Børne- og Skoleudvalget 31. august 2015 1
Chanceulighed nej tak kort fortalt Et pædagogisk udviklingsprojekt gennemført i Horsens Kommune 2010-14 Formål: at minimere chanceuligheden i uddannelsessystemet for børn og unge i Horsens Kommune Finansieret af Region Midtjylland og Horsens Kommune Projektdeltagere har været elever, lærere og ledere fra Bankagerskolen (folkeskole) Horsens Gymnasium HTX, Learnmark Horsens Grundforløbet på tømreruddannelsen, Learnmark Horsens 2
Veje til mere chancelighed i uddannelse 6 tekster 1. Et pædagogisk didaktisk grundlag for den chancelige skole? - teori (8 sider) 2. Visionen for udviklingsarbejdet om skole- og undervisningsmiljøet (5 sider) 3. Erfaringer og nye værdier lærernes fortællinger (6 sider) 4. Hvad kan man gøre som lærer - eksempler fra en ny pædagogisk praksis eksempelafsnit (84 sider) 5. Forældrene forældrenes stemme/følgeforskningsprojektet (8 sider) 6. Ledelsesperspektiv på projektet Chanceulighed nej tak ledelsens opgaver (8 sider) 3
Hvad er chanceulighed i uddannelse? Forskning viser, at der er en sammenhæng mellem børn og unges sociokulturelle vilkår og deres uddannelsesmuligheder Når børn og unges forskellige sociale forudsætninger har væsentlig betydning for deres succes i uddannelsessystemet, skyldes det, at uddannelserne (fx institutionskulturer og pædagogiske metoder) passer bedre til nogle børn og unges forudsætninger (normer, adfærd, sproglige koder) end til andre børn og unges. 4
Sprogkoder Der er en forskel mellem uddannelsessystemets sprog, der har skriftsproget som overordnet norm, og det folkelige sprog, der tales uden for skolen Nogle socialgruppers sprog ligger nærmere uddannelsessystemets sprog end andre socialgruppers De børn, der ikke fra deres opdragelse og socialisering har tilegnet sig det, der er uddannelsessystemets sprogkode, rammes af chanceulighed Uddannelsessystemets sprogkode tilegnes i middelklassefamilier 5
Synlig eller usynlig pædagogik Når pædagogikken er synlig, er formidlingens logik kendt af både formidler og modtager lærer og elev. Der, hvor pædagogikken er usynlig, er logikken kendt af formidler læreren. I den usynlige pædagogiske formidling skal eleven altså selv finde ud af og gennemskue den bagvedliggende logik. 6
Chanceulighed kan opleves som manglende motivation Mange af vores elever forstår simpelthen ikke, hvad vi siger, hvad vi forventer af dem, og hvordan de skal indfri de forventninger, vi har til dem. Det paradoksale ved denne situation er, at den elevtype, projektet retter sig mod, rent faktisk ikke har andre steder at få hjælp end hos deres lærer. Altså den person, der taler uforståeligt og stiller nogle opgaver, de ikke kan se, hvordan de skal løse. Konsekvensen er, at eleverne ikke bliver indviet i det faglige fællesskab, der gerne skulle opstå mellem lærer og elever ( ). Resultatet ser vi hver dag i vores daglige undervisning - elever, der gemmer sig i cyberspace nede på de bageste rækker i klasselokalet. Denne adfærd tolker vi lærere så som manglende motivation og i det hele taget manglende vilje til det at lære noget overhovedet. Lærer, Horsens Gymnasium 7
Synlig pædagogik og tydeligt sprog Hvis dette skal overvindes, må den pædagogiske praksis ændres Anbefalinger: Fremme en synlig pædagogik, således at mål, fremgangsmåder og evalueringskriterier bliver så synlige som muligt for eleverne, herunder: Udvikle en kommunikationsform, hvor førfagligt sprog og koder ikke optræder på en forstyrrende måde i lærerens kommunikation med eleverne 8
Faglig indvielse Anbefalinger: Læreren er repræsentant for den faglige tradition i sit fag Det er lærerens opgave at indvie eleverne i fagenes traditioner, teori og metoder Indvielse betyder mere end at gennemgå og give instruktioner og opgaver Indvielse betyder, at læreren viser eleverne, hvordan man bærer sig ad, og at læreren sammen med eleverne arbejder med faget, fx laver en historisk analyse sammen med eleverne eller sammen med eleverne lægger spærene på et legehus Læreren skal gå sammen med eleverne i stedet for at stå foran eleverne. 9
Tydelighed, synlighed og faglighed Anbefalinger: Eleverne skal vide, hvad de skal lære Tydelige læringsmål - tydelige krav til skriftlige opgaver - systematisk evaluering af læringsmål - tydelige mål for lektierne (lektier med formål) Vis eleverne, hvordan opgaven skal løses Det skal være tydeligt for eleven, hvordan opgaven skal løses - eleven skal lære, hvordan "opgaven i opgaven" skal løses - lav "trædesten" Lad eleverne træde ind i det faglige rum og blive indviet i det faglige fællesskab 10
Kulturel indvielse indvielse i de kulturelle koder Kultur Kunst/finkultur Skabende aktiviteter Det mere almene, som man er fælles om i en virksomhed, i subkulturer eller i samfundet, i en forening, i klasselokalet Mål: At indvie eleverne i kulturelle værdier At eleverne bliver bevidste om, hvordan man begår sig i bestemte kulturelle sammenhænge (fx museum, teater, retslokalet, klasselokalet) At åbne de kulturelle institutioner for alle elever 11
Effekt? Det er vanskeligt at evaluere, hvorvidt elevernes chanceulighed er reduceret som et resultat af forsøget. Det vil først vise sig på længere sigt. Men vi er glade for og stolte over at kunne konstatere, at elever, der har gået i de udvalgte projektklasser igennem en treårig periode, generelt har klaret sig bedre ved de afsluttende prøver, end elever i klasser, der ikke har indgået i forsøget. Projektleder, Professionshøjskolen Metropol 12
Effekt? Da jeg i juni sad til translokationen, og 9.x stod og strålede, blev jeg ramt af mange følelser, men den vigtigste var - stolthed. Alle mine elever havde haft en god oplevelse med at gå i overbygningen, vi havde opnået flotte resultater, og de havde alle sammen truffet et realistisk og godt valg om, hvor de skulle hen næste år. I en ellers ret udfordrende klasse havde jeg ikke haft en eneste bekymringssamtale om valget for næste skoleår. Ingen var skoletrætte, alle havde lyst til at lære mere og var kommet langt. Lærer, Bankagerskolen 13
Anbefalinger pædagogisk og didaktisk Folkeskole: Anbefalingerne i projektet spredes via læringsvejlederne og AKT-vejlederne (målstyret læring og inklusion) Dagtilbud: Tilgangen understøtter erfaringer og principper fra VIDAprojektet - præsenteres for dagtilbudslederne Eventuelle videre fælles tiltag inden for uddannelsessamarbejdet drøftes i samarbejdet mellem folkeskole og ungdomsuddannelser 14
Forældrenes fortællinger - følgeforskning Følgeforskningsprojekt under ledelse af professor Marianne Horsdal, Syddansk Universitet Formål: Bidrage med viden om, hvordan forældres tilværelsestolkninger kan have betydning for deres børns/elevernes uddannelsesorientering Narrative interviews - suppleret med en række spørgsmål til forældrene om deres oplevelser og holdninger til deres børns skolegang og uddannelse indtil nu og i fremtiden 15
Forældrenes fortællinger - følgeforskning I de 25 år jeg har arbejdet med narrative livshistoriske interviews, har jeg ikke været udsat for, at de frit fortællende interviews blev så korte, faktuelle og informationsfattige. Professor Marianne Horsdal, Syddansk Universitet 16
Forældrenes fortællinger - følgeforskning Asymmetriske fortællinger Skolen er en myndighed med en magt, der gør forældrene utrygge. Er forældrenes egne skoleerfaringer også præget af dårlige oplevelser, vil den asymmetriske relation og forsigtigheden forstærkes. Manglende narrativ kompetence Ikke særlig refleksive fortællinger Det ser ud til, at de interviewede ikke har haft så mange valg det er bare noget, der sker Individualiseringen i samfundet fordrer en større individuel refleksivitet. Følgeforskningen giver anledning til den hypotese, at individuel refleksivitet er et middelklassefænomen. 17
Forældrenes fortællinger - følgeforskning Centrale temaer: Sygdom som tema Sygdomshistorierne fylder rigtig meget/diagnoser (en selv, børn, forældre, søskende, ægtefælle), langvarig betydning Relativt mange brud Et begrænset antal fællesskaber Værdier: Et godt arbejde, som man er glad for Et godt liv? være forskånet for de værste problemer, begrænset ambitionsniveau, lave forventninger 18
Forældrenes fortællinger - følgeforskning Uddannelsesfremmede miljøer i flere generationer Uddannelsesfremmede miljøer: Har ikke fokus på at lære Forældrenes egne massive dårlige skoleerfaringer Meget lidt drøm om egen og børnenes uddannelse Samarbejde mellem skole og hjem: Forældrekonsultationen reproducerer elevrollen, asymmetri Forældrene vil gerne samarbejde med skolen, vil gerne vide hvordan det går Ønsker, at skolen er mere lydhør over for forældrene Nogle er meget deltagende, og nogle er meget lidt deltagende forældre 19
Anbefalinger eleverne Anbefaling: Hvis forældrene ikke har særligt høje forventninger til deres børn, er det vigtigt, at skolen har det skolen som buffer Ingen eller for lave forventninger giver reproduktion af negativ social arv Det er vigtigt, at forventningerne er afpasset elevens aktuelle livssituation Pas på følgende fortolkningsramme: Børnene skal ikke have flere nederlag = vi forventer ikke noget af Peter Hvis man giver børn mere opmærksomhed, klarer de sig også bedre 20
Anbefalinger - forældresamarbejde Udviklingspotentiale: Folkeskolens samarbejde med forældrene Forslag om, at følgeforskningen vedrørende forældrene drøftes på Koordinerende Forum 21