Sagsnr. 04-1267 Ref. les Den 4. marts 2008 1RWDWYHGUSURGXNWLRQVVNROHU INDLEDNING... 2 PRODUKTIONSSKOLERNES HISTORIK OG KARAKTERISTIKA... 2 PRODUKTIONSSKOLERNE MÅLGRUPPE OG DELTAGERPROFIL... 4 ' 2... 4... 6! "#$ % & ' % (')* %!+%), - + "... 6 PRODUKTIONSSKOLERNES ØKONOMI... 8 PERSPEKTIVER - HVORDAN SER PRODUKTIONSSKOLERNE PÅ FREMTIDEN?... 9 LITTERATURLISTE... 11 LINKS... 11
,QGOHGQLQJ Igangværende notat er en opdatering af notatet om produktionsskoler fra februar, 2006. Det tilgængelige materiale på Undervisningsministeriets hjemmeside vedrørende produktionsskoler er dog ikke blevet fornyet siden notatet fra 2006, hvorfor der vil være visse ligheder. Notatet vil bestå af fire overordnet fokusområder; historik/karakteristika, målgruppe og deltagerprofil, økonomi samt perspektivering. 3URGXNWLRQVVNROHUQHVKLVWRULNRJNDUDNWHULVWLND I henhold til lov om produktionsskoler (L 785 2006) er produktionsskolerne selvejende institutioner, hvis formål er at styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, herunder til beskæftigelse i fleksjob, skånejob eller lignende. Skolernes overordnede ledelse varetages af skolens bestyrelse, mens daglig ledelse og det pædagogiske ansvar varetages af skolelederen. I de respektive bestyrelser sidder sædvanligvis repræsentanter fra kommunen og andre uddannelsesinstitutioner. Det er desuden et krav, at der skal være repræsentation fra arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer. De har blandt andet til opgave at sikre, at de produkter og serviceydelser, der udføres på produktionsskolerne, ikke er unødigt konkurrenceforvridende på det almindelige marked. Produktionsskoler er lokalt forankrede, og det er således kommunen, der er godkendende myndighed ved oprettelsen af en produktionsskole. Den lokale forankring understreges endvidere af, at en eller flere kommunalbestyrelser betaler et på finansloven fastsat grundtilskud til produktionsskolen. Produktionsskoleforløb tilrettelægges med særligt henblik på, at deltagerne opnår kvalifikationer, der kan føre til gennemførelse af en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse. Et produktionsskoleophold er ikke i sig selv formelt (erhvervs-) kompetencegivende. Produktionsskolerne har siden 1978 udviklet sig til en selvstændig skoleform med egen lovgivning fra 1985. Det grundlæggende formål med skoleformen var og er at skabe et overvejende praktisk læringsmiljø, der kan kvalificere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå ordinært job på arbejdsmarkedet. I 1985 blev der tilvejebragt et egentligt lovgrundlag for skolerne, hvorved der blev lagt fastere rammer for skolernes virksomhed og finansiering. Finansieringen var herefter blandet statslig/kommunal, således at staten ydede et tilskud pr. årselev inden for den givne rammebevilling. Lovgrundlaget for produktionsskolerne har siden 1985 gennemgået en række ændringer. Fælles for disse ændringer er, at produktionsskolerne løbende har fået skærpet de lovmæssige krav til deres pædagogiske indsats i forhold til det mere formelle uddannelsessystem. Lovgivningen har endvidere medført, at 2
produktionsskolerne er gået fra et være en del af arbejdsløshedsbekæmpelsen blandt unge til i dag primært at være et forberedende uddannelsestilbud. Produktionsskolerne har generelt i perioden fra 1996-2007 gennemgået markante lovmæssige ændringer. Lovændringerne har medført; At der er loft over antallet af elever. At der er et skærpet sigte mod erhvervsuddannelserne. At produktionsskoletilbuddet begrænses til unge under 25 år uden anden ungdomsuddannelse. At Undervisningsministeriets skærper deres overvågning af produktionsskolerne. At der er en større fokus på overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. At skoleydelsen til elever maksimalt må være på niveau med SU en. At produktionsskolerne overgår til udelukkende at være i kommunalt regi. At der indføres visitation til produktionsskolerne. Den seneste bekendtgørelse af lov om produktionsskoler (L 785) fra 2006 samt lov om ændring af lov om produktionsskoler (L 558) fra 2007 understreger, at produktionsskolerne skal være mere erhvervsrettet, specielt overgangen til erhvervsuddannelser skal tydeliggøres. Det er således blevet produktionsskolernes (væsentligste) opgave at skabe brobygning til erhvervsuddannelserne både med hensyn til praktiske og boglige forudsætninger 1. Som det står beskrevet i Globaliseringsaftalen fra 2006, skal der som hovedregel indgå meritgivende brobygning til en kompetencegivende uddannelse på de respektive produktionsskoleforløb. Produktionsskolerne skal kunne tilrettelægge erhvervsgrunduddannelsen (egu) samt gennemføre dele af erhvervsuddannelsernes grundforløb. Målet med den glidende overgang til det resterende uddannelsessystem er at mindske frafaldet. I 2006 var der 100 produktionsskoler i Danmark med en samlet kapacitet på knap 6.000 elevpladser 2. Elevkapaciteten på de respektive skoler varierer markant, fra 20-25 pladser til over 200 pladser på den største skole. Generelt er produktionsskolerne dog relativt små skoleenheder, idet halvdelen af skolerne har under 50 pladser. 1 Den nøjagtige formulering i L 558 fra 2007 er 3URGXNWLRQVVNROHUVNDOVDPDUEHMGHPHGLQVWLWXWLRQHU JRGNHQGWHIWHUORYRPLQVWLWXWLRQHUIRUHUKYHUYVUHWWHWXGGDQQHOVH6DPDUEHMGHWVNDOE\JJHSnHQ VNULIWOLJDIWDOHPHOOHPSURGXNWLRQVVNROHQRJGHQLQVWLWXWLRQVRPSURGXNWLRQVVNROHQXGVOXVHUHOOHU IRUYHQWHUDWXGVOXVHIOHVWHOHYHUWLO 2 De seneste tal fra Produktionsskoleforeningen viser, at der er blevet 15 færre produktionsskoler i løbet af 2007. Status pr. 1. januar 2008 lyder således på 81 produktionsskoler på landsplan. 3
/. %RNV.DUDNWHULVWLNDYHGSURGXNWLRQVVNROHUQH Fokus på produktion (varer og tjenesteydelser) og praktisk arbejde Værkstedundervisning skaber et dynamisk og anderledes skolemiljø Undgå marginalisering af deltagere med problemfyldt skolegang Læring som social praksis Skabelse af arbejdsfællesskab Differentieret undervisningsforløb fra deltager til deltager 3URGXNWLRQVVNROHUQHPnOJUXSSHRJGHOWDJHUSURILO Produktionsskolerne henvender sig til unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse, eller har afbrudt en ungdomsuddannelse. Optagelsesproceduren på produktionsskolerne er blevet skærpet per 1. januar 2005, da det er Ungdommens Uddannelsesudvalgs opgave at vurdere, hvorvidt den enkelte ansøger er omfattet af skolernes målgruppe. Vurderingen foregår ud fra en række formelle krav, herunder at den unge ikke må være fyldt 25 år samt tidligere have gennemført en ungdomsuddannelse. Af lovens bemærkninger fremgår det endvidere, at skolernes målgruppe er den svageste gruppe af unge den gruppe som har svært ved at komme i gang med en uddannelse efter grundskolen. Der tænkes her på unge, som efter endt grundskole endnu ikke har opnået modenhed, eller tilstrækkelige boglige forudsætninger, til at gå i gang med en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Tilbuddet skal således styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked. Desuden skal tilbuddet udvikle deltagernes interesse for og evne til aktiv medvirken i det danske samfund. Produktionsskolerne er ét blandt flere tilbud til unge, som af den ene eller anden årsag ikke umiddelbart har ønsker eller forudsætninger for at gennemføre et af de ordinære ungdomsuddannelsestilbud. 'HOWDJHUSURILO Generelt kan det konkluderes ud fra tilgængeligt statistik vedrørende landets produktionsskoler, at deltagernes gennemsnitsalder for begge køn er faldet fra 2000-2004, jf. nedenstående diagram. En elev var gennemsnitligt 18,6 år i 2004 mod 19,0 år i 2000. 3 Boksen viser de karakteristika ved produktionsskolerne, hvor skolerne i større eller mindre grad adskiller sig fra andre uddannelser i det danske uddannelsessystem. 4 Afsnittet er grundlæggende baseret på rapporten Statistik for produktionsskoler 1998-2004 samt tilgængeligt materiale på Undervisningsministeriets hjemmeside, herunder notatet Tal for produktionsskoler i 2006. 4
0 7DEHO(OHYHUQHVJHQQHPVQLWVDOGHUEHJJHN Q cuvwdo *HQQHPVQLWVDOGHU 19,0 18,8 18,7 18,6 18,6 Materialet viser desuden, at deltagernes alder ved opstart er præget af to markante grupperinger. Deltagere der er under 18 år ved opstart har således været stødt stigende siden 1997, og udgjorde således 49,3 procent i 2006. En anden stor deltagergruppe ved opstart på produktionsskolerne er de 18-20 årige, der udgjorde knap 44 procent i 2006. Andelen af de 18-20 årige er dog faldet med 4,2 procent siden 2004. Det generelle billede viser endvidere, at kvinders gennemsnitsalder ved opstart er en smule lavere i forhold til mændene. Kønsfordelingen viser, at andelen af mandlige deltagere har været svagt stigende siden 1998, og udgjorde således i 2006 knap 59 procent af deltagerne mod 56 procent i 1998. Registerkørsler fra Danmarks Statistik, hvor man har sammenlignet en gruppe på i alt 12.000 unge, der har gået på produktionsskole med en kontrolgruppe af tilsvarende størrelse, viser, at forældrene til deltagergruppen i forhold til kontrolgruppens forældre generelt har kortere uddannelse, lavere lønnet arbejde og mere ledighed. En stor gruppe af deltagerne ligner de unge i kontrolgruppen, men har på visse punkter haft en vanskeligere opvækst. 6 Vanskeligheder i opvæksten for produktionsskoledeltagerne viser dig på flere fronter; - Knap 33 procent af produktionsskoledeltagerne er vokset op i en stabil kernefamilie mod 66 procent i kontrolgruppen. - 20 procent af produktionsskoledeltagerne har oplevet fem boligskift eller flere. - Næsten 33 procent af produktionsskoledeltagerne har boet i fire eller flere forskellige familiekonstellationer. - 20 procent af produktionsskoledeltagerne har været udeboende, før de fyldte 18 år - enten i form af anbringelse i plejefamilier eller fraflytning fra hjemmet. - 20 procent har skiftet skole minimum tre gange. - Knap 30 procent af produktionsskoledeltagerne har fået en eller flere domme i undersøgelsesperioden, mens tallet for kontrolgruppen lå på knap 15 procent. 5 Tabellen er i absolutte tal og udarbejdet på baggrund af rapporten De danske produktionsskoler en introduktion fra 2007. Der er ikke differentieret mellem kønnene, da der kun er ubetydelige forskelle i aldersfordelingen mellem mænd og kvinder. 6 Undersøgelsen er foretaget i år 2000. 5
1 2 2SKROGHQHVYDULJKHG Opholdenes varighed på landets produktionsskoler har oplevet mindre ændringer i perioden fra 2004-2006. Et deltagerophold på en produktionsskole er i gennemsnit blev længere fra 2004 til 2006. Årsagen til denne udvikling er, at ophold på under 3 måneder er faldet fra 47 procent i 2004 til at gælde for 41 procent af deltagerne i 2006. Ydermere er ophold på over 6 måneder steget fra 29 procent i 2004 til knap 35 procent i 2006. I 2006 var knap 25 procent af samtlige ophold mellem 3-6 måneder, jf. Tabel 2. 7DEHO2SKROGHQHVYDULJKHG±RJIRUGHOWSnLQWHUYDOOHU 2SKROGHWVYDULJKHG 3URFHQW 3URFHQW 8QGHUPnQHG 16,8 14,1 PnQHGHU 29,8 27,1 PnQHGHU 24,4 24,0 òpnqhghu 24,1 25,3 2YHUnU 4,9 9,5,DOW $QWDOGHOWDJHUH 14.024 10.441 Den gennemsnitlige varighed på produktionsskolerne var i 2004 på 20,3 uger. Dette svarer til et mindre fald i forhold til året før, da den gennemsnitlige opholdsvarighed lå på 21,5 uger i 2003. Antallet af uger fordelt efter køn viser, at mænd gennemsnitligt opholdt sig 19,8 uger på produktionsskole i 2004, mens kvinders gennemsnitlige opholdsvarighed lå på 21,1 uger i 2004. Generelt viser udviklingen, at kvindernes gennemsnitlige opholdsvarighed på produktionsskolerne konstant ligger en smule højere end mændenes i perioden 1998-2004. +YRUJnUHOHYHUQHKHQHIWHUDIVOXWWHWSURGXNWLRQVVNROHRSKROG" Tekniske erhvervsuddannelser er den mest søgte uddannelse efter afsluttet ophold på landets produktionsskoler. Udslusningsresultater fra 2004 viste således, at 13,3 procent af de elever der forlod produktionsskolerne i 2004 søgte optagelse på en teknisk erhvervsuddannelse. Dernæst kom gymnasiale uddannelser med 5,4 procent, jf. nedenstående diagram. 7 Det skal noteres, at der er tale om deltagere, og ikke antal personer, idet nogle af eleverne er gengangere og derfor tæller dobbelt (eller mere). 8 Er baseret på notatet Flere elever går på produktionsskole i 2004 fra Undervisningsministeriet. 6
Andelen af elever, der blev udsluset til ordinær beskæftigelse, har i perioden 1998-2004 ligget stabilt på mellem 19 og 22 procent, hvor den i 2004 lå på 19,9 procent. Seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at andelen af elever der bliver udsluset til ordinær beskæftigelse, var steget til 24,3 procent i 2006. I 2004 var der en mindre stigning i andelen af elever, der blev udsluset til ledighed. Andelen lå på 17,3 procent i 2004 mod 16,3 procent i 2003. Diagram 1 viser ved hjælp af udvalgte variabler, hvilke udslusningsmuligheder det samlede antal deltagere (begge køn) på produktionsskolerne i 2004 valgte at benytte. Den samlede sum af de fem variabler udgør ikke 100 procent, da ikke alle udslusningsmuligheder er opstillet i diagrammet. Det skal endvidere bemærkes, at der er tale om antal deltagere og ikke antal personer, idet nogle af eleverne er gengangere og derfor tæller dobbelt (eller mere). 'LDJUDP8GVOXVQLQJVUHVXOWDWSURGXNWLRQVVNROHU 25 20 19,9 V UQN M T JK S Q R O P NM LK I J 15 10 13,3 17,3 5 5,4 2,6 0 Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Erhvervsgrunduddannelse Beskæftigelse (ordinære (teknisk) vilkår) 3#4 5+6 785%9 :+: ; 6=< 7%4+4+>+?+?%9 6 5%9%@%A%9 5B=CD : ; E+9 6 5 9 9 6 6 9+F6 984; EG%9%4+H Ledighed Det skal understreges, at der er forskel på mænds og kvinders udslusning. De primære forskelle består i, at 15,9 procent af mændene blev udsluset til de tekniske erhvervsuddannelser i 2004, mod knap 10 procent for kvindernes vedkommende. Omvendt udsluses relativt flere kvinder (7,5 procent) end mænd (3,9 procent) til gymnasial uddannelse i 2004. Lidt flere mænd end kvinder blev udsluset til ledighed i 2004, henholdsvis 18,6 procent for mændenes vedkommende og 15,3 procent for kvindernes vedkommende. Den overordnede udslusningsstatistik viser, at omtrent 70 procent af produktionsskolernes deltagere er i en eller anden form for aktivitet efter udslusning, 7
W herunder uddannelse, arbejde eller andet. De resterende 30 procent udsluses enten til ledighed eller kategoriers som stående uden for arbejdsmarkedet. Det er typisk unge, der har så store vanskeligheder, at de må henvises til det sociale system, eller unge, hvor skolerne er nødsaget til at udskrive dem som sanktion på grund af eksempelvis adfærdsmæssige problemer. En del af disse unge kan senere hen i de fleste tilfælde få en ny chance på produktionsskolen. Endvidere har produktionsskolerne med Globaliseringsaftalen fra 2006 fået mulighed for at tilrettelægge den såkaldte erhvervsgrunduddannelse (egu). Egu er ligeledes målrettet vanskelige unge, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse. Egu er et fleksibelt uddannelsestilbud, der på mange områder er målrettet deltagerne på landets produktionsskoler. 3URGXNWLRQVVNROHUQHV NRQRPL Bevilling til produktionsskolerne omfatter driftstilskud og bygningstilskud. I driftstilskuddet indgår desuden tillægstaxameter for elever, der deltager i et kombinationsforløb. Indtil 15. august 2007 ydes der tillægstaxameter til kombinationsforløb, der indeholder elementer af tekniske grundforløb og udbydes af institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Fra 15. august 2007 ydes der tillægstaxameter til kombinationsforløb, der indeholder elementer af grundforløb til tekniske og merkantile erhvervsuddannelser, social- og sundhedsuddannelser samt landbrugsuddannelse. Tillægstaxametertilskud afregnes kvartalvis. Ovenstående tilskud ydes under forudsætning af, at den kommune, der har godkendt den respektive skole, yder et grundtilskud, som i 2007 er fastsat til 412.700 kr. pr. skole. 7DEHO8GJLIWVEHYLOOLQJHUWLOSURGXNWLRQVVNROHUQHPLRNU 7D[DPHWHUWLOVNXGWLOGULIW 489,4 471,5 449,8 %\JQLQJVWD[DPHWHUWLOVNXG 43,9 40,3 37,0 6DPOHWEHYLOOLQJ 9 Tallene stammer fra Finansloven 2007. Antallet af produktionsskoler på landsplan er i perioden 2005-2007 faldet fra 102 skoler til 100 skoler. 8
For 2007 fastsættes således følgende taxametre per årselev; 7DEHO7D[DPHWUH±WLOVNXGWLOSURGXNWLRQVVNROHUNURQHUSUnUVHOHY X8Y 7D[DPHWHUWLOVNXGWLOGULIW 76.410 X+X 'HOWDJHUHLNRPELQDWLRQVIRUO E 23.250 8GVOXVQLQJVWLOVNXG 7.940 9HMOHGQLQJVWLOEXGNUSUSnEHJ\QGW(*8IRUO E 14.140 9HMOHGQLQJVWLOEXGNUSUJHQQHPI UW(*8IRUO E 14.140 %\JQLQJVWD[DPHWHUWLOVNXG 6.540 Taxametertilskud til drift består af de fem første tilskudsformer i Tabel 2. Derudover viser ovenstående tabel, at der kan ydes vejledningstilskud ved henholdsvis påbegyndelse og gennemførelse af et EGU-forløb. Tilskuddet kan kun ydes, såfremt kommunen har godkendt, at produktionsskolen tilrettelægger EGU-forløbet på kommunens vegne. Udslusningstilskuddet der optræder i Tabel 2 ydes, såfremt den unge umiddelbart efter skoleopholdet har været i uddannelse eller arbejde i minimum tolv uger indenfor fire måneder. Det skal bemærkes, at de indtægter, som produktionsskolerne har fra salg af produkter og serviceydelser, indgår i skolernes drift. 3HUVSHNWLYHUKYRUGDQVHUSURGXNWLRQVVNROHUQHSnIUHPWLGHQ" Produktionsskolerne ser det som deres grundlæggende opgave at skabe rammerne for, at unge får mulighed for at ændre sig selv over tid unge der oftest får tilknyttet betegnelsen ILDVNRHU og PDUJLQDOLVHUHW. På den baggrund understreger Produktionsskoleforeningen, at forandringsvilligheden hos unge produktionsskoledeltagere ofte er noget, der kan være længe undervejs. Det er derfor afgørende, ikke at gribe til hurtige foranstaltninger, der forspilder de unges forandringspotentiale. Mere konkret kommer produktionsskolernes ovenstående holdning til udtryk ved to ændringsforslag til Finansloven 2008 12 ; 10 Tallene stammer fra Finansloven 2007. Derudover kommer grundtilskuddet fra kommunerne, der er fastsat til 412.700 kr. pr. skole i 2007. 11 Fra 15. august 2007 ydes der tillægstaxameter til kombinationsforløb, der indeholder elementer af grundforløb til tekniske og merkantile erhvervsuddannelser, social- og sundhedsuddannelser samt landbrugsuddannelse. I Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen fra 2006 er der afsat økonomisk tilskud til en målretning af produktionsskoleforløbet, herunder tilrettelæggelse af erhvervsgrunduddannelsen (egu). 9
3URGXNWLRQVVNROHUQHVWD[DPHWHUIRUK MHVIRUDWEHYDUH SURGXNWLRQVVNROHS GDJRJLNNHQ I produktionsskolernes optik er der brug for en ekstra og mere målrettet indsats, hvis regeringen skal nå målsætningen om, at 95 procent af de unge skal gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Netop produktionsskolernes pædagogik kan støtte de mest udsatte unge, og dermed bidrage til at opnå føromtalte målsætning. Produktionsskolerne foreslår derfor, at deres taxameter tilpasses andre sammenlignelige skoleområder, såsom Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU). En sådan forhøjelse vil udgøre 13.000 kr. per årselev en forhøjelse på cirka 70 mio. kr. årligt ud fra et estimeret årselevantal på 5.400 elever. 'HWQXY UHQGHXGVOXVQLQJVWD[DPHWHUDIO VHVDIHWIDVW HIWHUY UQVWD[DPHWHU For at styrke den del af indsatsen, der skal ruste den unge til at klare overgangen til den valgte uddannelse, foreslår Produktionsskoleforeningen, at det nuværende udslusningstaxameter afløses af et såkaldt efterværnstaxameter. Efterværnstaxametret skal ses som et forsøg på at videreføre kvalitet og tryghed i overgangsfasen mellem produktionsskole og efterfølgende uddannelse. Produktionsskoleforeningen foreslår, at dette efterværnstaxameter skal bestå af et fast taxametertilskud på 12.400 kr., hvor kravet er, at skolerne skal følge eleverne i en tre måneders periode efter udskrivning. Tilskuddet vil samlet set i 2008 udgøre knap 67 mio. kr. Baggrunden for ændringerne til Finansloven 2008 er, at forskellen på produktionsskoleeleverne og andre unge sandsynligvis er blevet større de seneste år, hvorfor de stærkeste elever i højere grad end tidligere fravælger produktionsskolerne. Det medfører ifølge Produktionsskoleforeningen at eleverne på landets produktionsskoler generelt er svagere stillet end tidligere. Derfor ønsker produktionsskolerne en udvikling og nytænkning af produktionsskolernes ressourcer, såfremt skolerne fortsat skal skabe tilfredsstillende muligheder for de udsatte unge. Det skal afslutningsvis noteres, at den netop offentliggjorte finanslov for 2008 indeholder en række besparelser på produktionsskoleområdet. Den samlede besparelse til produktionsskolerne udgør 57,4 mio. kr. i forhold til 2007. Mindreudgiften skyldes ifølge Finansministeriet en forventet nedgang i aktivitet 13. 12 Oplysningerne stammer fra notatet Forslag til finanslov 2008 fra Produktionsskoleforeningens hjemmeside (www.psf.nu). 13 Besparelserne fremgår af Betænkning vedr. finanslovforslaget 2008 i forhold til finanslov 2007, der er offentliggjort af Finansministeriet i februar, 2008. 10
/LWWHUDWXUOLVWH 'HGDQVNH3URGXNWLRQVVNROHU±HQLQWURGXNWLRQ(2007), Produktionsskole Foreningen. )OHUHHOHYHUJnUSnSURGXNWLRQVVNROHUQHL(2004), Undervisningsministeriet og UNI-C Statistik og Analyse. 6WDWLVWLNIRUSURGXNWLRQVVNROHU(2006), Undervisningsministeriet og UNI-C Statistik og Analyse. %HW QNQLQJYHGUILQDQVORYIRUVODJHWLIRUKROGWLOILQDQVORY(2008), Finansministeriet. 7DOIRUSURGXNWLRQVVNROHUL (2008), Undervisningsministeriet og UNI-C Statistik og Analyse. /LQNV Materiale vedrørende de danske produktionsskoler kan findes på nedenstående links; http://www.produktionsskoler.dk o Produktionsskoler i Danmarks side indeholder en overordnet introduktion til produktionsskolerne i Danmark, herunder mulighederne for undervisning og praktik. http://us.uvm.dk/erhverv/produktion/generelt/index.htm?menuid=2025 o Undervisningsministeriets hjemmeside omhandlende produktionsskoler. Siden indeholder en række informationer, herunder publikationer og generel information. http://www.uvm.dk/statistik/prodstat.html?menuid=202525 o Relevant statistik vedrørende produktionsskolerne i perioden 1995-2004. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=25023 o Gældende bekendtgørelse af lov om produktionsskoler (L 785 2006). http://www.ug.dk/uddannelse.aspx?article_id=udb-produktionsskoler o Uddannelsesvejledning om produktionsskoler. http://www.psf.nu/ o Produktionsskoleforeningens egen hjemmeside, herunder foreningens forslag til Finanslov 2008. 11