Rusmiddelpolitik for Køge kommunale skolevæsen. Endelig version Det gælder om at få en fælles forståelse, herunder et fælles sprog og en fælles tilgang på det her område Køge kommune ønsker med denne politik for håndtering af rusmidler blandt unge at signalere klare rammer for hvordan og hvornår, der skal handles, når unge bruger rusmidler, men også i høj grad, hvordan det forebyggende aspekt i hverdagen kan inddrages. Vi definerer rusmidler som alle illegale rusmidler samt alkohol. Rusmiddelpolitikken skal være med til at Skabe overblik over forebyggende aktiviteter i skolen Skabe tryghed for både ansatte og dermed også forældre og ikke mindst unge Skabe åbenhed om rusmidler Afklare ansvar Give tydelige og konkrete handlingsanvisninger Sikre en ensartet reaktion og handling overfor unge Medvirke til, at sårbare unge støttes og fastholdes i deres skoleforløb og så vidt muligt undgår eksklusion Rusmiddelpolitikken er opbygget således, at der er en basisbeskrivelse, som dækker hele Køge kommunale skolevæsen og en lokalbeskrivelse, som giver plads til at agere ud fra de lokale kulturer. Rusmiddelpolitikken medvirker til, at skolen bedst muligt kan sikre faglig læring, social udvikling og almen dannelse for den enkelte elev. Rusmiddelpolitikken er gældende for al aktivitet, som er tilknyttet skolen herunder ungdomsklubben. Vi har stor opmærksomhed på unges forhold til cannabis (rusmidler fremstillet af hampplanten, som eksempelvis pot, hash, skunk), da det er mest anvendte illegale rusmiddel blandt unge. 1 Ligeledes har vi opmærksomhed på de unges lyst til at beruse sig med legale midler, som lattergas, lightergas, lim o.a. 1 De seneste tal fra Sundhedsstyrelsen findes på http://socialstyrelsen.dk/unge/rusmidler og fra Center for Rusmiddelforskning på http://psy.au.dk/forskning/forskningscentre-og-klinikker/center-for-rusmiddelforskning/ 1
Retningslinjer: Skab forståelse og tydelig holdning. Der skal skabes et fælles fundament af forståelse for rusmidlernes rolle i de unges liv blandt medarbejdere og forældre. Derfor skal den enkelte skole, gerne i samarbejde med andre skoler, løbende sørge for, at der skabes rum for viden og drøftelser om brug og konsekvenser ved brug af rusmidler. Holdningen i skolevæsenet er, at vi er imod rusmidlerne, men ikke imod de unge, der bruger rusmidler. Vi skelner ligeledes mellem forbrug og problematisk forbrug Rusmiddelpolitikken er dynamisk og skal derfor ses som et dokument, der hele tiden er i udvikling i takt med de erfaringer vi gør os. Det er godt udgangspunkt, at den lokale beskrivelse tager afsæt i skolens værdigrundlag. Forankring og ansvar. Skolelederen skal placere ansvaret for en aktiv rusmiddelpolitik hos min. én medarbejder. Minimum hvert andet år skal der være opmærksomhed på problemfeltet ved eksempelvis at arrangere temaaften med oplægsholder udefra eller drøfte rusmiddelpolitikken på et medarbejdermøde for at foretage de nødvendige justeringer. En rusmiddelpolitik er aktiv, når den er let tilgængelig og bliver brugt som styring både i den forebyggende del og i beredskabsdelen. Den/de ansvarshavende medarbejdere skal være med til at sikre kendskabet til og udbredelsen af rusmiddelpolitikken og den lokale politik på arbejdspladsen. Medarbejderen skal ligeledes vejlede kolleger, samt deltage i et fagligt netværk 1-2 gange om året. Det vil være oplagt at lægge det hos en SSP-medarbejder, en inklusionsmedarbejder eller skolelederen selv. Skolen kan udarbejde en årsplan, hvor både den proaktive og den reaktive indsats er beskrevet. 2
Skelettet i rusmiddelpolitikken er tredelt: Det opbyggende normerne, tilliden og netværket i dagligdagen klasse-og gruppemiljøet inklusionen Det forebyggende planlagte proaktive forløb, som skal forebygge, at børn og unge vælger at bruge illegale rusmidler og at alkoholen får en negativ indflydelse i ungdomslivet Det indgribende Beredskabsplanen tydelige anvisninger på, hvordan skolen og dens medarbejdere handler, når en ung bruger rusmidler. Giv tydelige anvisninger på, hvornår skolens ledelse skal ind over. Vi skelner mellem tre lag. 1. Det informative skolelederen bliver informeret om en medarbejders observationer og handlinger. 2. Det involverende skolelederen bliver involveret i sagen ved at give sparring til medarbejderen 3. Det inddragende skolelederen inddrages i sagen i særlige tilfælde også ved at overtage sagen. 3
Det opbyggende. Det er en væsentlig forebyggende faktor til at skabe almen trivsel, som er dannende for normerne i klassen eller gruppen. Er der en høj grad af accept af forskellighed, høj tolerance og tydelig kommunikation er der stor sandsynlighed for, at debut med rusmidler udsættes væsentligt. Der er således basis for på skolen at arbejde for et tilbud, der fremmer den unges trivsel, lyst til at lære og tro på sig selv nu og i fremtiden. Inklusionsmedarbejderen har masser af ideer. Det forebyggende. Den proaktive indsats Alle relevante medarbejdere, skal klædes fagligt på, således at den (enkelte) medarbejder, føler sig tryg ved at kunne tale om rusmidler med de unge. Medarbejderne skal ligeledes vide hvor de kan henvende sig, såfremt de oplever behov for sparring eller de ser behov for yderligere støtte. Den ansvarlige medarbejder, skal have mulighed for at dygtiggøre sig. Det er den nødvendige viden, der kvalificerer forebyggelsen - hvad vil vi opnå, hvad vi skal undgå og hvilke metoder er mest effektive? Forskning har vist, at indsatser, der arbejder med flertalsmisforståelser (Social pejling), har en forebyggende effekt. Derfor har Køge Kommune en beslutning om, at Social Pejling skal gennemføres på alle 5. eller 6. klassetrin. Undervisningen gennemføres over to lektioner og kan kombineres med forløb for forældre. SSP-sekretariatet står for undervisningen. Øvrige tilbud fra SSP-sekretariatet, som gennemføres efter aftale og i samarbejde med lærerne og pædagogerne: Teambuilding, som gennemføres i samarbejde med inklusionsmedarbejderen. Forløbet skal have en sammenhæng med en allerede igangværende indsats, der styrker kommunikation og samarbejde i klassen. Dialogmøde, hvor børn/unge og forældre drøfter holdninger til alkohol og illegale rusmidler 4
Ungelivssnak i 8. eller. 9. klasse, hvor en gademedarbejder ud fra sammenhængen mellem skole, fritid/kammerater og familie snakker med klassen om normer og konsekvenser. Dialog om festkulturer. Forældremøder efter behov Sparring fra SSP-konsulenter i forhold til undervisnings- og aktivitetsforløb. Sparring fra Rusmiddelkonsulent ift. indsatsområder og handlemuligheder Beredskabet. Den reaktive indsats: Når unge viser tegn på, at de har problemer i ungdomslivet, som de tilsyneladende ikke selv har magt over, skyldes det oftest en kombination af flere bagvedliggende årsager. Et problematisk forbrug af rusmidler, kan være ét af symptomerne på, at den unge har problemer, men det er sjældent i forbruget af rusmidler, at vi finder forklaringen. Et problematisk brug kendetegnes ved at være et forbrug af rusmidler, der påvirker den unge i en sådan grad, at den unges normale dagligdag lider under det. Ofte er grænsen flydende og det, der et problematisk forbrug for den ene, behøver ikke være det hos en anden. Tegn på et problematisk forbrug vil typisk være en ændring i den unges adfærd, men unge kan nemt have problemer med rusmidler uden at det er synligt for den voksne. Se Bekymringsbarometeret 2 for at få mere viden om hvad du skal holde øje med. Det er vigtigt at være opmærksom på, at ændringer i den unges adfærd, kan skyldes mange andre ting end et forbrug af rusmidler. Selv hvis den unge har et forbrug, er det ikke til altid til at skelne imellem, hvad der skyldes rusmidler eller andre ting i den unges liv. Er den unge træt fordi han har røget hash eller fordi han har ligget vågen hele natten og tænkt på sine forældres skilsmisse? Skyldes hendes koncentrationsvanskeligheder et forbrug af rusmidler eller skyldes det frygten for, om mor har drukket, når hun kommer hjem fra skole i dag? Handlemuligheder: Et forbrug af rusmidler kan være et meget følsomt emne, da mange af de bagvedliggende faktorer i den unges privatliv ikke er noget, som de ønsker at dele med alle. Samtalen bør derfor tages af den voksne, der har den bedste relation til den unge. Det er ikke vores opgave at søge den endelige sandhed eller at få den unge til at indrømme noget. Vi skal derimod lade den unge vide, at vi tager dem alvorligt, ser at de har det svært, at vi bekymrer os og at vi gerne vil tale om det, fordi vi ønsker at hjælpe. I den snak er det relevant også at spørge ind til et forbrug af rusmidler. 2 www.sspkoege.dk/rusmidler 5
Få gode råd til samtalen med den unge i Værktøjskassen på hjemmesiden 3. Her kan du også finde kopi af rusmiddelpolitikken, artikler og links, der relaterer sig til unge og rusmidler. Når man får mistanke om at en ung kan være ved at udvikle et problematisk forbrug, er der flere handlemuligheder, hvis man er i tvivl. Man kan f.eks.: Søge sparring med kolleger, forebyggende rådgiver eller rusmiddelkonsulent. Forelægge bekymringen i ressourceteamet. Tilbyde (eventuelt anonym) rådgivning og vejledning v. rusmiddelkonsulent til unge og forældre År det drejer sig om de unge, der kommer i klubberne og som er over 18, kan der henvises til rusmiddelkonsulent eller de hjælpes til at skabe kontakt til Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter. Det er vigtigt at være opmærksom på, at skolen ikke er et behandlingstilbud. Der kan under denne politik ydes rådgivning, vejledning og motiverende samtaler. Er problemerne mere omfattende må man forholde sig til retningslinjerne i Underretningsguiden og evt. rådføre sig med Familiecenter Køge, samt hjælpe med at bygge bro ind i Familiecenteret. Forældresamarbejde: Det er vigtigt at forældrene inddrages tidligt, når man er bekymret for en ung under 18 har et problematisk forbrug af rusmidler. Man bør helst i samarbejde med den unge hurtigst muligt kontakte forældrene for at inddrage dem. Ofte har forældrene haft lignende bekymringer, men har ikke vidst hvorhen de skulle gå med deres bekymring. Det kan også ske, at forældrene fortæller, at der er en ganske naturlig grund til den unge opfører sig som han/hun gør. Du bør informere forældrene om hvad du påtænker at gøre ift. den bekymring fremadrettet og invitere dem til at indgå i et samarbejde med skolen. Forældre og unge har mulighed for, eventuelt anonymt, at henvende sig til rusmiddelkonsulenten i SSP, for at få råd og vejledning. Orientér om muligheden og tilbyd eventuelt at formidle kontakten. Hvis du har nogle spørgsmål til rusmiddelpolitikken eller har du brug for at drøfte en konkret sag, er du altid mere end velkommen til at kontakte: Leder af SSP Pia Borg Tlf. 28792364 Rusmiddelkonsulent i SSP Jakob H. Christensen Tlf. 40494240 3 www.sspkoege.dk/rusmidler 6