Jesper: Hvordan øhh hvad er din opfattelse af diagnosen ADHD?

B: Mit Navn det er B og jeg arbejder som socialrådgiver i børn - og unge i handicap afsnittet i X Kommune jeg har arbejdet her siden 2007 øh før det der arbejdede jeg i en anden Kommune ude på landet øh forbindelse med kommunesammenlægningen så kom jeg til at arbejde på specialområdet før var jeg i det normal område børn og unge øh hvor vi havde både socialsager men også handicap sager. Fra 2007 har jeg faktisk arbejdet på specialområdet og så kom til Roskilde i oktober 2007 så det er ligesom min erfaring inde for det her området. Jesper: Hvordan øhh hvad er din opfattelse af diagnosen ADHD? B: Øhhhm Nu arbejder jeg jo i en specialrådgivning hvor vi netop vurdere børn og unge med ADHD man kan sige jeg syntes der har været en tindens til at at da det startede med at hedde DAMP der var det noget med børn der var ikke opdraget godt nok og de var vilde og udad reagerende. Men så blev det mere og mere beskrevet at de her børn rent faktisk havde en funktionsnedsættelse som gjorde at de var som de var og så kom diagnosen ADHD og den blev mere og mere anerkendt som en funktionsnedsættelse som nogle børn skulle have hjælp til at kunne håndtere både medicinsk men også pædagogisk øhhhm for sige når man har ADHD og ikke noget andet og man får medicin og går i en almindelig skole så høre de børn ikke til her i specialrådgivningen som udgangspunkt så hvis de har hvad skal man sige man kan sige man skal have en væsentlig funktionsnedsættelse for at komme ind i vores afsnit det vil sige en ADHD diagnose er ikke nødvendigvis alene nok til at komme ind i vores afsnit øhhmm vi har haft nogle prøvesager for et par år siden øhhmm hvor hvor vi ligesom for ankestyrelse fik en tilbagemelding om at vi skulle skærpe området fordi at der var kommet for mange børn og unge ind i specialområdet som havde diagnosen ADHD og med medicin kunne de egentlig være nogenlunde velfungerende i normalområdet så dem vi har tilbage hos os det er jo typisk som har mere end en diagnose eller hvis de har ADHD i svær grad og det er jo hele tiden en bøjning af hvad er svær grad men det er nogen af de unge som har nogle.. nogle en en ADHD som gør selvom du får medicin så kan du måske ikke være i normal området så er du nødt til at komme på en specialskole eller have ekstra støtte i skolen eller der er nogle beskrevet øh øh en beskrevet funktionsnedsættelse der gør at du adskiller dig fra normen hvis man kan sige det sådan. Så så det er man kan sige ADHD har jo været meget diskuteret og meget skældt ud og meget øhh handlet rigtig meget om mange har jo stadigvæk den øh det syn på det tror jeg at det handler om børnene ikke er godt nok opdraget men jeg syntes i vores altså vores verden 1

som netop handler om og beskrive funktionsnedsættelserne er vi måske lidt mere skarpe på at det faktisk er en funktionsnedsættelse og det er en reel diagnose hvor nogle børn kan virkelig få det rigtig svært hvis ikke de får den rette hjælp var det svar? Lea: uhhmm Jesper: det var det. B: godt Jesper: Øh hvor mange af dine borgere der er diagnosticeret med ADHD er medicineret B: det er de alle sammen Jesper: det er de al ja det det B: for eller er de ikke her B: man kan faktisk godt sige at jeg kan godt have et par stykker hen ad vejen kommer ud af deres medicin fordi at de måske pædagogisk lære nogle ting som gør at de ikke har ligeså meget brug for medicinen men så kan det være at har de får måske ikke ritalin eller Stratea som som er meget på til medicinering af ADHD men så får de måske nogle andre præparater fordi at man jo ofte når man har ADHD så har man man også en anden diagnose også når man er her på hos os. Jesper: JA Lea: JA B: tourette eller man har noget ocd eller noget angst eller et eller andet som at så er måske medicineret for det Jesper: Øhmm hvad tror du grunden til at problemstillingen ofte først tages op når barnet begynder i skole at det først bliver opdaget i øh 2

B: uhmm det er der det bliver tydeligt de ikke kan sidde stille det er der det bliver tydeligt at man ikke kan koncentrere sig at man har svært ved at tage imod kollektive beskeder at man har svært ved at og vente på at det bliver ens tur børnehave regi der jo fri leg der skal du ikke nødvendigvis sidde stille så længe der skal du ikke nødvendigvis tilegne dig viden på samme måde som når du kommer i skole så ofte så vil det bliver der det bliver tydeligt tænker jeg at man har øhh en funktionsnedsættelse som gør at man kan sætte sig ned og høre efter Jesper: Øh når der er stillet en diagnose undersøger du så andre problemstillinger i familien B: Ja Jesper: og her tænker vi også. B: som udgangspunkt hvis man henvender sig til os og søger om noget støtte fordi man har et barn med en diagnose så går selvfølgelig først og fremmest ind og afklare, vi har en for visitation her hos os som afklare alle i forhold til om de har en funktionsnedsættelse som er væsentlig nok for at man kan komme ind her uhmm der er jo rigtig mange børn og unge med ADHD som måske har en sag over i det normale børn og unge fordi det ikke er så omfattende at de kan komme ind her men dem som kommer ind her de bliver visiteret ind her hos os og så der går vores for visitation ind og indhenter lægepapire udtalelser skoleudtalelser og finder ud af hører de til her og hvad er deres funktionsnedsættelse og øh hvad er det der er så indgribende at de ikke kan fungere i et normalt altså miljø ik uhmm Og så kan man sige ofte når vi går ind og begynder at afklare nogle ting så møder vi jo forældre som er meget presset af deres livssituation måske har de været gennem systemet nogle år inde de er blevet inden barnet er blevet udredt de har hele tiden haft et barn som har været anderledes og har måtte leve med det og så lige pludselig såe så bliver de udredt i psykiatrien og så får man en diagnose og så som forældre så tænker man nu skal der ske noget men så er det vi begynder at undersøge hvad er det så rent faktisk at barnet ikke kan hvor det det er et problem hvad er det for en støtte der kan afhjælpe og og i den undersøgelse oplever vi jo nogle gange at det handler ikke kun om barnets diagnose det ahndler måske også om nogle forældre som svage ressourcer eller som også har brug for støtte eller også er det nogle helt kompetente forældre men de er pressede af nogle livsvilkår som er svære L: uhmm B: så der kan være flere ben i det. 3

Jesper: øhmm når der er stillet en diagnose laver du så en børnefaglig undersøgelse på søskende, undersøger du søskende også selvom de nødvendigvis ikke har ADHD. B: altså når man kommer ind her med en diagnose der hedder ADHD så laver vi ikke som udgangspunkt en børnefaglig undersøgelse vil laver en udredning af hvad er det for en funktionsnedsættelse der er tale om og hvor indgribende er den, når vi ligesom har det på plads så er det ikke ofte det der nødvendigt at lave børnefaglig undersøgelse vi går først ind og laver en børnefaglig undersøgelse det øjeblik der er nogle nogle øhh spørgsmål eller man kan sige der er nogle ting der ikke er afdækket hvor vi kan være i tvivl om den støtte vi vil sætte i værk om den er den rigtige så går vi jo ind i samarbejde med forældrene og laver en børnefaglig undersøgelse og afdækker de 6 punkter der er i en børnefaglig undersøgelse og siger okay hvad er det så får en støtte der kan hjælpe denne her familie bedst, i den forbindelse kan vi godt finde på at gå ind og se på de andre søskende det komme an på øhh det kommer helt an på på familiens situation man kan sige hvis du har en familie hvor du tænker de er godt nok ikke godt kørende så vil man jo begynde at kigge på de andre børn også fordi så så påvirker det hele familien men hvis du har en familie som egentlig er meget velfungerende og godt kørende så nøjes vi med at kigge på det barn som har en funktionsnedsættelse så er det jo ikke nødvendigvis nødvendigt at man skal inddrage alle de andre. Men det vi ofte gør det er vi taler meget med forældre om hvor meget det påvirker søskende at bo sammen med et barn som har en funktionsnedsættelse fordi det ved vi af erfaring at det betyder rigtig meget, man er i stor risiko for at blive overset eller skulle tage nogle hensyn som andre børn ikke skal tag eller men bliver hurtigere voksen fordi man får et stort ansvar og det er jo noget af det vi går ind og taler med de forældre om Jesper: hvilke tværprofessionelle samarbejdspartnere har du? her tænker vi psykiatrien private aktører. B: Ja der har vi jo typisk rigtig meget børn og unge psykiatrien altså for dem der er under 15 eller 14 tror jeg det skiller det er børne psykiatrien for dem over op til 18 der er det ungdomspsykiatrien når de er over 18 så er det voksen psykiatrien vil har rigtig meget samarbejde med børneafdelingen over på X sygehus fordi vi har jo en masse børn som har andre funktionsnedsættelser end ADHD øhhhm men når vi taler om ADHD vil det være psykiatrien så vil det være skolerne så vil det være daginstitutionerne alt efter hvor gammelt barnet er så kan det være privat praktiserende psykiater den har vi også en del af øhm så kan det være nogle. 4

Nogle nogle alt efter hvor langt vi er i forløbet når vi begynder at sætte en en eller anden støtte iværk så kan det jo være den leverandør som øger støtten forældrene øh psykolog måske.ja Jesper: hvilke juridiske forskelle er der på om familien har en sag i børne/unge afdelingen eller handicap afdelingen? Der tænker vi i forhold til støtte altså til ekstra udgifter f.eks. eller tabt arbejdsfortjeneste B: Der kan man jo netop sige at hvis man har en sag over i børn og unge på det sociale område der vil indfaldsvinklen til familien ofte være en børnefaglig undersøgelse eller at man får noget støtte nede i vores interne familiecenter eller hvad de nu afklare den støtte skal være ehmm hos os der er det meget kompenserende ydelser som det hedder jævnfør serviceloven det er 41 og 42 41 det er nødvendige merudgifter og der går man jo ind og yder en kompensation til forældrene fordi man tænker når du har et barn med ADHD i svær grad de er inden for vores målgruppe så kan der være nogle dokumenterede udgifter som de har som de måske ikke har på de andre søskende fordi de ikke har den diagnose så går man ind og kigger på vi sammenligner f.eks. med statistik eller med andre forældre øhhh i forhold til at sige jamen hvad har forældre af udgifter på at have børn det der så lægger ud over der det kan tilskrives en merudgift fordi det er en merudgift til barnets forsørgelse på grund af deres handicap. Så merudgifter tabt arbejdsfortjeneste det er 42 det kan jo være netop hvis barnet i en periode skal passes i hjemmet og ikke kan gå i skole eller fordi de er ved at blive udredt eller det kan også være at de ikke kan tåle at møde så tidligt om morgenen eller skal før hjem så går man ind og laver en beregning man siger hvor mange timer er det vi taler om hvornår er det og kan barnet ikke passes af andre den lov er meget firkantet for tabt arbejdsfortjeneste det skal simpelthen være barnets behov for at blive passet hjemme hvis det kan blive passet af andre så skal man prøve at se om man kan finde ud af en løsning der, det kunne være en handicaphjælper som måske kunne aflaste i familien hente bringe gøre noget så så kan der være aflastning øhhh via 44 jævnfør 84 det vil sige voksen paragrafferne det er aflastning udenfor hjemmet og det kræver heller ikke en børnefaglig undersøgelse. Så er der jo også en del fra 52 som så ikke er kompenserende de hedder ikke kompenserende ydelser men det er en foranstaltning så er vi over i en foranstaltning og det kræver en børnefaglig undersøgelse og handleplaner opfølgning og børnesamtaler og alt det der ik. vi prøver jo altid at tale med børnene uanset om det er en 52 eller en 44 men det loven siger ikke at vi skal tale med børnene når det er en 44 men det gør vi fordi det er god etik og moral i det omfang vi kan ud fra barnets 5

funktionsnedsættelse vi har jo nogle børn der ikke er så gode sprogligt her hos os ik så kan det være lidt svært at tale med, men så går vi jo ud og observeret dem i stedet for kigger på hvordan fungere barnet i det miljø de er i så det er sådan igen meget forskelligt øhhh hvad kan der mere være 83 det er også aflastning pleje og omsorg men det er en voksen paragraf som vi bruger men det er også til børn og det er meget syge børn som har brug for pasning, pleje og omsorg i hjemmet og så er der 11 som alle faktisk også skal bruge som er noget hvad skal man sige noget mere forbyggende det er inden man sådan går ind og laver en hel masse så kan man lave en og den er lavet om fra 11 stk 4 til 11 stk 7 nu hvor det hedder rådgivning behandling og undersøgelse af en families forhold i forhold til måske og yde noget noget støtteperson til et barn med en funktionsnedsættelse altså vi har jo flere med ADHD som er dårligt fungerende og der kan en støtteperson gå ind og gøre en forskel dels træne med barnet i forhold til at få nogle strategier hvordan er det for mig at være i det her liv hvordan er det jeg skal måske prøve at få afløb for nogle ting så jeg kan koncentrere mig om noget så så det går vi faktisk ind nogle gange og bevilger som som 11 7 hedder det så nu ik og også nogle gange til forældrene de kan få nogle vejledningsforløb så de kan bedre måske håndtere at have barnet hjemme sådan så de bliver lidt klogere på hvad er det det her handler om og få en bedre tilgang for ellers kan man få rigtig mange konflikter øhhh i hjemmet ik det er sådan lige hvad jeg kan komme i tanke om Jesper: er der sammenhæng mellem behov og tilbud B: ehmmmm ja man kan sige vi har jo nogle interne tilbud som vi jo altid skal bruge først og fremmest øhhhh.. men men fordi vi netop er på specialområdet så er det jo ikke altid at de der tilbud vi har i kommunen øhhh faktisk dækker vores behov så vi må jo tit ud købe nogle eksterne leverandøre ude i byen fordi vi har nogle børn med nogle andre behov end det som man måske kan få nede hos eget støtte korps vores eget familie afdeling fordi det man kan sige vores eget er jo bygget op omkring det sociale problemstillinger meget så så der vil vil de hjælpere der går ud ofte ha meget sådan pædagogisk tilgang i forhold til barnet socialliv og og sådan og det kan nogle af vores børn jo også sagtens bruge men men nogle gange har de brug for noget der går lidt mere specifikt ind på hvordan afhjælper man eller støtter man barnet i forhold til den funktionsnedsættelse de har så de skal måske have lidt mere special viden på nogle områder og så går vi ud og køber det ude i byen og det har vi faktisk opbakning til vi godt må vi taler så jævnligt om det kan betale vi havde dem selv altså at vi havde nogen ansat et sted som kunne det for så kan du jo til dels få det hurtigere igennem sat i værk og dels sådan man 6

have en dialog omkring tingene på en anden måde og det undersøger man jævnligt om det kan betale sig men det skal også kunne betale sig økonomisk og det er ikke altid det kan det så så vi køber meget sådan støtte ude i byen faktisk og har så selvfølgelig nogle erfaringer med hvem der er gode Lea: tænker du på Rafael Centret? B: Hvad for noget Lea: Rafael centret om i har kendskab til dem B: nej faktisk ikke Rafael centret hvor ligger det henne Lea: øhmm det ligger nede i er det Sankt ols gade øhhm som har en mere ja de har har mange forskellige ansat øhm de prøver at gå lidt væk fra medicineringen og arbejder sådan meget sansemotorisk og pædagogisk, relationelt ja det er sådan der er virkelig mange forskellige faggrupper dernede øhh det er lidt krydret altså det er dyrt for familierne at komme derned men øhmm men der er vist noget med at man kan få at man kan søge et eller andet i kommunen og så kan man få det billigere. B: okay det er forældre der selv kan få altså henvende sig dernede eller Lea; aj men kommunen kan vist også henvise til det ik os? men de har vist 100 behandlere i Danmark og er rigtig rigtig det er meget spændende det de laver. B: det kender jeg ikke men der kan godt være nogle af mine kollegaer der kender det men man kan sige vi bruger meget noget der hedder Støttekompagniet og vi bruger meget nogen der hedder psykologisk ressourcecenter og vi bruger meget øh vores egne tilbud sådan i det omfang de nu binder an på opgaven og så er vi begyndt at bruge en del fordi jeg sidder med de unge altså vi er delt op i børn og unge her lige som man er i børn og unge øhh så en del af mine kollegaer har børn fra 0 til 14 år og så har jeg fra 14 til 18 eller 21 23 alt efter hvor om der er noget efterværn på og øhh øh der bruger vi lidt forskellige alt efter barnets niveau og hvad er det for et behov vi bruger nogle forskellige støttepersoner som man sådan efterhånden får en 7

god erfaring med og ADHD foreningen er der også en del kurser ved som forældre henvender sig omkring Jesper: hvad ser du størst effekt af medicinering eller den bio-psyko-sociale tilgang? Og med den bio-psyko-social tænker vi netop helhedsorienterede ikke medicinsk tilbud som f.eks Rafael centret B : man kan sige det er meget forskelligt fra familie til familie fra barn til barn nogle børn har faktisk ud fra mit synspunkt øhh meget god gavn af at få noget medicin i hver fald i en periode måske til at få få lidt øhh sat sin energi lidt ned øhhh og få dæmpet lidt af impulserne lidt så man kan begynde at lære nogle andre strategier det kan være svært at lære strategier når man kravler op og ned på væggene og slet ikke har ro på sig øhh så jeg tror at at det som jeg ser det er at man kan kombinere det for nogle børn giver det en rigtig god virkning men for andre er det øhh det kommer også an på forældrenes ressourcer hvor gode er forældrene til arbejde i den røde tråd som dagtilbuddet eller skolen eller omgivelserne eller giver hvis forældrene kan kan ligesom indgå i et tæt samarbejde omkring det at prøve at have de samme strategier derhjemme så tror jeg faktisk det giver en rigtig god helhed for barnet og gør at at de efterhånden lære nogle strategier til hvordan er det lige gøre når jeg altså børn skal jo lære at mærke sig selv og hvis ikke de kan mærke sig selv så er det rigtig svært at udvikle nogle strategier for hvordan skal jeg være i verden så jeg tor det er lidt blandet men for nogen altså det jeg oplever det er der er jo rigtig mange når de kommer i puberteten så så har de lyst til at droppe medicinen fordi det på nogle måde også hæmmer dem øhhh og så begynder de måske at eksperimentere med det og og det jeg kan se det der kan være svært hvis man kommer fra en familie med knap så mange ressourcer ehhmm så kan det være et et stort eksperiment og ligge sin medicin fordi så kan man komme til og eksperimentere med nogle stoffer eller alkohol eller noget som måske er rigtig skadeligt for en så jeg syntes det er svært at svare sådan entydigt på hvad der er bedst men jeg tror en kombination og så igen ud fra hvad er det for en familie vi har med at gøre fordi barnet står ikke alene det er også afhængig af omgivelserne hvordan man har tilgangen til det.det syntes jeg. Jesper: det får mig til at tænke på hvordan ser du ADHD? der er jo forskellige måder at se hvad ADHD er skabt af tænker du at det er i det sociale kontekst eller tænker du at det er gener og 8

B: det er arv og miljø ik? Altså lidt fordi man tænker nogle af de forældre det er jo derfor kan man sige at forældrene er så vigtige fordi mange eller ikke mange man skal passe på hvad man siger men nogle forældre har det selv og det kan vi jo godt mærke når vi møder dem de har også et højt aktivitetsniveau de er i gang de taler meget det er svært at komme ind til dem som rådgivere og få et budskab igennem fordi de selv er meget hurtige og meget i gang og har sat mange ting i gang og måske haft et liv som har været fuld af nederlag for dem. Så og andre jeg kan have nogle få familier hvor jeg slet ikke kan se at der er en snert af det i forældrene men barnet har det øhh så jeg tror det handler rigtig meget både om arv og altså gener men også det miljø du er i Lea: så en kombination B: ja Jesper: øhhm B: og man kan sige det er i hvert fald tydeligt at se der hvor forældrene måske har en en roligere tilgang et roligere liv og kan formå at få den der struktur som det barn har rigtig god gavn af der falder børnene også til ro og når du så kommer en. Det har jeg oplevet flere gange når de har været i almindelig skole hvis de har meget er meget præget af deres ADHD og de så kommer over i en skole hvor man er gearet til og have de her børn og have dem i mindre rammer, flere unge jamen så falder de til ro altså de får en bedre skolegang nogle af dem. Nogle af dem kan godt være i en almindelig øhh et normal miljøet det er bare ikke alle der kan det er hele tiden graden hvor meget hvor slemt er det Øhh noget af det vi også har, interessere os for er da vi startede det her det er den stigning der har været igennem de sidste 10 år det er jo eksploderet i diagnoser og der tænker vi om du altså hvad tænker du om det også i forhold til kan det være samfundet osse hele det her internetsamfund hvor der hele tiden skal tjekkes facebook opdateringer og der skal hele tiden tjekkes telefoner og at man har et forhøjet stres niveau hos børnene tænker du at det kan have været med til at skabe de her..l: større krav og forventninger i folkeskolen B: man kan sige at det har vi også talt rigtig meget om her og osse undret os vi sidder i en specielafdeling og vi har jo mærket om nogen i de sidste 10 år at vi har fået en stigende henvendelse fra børn og unge og deres forældre som er blevet udredt i psykiatrisk forhen havde vi flest med fysiske funktionsnedsættelser i dag har vi rigtig mange med psykiske 9

funktionsnedsættelser så det i alt almindelighed er der en stigning af og der har jo også noget at gøre med at vi er blevet bedre til at diagnosticere vi får dem hurtigere udredt igennem psykiatrien og jeg tænker også at det har noget at gøre med vores opbygning af skolerne fordi måske tilbage i tiden altså jeg har sikkert også selv gået i skole med nogen der havde ADHD de blev enten sat udenfor døren eller ned på inspektøren eller bagerst i klassen, der var en anden disciplin der var en anden måde at undervise på som man måske bedre kunne holde til når man har ADHD i dag er det jo meget projekt orienteret du skal selv søge rigtig meget viden og der er jo rigtig mange børn som har svært ved den der løsere struktur øhhm og samtidig så lægger det politisk i vores system at vi skal igennem uddannelse hurtigere alle unge mennesker skal hurtigt videre så skolerne bliver måske hurtigere du skal sidde stille du skal høre efter du skal dit og dat og hvis ikke man kan imødekomme det som barn så bliver man måske hurtigere henvist til en udredning jeg tror der er mange ting der hænger sammen på den måde samtidig så har jeg da også nogle gange tænkt over har det også noget med vores miljø at gøre. Altså er det er er bliver nogle af os får vi nogle hjerneskader af nogle af alle de der e stoffer og alt det her færdig producerede mad eller man kan tænke mange ting. Hvad er årsagen og det at vi alle sammen har så travlt gør måske også at børnene popper mere ud fordi vi hvis ikke man har tid til og sætter sig ned og sige når nu tager vi det lige lidt i dit tempo jamen så så popper man måske ud på en eller anden måde ik så jeg tænker at der kan være mange mange faktorer der spiller ind men rigtig meget betyder det at vi diagnosticerer mere og er blevet mere og mere skarpe på den del af det så kommer der jo også flere ud med diagnoser i den anden ende det syntes jeg i hvert fald har stor betydning. Jesper: Så sidste spørgsmål som slet ikke er på nogle af papirerne, det er i forhold til at der har været en massiv kritik af netop psykiatriens udrednings øhh deres referenceprogram og netop det her med at der ikke fundet en en genfejl der er aldrig nogen der har bevist at de eller de her gener eksistere og at psykiatriens eget referenceprogram er bygget på en forsker som har trukket i land i forhold til sin egen forskning, hvad tænker du om det i forhold til mange i Danmark faktisk udreder i forhold til at det er en defekt i hjernen, men det har ikke kunne bevises. Lea: det er i hvert fald hele tiden en kamp i mellem hvad der er rigtigt i det. B: det er det jeg syntes det er rigtig svært altså jeg kan ikke lade være at tænke lidt at vi lever i et samfund hvor vi konkurrere rigtig meget med hinanden konkurrencestaten ik? Og der skal vi 10

jo være dygtige vi skal være hurtige vi skal vide en masse ting og dem som ikke kan følge med de plopper ud dem er vi måske nød til at finde en eller anden forklaring på hvorfor er det de ikke kan følge med i hjulet ja det er bare en tanke, sådan kan jeg godt få det engang i mellem og så kommer der jo et pres på psykiatrien fordi at at den masse der måske ikke lige følger normen bliver henvist til udredninger og psykiatrien nogle gange får vi tilbage at de kan ikke øhh det er sjældent vi får et barn som kommer gennem psykiatrien uden det får en diagnose og det kan man da godt tænke hmmm men man kan jo mange børn kan jo godt komme til at passe ind i et eller andet skema Lea: JA Jesper: JA B: men jeg har altså oplevet nogle gange hvor forældre har været insisterende på at blive ved med at prøve om de ikke godt kan blive udredt en gang til hvor de har sagt nej vi kan ikke finde noget der er den ADHD diagnose der er ikke andet hvor man måske har tænkt noget autisme også eller noget ik men meget tit syntes jeg at der kommer mange beskrivelser og mange diagnoser og man kan sige de har hele diagnoseprogrammet de kan køre igennem øhhh det jeg syntes kan være bekymrende nogle gange det er måske at.. at de er så hurtige til at diagnostisere et barn øhhhmm nogle gange syntes jeg de er grundige og tager ud på skolerne og snakker med folk og får hele den der anamnese der er omkring et barn andre gange så tænker jeg det går lige hurtigt nok der er nogle privatpraktiserende der siger tag en ritalin hvis det virker så har du ADHD det måske lige hurtigt nok ik men vi er jo oppe imod overlægerne ik som jo netop har en stort status i samfundet og som også er med til at skille fårene fra bukkene ik eller bukkene fra fårene Lea: ja der er en utroligt autoritetstro når man har med psykiatrien at gøre. B: og man kan sige i vores system der har man en lovgivning serviceloven kompenserende ydelser og den var tænkt til forældre med børn med vidtgående indgribende handicap og den er jo blevet afprøvet igennem de senere år rigtig meget fordi der kommer jo et pres på vores system og der er det jo hele tiden vi skal også sidde og og være klar til at tage imod alle de der udredninger og få igennem vores system om det er indgribende nok og det kan jo være svært for en forældre at høre på at vi ikke tænker det er indgribende nok for de lever jo med det her barn i hverdagen og man kan jo godt sige at engang i mellem kan man godt tænke.nogle sager starter over i børn og unge som en socialsag og så lander den hos os på et tidspunkt når barnet har fået en diagnose der er indgribende nok og det kan jo så godt være en lettelse for forældrene men det er ikke nødvendigvis altid det bedste for barnet fordi hvor ryger fokus hen? Lea: ja 11

B: når man lige pludselig vi skal gå ind og kompensere nogle forældre som måske ikke altid er de bedste til at varetage barnets interesser og det er jo derfor at vi alle sammen i specialafdelingen førhen tror jeg ikke alle var uddannet socialrådgivere men det er vi jo i dag fordi vi skal have helhedssynet vi skal have det fokus med for det er ikke altid det bedste at vi sætter mor på tabt arbejdsfortjeneste hvis ikke hun i virkeligheden kan passe på barnet. Lea: ja for jeg tænker på om det ikke kan være lidt af et tabu det med at tale om at forældrene faktisk ikke formår at.. at øhh møde de behov barnet har altså det er ligesom om at det bliver i hvert fald diskuteret rigtig meget at det på en eller anden måde er blevet tubuiseret og for nogle forældre er det blevet lidt en lettelse øhh at det bliver en diagnose så det bliver barnet der egentlig er problemet i stedet for at se på forældrene som måske ikke formår at få skabt de rammer for barnet eller ro eller kost søvn eller altså det helt basale behov. B: ja eller udsætte sine egne behov for i virkeligheden at møde barnets den er nemlig fatal men øh det er jo også noget af det vi sådan diskutere engang i mellem og vi ser det jo også her når sagerne kommer ind i huset over fra den anden side af gangen hos børn og unge og den lander hos os senere hvor vi tænker okay øhhhmm er det så det bedste for barnet i virkeligheden og der er jo nogle forældre hvor mange tænker det er helt reelt det er en kæmpe belastning og barnet er virkelig har nogle funktionsnedsættelser som virkelig kræver noget og vi ser også nogle børn som måske nogle gange drukner lidt i det der med at forældrene har så så travlt at det er svært for dem øhh så så barnet måske drukner lidt i forældrenes frustrationer og hvor man tænker jamen så kan forældrene sige det er ikke min skyld fordi barnet har jo selv så det er jo barnet der bliver bære af det dårlige i familien og det syntes jeg at det det har vi simpelthen pligt til at prøve at kigge på. Så godt vi nu kan for vi er jo også kun mennesker.og hvis vi nogle gange det har jeg da oplevet at hvis vi nogle gange så begynder at stille skrapt på forældre evne og børnefaglig undersøgelser og alle de her ting så er der nogle forældre der godt kan blive meget trætte af os og meget syntes nu går vi for langt for det er jo barnet der har fået en diagnose det er jo ham i skal kigge på det er jo ikke mig og der er nogle gange lidt op af bakke ik men der er vi jo nød til vi har jo helheden helhedssynet det skal vi kigge på. Lea: jeg læste i går at der er nogle undersøgelser der viser at det netop ofte var børn der kom fra kår som måske det var økonomiske udfordringer sociale problemer altså man så det i alle samfundslag men egentlig flest fra 12

B det gør man også men dem får vi jo ikke så mange af her for de bliver jo over i børn og unge det har vi så haft nogle år hvor vi sådan skulle finde ud af for der var en tendens til på et tidspunkt at alle børn med ADHD skulle over til os og det har sådan fået ankestyrelsens principafgørelse på nej det skal de ikke der skal være tale om indgribende vidtgående funktionsnedsættelse før de får deres adgang her og der taler vi medicin, specialskole eller noget særlig støtte til barnet for ellers så bliver den der ovre og så er det fordi det også har nogle sociale omkostninger for familien og det måske også er det der er med til at vedligeholde nogle ting i barnet ik Lea: jeg tænker i forhold til medicin nu sagde du at det kunne være for en periode for at få noget ro og for at lære nogle nye strategier. Taler vi et halvt år eller taler vi tre år eller vil det være individuelt. B: det kommer vi jo aldrig til at vurdere fordi det er altid en psykiater der gør det men vi taler med forældrene om det og jeg har da sagt til nogle forældre at det kunne måske være en god ide i en periode at prøve at se om det havde en effekt i forhold til at give barnet noget ro og forældrene noget ro og det er ikke fordi jeg er specielt fortaler for medicin fordi man ved jo ikke vi ved ikke konsekvenserne af det medicin det ved vi først om 20 år måske, hvad var så konsekvenserne for alle de børn der fik Ritalin og så noget ik altså det er der jo ikke lavet nogle kæmpe undersøgelser på endnu fordi så mange år har det ikke været der men det kommer på et tidspunkt og jeg tænker da at det er ikke noget bare skal give børn uden at der er en grund til det. For nogen kan det godt være rigtig godt en periode også fordi nogle af de børn vi så har her med ADHD har flere diagnoser det er også måske noget autisme eller OCD eller noget andet ik som gør at det er problematisk for dem ik Jesper: ja men det var det så nu trykke vi stop. Diktafonen blev slukket og så tændt igen efter noget tid da vi sad og talte bagefter og det det er interessant læsning og det er jo også igen noget med at man siger jamen de her børn og forældre kan godt trænes til at få et bedre liv så man er faktisk gået ind og er begyndt at lave sådan et træningsprogram og prøvet at lave en måling på hvilken effekt har det og det kan i jo gå ind og google 13

Lea: hvad er det du siger det hedder B: socialstyrelsen eller hvad hedder det SFI hvis i går ind på SFI de har jo mange forskellige projekter og undersøgelser de har lavet, dem kan man godt blive klog af. Lea: ja for jeg så der var det vi i Århus godt nok øhh forældre kurser er det sådan noget lignende B ja det er sådan nogle forældre kurser nogen tilbyder til forældre Lea: dofrdi der er jo nogen som som virkelig mangler de der redskaber som er nysgerrige på at finde ud af hvordan gør jeg det her B: der har vi ikke noget sådan selv her men der henviser vi så folk til ADHD foreningen, de har masser af kurser. Center for autisme har også masser af kurser. Og så har vi oppe i vores inklusionscenter der har vi også kurser til forældre til børn med autisme nogle earlybird kurser hedder det hvor de laver et forløb her i huset med forældrene for ligesom at gøre hele tilgangen lettere ik og de prøver også at udvide lidt med nogle andre kurser øhh det er jo interessant det kunne jo hjælpe rigtig mange forældre så de måske ikke behøvede at komme ind og blive en sag i kommunen det kunne være rigtig godt for nogen. Lea: Jeg er spændt på hvad de siger i morgen der er sådan lidt en kamp lige nu om hvad man fokusere på er det barnet er det forældrene er det en kombination B: og det er altid et spørgsmål og det kan godt være svært ik altså vi prøver jo på også at have fokus på barnet men det bliver forældrene der kommer til at fylde rigtig meget Lea: og som du sr tartede med at sige det der med man måske er gået væk fra dårlig opdragelse men der er.er der er jo altså nogle øhhhmm B: hvor det også handler rigtig meget om det, og det er jo det jeg siger dem har vi jo så ikke så mange af her hos os fordi de bliver i børn og unge for her bliver det nød til at være barnets funktionsnedsættelse der er udslagsgivende hos os og derfor har dem som er i svær grad kan man sige hvor dem har det i lettere grad er over i børn og unge og der vil det tit være en social problematik ik og hvis i går over på den anden side af gange vil der sikkert være nogle der har 14

en anden holdning, det er fordi jeg taler ud fra den vinkel vi har her i forhold til at behandle de børn der bliver vurderet inden for vores målgruppe behandler vi jo også med respekt for at det her det er noget indgribende det er noget der kan være en belastning for forældre og også for barnet selv hvor man måske over på den anden side af gangen går mere ind i familie dynamikken fordi det handler rigtig meget om det ik 15