, Norge.

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ELEKTRIKER VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012

De største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund.

Ankestyrelsens principafgørelse om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb

Vis industrien frem! Flere unge skal have en uddannelse inden for industrien.

Dagsorden for mødet i Social- og Sundhedsskolens bestyrelse Onsdag den 16.december 2015 kl

Vejledning til ledelsestilsyn

Ændring af arbejdsmiljøarbejdet

Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse

UU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013

Der er i alt ansat ca. 130 medarbejder, hvoraf 85 er lærere eller børnehaveklasseledere.

1. Vision for Sundhedsaftalen

APV og trivsel APV og trivsel

brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

Sammenhængende børnepolitik

Referat af møde i Bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg den 16. december 2015 kl

Kontraktbilag H Funktion og tidsforbrug for praktikvejledere

Dimittendanalyse for social- og sundhedshjælper, socialog sundhedsassistent årgang 2008, 2009, 2010 og Pædagogisk assistent årgang 2011

TILLID TIL GYMNASIERNE

Transkript:

Handlingsplan for øget gennemførelse De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser 2008 Institutionens navn: Social- og Sundhedsskolen Fredericia - Horsens Institutionsnummer: 607 406 cvr. nr. 2955 1081 Dato: 28.3.2008 Underskrift: (bestyrelsesformand) Svend Aage West

Indsæt link til skolens handlingsplan 2008 1 Skolens hjemmeside www.sosufh.dk ######################################## ######## #.,(#/##0$$.)$##"))##1)$2##00"))#3(#4'#56#7(#$(#8#!"#$%&&'()*##################+)#%#,#-#

1. Overordnet beskrivelse af skolens udgangspunkt 2 1.1 Elevprofiler på skolen mht. alder, køn mv. Herunder ses et gennemsnit for alderen på eleverne på Social- og Sundhedsuddannelserne. Endvidere se fordelingen på køn. Elevernes gennemsnitsalder for social- og sundhedshjælpere og assistenter er dalet en smule sammenlignet med årene før. Grundforløb år 2007 Gennemsnitsalder 18,7 år 9 % mænd 91 % kvinder Social- og Sundhedshjælper år 2007 Gennemsnitsalder 27,7 år 5 % mænd 95 % kvinder Social- og Sundhedsassistenter år 2007 Gennemsnitsalder 30,0 år 4 % mænd 96 % kvinder 1.2 Tilgang, herunder skøn for de næste to år Tilgang: 2007 2008 (eget skøn) 2009 (eget skøn) Sosu grundforløb 200 elever 200 elever 220 elever Sosu hjælper 420 elever 420 elever 440 elever Sosu assistent 190 elever 190 elever 210 elever Pgu Fik udbudsret 20 elever ######################################## ######## % #+#)")#)9$##$$"0##:# ($;;"("0();00;, ;);)($<")=%&&4&>5#!"#$%&&'()*##################+)#8#,#-#

1.3 Beskrivelse af skolens udfordringer mht. gennemførelse og frafald Grundforløbet: Skolen får en del unge som har forskellige afbrudte forløb bag sig. Det kan være elever fra folkeskolen, fra gymnasierne, fra produktionsskoler og de andre erhvervsskoler. Langt fra alle de unge er afklarede med hensyn til, hvad de vil i fremtiden og om indgangen omsorg, pleje og pædagogik er den rigtige. Med de personlige problemer, faglige mangler og sociale adfærd de udviser, vil et flot gennemførelsestal for denne målgruppe være 80 %. De 16-19 årige som kommer på grundforløbet er et sted i deres liv, hvor mange forhold rykker ved de valg de træffer, også mange forhold Socialog Sundhedsskolen ikke kan rokke ved. Udfordringen er at skabe et uddannelsesmiljø, hvor de unge fastholdes og gennemfører et grundforløb. At skabe et sådanne uddannelsesmiljø kræver et personale som ved noget om ungdomskulturer, hvis fastholdelse skal kunne lykkedes. Et tæt samarbejde mellem undervisere, uddannelsesvejledere og UU er en nødvendighed. Social- og sundhedshjælper Social- og sundhedsassistent Social- og Sundhedsskolen får færre og færre ansøgere til uddannelsespladserne. Det betyder at vi får fat i målgrupper som kræver mere og mere støtte fagligt, socialt og personligt. Denne udfordring med diverse understøttende tiltag er en nødvendighed hvis skolen skal nedbringe frafaldet. Elever med anden etnisk baggrund end dansk er en voksende gruppe. At få dem integreret i skole- og praktikmiljøet samt elevernes arbejde med sprog og kulturforståelse er for Social- og Sundhedsskolen og praktikken en udfordring. Ansøgerantallet på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen: Ansøgere til SSH 400 350 antal ansøgere/optaget 300 250 200 150 100 50 ansøgere optaget 0 jan april sept jan april sept jan april sept 2005 2006 2007 år - optag 1.4 Gennemførelses- og frafaldsstrategi Udover de efterfølgende tiltag og indsatsområder laver skolen indsatser på over 10 områder med hensyn til gennemførelser og det at udgå frafald.!"#$%&&'()*##################+)#?#,#-#

2. Angivelse af frafaldsprocent og måltal 3 2.1 Udgangspunktet, resultatet 2007 og måltal for 2008 Skolens frafald 2007 og måltal for 2008 (frivilligt at angive for 2009): Frafaldsprocent 2007 2008 måltal 2009 måltal Sosu grundforløb 30,13 % 26 % 22 % Sosu hjælper 26,04 % 22 % 20 % * Sosu assistent 28,65 % 24 % 20 % * Pgu * Her overholdes procentuel nedskrivning ikke realistisk grænse fastsættes. 2.2 Skolens evt. bemærkninger til opgørelsen i tabel 2.1 Social- og Sundhedsskolen har sat som ambition at nedsætte frafaldsprocenten med 15 % af foregående års frafaldsprocent. Med de rekrutteringstendenser og de målgrupper der i disse år frekventerer Social- og Sundhedsskolen har vi sat en grænse på målopfyldelse ved 20 % i 2009. Disse tal skal hvis forudsætningerne ændrer sig justeres. Sideløbende med disse tal som er uddrag af LUDUS efter uvm s anvisning følger vi selv frafaldstallene på hvert eneste hold. ######################################## ######## 8 #@0$)#,,)*$#,#$##%&&'#!"#$%&&'()*##################+)#4#,#-#

3. Særlige indsatsområder Indsatsområde 1: Indsats målrettet de to-sprogede. Elevprofiler: Skolen har en del tosprogede elever som har det svært i uddannelsen. Mange af dem skal arbejde både med sproget og kulturforskelle/kulturforståelse. Gennem skolens samarbejde med praktikken ved vi, at eleverne har det overordentligt svært ude i praktikken, hvor de bliver udfordret med hensyn til sprog og kultur og det at koble teori og praksis. Praktikken beder ofte om hjælp til denne elevgruppe ligesom vi har behov for at støtte disse elever på undervisningsdelen. Handler om følgende forløb: Grundforløb Social- og sundhedshjælperuddannelsen Social- og sundhedsassistentuddannelsen Initiativer/redskaber skolen vil anvende. Skolen har udarbejdet et forslag om at tilknytte en tosprogskoordinator. Denne koordinator skal for de tosprogede elever være en gennemgående figur under uddannelsen og udspænde et net under eleven, så den rigtige indsats kan indsættes på det rigtige tidspunkt. Tosprogskoordinatoren skal støtte eleven såvel på skolen som i praksis. Nærmere beskrivelse kan rekvireres på skolen. Effekt på tiltaget. Sammen med de andre foranstaltninger der også kommer denne målgruppe til gavn, håber skolen at kunne se en nedgang i frafaldstallet også for denne gruppe. I evalueringen af tosprogskoordinatorprojektet vil indgå effektmåling specifikt for denne målgruppe. (Registreringen vedr. denne elevgruppe er underlagt registerloven, hvilket vanskeliggør udtræk af informationer specifikt på denne gruppe).!"#$%&&'()*##################+)#>#,#-#

Indsatsområde 2: Indsats mod frafald i praktikken Elevprofiler: Undersøgelser fra AMI 4 viser at det største frafald sker i praktikken. Eleverne kan opleve den første praktik som en uoverstigelig opgave. Mange oplever praksis chok og bliver utrygge ved opgaverne. Uddrag fra AMI rapport nr. 58 fortæller om frafaldet: Ser man på tidspunktet for afbrydelse af uddannelsen viser EVAs undersøgelse at 62% af alle afbrydelser sker i praktikperioderne. Det er især gruppen af elever under 25 år der falder fra, og det sker som regel i forbindelse med den første praktikperiode, et fænomen som populært kaldes praksischokket. 53% af de unge, der afbryder deres uddannelse, gør det i deres første praktikperiode (Danmarks Evalueringsinstitut 2001-1). Handler om følgende forløb: Grundforløb Social- og sundhedshjælperuddannelsen Social- og sundhedsassistentuddannelsen Initiativer/redskaber skolen vil anvende. Social- og Sundhedsskolen har i samarbejde med praktikken taget initiativ til at afprøve en ordning, hvor en af kontaktlærersamtalerne flyttes ud i praktikken. Målet er at fastholde eleverne og give dem mulighed for at drøfte problemstillinger hvor skolen kan hjælpe. Eksempelvis i arbejdet med at koble teori og praktik. Effekt på tiltaget. Skolen vil opgøre frafaldet i teori- og praktikperioder. Der udarbejdes spørgeskemaer til vejlederne i praktikken samt til eleverne. Skolen forventer at kunne fastholde nogle elever ved dette tiltag sammenholdt med de andre tiltag som også understøtter denne gruppe af elever. ######################################## ########? #.)#.2#A$$"$$#!"#$%&&'()*##################+)#7#,#-#

Indsatsområde 3: Mentorordning Elevprofiler: På Social- og Sundhedsskolen ser vi et vigende antal ansøgere til uddannelserne. Ansøgerantallet nærmer sig optagelsestallet og er ved enkelte optag under antal dimensionerede pladser. Det betyder, at den udvælgelse af de bedst kvalificerede ikke længere selekterer eleverne. De elever Social- og Sundhedsskolen optager opfylder selvfølgelig optagelseskriteriet, men det er skolens oplevelse, at der er behov for langt flere støttende foranstaltninger end tidligere. Grupper som de 2 sprogede har behov for mentorordninger. Uddannelsesfremmede som kommer til skolen fra produktionsskoler, aktiveringstiltag mm. kan have stor gavn af mentorordninger. Handler om følgende forløb: Grundforløb Social- og sundhedshjælperuddannelsen Social- og sundhedsassistentuddannelsen Initiativer/redskaber skolen vil anvende. Skolen har nedsat en arbejdsgruppe som i 2008 skal komme med et bud på hvilke mentorordninger Social- og Sundhedsskolen skal tænke ind i den pædagogiske hverdag. Organisering og redskaber mm. er endnu ikke beskevet. Arbejdsgruppen kommer med et bud i 2008. Effekt på tiltaget. Der er en stor forventning til at der ligger fastholdelse i dette tiltag. Hvordan effekttiltag måles er der endnu ikke taget stilling til. Arbejdsgruppen kommer med et bud i 2008.!"#$%&&'()*##################+)#'#,#-#

Indsatsområde 4: SPS arbejdet Elevprofiler: Se beskrivelse i ovenstående punkter. Vi har en del elever som har svært ved at læse, skrive og stave. Disse elever skal vi så tidligt som muligt i uddannelsesforløbet og gerne inden uddannelsesstart, have et samarbejde med for at sikre at de har de redskaber der skal til for at komme igennem uddannelsen. Det kan være andre støtteforanstaltninger, IT rygsæk, lydbøger m.m. Handler om følgende forløb: Grundforløb Social- og sundhedshjælperuddannelsen Social- og sundhedsassistentuddannelsen Initiativer/redskaber skolen vil anvende. Skolen har på hver afdeling udpeget en person til at varetage arbejdet med Special Pædagogisk Støtte. Hver person har fået 3 timer pr. uge skemalagt til at foretage screening af elever. Ved ansættelsessamtaler som holdes med alle elever inden optagelse spottes om der er behov for SPS. Ved organiseringen kan en hurtig indsats for denne gruppe opnås. Her ud over besøger SPS- medarbejderne alle holdene for at sikre at alle elever kender til de støttemuligheder vi kan give på skolen. Effekt på tiltaget. Vi forventer at dette sammen med de andre tiltag samlet kan rykke frafaldsprocenten nedad. Vi vil undersøge frafaldprocenten på dem som får SPS og se om det gør en forskel. #!"#$%&&'()*##################+)#-#,#-#