Principper for læsning på Peder Lykke Skolen April 2009



Relaterede dokumenter
Læsehandleplan for Højdevangens Skole

Læsepolitik for Christianshavns skole

Undervisningsplan for dansk Mellemafdelingen, 3., 4. og 5. klasse

Handleplan for læsning Darum SskskoleSkole

Læsepolitik. for Billund Kommune

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

LÆSNING handleplan for børnehaveklasse - 3. klasse SKOLEAFDELINGEN SILKEBORG KOMMUNE

Vinding Skoles læsepolitik juni Vinding Skole. Læsepolitik

Årsplan i dansk for 4. klasse

Mål for læseindsats i fase 1. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Videbæk Skoles læsepolitik HANDLEPLAN

Faghæfte 1 Dansk. Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr Grundskolen

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog.

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Årsplan for dansk i 3.A, 3.B og 3.C 2016/2017

Årsplan for 4.klasse i dansk

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Sprog og læsning 2016

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

1. Læsestærke børn i Vores Skole

Funktionsbeskrivelse for læsevejledere

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og

Læsning på mellemtrinnet

Handleplan for læsning

Bilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetenceområder

Årsplan for dansk i 7.klasse i skoleåret på Ahi Internationale Skole.

SKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og

Viden om verden Forforståelse. Den centrale meningsskabende funktion. Frit efter Ehris interaktive læsemodel.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Handleplan for læsning; indskoling, 2. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Årsplan for engelsk i 6. klasse Skoleåret 2016/2017

D A N S K. Dansk er et sprog, og sprog er på én gang et fælles og et personligt anliggende.

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30

Læsehandleplan Sankt Annæ Gymnasium

Fra læseføl til læsehest

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

1. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN DANSK

Faglig læsning og skrivning

Plan for dansk klasse Det talte sprog

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Fællesmål for faget dansk på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Raketten - klar til folkeskolereformen

Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Fagårsplan 13/14 Fag: Dansk Klasse: 3.A Lærer: AB

Når katastrofen rammer

Formål for faget engelsk. Delmål for klasse. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Undervisningsplan. Fag : Dansk

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

Spurvelundskolens læsehandleplan.

Lærervejledning Freddy finder vej i flere tekster

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

Læseprofil for Sebber Skole

Om udvikling af gode faglige læsevaner PIRLS, Elisabeth Arnbak Center for Grundskoleforskning Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

KVALITETSLØFT. til folkeskolen. LÆSEVEJLEDER på SKOLEN

Handleplan for tale, sprog og læsning i Frederikssund Kommune

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning:

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan for 2. klasse (dansk) 2011/2012. Trinmål for faget dansk efter 2. klasse. Det talte sprog

Elevplan Skrivekompetence med fokusnoter

Forståelse af sig selv og andre

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Læsepolitik for Snedsted Skole

Raketten - klar til folkeskolereformen

Alf og Alfabetet. - lær bogstaver, ord og begreber. Vejledning

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning. Skals Skole

Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin

DE STORE LÆSER... Faglige læsefærdigheder i udskolingen. Mette Henriksen & Martin Holm Læsevejledere Skolen på la Cours Vej

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

Ringsted Lilleskole Læsepolitik

Smørum Bibliotek Flodvej Smørum Tlf.: Ølstykke Bibliotek Østervej 1a 3650 Ølstykke Tlf.:

Læsning på mellemtrinnet Sommeruni 2015 ved Mia Graae

Målstyret undervisning og tegn på læring

ÅRSPLAN FOR DANSK I 2. KLASSE Betina Bremer Jørgensen

Fagårsplan 13/14 Fag: Dansk Klasse: 7. A Lærer: Sabine Kofod Fagområde/ emne

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( )

Dansk i 2. klasse. de opnår det basalt kendskab til EDB...arbejde i et tekstbehandlingsprogram.

Årsplan for dansk 5A skoleåret IK.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

Årsplan for syvende klasserne

Basisundervisning i modtageklasser Mette Pedersen, Dagmarskolen Ringsted

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

LÆSEHANDLEPLAN SKADS SKOLE

Hvordan ser FFM ud i forhold til at implementere sprogbaseret undervisning? 6. SFLP Konference

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Fagplan for dansk på Bakkelandets Friskole

Transkript:

Principper for læsning på Peder Lykke Skolen April 2009 Hvad er at læse? At læse er at være i stand til at forstå, anvende og reflektere over skrevne tekster. At læse er at tilegne sig viden, skaffe sig oplevelser og få indsigt. sætning for læsning: sætningen for læsning på Peder Lykke Skolen er at eleverne i løbet at deres skolegang får udviklet en læsekompetence, der giver den enkelte elev læselyst og læseglæde. Eleverne skal udvikle brugbare læsefærdigheder, der kan være et hjælpeværktøj i næsten alle skolens fag samt i den videre uddannelse. Derudover skal eleverne udvikle forståelse for samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation. For at nå målene skal der arbejdes systematisk med læsning i alle fag. Det er et fælles anliggende for alle klassens lærere at tage del i elevens læseudvikling. Dansklæreren er koordinator og ansvarlig for at undervise i de nødvendige læsefærdigheder og læsestrategier, men alle faglærerne skal kende til relevante læsefærdigheder og strategier, så de kan benytte disse til læsning af fagets tekster. Skole-hjemsamarbejde i forbindelse med læsning: Forældre har et stort medansvar for deres barns læseudvikling. Dansklærerne skal derfor informere forældrene om læseudvikling generelt, og forældrene skal have en konstruktiv tilbagemelding om deres barns læsestandpunkt samt have en vejledning i, hvordan man som forældre kan støtte sit barn i læsning. Denne tilbagemelding/vejledning foretages primært af teamets dansklærere og i nogle tilfælde af læsevejlederen eller speciallæreren.

Børnehaveklassen At eleverne via arbejdet med sproglig opmærksomhed gøres parate til at modtage læseundervisningen i 1. klasse. Eleverne skal gennem leg præsenteres for den forberedende læsning og skrivning. At eleverne kender læseretningen At eleverne kan rime med ord At eleverne kan skrive eget navn At eleverne kan klappe ord i stavelser At eleverne kan genkende relevante ord At eleverne kan finde forlyd i ord At eleverne har kendskab til store og små bogstaver samt konsonanter og vokaler Legeskrivning Børnestavning Skrivedans Tegneiagttagelsesopgave i starten af året Litteratursamtale Evalueringsmuligheder DBL Det gode læseforløb Læseraketten fase 1 Skole-hjemsamarbejde Læsevejlederne fortæller om udvikling af den forberedende læsning og skrivning på et forældremøde Information om børnestavning

1.klasse At stimulere læseudvikling At stimulere læselysten At stimulere skriftsprogsudviklingen At stimulere skrivelysten At eleverne kan anvende alfabetet (artikulation, lyd, navn, form) At eleverne kan læse enkle tekster med forståelse At eleverne kan skrive små historier Eleverne læser i skolen hver dag Medlæsning, makker læsning og individuel læsning. Begyndende litteraturlæsning Bogstavgennemgangen slutter omkring jul Læseløft evalueres IL-basis gruppeprøven, I april/maj tages OS64 Evalueringsmuligheder Mini SL1 Læseraketten fase 1 og fase 2 Det gode læseforløb Skole-hjemsamarbejde Børnene læser hjemme hver dag Læsefolder Information, råd og vejledning til forældre i forbindelse med OS64 og evt. andet læseudviklingsmateriale.

2.klasse At stimulere interessen for læsning og det at læse bøger At stimulere skriftsprogsudviklingen og skrivelysten. At bygge videre på elevernes læse- og skrivefærdigheder At eleverne har knækket koden At eleverne kan læse en alderssvarende faglig eller litterær tekst med forståelse At eleverne kender til fiktion og ikke-fiktion At eleverne kan skrive kronologisk samt skrive i enkle genrer som historie og eventyr At eleverne kan stave til og bruge lydrette ord i egne tekster At eleverne kender til ordklasserne: substantiver, verber og adjektiver Eleverne læser i skolen hver dag Medlæsning, makker læsning og individuel læsning. Der læses intensivt i perioder og læsningen differentieres Eleverne skriver historier, bl.a. i skriveværksteder Faglig læsning præsenteres Litteraturlæsning/litteratursamtale Der samarbejdes med speciallærerne ang. læsesvage børn Læseløft Evalueringsmuligheder Skole-hjemsamarbejde evalueres. I oktober/november tages OS64 I april/maj tages OS120 Mini SL 2 Det gode læseforløb Læseraketten fase 2 Eleverne læser hjemme hver dag Information, råd og vejledning til forældre i forbindelse med OS 64 og OS120 og evt. andet læseudviklingsmateriale.

3.klasse At bibeholde elevernes læse- og skrivelyst At eleverne selvstændigt læser bøger både i og uden for skolen At eleverne får kendskab til forskellige genrer At eleverne får kendskab til forskellige læseforståelsesstrategier At eleverne har en flydende sætningslæsning med en god indholdsforståelse At eleverne kan læse mellem linierne(danne inferens) At eleverne kan forstå at tekster kan have forskellige hensigter At eleverne har kendskab til faglig læsning Eleverne læser hver dag i skolen Litteratursamtale Fokus på indholdslæsning Fokus på læsehastighed Fokus på læseforståelsesstrategier Der afholdes to læsekurser et om efteråret og et om foråret her arbejdes der med læsehastighed samt læseforståelse evalueres. OS 120 tages i oktober/november SL 60 tages i april/maj Evalueringsmuligheder Det gode læseforløb Læseraketten fase 3 Skole-hjemsamarbejde Eleverne læser hjemme hver dag Information, råd og vejledning til forældre i forbindelse med OS 120, SL 60 og evt. andet læseudviklingsmateriale

4.klasse At stimulere og styrke elevernes lyst og interesse for at læse både i og udenfor skolen At eleverne har en automatiseret og hurtig sætningslæsning med en god indholdsforståelse At eleverne kan læse og forstå faglitteratur samt anvende fagtekstens hjælperedskaber At eleverne kan anvende læsemåderne: Oversigtslæse og punktlæse At eleverne kan fastholde hovedindholdet i en tekst ved hjælp at understregning og referat. At eleverne kan skrive i fiktive og ikke-fiktive genrer Eleverne læser hver dag i skolen Fokus på indholdslæsning Fokus på læsehastighed Fokus på læseforståelsesstrategier Fokus på genrelæsning/genreskrivning Eleverne arbejder procesorienteret ved skrivningen af egne tekster Fagligt læsekursus evalueres. I oktober/november tages SL 60 I april/maj tages SL 40 Evalueringsmuligheder Læseraketten fase 3 Skole-hjemsamarbejde Eleverne læser hjemme hver dag Information, råd og vejledning til forældre i forbindelse med SL 40 og evt. andet læseudviklingsmateriale

5.klasse At stimulere elevernes lyst til at læse både i og uden for skolen At eleverne lærer at forholde sig til tekster af forskelligt indhold/genrer At eleverne får kendskab til notatteknik At eleverne videreudvikler arbejdet med procesorienteret skrivning, og at de kan forholde sig kritisk ved gennemlæsningen af det skrevne At eleverne kan læse og reflektere over indholdet af en skønlitterær tekst At eleverne kan gengive en læst tekst i et fyldestgørende mundtligt referat At eleverne kan oplæse en tekst med god betoning At eleverne har opbygget et varieret ordforråd At eleverne kan læse og hente oplysninger fra en faglig tekst Eleverne læser i skolen hver dag Litteraturforståelse Genrelæsning/skrivning Procesorienteret skrivning Faglig læsning Fagligt læsekursus evalueres. LÆS5 Evalueringsformer Læseraketten fase 3 Det gode læseforløb Skolehjemsamarbejde Eleverne læser hjemme hver dag Information, råd og vejledning til forældre i forbindelse med LÆS 5 og evt. andet læseudviklingsmateriale

6.klasse At fastholde og udbygge gode læsevaner og bevare læselysten At stimulere elevernes lyst til at læse i og uden for skolen At forholde sig kritisk til forskellige medier At eleverne kan læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning At eleverne kan bruge læsemåderne - oversigtlæse, punktlæse og nærlæse At eleverne kan fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, referat og resumé At eleverne kan udtrykke sig skriftligt i andre fag At eleverne kan bruge skrivning bevidst som hjælpemiddel i andre sammenhænge som logbog, hurtigskrivning og notater At eleverne kan anvende og forstå forskellige genrer At eleverne kan bruge substantiver, verber, adjektiver og pronominer i korrekt bøjningsform Eleverne læser i skolen hver dag Litteraturforståelse/ læseforståelsesstrategier Genrelæsning/skrivning Forfatterlæsning Procesorienteret skrivning Faglig læsning evalueres Evalueringsformer Skolehjemsamarbejde TL 1 Det gode læseforløb Eleverne læser hjemme hver dag Information, råd og vejledning til forældre i forbindelse med TL 1og evt. andet læseudviklingsmateriale

7.klasse At fastholde og udbygge gode læsevaner og bevare læselysten At elevernes ordforråd er alderssvarende At eleverne har en sikker og automatiseret ordafkodning At eleverne kan anvende den rette læsemåde i forhold til læseformålet. At eleverne kan læse lette norske og svenske tekster At eleverne kan læse egne og andres tekster højt At eleverne kan fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mindmap, referat og resumé. At eleverne kan bruge læsemåderne - oversigtlæse, punktlæse, nærlæse, skimming og skærmlæsning. Eleverne læser i skolen hver dag herunder højtlæsning og oplæsning Arbejde med ordkendskab Arbejde med forskellige læsemåder Litteraturforståelse/ læseforståelsesstrategier Genrelæsning/skrivning Forfatterlæsning Faglig læsning evalueres Evalueringsformer Skolehjemsamarbejde TL2 (Det gode læseforløb) Eleverne læser hjemme hver dag Information, råd og vejledning til forældre i forbindelse med TL 2 og evt. andet læseudviklingsmateriale

8. og 9. klasse At bevare læselysten At læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning At eleverne kan arbejde med forskellige læsestrategier og læsemåder At eleverne har en god læseforståelse At eleverne kan læse norske og svenske tekster At eleverne kan arbejde procesorienteret med litteratur At eleverne kan læse op og gengive egne og andres tekster i fortolkende og dramatisk form At eleverne kan fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mindmap, referat, resumé og notater. At eleverne kan bruge læsemåderne - oversigtlæse, punktlæse, nærlæse, skimming og skærmlæsning afpasset efter formål Eleverne læser i skolen hver dag herunder højtlæsning og oplæsning At styrke elevernes oplevelseslæsning Notatteknik Arbejde med forskellige læsemåder Læseforståelsesstrategier herunder læseprocessen før, under og efter læsning Genrelæsning/skrivning Forfatterlæsning Faglig læsning Norske og svenske tekster i forløb og aktuelle situationer evalueres Evalueringsformer Skolehjemsamarbejde TL3, TL4 og folkeskolens afgangsprøve Eleverne læser hjemme hver dag. Information, råd og vejledning til forældre i forbindelse med TL3 og TL4 og evt. andet læseudviklingsmateriale