SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet



Relaterede dokumenter
SUNDHEDSFREMME NÅR STANDARDISERING AF ARBEJDET FØRER TIL MISTRIVSEL

TVÆRFAGLIGT TEAMARBEJDE

Fællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Unga in i Norden: Referencegruppemøde

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Center for Sundhedsfremmeforskning påp RUC og muligheder for samarbejde med regionen. Lektor Betina Dybbroe, PAES

Kommunal sundhedsfremme i nærmiljøet

Strategier i Børn og Unge

Projekt Robuste Ældre

Fag og arbejdsmiljø Stormøde DSR 24. oktober 2011

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Strategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser

Sundhed Godkendt den

VORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING. Dét forstår vi ved værdien: Vores værdier er:

Arbejdsmiljø en medspiller i forandringsprocesser

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Nye udfordringer i det fagprofessionelle arbejde

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

Sundhedsfremme gennem uddannelse. Odense den 6. juni 2012

Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV

Mindful Self- Compassion

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

lokale kontekster Center for Sundhedsfremmeforskning - Charlotte Bech Lau, ph.d-studerende August 2011

Godt psykisk arbejdsmiljø som forebyggelse af stress

Hvad er mental sundhed?

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Undersøgelse af patienternes oplevelser under ambulante besøg i Juliane Marie Centret 2013

Psykiatri- og misbrugspolitik

Kvalitet i arbejdet og kvalitet af ydelsen

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Trivsel i Teams - mellem organisation, relationer og faglighed

Når jeg bliver gammel

Projekt Robuste Ældre Om ældres menneskers robusthed set i et salutogent perspektiv

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

Udvikling og løsning af kerneopgaven, trivsel og robuste fællesskaber skal derfor ses som elementer, der gensidigt påvirker hinanden.

Stress i et ledelsesperspektiv. Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc og selvstændig erhvervspsykolog

Psykiatri- og misbrugspolitik

Ydelsesstyring i psykiatrien. Konsekvenser og anbefalinger

Forord Opsamling fra inspirationsdagen Information og viden viden videnscenter Undervisning Inddragelse reel indflydelse

Attraktive og effektive

OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol.

Overvægtige gravide. Hvilke udfordringer er der i mødet med den gravide, som man vil motivere til en ændret livsstil?

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation

Om Sund By Netværkets strategiske satsninger og prioriteringer. Skaber rammer for et godt liv for alle borgere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN

Målret samtalen. sygefraværssamtaler med effekt. Fra fravær til fremmøde Moderniseringsstyrelsen 12. december 2012 v/thomas Gedde Højland

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet

Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.

Lean uden stress et forskningsprojekt i 10 virksomheder. af Lektor, PhD, Kasper Edwards kaed@man.dtu.dk

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

Pårørendesamarbejde hvorfor og hvordan?

Mere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på.

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Hvad ved vi om forebyggelse i Det Nære Sundhedsvæsen?

SUNDHEDSCOACHING SKABER

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik

Sundhedsfremmealternativer og sundhedsprofessioner under pres?

Fagkongres for ledende sygeplejersker Torsdag den 19. april Copyright Tina Hein

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Forord. og fritidstilbud.

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

Er sundhedspædagogik vejen frem?

BilagSSU_141201_pkt Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte

SOCIAL KAPITAL I SKOLEN

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF.

Kan en app virkelig knække stresskurven?

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU

Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

GENERELT. Idéen bag Boblberg. Om Boblberg. Boblberg skaber sundhedsfremmende rammer

Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych

FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN?

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

Styrk trivsel og sundhed

Tilfredshed Personalekantiner. Oktober Region Nordjylland. Svarprocent: 82% (18/22)

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

ENERGIMIDT 13. BEDSTE ARBEJDSPLADS I EUROPA

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Praktikkens rolle i læring af viden i praksis. Oplæg på CUPP konference 9/ Nina Bonderup Dohn, lektor, ph.d. Syddansk Universitet

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: Mail: info@frivillighed.dk

SYGE- FRAVÆRS- POLITIK

Social kapital i praksis - 3BARs kortlægning Arbejdsmiljøkonferencen 2013 Viden, inspiration og netværk

Psykiatri- og misbrugspolitik

Transkript:

SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? BETYDNINGER, KONFLIKTER OG FORUDSÆTNINGER Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet

HVAD ER SUNDHED? Et bestemt perspektiv på arbejdet og livet, hvor man ser bort fra sygdom? Trivsel oplevelse i forhold til konkrete situationer og rammer? Det gode liv- en helhed af rammer, strukturer og oplevelser? Den enkeltes ressourcer/ kapaciteter som finder udfoldelse I forandring og uforudsigelig?

HELHEDEN I SUNDHEDSSYN: INDIVID- GRUPPE-HVERDAGSLIV-SAMFUND Psycho-social environment of health- (Marmot and Siegrist) Sundhed er både i rammer og opfordringer til liv og en del af individets tilgang til livet Settings-tilgang (Dooris) Både steder, situationer og rammer skaber sundhed

SUNDHEDSFREMME KOM SOM EN KRITIK Et salutogenetisk udgangspunkt: det sunde og ikke det syge skal i fokus- (Antonovsky) Et situationelt perspektiv: menneskers sundhed er en del af deres samlede livssituation og deres måde at handle på-(gannick) En kritisk menneskeret til at opnå magt over egne sundhedsvilkår og opnå den størst mulige grad af sundhed (WHO- Bangkok 1996)

AT ØGE OG FREMME SUNDHED I ARBEJDET INVOLVERER EN HEL SETTING: Opgaverne og teknologier Individers liv og praksis Kultur og socialt liv Værdier, strategi og politik Styring og organisering

ARBEJDSPLADSEN SOM SUNDHEDSFREMMENDE SETTING OG LIVSSAMMENHÆNG : UTOPISK HORISONT? DEMOKRATISERINGSTILTAG? PRODUKTIVITETSFREMMENDE?

CASE: SUNDHEDS- OG OMSORGSSEKTOR Projekt Fællesskab kræver fællesskab om sygeplejerskers forhold til deres fag og arbejde (RUC, 2003-4) Tillidsrepræsentanter i forhold til forandringer i fag, arbejde, sundhedssektoren og fagforening (RUC og CARMA 2006-2008) Mening i arbejdet i ældresektoren (RUC og Kubix, 2010-12) Trivsel i teams ( Aalborg Sydhavn, RUC og DPU, 2011-14) Sygeplejersker i det nære sundhedsvæsen i forandring (RUC 2013-2014)

PROJEKT TRIVSEL I TEAMS - IMELLEM ORGANISATION, RELATIONER OG FAGLIGHED Hvordan udfordrer nye team- og projektorganiseringer relationerne kolleger og ledere imellem og hvad betyder det for faglighed og trivsel? Hvordan kombineres selvledelse med teknologistyret ledelse I team- og projektorganiseret arbejde, og hvilken betydning har denne kobling for trivslen? Hvad betyder det når det overlades til den enkelte at påtage sig ansvaret for sin egen og kollegernes trivsel i teamet?

MENINGSFULDHED ER AT PRÆGE ARBEJDET OG SKABE FAGIDENTITET Det er et særligt Peter-fokus. Det er jeg slet ikke i tvivl om, at det bor helt ovre ved mig. Jeg tror også, det er faggruppespecifikt, at man som pædagog tænker, at det der med at arbejde med relationer, det er så vigtigt, så hvordan kan jeg sikre mig, at forældrene får noget med hjem til den relation, de har med deres børn. Det er oftest, er jeg lige ved at sige, søvn og mad og nogen af de der helt elementære ting, som faktisk ikke fungerer ret godt for de forældre, der kommer her. Fordi de har nogle børn, der er særlige. Jeg tror ikke, de er særligt dårlige til det, men det er også nogle børn der er særlige..

ARBEJDETS STYRING OG ARBEJDETS BETINGELSER: EX :STANDARDISERING I PSYKIATRIEN - Serviceydelser standardiseres og bliver til produkter på et marked de produkter der udveksles kan tælles og prissættes personalet skal dokumentere deres gennemførelse og være ansvarlige for at nå produktion til tiden. Konkret i dette felt: Diagnosen er den centrale ydelse Barnet er kunden Styringen foregår igennem resultatkontrakter: sundhedsaftalen og pakkeforløb

Det bliver diagnosen frem for barnet. Altså, der blev det: Hvor mange diagnoser har vi stillet i den her uge? Fordi det var det, der udløste betalingen, og så var der penge i kassen. Og det er næsten det, der også er ved at ske lidt. Vi snakker meget om, hvor mange ydelser har vi lavet, hvor mange undersøgelser har vi laver, fordi det bonner ud. Altså, undersøgelser bliver jo diagnoser, og diagnoser udløser penge. Så min frygt er lidt, at vi begynder at miste det humanistiske perspektiv.. barnet og familien bliver mere og mere et nummer i rækken.

ET DOBBELTBLIK PÅ ARBEJDET MED MENNESKER SOM MENING OG RELATIONER- OG SOM STANDARDISERET PRODUKTION Professionsidentiteter, Livsverdener praksiserfaringer Strukturer Teknologier Standarder Politiske målsætninger arbejdsprocesser interaktioner Patienter og klienterssamarbejdspartneres identiteter, livsverdener- Målopfyldelse Produkter performance

ARBEJDETS KERNEOPGAVE- KVALITET OG MENING FOR DE PROFESSIONELLE??? Barnets bedste Diagnosen og udredningen Resultatkont rakten / ventetiden

MENING I ARBEJDET SKABES I MØDER

SUNDHED OG TRIVSEL Alle holder af arbejdet Kernegruppen har været ansat længe Lavt kort tids sygefravær Man taler ikke om stress 5 udaf 6 individuelt interviewede havde haft langtidssygemelding p.g.a. stress De tematiserer at de keder sig

HVAD ER KERNEOPGAVEN/ARBEJDET? Det meningsfulde for den enkelte er forbundet både med kapacitet, faglighed og arbejdets nødvendighed Kvalitet i arbejdet drejer sig både om resultatet og oplevelsen af at udføre arbejdet- processen Krav og rammer i arbejdet kan være direkte kontraproduktive for sundhed og trivsel Kernen opleves forskelligt, og er i forandringafhænger af perspektiv

FORUDSÆTNINGER FOR MERE SUNDHED I ARBEJDET OG ARBEJDSLIVET Medarbejdernes aktive deltagelse i formuleringen af mål for sundhedsfremme på arbejdet Forandringer, der øger medarbejder indflydelse generelt Integration af sundhedsfremme i kernen af arbejdpladsens aktiviteter støtte og opbakning fra ledelsen.(gustavsson, 2008,Linköping Universitets Centre of excellence i Sundhed, arbejde og fastholdelse)

AFSÆT FOR SUNDHEDSFREMME:KRAM? KRAM på arbejde Vidensprogrammer for at øge viden om KRAM Livsstilsændrings programmer som virker igennem færdighedstræning Støttende omgivelsesprogrammer, der skal understøtte de sunde valg Sundhedsovervågning (DSI 2008,Det europæiske arbejdsmiljøagentur 2013) Kritik Social og sundhedsmæssig ulighed er både afsæt og konsekvens fokuserer på individet og ikke på strategi, arbejdets indhold og betingelser Er risiko orienteret og ikke sundheds orienteret

POINTER Sundhedsfremme kan åbne op for demokratisering, igennem at invitere til menneskers engagement og indflydelse Sundhedsfremme arbejde kræver samarbejde mellem borgere og professionelle for at virke Sundhedsfremme er forbundet med læring, og lærings- og udviklingsprojekter sætter gang i formulering af sundhedsmål Forskellige former for risici ved at leve er forbundne i hverdagslivet og det er vanskeligt at udskille og privilegere en bestemt sundhedsrisiko og handle på den