Naturfestival for børn 0-18 år og anmeldelser

Relaterede dokumenter
Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Helhedsskole på Issø-skolen.

Børnehaven Neptun Neptunvej Viby J lonsc@aarhus.dk

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

Referat fra bestyrelsesmøde d. 9/9 2015

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå

Identitet og venskaber:

Skårup Børnehus 31. maj 2015 NYHEDSBREV. Biller på Helgetur

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Hvor kom vi fra? Dec. 2015: Byrådsvedtagelse af ny børne- og ungepolitik. LUP er og OCstrategipapirer. B Byrådsbeslutning pba.

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Lokal udviklingsplan for Børnehaven Skovgårdsparken (SDT)

Nyhedsbrev juni Ugeskema

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Hvad er Forårs SFO? Det skal være medvirkende til at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Liv og glade dage på tværs af generationer april Opdatering nu nærmer vi os!!!

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Hygiejne. Vasker hænder før måltider. Efter hvert toiletbesøg. Efter måltider ved behov. Når børnene kommer ind fra legepladsen.

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Spørgsmål og svar om den nye skole

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Børn skal favnes i fællesskab

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Lovgrundlag for børnehaveklassen

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Regnskab 2011 og Budget Udvalgsmøde 21. marts 2012

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

NYT om skoleåret Nyhedsbrev. Juni /2020

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Velkommen til Rundhøjskolen

Rapport for Herlev kommune

Vision, værdier og menneskesyn

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Politik for mad, måltider og bevægelse

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Velkommen til vuggestuen i Solskin

Bestyrelsesmøde d. 28. august 2018, kl , i Skovhuset Referent: Marianne

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

NYT August Velkommen tilbage fra sommerferie.

Hvad skal der til for at 45 min bevægelse i skoledagen forankres?

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Politik for mad, måltider og bevægelse

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.

Klub Mini og Maxi. Idestrup Privatskole. SFO skolefritidsordning modtager børn fra børnehaveklasse til og med 7 klasse.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

2018 UDDANNELSES POLITIK

Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen. (kit, nummer 8)

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Kære X:IT deltagere. Du kan altid kontakte Kræftens Bekæmpelse eller din kommunale X:IT koordinator i forvaltningen, hvis du har spørgsmål til X:IT.

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Specialklasserne på Beder Skole

Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO

Svag stigning i sygefraværet i januar måned

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Sundhedspolitik for Regnbuen

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Indskoling. Velkommen. - til nye elever og forældre i 0-2Y. Kære forældre

Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud

Alsidig personlig udvikling / sociale

KONTAKTEN Øster Snede Skole

Kære forældre. En ny hverdag i skolen. Gribskov, december Bevægelse på Bjørnehøjskolen

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

SFO & Klub. Mål og indholdsbeskrivelse

Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage.

Helhedsbeskrivelsen. Af Dus i K-klassen på Seminarieskolen

Børnene søger en eller flere kammerater og navnsætter kammeraten. Alle børn kan lege med andre børn i en gruppe

Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge

Dagtilbudsbestyrelse Dagtilbud Nordvest

Transkript:

Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge Den 8. september 2011: Børn kan guides ind i foreningslivet Konference: Differentiering Fremtidens læringsmiljø Nyt fra HMU Naturfestival for børn 0-18 år og anmeldelser Eleverne skriver røgfri kontrakt De underskriver en kontrakt med forældrene om et røgfrit skoleår. De lærer om røgens kemi og konsekvenser. Og de ser ingen lærere eller gæster ryge på skolens grund. Tranbjerg Skoles ældste elever går nye veje for sundheden. Vores ældste elever er midt i en personlig dannelsesproces, hvor de også undervejs præger hinandens holdninger i forhold til at om de vil vælge at prøve at ryge og eller drikke alkohol. Dér vil vi sætte ind, siger Pia Tøttrup. Hun er pædagogisk leder på Tranbjerg Skole og har i det seneste år stået i spidsen for skolens deltagelse i projekt X:IT, en model til forebyggelse af rygning blandt unge. På sidste skoledag før sommerferien ved den fælles afslutning i aulaen blev trukket lod blandt alle de røgfrie kontrakter, som var overholdt. Elevrådsformanden foretog udtrækningen og vinderen vandt en IPod. Vi håber, at det har skærpet deres opmærksomhed, siger Lisbet Poulsen, koordinator for projektet på skolen. Billede: Lisbet Poulsen og Pia Tøttrup 8. september 2011. Næste nr.: 23. sept. Kommende udg.: 6. okt., 27. okt., 10. nov., 24. nov., 8. dec. og 21. dec.

SUNDHED - SKOLER (Fortsat: Eleverne skriver røgfri kontrakt) Forældre skal støtte Forældrene er rollemodeller og indpiskere, når børnene skal fravælge røg. Det er udgangspunktet for projektet. Derfor fik alle 7. Klasses forældre sidste år i et brev og ved forældremøder præsenteret en kontrakt, hvor de kan love at støtte deres børn i ikke at ryge mens børnene lover at være røgfri. Halvdelen af børnene har underskrevet kontrakterne. Klasselærerne har fulgt op på kontakterne og vi kan konstatere at de fleste har holdt deres kontrakter, siger Pia Tøttrup. Vi vil signalere røgfri skole. Både for elever og personale. Med projektet gør vi signalet tydeligere. Pia Tøttrup, pædagogisk leder, Tranbjerg Skole. Også lærerne er rollemodeller og har italesat deres rolle på den røgfri skole. De ryger ikke på skolens område og undgår også at ryge, hvor eleverne kan se dem for eksempel på parkeringspladsen. Arbejder med holdninger Eleverne ved godt, at rygning er usund. De ved det hele. Det siger Lisbet Poulsen, lærer i udskolingen og koordinator på projektet. Derfor er det vores opgave at arbejde med holdninger og elevernes bevidsthed om rygning i vores daglige samvær, sådan så de er klar til at tage deres egne valg. Om projekt X:IT Bag projektet står Kræftens Bekæmpelse og Tryg Fondens Forebyggelsescenter. Projektet kører på 93 skoler i tre år. I Aarhus deltager fire skoler, som alle afprøver et nyt materiale, som er inspireret af erfaringer fra Norge og Sverige. X:IT på Tranbjerg Skole Deltagelsen i projektet blev besluttet af ledelsen og udskolingslærerne på et storteammøde i 2010. I efteråret deltog hele udskolingen i to temadage om rygning. I år har lærerne valgt at gøre emnet til en del af undervisningen i både naturfag, de humanistiske fag og de timeløse fag. Kontakt: Pia Tøttrup, pædagogisk leder, Tranbjerg Skole. Mail: ptn@aarhus.dk Henriette Hansen, sundhedskonsulent, Sundhed og Trivsel. Mail: hhansen@aarhus.dk Læs mere: på www.xit-web.dk Side 2

HMU Nyt fra HMU Understøttelse af MED og synliggørelse af HMU HMUs Forretningsudvalg var i efteråret 2010 på besøg hos de daværende 13 OmrådeMED med et ønske om at drøfte udfordringer og muligheder i MED-systemet. Alle parter var glade for at mødes og udveksle erfaringer. På møderne kom der flere forslag, som nu er ført ud i livet. Det drejer sig om: *En pjece om, hvad MED-systemet består af *En folder med HMUs opgaver og medlemmer *En postkasse med adressen hmu@mbu.aarhus.dk,som du kan skrive til, hvis du har spørgsmål eller forslag Folder og pjece finder du på buintra/medarbejder/medsystem, hvor du også kan finde andet materiale om MED: For eksempel referater fra HMU s møder. Siden bliver løbende opdateret. HMUs Forretningsudvalg og formandsskaberne i OmrådeMED mødes igen 13. september med henblik på endnu engang at drøfte udfordringer og muligheder i MED-systemet på baggrund af forårets organisationsændringer. NYT FRA BUINTRA Magistraten behandlede budget 2012 Mandag drøftede de seks medlemmer af Magistraten forslag til Aarhus Kommunes budget for 2012 og hvordan processen skal løbe frem til, at byrådet 13. oktober endeligt vedtager budgettet. Ifølge forslaget er der behov for at forbedre budgettet for i alt 300 millioner kroner. For Børn og Unges vedkommende betyder det behov for budgetforbedringer for 136 mio. kr., som magistratsafdelingerne nu skal komme med konkrete forslag til. Derudover foreslår Magistraten, at der etableres en innovationspulje, hvor alle afdelinger i 2013 skal bidrage med 0,5 pct. af sin lønsum stigende til 1,5 pct. i 2015. Budgetforslagene offentliggøres den 19. september på kommunens hjemmeside. Byrådet tager herefter udgangspunkt i forslagene ved budgetforhandlingerne den 22.- 23. september. Byrådets budgetforlig bliver offentliggjort 23. september og herefter sendt i høring i kommunens Fælles MEDudvalg og Hoved-MED-udvalget (HMU) for Børn og Unge frem til 5. oktober. På grund af den stramme tidsplan, er der ikke lagt op til en høring af de decentrale MED-udvalg, men der åbnes en hjemmeside, hvor man kan komme med input. Side 3

SUNDHED OG TRIVSEL Børn kan guides ind i foreningslivet Den 7. september begyndte 16 pædagoger fra fire SFO er en uddannelse til fritidsvejledere. De bliver spydspidser i et projekt, hvor udsatte børn bliver parate til at være aktive i deres lokale foreninger. Vi får meget fokus på bevægelse i de næste år. Vi vil for eksempel invitere trænere i taekwondo, rulleskøjter og andre idrætsgrene herop i SFO en og følge børnene ud i de lokale klubber for at spille fodbold, håndbold og ride. Ordene er Marc Nøddebos. Han er SFO-leder på Holme Skole og leder af projekt Børn der vil bevæges et projekt, hvis mål er at udvikle metoder og modeller for at samarbejde tværfagligt og sammen med forældre og frivillige i foreninger om at gøre udsatte børn mellem 6 og 10 år klar til at være aktive i deres lokale idrætsforeninger. Projektet omfatter fire skolers SFO er. Bedre inklusion i nærmiljøet De fire SFO er har i samarbejde med VIA University College valgt at udvikle en ny uddannelse til SFOpædagogerne. 16 uddannes i år og flere kolleger følger. Samtidig forbereder SFO erne sig på at invitere lokale foreninger samt Socialforvaltningen til dialog. Målet er at høre, hvor og hvordan der er interesse for at strikke et samarbejde sammen et samarbejde, som skal være givende for alle, understreger projektleder Marc Nøddesbo. SFO erne vil skabe resultater sammen med foreninger SFO erne har et kendskab til børnene, som vi kan bruge, når børnene skal lære at mestre en aktiv rolle i en forening, siger Marc Nøddesbo, SFO erne kan med det pædagogiske arbejde skabe en udviklings- og læringsramme for de udsatte børn, så de efter en periode kan indgå i foreningslivet. Samtidig ønsker vi et direkte samarbejde med de lokale foreninger. For eksempel ved at medlemmer af foreningerne melder sig som foreningsvenner. En foreningsven kan sammen med fritidsvejlederen hjælpe barnet med at afkode foreningsverdenen og lette overgangen til foreningen, forklarer projektlederen. Han mener, at projektet kan medvirke til, at børn med vanskeligheder inkluderes i deres lokale miljø: Jeg tror på, at vi kan lave noget anderledes her. Nu skal vi bare kaste os ud i det. Billede: Marc Nøddesbo, projektleder og SFO-leder, Holme Skole (Fortsættes) Side 4

SUNDHED OG TRIVSEL (fortsat: Børn kan guides..) Om projektet Projektet Med i projektet er ud over Holme Skole, Skåde Skole, Rundhøjskolen og Kragelundskolen. Projektgruppen er sammensat af fire SFOledere og fire pædagoger fra skolerne samt konsulenter fra Pædagogisk Afdeling. Hvorfor navnet Børn der vil bevæges?: Jeg tror på, at børn der bevæger sig, lærer at begå sig på en god måde blandt andre og er mere motiverede for at lære. Børn vil jo gerne bevæges. Både fysisk og billedligt. Marc Nøddesbo, projektleder De fire skoler har fået 3,8 millioner kroner fra Socialministeriet til over fire år at udvikle og gennemføre uddannelse, aktiviteter, metodeudvikling, samarbejde og netværk med Socialforvaltning og lokale foreninger. Uddannelsen I uddannelsen vil pædagogerne blandt andet beskæftige sig med pædagogisk idræt, anerkendende fællesskaber, karakteristika for udsatte børn, børns hjernemæssige og motoriske udvikling, forældresamarbejde og samarbejde med Socialforvaltningen. Uddannelsen varer 14 dage. Kontakt: Projektleder Marc Nøddesbo, SFOleder på Holme Skole. Mail: mnod@aarhus.dk Tanja Christensen, Via University College. Mail: TCH@viauc.dk Hvorfor et projekt for udsatte skolebørn i Holme, Kragelund, Skåde og Højbjerg?: Vi har udsatte børn på alle vores skoler. Det særlige i vores projekt er, at vi kender dem. Vi har dem hver dag i SFO og vi kender forældrene. Vores mål er at udvikle en metode til at opfange børnene hurtigere og mere effektivt end tidligere samt få dem foreningsaktive og vi håber at mange andre får lyst til at lære af det, vi laver. Side 5

MEDEJERSKAB Ud og se med Åbyhøjgårdens nye bus Af: Birthe Birkebæk, bachelor i Børne- og ungdomskultur Vil du med bussen? Vi kører til Afrika fortæller en 3-årig pige, der sidder ved rattet i Åbyhøjgårdens nye bus. Den er bygget af billedkunstner Niels Rahbæk og fungerer som kreativt værksted og energigenerator. Et skur på legepladsen er forvandlet til en rød bus med rat, instrumentbræt, horn og blå genbrugs sæder fra en ægte bus. Du skal have klippekort. Lyder det fra en 5-årig pige idet jeg stiger på bussen. Hun viser mig et klippekort og guider mig hen på et sæde. Her holder du fast, oplyser hun og peger på et ophæng på væggen, der passer til en hånd. Så glider du ikke ned af sædet, når bussen kører, lyder forklaringen. Vi skal åbne vinduet, så vi kan høre dyrene udenfor. Foreslår en 4-årig dreng, der også er passager i bussen på vej til Afrika. Andre dage går turen til Legoland, Zoologisk Have eller Djurs Sommerland. Mens vi kører fortæller de børn, der er med, at de skiftes til at bestemme, hvor bussen kører hen, lige bortset fra en 5-årig pige, der fortæller, at min mor altså i legen bestemmer, hvor bussen skal køre hen. Ding Dong, her trykker du, når du skal af bussen Fortæller en 4-årig dreng og peger på en stopklokke ved bussens dør. Hjulene på bussen kører fortsat rundt med 3-årige Selma ved rattet. Hun drejer på rattet, smiler og trykker på hornet, da nogle børn uden for er kravlet op på bussens køler. Bussen ser flot ud. Jeg kan li at være chauffør, fordi der er en computer i den. Jeg kan li Afrika, fordi der er varmt derhenne, fortæller hun og trykker på tastaturet, der fungerer som instrumentbræt. (Fortsættes) Side 6

MEDEJERSKAB (fortsat: Ud og se med ) Fra skur til bus og kreativt værksted Niels foreslog, at skuret blev indrettet som en retrobus med et kreativt værksted i den ene halvdel og en autentisk bus i den anden., fortæller pædagogisk leder Annette Juul Rasmussen. Vi havde behov for et nyt kreativt værksted i Åbyhøjgården, og derfor tog jeg kontakt til billedkunstner Niels Rahbæk, fortæller Annette Juul Rasmussen, pædagogisk leder. Hun viste ham et skur på legepladsen, der engang havde fungeret som kreativt værksted, men som nu var fyldt med ting og sager. Og så kom der gang i idéerne. Børns medejerskab og rugbrødsenergi Det har været godt, at børnene har kunnet følge processen fra skur til bus. De har siddet på borde og bænke og set, hvordan Niels savede bussens vinduer ud, fortæller Annette. Børnene oplever at det er deres bus. Det skyldes, at deres ideer og ønsker til bussens indhold og udseende er gjort til virkelighed af Niels. Annette husker en dag, hvor flere børn spurgte om, hvordan bussen egentlig skulle køre, på benzin eller hvad? Vi kaldte på Niels, der gik og arbejdede på bussen. Han kom ind på stuen og snakkede brændstof muligheder med børnene, siger Annette og forklarer, at det i praksis betyder, at der er placeret en kondicykel uden for bussen med en slange, der er forbundet med bussen. Når børnene træder i pedalerne omsættes deres rugbrødsmadder til energi, som bussen kører på. Der er næsten altid børn i bussen. Fortæller Annette. Hun synes de er gode til at fordele rollerne og finder selv ud af, hvem der skal sidde ved rattet og hvem, der skal sidde på sæderne, bussen kører ofte til Djurs Sommerland. Nu hvor den er færdig både indvendig og udvendig er det op til personalet at tilrettelægge aktiviteter således at den bliver omdrejningspunktet i den pædagogiske praksis. Bussen skal tænkes ind som rum for kreativ udfoldelse, leg og læring mener Annette og fortæller, at bussen konkret introduceres til sommerfesten for børn og forældre i september. Bussen sætter skub i flere ting. Den afføder nye aktiviteter. Det er vores opgave som pædagoger at sætte den ind i en tematisk sammenhæng. Kontakt: Pædagogisk leder i Åbyhøjgården, Annette Juul Rasmussen. ajras@aarhus.dk Side 7

FU OG MEDBESTEMMELSE Ungebyrødder bag bar i Festugen Af projektkoordinator Astrid Moth Som udløber af arbejdet i Børn og Unge-byrådet har en gruppe unge arbejdet benhårdt for at teste idéen om en ungecafé i Aarhus. Det kulminerede med tre dages pilotprojekt i Festugen. Idéen opstod i Børn og Unge-byrådet, hvor vi havde snakket om, at der manglede et sted, hvor unge mennesker i Aarhus kunne mødes og være sammen. Derfor kom vi på idéen med en café for unge i midt-byen., fortæller sidste års ungeborgmester, 15- årige Julie Tilsted. Til et dialogmøde med byrådspolitikerne fortalte vi om vores idé. Men det var svært at få tilladelse til en café, som var åben hele tiden, og der var ikke tid til at arbejde nok med det i Børn- og Ungebyrådet. Så tog vi det op i vores baggrundsgruppe og besluttede, at vi ville lave en sommerbar som et forsøg. En gruppe unge fra FU-område Skanderborgvej og Grenåvej Øst/Vest gik sammen om at teste idéen om en sommerbar. Det blev til tre dage med smoothiebar og musik af unge bands Initiativet blev bakket op af FU-område Grenåvej Øst og Skanderborgvej. De unge blev assisteret af et par voksne projektkoordinatorer til at guide dem igennem projektmageriet, men arrangementet har hele vejen igennem været præget af en høj grad af ungestyring og medbestemmelse. Aftalen var, at de unge fik 1000 kr. pr. ungearrangør til deres eget budget, og de godt 20 unge arrangører har stået for alt fra PR til at hyre bands, bygge scene og stå i bar. Det har været en mega succes. Vi havde ikke regnet med at der ville komme så mange mennesker, og musikken var også helt vildt fed. Det har været det bedste i hele Festugen. fortæller Julie Tilsted. Arrangementet blev afholdt på den pædagogisk ledede legeplads Skansen i Skanseparken, hvor kunst- og arkitekturfællesskabet Bureau Detoure netop er ved at etablerer et nyt klubhus for unge så måske Ungebyrøddernes oprindelige ønske ikke har så lange udsigter endda. Tid: søndag den 29/8 til onsdag den 31/8 Sted: Legepladsen Skansen. www.legepladsen-skansen.dk Tal: Ungearrangører: 20. Optrædende bands/artister: 16. Besøgende: godt 300. Budget: 20.000 kr. Hvad er en baggrundsgruppe? En baggrundsgruppe er en gruppe af unge, som repræsentanterne i Børn og Ungebyrådet mødes med i deres lokalområde for at diskutere de emner, der debatteres i Børn og Unge-byrådet. Vil du vide mere: Find os på facebook under SommerBar Aarhus Kontakt: Proj.koord Nels Panum. Mail: nkj@aarhus.dk. Proj.koord. Astrid Moth. Mail: astridmoth@live.dk Side 8

NYHEDER OG ARRANGEMENTER Kort Nyt Tandplejen bruger ForældreIntra Tandplejen arbejder nu systematisk med at informere forældre til skoleelever om de generelle forebyggende aktiviteter via klassens opslagstavle på ForældreIntra. Den systematiske brug af ForældreIntra er en del af forældrekontakten i Tandplejens nye forebyggende plan - PROFY 2020 - og bygger videre på de gode erfaringer, som en række af Tandplejens klinikker i de sidste par år har haft med at bruge ForældreIntra. Informationen på klassens opslagstavle drejer sig om de aktiviteter, som henvender sig til alle elever i klassen. Overtandlæge Ingelise Hansen ser ForældreIntra som et virkelig godt redskab til at informere forældre om Tandplejens forebyggende aktiviteter: På denne måde får forældrene mulighed for at tale videre med deres børn om tandbørstning, slik og tænder, forebyggelse af syreskader på tandemaljen eller andre af de emner, vi underviser i på de forskellige alderstrin. Vi linker også altid til relevante sider på vores hjemmeside, så interesserede forældre kan hente yderligere information eller fx se en video om, hvordan man børster de nye 6- årstænder eller om, hvordan man bruger tandtråd. Find videoerne hos Tandplejen under aarhuskommune.dk: Børst 6-årstænder, Det er bare surt - inkl. animation.,. Tandtråd Kontakt: Ingelise Hansen, overtandlæge. Mail: ihan@aarhus.dk Rejsegilde Mandag 5. september holdt Børnehaven Tryllefløjten og DII Galaksen rejsegilde på deres nye tilbygning. Børnehaven Tryllefløjten er en af de 19 institutioner, som byrådet besluttede skulle have en vuggegruppe. Men da børnehaven lå ved siden af DII Galaksen besluttede de at udvidelsen skulle være en sammenbygning med et fællesrum, køkken og krybberum og det eksisterende køkken og p- stue blev ombygget til vuggestue. Begge personalegrupper synes at det er spændende og glæder sig det yderligere samarbejde, hvor vuggestuegrupperne også får fælles legeplads - i forvejen har de fælles fodboldbane, bålhytte og mooncarbane som bruges af hele dagtilbudet. Kontakt: Helle Heikendorf, dagtilbudsleder, Sabro. Mail: helhel@aarhus.dk Side 9

KURSER Kurser Hver uge samler vi aktuelle kurser og tilbud om videreuddannelse fra Ugepakkerne. Her får du en kort oversigt. Social pejling og social kapital Social pejling og social kapital er redskaber der kan være med til at løfte kerneopgaver i skole, SFO og klub. Hør om de mest virkningsfulde metoder til forebyggelse af risikoadfærd blandt børn og unge. Metoder til at bekæmpe kriminalitet, mobning med videre vil blive præsenteret og trænet på kurserne, der i alt består af fire moduler med hvert sit fokusområde. Se kursusdatoer og tilmeld dig via Kursusbasen Skoleledelseskonference Årets skoleledelseskonference har fokus på god ledelse i folkeskolen med udgangspunkt i den mangfoldighed af krav, som skoleledelsen møder og den foranderlighed, som kravene er underlagt. Konferencen foregår den 27.-28. oktober på Scandic Bygholm Park Hotel. Tilmelding via Kursusbasen. Side 10

KONFERENCE Fremtidens læringsmiljø Find inspiration til, hvordan fremtidens læringsmiljø kan se ud! Nu kan du melde dig til konferencen Differentiering Fremtidens læringsmiljø, som afholdes den 14. november 2011. På konferencen præsenteres du for nye bud på, hvordan der på forskellig vis kan skabes mangfoldige og differentierede pædagogiske indsatser, som bidrager til fremtidens læringsmiljø for børn og unge i et 0-18 års perspektiv Konferencen er for dig som lærer, pædagog, leder, vejleder, konsulent, politiker, eller blot hvis du har interesse i temaet. Det får du med: Nye løsninger på nye udfordringer - Flere børn med særlige behov inkluderes i institutioner skoler og ungdomsuddannelser samtidig med at vi skal øge børnenes og de unges kognitive og alsidige kompetencer. Løser vi opgaven via mere struktur, delt folkeskole, elitehold, vejledning, tvungen lektiecafé, mere individualisering eller? Niels Egelund, Professor og direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet, giver i et oplæg om fremtidens differentierede læringsmiljø sine bud på et attraktivt læringsmiljø, der sikrer, at fremtidens danskere kan klare sig i international konkurrence samt samarbejde innovativt. Børn vil have mening - Alle børn vil lære, for ellers bliver livet for kedeligt. Alle børn vil være dygtige, ellers føler de sig mindre værd. Alle børn vil være socialt kompetente, for de hader ensomhed. Hans Henrik Knoop, lektor og leder af Forskningscenter for Positiv Psykologi, Aarhus Universitet, fortæller på konferencen om børns naturlige motivation og søgen efter mening med deres læring, og om hvordan vi kan møde dem med differentierede pædagogiske rammer. Inspiration til det fremtidens differentierede læringsmiljø 0-18 år Ved konferencen kan du vælge mellem 10 workshops, der tager udgangspunkt i de erfaringer med differentierede læringsmiljøer, som institutioner og skoler i Aarhus har gjort i forbindelse med RULL Rum til Leg og Læring og Lyst til at Lære om læringsstile. Tid: 14. november 2011 Tilmelding: På kursusbasen. Pris: kr. 995,-. Frist for tilmelding: 24. oktober Kontakt: Vedrørende indhold: Helle Gammelgaard, Pædagogik og Udvikling. Mail: hega@aarhus.dk Vedrørende tilmelding: Rikke Irmgaard Brødsgaard, Kursusadministrationen, tlf. 23 73 24 29. Mail riib@aarhus.dk eller Gitte Jensen, kursusadministrationen, tlf. 23 37 46 02, Mail gijen@aarhus.dk Side 11

ARRANGEMENTER 0-18 ÅR Kom til Naturfestival for børn og unge mandag 12. september Oplev ringmærkning, prøv skraldebasket, smag hjortevildt, bag brød over bål og se fisk i søen: I 25 år har naturvejledere i Aarhus været med til at bringe børn og unge ud i naturen til motion, oplevelse, leg og læring. Sammen med andre formidlere i kommunen er de gået sammen for at fejre jubilæet. Den store Naturfestival vil være et overflødighedshorn af arrangementer og informationer om natur og miljøtiltag i Aarhus. Vær med fra morgenstunden og oplev ringmærkning på nærmeste hold eller vær med, når Naturfestivalens mange øvrige aktiviteter går i gang i løbet af formiddagen: Der vil blive serveret smagsprøver på hjortevildtet og være muligheder for at bage sit eget fladbrød over bål. Prøv sænkenetsfiskeri i Aarhus Å og se om der er fisk i Braband Sø. De første 10 klasser, der deltager i sænkenetsfiskeriet, får 4 spræl levende portionsørreder, som de efterfølgende selv kan røge eller grille over bål. Oplev naturen i øjenhøjde og kig efter småkravl i vandhullerne ved naturcenteret eller se på fugle ved Brabrand Sø. Besøg besøgslandbruget og hør om økologi og klap geder, får, høns og kaniner. Rejs tilbage i stenalderen og jernalderen eller få besked om alle vore bål- og shelterpladser i kommunen og sidste nyt om Naturbooking.dk en intro til Aarhus Kommunes nye friluftsportal Få informationer om vores affaldshåndtering, og hvordan vi holder byen ren og prøv skraldebasket eller nogle af Ren By og AffaldVarmes små konkurrencer. Klasserne kan også være med, når UNO Friluftscenter demonstrerer nogle af deres mange udendørslege og samarbejdsøvelser på græsmarken ved det store telt. Hør om de nyeste planer om skovrejsning og udvikling af byens grønne områder. En oplagt mulighed for alle børneinstitutioner til at komme ud i naturen. Sted: Arealerne omkring Naturcenter Sølyst, Louisevej 100, 8220 Brabrand. Tid: 12. September. Ringmærkning kl. 8.00 10.00. Øvrige arrangementer kl. 09.00 15.30. Arrangører: Natur og Miljø i samarbejde med naturvejledere fra Østjylland, Natursamarbejdet, Affald Varme Aarhus, Ren By, Grønne Guider, Friluftsrådet, Naturhistorisk Museum, Moesgård Museum,Odder Museum, Danmarks Jægerforbund, DN og UNO Friluftscenter med flere. Ingen tilmelding! Side 12

ANMELDELSE I de kommende numre af Børn og Unge Nyt bringer vi i samarbejde med folkeskolen.dk og Skolernes Læringscenter - Fællessamlingen (SKOLF) omtaler og anmeldelser af bøger og materialer til inspiration for dig, som arbejder i Børn og Unge. Vi modtager gerne idéer og anmeldelser af aktuelt materiale, som kan omtales i nyhedsbrevet. SKOLF ANBEFALER Evaluering i skolen (2011) En antologi, der er relevant for alle, som arbejder med udvikling af folkeskolen - fra lærerstuderende til konsulenter og skoleforvaltere. Den vil være umiddelbart tilgængelig for de fleste Bogen er opbygget, så der kan pluklæses, men den kan også udgøre en "grundbog" i evaluering, hvis disponeringen følges. Der indledes med en gennemgang af evalueringskulturens fremvækst, og der fokuseres på fire fremherskende former: elevplaner, medarbejderudviklingssamtaler, kvalitetsrapporter og partnerskaber. Bogens næste tre kapitler går tæt på fagområderne naturfag, dansk og praktiskmusiske fag. Områdernes særlige træk og deres ligheder identificeres, og der gives eksempler på evalueringstilgange og -værktøjer. Et omfattende kapitel behandler særskilt emnet: test og testning. Der gøres nøje rede for baggrunden for og argumentationerne omkring brug af test i skolen, og der ses kritisk på resultaterne. Bogens afsluttende kapitel beskriver dannelsens betydning gennem hele skolehistorien, og der advares mod evalueringskultur som en erstatningspædagogik. Bogen rummer forfatterbiografier, indholdsfortegnelse og omfattende referencer Samlet konklusion En grundig og kritisk gennemgang af evaluerings- og testlandskabet i den danske folkeskole Lektør: Hans-Christian Uth Om bogen: 1. udgave. - Århus, Klim, 2011. - 190 sider. - (Pædagogiske linjer) Redaktør: Benedikte Vilslev Petersen ; redaktør: Marianne Thrane ISBN-13: 978-87-7955-830-4 Pris: kr. 249,00 SKOLF anbefaler denne bog til indkøb, og SKOLF har indkøbt 1 eksemplar. til enkeltbogsamlingen. Bogen kan lånes via bookingsystemet på www.skolf.dk Tips fra SKOLF: DVD: "Mindfulness og empati i skolen - seks øvelser i praksis". Se den på http://filmkompagniet.dk. Lån den fra SKOLF. Relevant for alle, der har med børnegrupper at gøre. DVD: "Dialogisk oplæsning - inspiration fra vuggestue og børnehaver" en dvd produceret i Børn og Unge, Aarhus Kommune. Du kan se og låne den på SKOLF Side 13

MEDARBEJDER Nyt om navne Skriv til redaktionen på bunyt@mbu.aarhus.dk, hvis du har navnestof til nyhedsbrevet. Tillykke med 25 års jubilæet Køkkenmedarbejder Marianne Søndergaard Nøhr, Safiren, ønskes tillykke med 25 års jubilæet den 15. september Fritidspædagogisk leder Birte Irene Hansen, Malling Skoles SFO, ønskes tillykke med 25 års jubilæet den 15. september Pædagogmedhjælper Elif Dursun, Børnehaven Skræppen, ønskes tillykke med 25 års jubilæet den 23. september Pædagog Rose Marie Helweg-Mikkelsen, Børnehuset Digterparken, ønskes tillykke med 25 års jubilæet den 4. september Tak for indsatsen Dagplejer Bente Pasgaard, Dagplejen Holme/Højbjerg, stopper den 15. september efter 41 år som dagplejer i Aarhus Kommune. Kollegerne takker Bente for samarbejdet og ønsker hende god vind fremover. Hallo Børn og Unge Nyt kontakter i de kommende numre en medarbejder og stiller spørgsmål. Catharina Damgaard er koordinator for Børn og Unges otte nye områdekoordinatorer - samtidig at hun fungerer som souschef i Pædagogik og Integration i Pædagogisk Afdeling. Opgaven for områdekoordinatorerne er at fungere som bindeled mellem de decentrale ledere og Pædagogisk Afdeling. Funktionen blev oprettet i foråret 2011. Hvad består dit arbejde som koordinator for områdekoordinatorerne af? Jeg sørger for at områdekoordinatorerne mødes ansigt til ansigt med faste intervaller og får delt deres viden om aktuelle indsatser og behov i Børn og Unges institutioner og skoler samt deres erfaringer som områdekoordinatorer. På den måde forsøger vi at koordinere indsatserne på tværs i Børn og Unge. Hvordan er det at være koordinator? Det er et område som for helhedens skyld kræver en hel del koordinering! Det er også en god og vigtig opgave! Hvem koordinerer dit arbejde? Indtil videre kun mig selv Men jeg har tænkt på at nedsætte et koordineringsudvalg - ligesom regeringen! Har du fået kommentarer til din titel? Ja. Nogle har foreslået, at færdselspolitiet i forbindelse med mistanke om spirituskørsel beder folk om 10 gange hurtigt at sige: hvem koordinerer arbejdet for koordinatoren for områdekoordinatorerne! Titler gør nu vist sjældent noget i sig selv - men heldigvis er der altid mennesker bag titlen. Hvilket er rigtig godt også i denne sammenhæng, da titlen koordinator for områdekoordinatorerne sjældent huskes i indbydelser, notater, referater osv. - forståeligt nok. Side 14