Om undervisningens formål og indhold...3. Formål... 3 Mål... 3 Pædagogisk praksis... 3 Indhold... 4

INDHOLDSPLAN Jord til bord linjen 2014/2015 Lærere: Pia Olsen, Lasse Schmidt, Hanne Jørgensen, Thomas Frederiksen Indholdsplan Jord til bord linjen 2014/2015 Side 1 af 16

Indholdsfortegnelse Om undervisningens formål og indhold...3 Formål... 3 Mål... 3 Pædagogisk praksis... 3 Indhold... 4 Social teambuilding :... 4 Miljø:... 4 Rollespil:... 4 Højtider:... 4 Fælles temaer:... 4 Evaluering:... 4 Kontaktlærer/-elev:... 5 Praktiske undervisningstemaer...6 Køkken... 6 Mål:... 6 Indhold:... 6 Pædagogisk praksis... 7 Eksempel på projekt: Bord dæk dig... 7 Havebrug... 8 Mål:... 8 Indhold:... 8 Pædagogisk praksis:... 9 Værkstedet... 10 Formål... 10 Indhold:... 10 Pædagogisk praksis:... 11 Dyrehold:... 11 Mål... 11 Indhold... 11 Midler/metoder/pædagogisk praksis:... 12 Almindelig Daglig Livsførelse... 12 Mål:... 12 Indhold:... 12 Undervisning i praktisk rengøring... 13 Samfundsfag... 13 Geografi og biologi... 13 Formål:... 13 Indhold:... 13 Pædagogisk praksis... 14 Idræt:... 14 Mål:... 14 Indhold:... 14 Undervisningens organisering...15 Års- og aktivitetsplan... 15 Efterår 2014... 15 Forår 2015... 16 Indholdsplan Jord til bord linjen 2014/2015 Side 2 af 16

Om undervisningens formål og indhold Formål Undervisningens formål er at efterleve folkeskolens fælles mål og leve op til efterskolens værdigrundlag, ved gennem praktisk anvendelse af nøgleordene: samarbejde, samvær, demokrati, gensidig respekt, ligeværdighed, pligter og rettigheder samt ansvarsfølelse overfor natur og mennesker, at give eleverne færdigheder og indsigt i arbejdet med dyrehold, havebrug samt køkken/madlavning. Undervisningen tilrettelægges i en vekselvirkning mellem det praktiske og det teoretiske, med hensyntagen til den enkelte elevs faglige, sociale og personlige udvikling, således at der udvikles et godt og positivt samvær med de andre elever. Mål Med udgangspunkt i elevens interesse for hele Jord til bord området er det værkstedets mål, igennem individuel tilrettelagt specialundervisning, at forbedre elevens standpunkt i almene skolefag, herunder dansk, matematik og naturfagene (fælles mål). På Jord til bord linjen skal vores elever lære at samarbejde i små og større grupper, idet mange af vores elever netop har svært ved at omgås andre og har svært ved at samarbejde. Det er desuden målet: At eleven opnår interesse i at tilegne sig viden, gives muligheder for at bygge videre på sine kundskaber og at overføre sine erfaringer til andre områder. At bibringe eleverne kundskaber, rutiner og færdigheder indenfor områderne køkken, havebrug, dyrehold samt maskin- og redskabslære. At styrke den enkelte elevs selvværd, selvtillid, selvstændighed, initiativ og lyst til læring. At udvikle den enkelte elevs ansvarsfølelse, forpligtelse og samhørighed gennem den daglige omgang og arbejdet med dyrene, planterne og madvarerne. At inddrage matematik, dansk og IT i værkstedets forskellige projekter. At eleven lærer at anvende matematik, dansk og IT i praksis. At eleven udvikler alment menneskelige kompetencer som ansvar, kammerat- og fællesskab, sociale relationer, empati, tilknytning og praktisk håndelag. Pædagogisk praksis Undervisningen foregår i gruppestørrelser på 5 10 elever, og tilrettelægges så alle involveres. Samtidig tages der hensyn til den enkelte elevs særlige behov og evner, med udgangspunkt i elevens nærmeste udviklingszone. Da vores elevgruppe generelt har svært ved at holde koncentrationen i rent teoretisk sammenhæng i lang tid af gangen, vil lærerens oplæg oftest finde sted sideløbende med de praktiske undervisningsopgaver. De praktiske undervisningsopgaver tilrettelægges så den enkelte elev udfordres fagligt, socialt og personligt og så eleverne lærer at anvende teoretiske færdigheder i praktiske sammenhænge. Indholdsplan Jord til bord linjen 2014/2015 Side 3 af 16

Indhold Specialundervisningen har afsæt i fælles mål og trinmål for de almene fag, og der arbejdes løbende med individuelle undervisningsplaner med evaluering. Jord til bord linjen kan beskrives og opdeles i følgende fagområder med projektorienteret undervisning: Havebrug Køkken Værkstedet Dyrehold Der henvises til beskrivelserne af de enkelte fagområder. Desuden er der fælles projekter og temaer der går på tværs af fagområderne. Af disse kan nævnes: Social teambuilding : Den første uge bruges hovedsageligt på at eleverne lærer efterskolens rammer, regler og strukturer at kende, samt skaber sociale kontakter. Målet er den enkelte elev får mulighed for at indgå i positive sociale relationer med lærere og elever, samt opnår tryghed ved såvel gældende rammer som kammerater og lærere. At skabe klarhed og tryghed kan være medvirkende til at give eleverne overskud til egentlig læring. Miljø: Eleverne vil stifte bekendtskab med miljø som de støder på det i deres hverdag, gennem teoretisk og praktisk undervisning. I undervisningen vil der indgå relevante virksomhedsbesøg. Målet er, at eleverne får en forståelse for sammenhæng mellem forbrug, miljø og forurening. Rollespil: Undervisningen foregår på tværs af sædvanlige holdopdelinger på linjen. Rollespil er med til at udfordre elevernes sædvanlige roller og rammer. Målet er at eleverne udfordres såvel fagligt, socialt som personligt Højtider: Eleverne gøres bekendt med de traditioner der er omkring årets højtider, såsom halloween, jul, fastelavn og påske. Gennem teoretisk og praktisk undervisning gennemgås og afholdes projekter og aktiviteter hvori historie, geografi, religion, biologi, matematik, dansk og engelsk indgår. Fælles temaer: Fælles temaer dækker projekter der går på tværs af fagområder, og som kan være fælles for hele Klintebjerg Efterskole. Her kan nævnes: Fjordens Dag Musikfestival Højtidsfester: halloween, jul, fastelavn og påske Evaluering: Evaluering sker gennem lærerens daglige iagttagelser af holdet og den enkelte elevs udbytte af den praktiske undervisning. F.eks. i hvilket omfang er eleverne i stand til at arbejde selvstændigt? Indholdsplan Jord til bord linjen 2014/2015 Side 4 af 16

Hvor gode er de til at fordybe sig i opgaven? Kan de udveksle synspunkter, holdninger og ideer med deres holdkammerater? Desuden evalueres gennem samtaler mellem lærer og elev. Eleverne vil også skulle prøve mundtligt at fremlægge/præsentere deres produkt, fortælle om deres oplevelser, forståelse og udbytte af undervisningen. Kontaktlærer/-elev: I løbet af alle de almindelige uger, er der skemalagt tid til at kontaktelever og kontaktlærer er sammen. Det er tænkt som en mulighed, for at lærer/elev kan tale sammen om emner, der er vigtige for den enkelte, det kan tænkes at være hjemmeforhold, kæresteproblemer, fremtidstanker, aktuelle samfundsemner etc. Arbejdet med kontaktmøder skal være med til at give eleverne en forståelse for de demokratiske spilleregler samværet bygger på. Indholdsplan Jord til bord linjen 2014/2015 Side 5 af 16

Praktiske undervisningstemaer Køkken Lærer: Hanne Jørgensen Mål: Med udgangspunkt i elevens interesse for køkken/madlavning er det værkstedets mål, igennem individuel tilrettelagt specialundervisning at forbedre elevens standpunkt i almene skolefag, herunder dansk, matematik, hjemkundskab og naturfagene. Det er desuden målet: At eleven tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør hende/ham i stand til at tilberede et måltid for hele større eller mindre grupper. At eleven lærer vigtigheden af en alsidig og varieret kost. Herunder læren om kostsammensætning og madens vej gennem kroppen. At eleven får en forståelse af egen og andre kulturer. At eleven får en forståelse af ressourcer, miljø, sundhed og livskvalitet. At eleven får viden om forskellige nyttige, fordærvende og sygdomsfremkaldende mikroorganismer, herunder forståelse for hygiejneprincipper. At eleven oplever værdien af et samarbejde og fællesskab som bygger på ligeværd og respekt. At fremme elevens lyst til dansk ved at finde, læse og bruge opskrifter i bøger og via internettet. At eleven lærer matematik gennem det praktiske arbejde med at forstå mængdeangivelser i en opskrift samt måle og veje ingredienserne af, regne mængder og lægge budgetter. At eleven arbejder med statistik og beregninger gennem forskellige undersøgelser og mindre projekter. At eleven lærer dansk gennem læsning og skrivning af opskrifter og andre faglige tekster. At eleven forbedrer sine mundtlige færdigheder, bl.a. at formulere sig klart og forståeligt, gennem det forklare og fremlægge forskellige praktiske projekter, samt at kunne spørge specifikt omkring usikkerheder. At eleven lærer at bruge IT som arbejdsredskab, herunder at kunne bruge forskellige støtteprogrammer til læsning og skrivning. Indhold: Specialundervisningen har afsæt i fælles mål - trinmål for de almene fag og der arbejdes løbende med individuelle undervisningsplaner med evaluering. Da køkkenet er en del af Jord til bord linjen, arbejdes der praktisk med madens vej fra jord til bord. Eleverne er med til at dyrkning, forarbejdning, produktion og bortskaffelse. Det giver dermed eleven mulighed for at tage kritisk stilling til råvarerne. Læsning og skrivning af opskrifter Bearbejdning af mængde, mål og vægt. Køkken og personlig hygiejne Risikomomenter i køkkenet Tilberedning af dagens måltider, til hverdag og fest. Indholdsplan Jord til bord linjen 2014/2015 Side 6 af 16

Planlægning af en varieret kost Brug at IT til madplaner, indkøbslister, invitationer og opskrifter. Årstidens råvarer Traditioner og højtider Mad fra andre lande Kendskab til forskellige råvarer og forarbejdning af disse. Pædagogisk praksis Gennem praktiske, eksperimenterende og skabende opgaver får eleven mulighed for æstetiske og sansemæssige oplevelser. Eleven kommer til at bage brød og kager, rense og behandle grønsager og frugt, tilberede og anrette kold og varm mad, samt oprydning, opvask, gulvvask og anden rengøring. Gennem elevens egne iagttagelser og undersøgelser arbejdes med forskellige emner, så deres viden inden for området øges. At eleverne tager stilling til hvilke konsekvenser deres valg får, både lokalt og globalt, er med til at videreudvikle deres indsigt i, hvordan de selv kan påtage sig et ansvar. Eleverne arbejder med emner, som er bestemt af årstiderne, fx fisk, kød, grønsager, frugt og bær. Årets højtider giver anledning til at der arbejdes med madtraditioner i vor egen og andres kulturer. Eleverne arbejder desuden med emner fra andre verdensdele og kulturer, hvilket inddrager de almene fag, samt giver eleven en almen viden om sin omverden. Eleven arbejder enkeltvis eller i grupper, og tilegner sig viden gennem forsøg, fordybelse, fremlæggelse og evaluering. I løbet af den tid eleverne er på køkkenholdet deltager de i alle køkkenets arbejdsområder. Eksempel på projekt: Bord dæk dig Når eleverne er vant til at færdes i køkkenet, kan en måde at fordybe sig i emnet være at lave et festmåltid for hele Jord til bord linjen Brainstorm på hvad festmiddagen: Bord dæk Dig kan indeholde. Et tema udvælges evt. gennem internettet. Ud fra temaet laves: invitationer, m.h.t. formulering og udformning. Fordeling af ansvarsområder Valg af en menu ud fra opskrifter i kogebøger, ugeblade, internet m.m. Planlægning og udregning af mængde, mål og vægt. Indkøbsliste med vurdering af pris og kvalitet Indkøb Borddækning med udgangspunkt i temaet Tilberedning og anretning af det planlagte Festmåltidet Oprydning Evaluering Gennem det personlig arbejde med at lave måltiderne, samarbejdes der om virkelige opgaver, der kan anvendes resten af elevens liv og forhåbentlig fremme elevens forståelse for vigtigheden af fornuftige madvaner. De konkrete og synlige resultater giver en naturlig stolthed hos eleverne, der fremmer deres lyst til at eksperimentere. Indholdsplan Jord til bord linjen 2014/2015 Side 7 af 16

Havebrug Lærer: Pia Olsen Mål: At udvikle elevens interesse for havebrug, især med dyrkning af afgrøder til eget forbrug. Samtidig er det værkstedets mål, igennem individuel tilrettelagt specialundervisning at forbedre elevens standpunkt i almene skolefag, herunder dansk, matematik og naturfagene. Det er desuden målet: At udvikle ansvarsfølelsen og forpligtelsen hos den enkelte ved den daglige omgang/arbejde i/med køkkenhaven, herunder, grønsager, frugt, blomster, samt drivhus, maskiner og redskaber. At elever tilegner sig færdigheder og rutiner der gør, at eleven kan være med til at så, plante og høste relevante afgrøder, samt være med i årsplanlægningen i køkkenhave og drivhus. At eleven opnår viden om forskellige arbejdsopgaver og processer i det lille havebrug/køkkenhave. At eleven kan sammenholde dyrkningen af frugt og grønt med det de vælger at sætte på bordet - fra jord til bord. At eleverne lærer dansk gennem læsning af frøpakker, plantebeskrivelser, havebøger og relevante sider på nettet. Desuden lærer at lytte aktivt, huske, forstå og fremlægge det gennemgåede faglige stof. Lærer at udarbejde skriftlige oplæg om forskellige emner til brug for fremlæggelse. At eleverne lærer matematik gennem de praktiske opgaver de har i køkkenhaven. Det kan f.eks. være arbejde med: måling, arealer, målestoksforhold, geometri, budgetter i forbindelse med anlægsprojekter og procentregning i forhold til frøets spireevne. At naturfagene dækkes ind ved den praktiske omgang med køkkenhave, samt gennem den teoretiske bearbejdelse af det oplevede. Indhold: Specialundervisningen har afsæt i fælles mål og trinmål for de almene fag og der arbejdes løbende med individuelle undervisningsplaner med evaluering. Eksempler på arbejdsopgaver: Om foråret skal der planlægges hvilke grønsager der skal sås: Hvilke der kan sås direkte i bedene og hvilke der skal sås i drivhus og plantes ud senere? Hvor meget forskelligt der skal vælges? Hvor mange bede der skal gøres klar? Der undersøges ved hjælp af bøger, frøkataloger og internet, hvornår de drivhus såede grønsager kan plantes ud i jorden. Dette gøres ved hjælp af vejledende udplantningsskemaer, samt et skøn på hvordan årets temperaturer udvikler sig. Når udplantningstidspunktet er valgt, beregnes udviklingstiden på planter, og derud fra kan beregnes hvornår de skal sås. Der beregnes også hvor mange planter der skal bruges i forhold til det bed de skal plantes i, og derefter hvor mange frø der skal sås i forhold til spireprocenten. Desuden: Der arbejdes med spire- og dyrkningstemperatur, jord og lufttemperatur samt planternes vækst betingelser. Indholdsplan Jord til bord linjen 2014/2015 Side 8 af 16

Hvilke dyrkningsmedier planterne kan gro i såmedier, oppotningsmedier, almindelige jordtyper samt forskellige gødningsmedier. Dyrkning og pasning af drivhusgrønsager til konsum i Jord til bord køkkenet. Dyrkning af enkelte afgrøder til konsum i storkøkkenet. Pasning af havens grønsager, krydderurter, blomster, frugt og bær plantning, beskæring, gødning, høst Vedligeholdelse og løbende reparationer af havens højbede, huse, hegn og andet inventar. I løbet af året, tilrettelægges forskellige projekter, hvor planterne kan anvendes i en eller anden form. Krydderurter og duftplanter til tørring, teer, salte, sæber, creme mm Kompostering Små projekter Pædagogisk praksis: Gennem praktiske, eksperimenterende og skabende opgaver får eleven mulighed for miljømæssige, æstetiske og sansemæssige oplevelser. Eleven kommer til arbejde med opgaverne i forholdet til årstiderne og får igennem denne bearbejdelse en fornemmelse for hvad der er den naturlige årsrytme og hvordan vi mennesker kan påvirke og ændre den. Da havebruget er en del af Jord til bord linjen, skal eleven lære at forholde sig til, at det der dyrkes skal anvendes i enten linjens eget køkken eller storkøkkenet at se og arbejde med processen fra at dyrke planterne i jorden som mad til det at høst og forberede dem i og til et måltid. Eleverne skal gennem det praktiske arbejde lære en given mængde plantekendskab, skal får en fornemmelse af de forskellige plantegrupper - Hvad er bladgrønsager, rodfrugter, kål, krydderurter, frugt, bær o.s.v.? Vi arbejder med det miljømæssige aspekt i dyrkningen, f.eks. hvordan kan der dyrkes på en miljøvenlige måde - f.eks. gennem brugen af bestemt gødninger, ved at fjerne ukrudt med håndkraft eller mekaniske midler, eller ved brug af dækmaterialer i stedet for at bruge ukrudtsmidler og ved sædskifte. De enkelte opgaver er ikke endegyldige, der er altid flere løsningsmuligheder. Det betyder at eleven har mulighed for at komme med og bruge sine egne erfaringer i opgaverne, hvilket øger motivationen og initiativet for den pågældende elev. Problemstillinger løses ved at kombinere erfaringer og danne nye løsninger. Relevante oplysninger vil kunne søges gennem fagbøger og internettet. Eleven arbejder enkeltvis eller i grupper, og tilegner sig derigennem viden ved hjælp af forsøg, fordybelse, fremlæggelse og evaluering. I løbet af den tid eleverne er på havebrugsholdet deltager de i alle havebrugets arbejdsområder. Indholdsplan Jord til bord linjen 2014/2015 Side 9 af 16

Værkstedet Lærer: Lasse Schmidt Formål: Overordnede faglige mål: Det er værkstedets mål, igennem individuel tilrettelagt specialundervisning at forbedre elevens standpunkt i almene skolefag, herunder dansk, matematik og naturfagene. Som elev i dette felt, kommer eleven til at snuse til mange spændende områder. Vi tager udgangspunkt i opfindsomhed og kreativitet så vi finder frem til den bedste løsning på den aktuelle opgave. Vi genbruger så vidt muligt materialer, så eleverne opnår en forståelse for god udnyttelse af ressourcerne. Individuelle personlige mål: At udvikle ansvarsfølelsen og forpligtigelsen hos den enkelte elev i løsningen af de daglige opgaver og omgangen med værktøj. Eleven skal tilegne sig færdigheder og rutiner, der gør at eleven er i stand til at komme med et løsningsforslag eller at deltage i løsningen af værkstedets aktuelle opgaver. Eleven vil i løbet af året deltage i projekter, som udfordrer eleven i samarbejde, deltagelse i fællesskab samt det at sætte sig et mål og arbejde hen imod det. Eleven opnår gennem undervisningen viden om forskellige arbejdsopgaver og processer i diverse projekter og materielhåndtering. Eleven hjælpes til succeshistorier, bedre selvtillid og styrkes i tiltroen til egne færdigheder. Indhold: Specialundervisningen har afsæt i fælles mål for de almene fag og der arbejdes løbende med individuelle undervisningsplaner med evaluering. Tegne, opmåle og anlægge projekter fra start til slut inklusiv budgettering. Kendskab til arbejdssikkerhed og brug af maskiner og håndværktøj, herunder læsning af deklarationer og regelsæt. Reparation og vedligeholdelse af bygninger, inventar, maskiner og hobbyopgaver Læse og forstå skriftligt materiale, f.eks. tekniske specifikationer, og videreformidle deres viden til andre. Eleven arbejder dagligt med arbejdsopgaver, der dokumenteres ved af brug digitalkamera og billedbehandling. Eksempler og elementer der indgår: Skitsetegning Plantegning og størrelsesforhold Budgettering og beregning Fremlæggelse og videregivelse Arbejdssikkerhed, udarbejdelse og fremlæggelse af regelsæt Ergonomi Logistik og planlægning Indholdsplan Jord til bord linjen 2014/2015 Side 10 af 16

Med udgangspunkt i elevens egne interesser i værkstedet, får eleven ansvar for områder under kyndig vejledning, ligesom eleven løbende er en del af større projekter, som elever får stor indflydelse på. Det er værkstedets mål, igennem en fysisk udfordrende specialundervisning, at forbedre elevens standpunkt i almene skolefag, herunder hverdagsdansk og brugsmatematik, samt naturfagene. Pædagogisk praksis: Undervisningen finder primært sted i værkstedet. Eleven lærer at møde op i passende arbejdstøj, men skal også være forberedt på at skulle bruge papir og blyant. Undervisningen kan også finde sted på skolens områder, f.eks. køkkenhave og grønne områder. Undervisningen tager udgangspunkt i aktuelt behov for vedligeholdelse, struktur samt elevens individuelle interesser. Der tilrettelægges forløb, så eleven prøver forskellige opgaver indenfor værkstedets rammer. Undervisningen planlægges således at opgaverne er åbne. Der er ikke nødvendigvis kun én løsning. Der evalueres både på processen at løse opgaven og på resultatet. Computere bruges til støtte og informationssøgning i undervisningen. Dyrehold: Lærer: Thomas Frederiksen Mål Med udgangspunkt i elevernes interesse for det praktiske arbejde med dyr, pt. heste, får, kaniner og høns, og igennem en individuelt tilrettelagt undervisning, er det værkstedets mål: At eleven forbedrer sit standpunkt i almene skolefag, herunder dansk, matematik og naturfagene (fælles mål). At sikre at eleven opnår større tro på sig selv og dermed større selvværd. At eleven forstår vigtigheden af rutinerne omkring arbejdet med dyr og måske kan overføre disse rutiner til deres eget hverdagsliv. At eleven opnår interesse i at tilegne sig viden, gives mulighed for at bygge videre på sine kundskaber og overføre sine erfaringer til andre områder. At eleven udvikler alment menneskelige kompetencer som ansvar, kammerat- og fællesskab, sociale relationer i bred forstand, empati, tilknytning, og at eleven styrkes i evnen til at handle samt løse konflikter. At eleven opnår kundskaber i pasning af og omgang med dyr. At eleven styrkes i sin motoriske udvikling og opøver et praktisk håndelag. At eleverne opnår en hensigtsmæssig spontan respons gennem de uforudsete situationer der uundgåeligt opstår i arbejdet med dyr. Indhold: Specialundervisningen har afsæt i fælles mål og trinmål for de almene fag og der arbejdes løbende med individuelle undervisningsplaner med evaluering. Indholdsplan Jord til bord linjen 2014/2015 Side 11 af 16

Daglig pasning af dyrene, dække foder/væskebehov, tilse almen sundhedstilstand, udmugning, bygning og vedligeholdelse af folde og bure, anskaffelse af foder, halm og hø. Udregning af foderplaner og omkostningsberegning. Husdyrenes brugsværdi i almindelighed især får, høns og kaniner Læsning og forståelse af relevante oplysninger gennem bøger/artikler/internet. Slagtning: At eleverne tilegner sig viden omkring dyrets anatomi, og får indblik i hvilke ressourcer der bruges i forbindelse med at få mad på bordet. At eleverne lærer at aflive et dyr på en etisk korrekt måde og gøre sig overvejelser derom. At sætte selve slagtningen i et historisk perspektiv, set i forhold til hvordan vi i dag skaffer føde. Undervisning ud fra undervisningsmateriale, indhentet fra hestens værn og dertilhørende kompetencebeviser, omhandlende hestens og dyrs generelle sundhed samt røgt og pleje. Midler/metoder/pædagogisk praksis: Med dyrene som et levende 3. element inddrages nuet. Fokus flyttes umiddelbart væk fra eleven, som lærer at forholde sig til dyrenes væsen og reaktioner, aflæse og forstå kropssprog/kommunikation. Erfaringer bearbejdes og omsættes til ny handling. Eleven overvinder eventuelle forbehold (f.eks. for store dyr, skidt og møg, fødsel og død) og oplever sammenhæng mellem egen indsats og resultat. Gennem håndteringen af dyrene generelt ser eleven nødvendigheden af samarbejde eleverne imellem. I samarbejde med eleven opstilles egne mål for undervisningen. Der vil ydermere på forsøgs basis blive forsøgt afholdt terapeutiske forløb med hesten som værktøj - dette har til formål at hjælpe eleverne til større selvindsigt. Almindelig Daglig Livsførelse Lærere: Hanne Jørgensen, Pia Olsen, Lasse Schmidt, Thomas Frederiksen Mål: At eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, så de bliver i stand til at tage medansvar og udvise omsorg, for de opgaver, som finder sted i hjemmet, og at de opnår indsigt i de vilkår og værdier, dette livsområde har i samspil med natur, kultur og samfund. At Eleverne opnår en viden der gør dem i stand til at udvikle egne handlemuligheder i forhold til hverdagslivet. Herunder at forholde sig til den indvirkning egne valg har på miljø, sundhed og livskvalitet. At eleverne oplever værdien af et fællesskab og samarbejde, der bygger på ligeværd og tolerance. At eleverne opnår erkendelse af og forståelse for såvel egne som andres grænser. At eleverne påtager sig ansvaret for selv at stå op til tiden om morgenen. Indhold: Daglige opgaver i et hjem (rengøring, tøjvask, madlavning og opvask). Hvorfor er det nødvendigt, og hvordan bærer man sig ad? Hvilken standard er rimelig og hvordan får man fællesskabet til at fungere? Hvordan påvirker vores evne til at overskue de daglige opgaver i hjemmet resten af vores dag? At prøve sig frem, lave fejl og prøve igen er en nødvendig forudsætning for at kunne lære. For at eleverne kan opnå sikre færdigheder inden for de forskellige teknikker og metoder, må opgaverne gentages. Det kræver både øvelse og træning at bruge teknikker og metoder rigtigt og få et tilfredsstillende resultat. Indholdsplan Jord til bord linjen 2014/2015 Side 12 af 16

Undervisning i praktisk rengøring. Værelset: Hvordan tørrer man bordet af? Hvordan vasker man vinduer? Hvordan vasker man gulv? Hvordan vrider man en klud? Hvordan støvsuger man og hvordan virker sådan en støvsuger egentlig? Hvad med skift og vask af sengetøj, dyner og rullemadras? Husstøvmider hvem er de og gør de noget, kan vi komme af med dem? Badeværelset: Hvordan gør man WC-kummen, gulvet, vasken og spejlet rent? Vasketøj: Hvordan sorterer man sit vasketøj? Hvordan vasker man valg af vaskeprogram, valg og dosering af vaskepulver? Samfundsfag Med udgangspunkt i avislæsning, tv-avis, radioavis eller fortælling orienteres eleverne om aktuelle emner. Emnerne drøftes, forklares og debatteres med udgangspunkt i elevernes egne erfaringer. Det er målet at eleverne opnår en større almen viden og at de forbedrer egne færdigheder i at debattere omkring et specifikt emne. Geografi og biologi Lærere: Hanne Jørgensen, Pia Olsen, Lasse Schmidt, Thomas Frederiksen Formål: Overordnet mål er at eleverne opnår et bedre kendskab til verden omkring dem. At de udvikler deres opmærksomhed omkring de forhold der påvirker dagligdagen, både naturgivne og kulturskabte. Undervisningen i fagene geografi og biologi indgår sammen med de andre fag som praktiskteoretisk undervisning bl.a. i fagene: Havebrug Køkken Miljø De områder der inddrages er: kredsløb geologi, jordbund og klimaforhold plantedyrkning, klimabælter bæredygtighed og udnyttelse af naturlige råstoffer egen kultur i forhold til fremmed kulturer fødevareproduktion energiproduktion og miljømæssige konsekvenser sproglig, kulturel, industriel udvikling, samt socio-økonomisk samarbejde mellem lande Indhold: Specialundervisningen i geografi og biologi undervisningen har afsæt i fælles mål trinmål og der arbejdes løbende med individuelle undervisningsplaner med evaluering Afhængig af fagområde skal eleven: kende planters oprindelse, dyrkningsområde, klimabælter, jordbund m.m. Indholdsplan Jord til bord linjen 2014/2015 Side 13 af 16

gennemgå de forskellige kredsløb i forbindelse med praktiske projekter nedbrydningskredsløbet i komposten, fotosyntese/co2 i plantedyrkning, vandets kredsløb i vores dagligdag, gæring i brødbagning mm. opnå indsigt i madkultur og fødevareproduktion i Danmark og fremmed lande gennem madlavning opnå viden om affaldssortering og andre miljømæssige foranstaltninger lære at kende den historiske og kulturelle udvikling i Danmark affødt af geologiske forhold og den klimatiske udvikling lære at kende til kolonimagternes indflydelse på udviklingslandene, ved at få et indblik i udbredelsen af engelsksprogede lande og deres samarbejde med i-landene og opleve hvordan den dyrkningsmæssige, industrielle og samfundsmæssige udvikling der har været. Pædagogisk praksis Med udgangspunkt i den enkeltes elevs kundskaber, tilrettelægges undervisningen, som er baseret på overskuelighed og anvendelighed. Undervisningen tager udgangspunkt i fælles temaer/projekter, hvor undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs evner. Idræt: Lærere: Hanne Jørgensen, Pia Olsen, Lasse Schmidt, Thomas Frederiksen Mål: Med udgangspunkt i at skabe lyst og motivation for sport og bevægelse og igennem en individuelt tilrettelagt undervisning, er det værkstedets mål: At sikre at eleven opnår større tro på sig selv og dermed større selvværd. At eleven opnår interesse i at tilegne sig viden, gives mulighed for at bygge videre på sine kundskaber og overføre sine erfaringer til andre områder. At eleven udvikler alment menneskelige kompetencer som ansvar, kammerat- og fællesskab, sociale relationer i bred forstand, empati, tilknytning, og at eleven styrkes i evnen til at handle samt løse konflikter. At eleven styrkes i sin motoriske udvikling, finder glæde ved bevægelse og får interesse for en aktiv og sund levevis. At eleven opnår kundskaber om kroppens funktioner og behov, og om samspillet mellem krop og psyke. At eleven oplever at der findes mange forskellige idrætsformer. Indhold: Specialundervisningen har afsæt i fælles mål trinmål for de almene fag og der arbejdes løbende med individuelle undervisningsplaner med evaluering. Eleverne præsenteres for forskellige former for idræt. Holdsport: f.eks. forskellige typer boldspil, stafetløb, orienteringsløb og lege. Individuelt: f.eks. løb, cykling, styrketræning, ud/afspænding, motorik, kano og kajak. Indholdsplan Jord til bord linjen 2014/2015 Side 14 af 16

Undervisningens organisering Års- og aktivitetsplan Der undervises i moduler igennem hele året. Der kører 3 sideløbende hold. Modulernes længde er tilpasset årets gang på skolen. Når eleverne har valgt Jord til bord, vælger de også at prøve alle områder. I nogle moduler fordeler lærerne eleverne, i andre moduler vil der være mulighed for at eleverne vælger hold i samråd med lærerne. Ved holdfordelingen tages der så vidt muligt både hensyn til elevernes interesser, behov for særlig undervisningsindhold samt elevsammensætning. Efterår 2014 Uge 32 Uge 33 Elevfordeling: Undervisningsaktiviteterne tager udgangspunkt i kontaktholdene, så eleverne har en sikker base. Opdeling i 3 hold, der roterer mellem linjens 4 hovedområder. Særligt indhold: Kendskab til skolen og lokalområdet. Social teambuilding. Dåb for hele skolen Kendskab til hvad linjens forskellige hovedområder indebærer af undervisning. Uge 34 Opdeling i 3 hold, der roterer mellem linjens 4 hovedområder. Mini lejrskole onsdag - fredag til Davinde Uge 35-40 Opdeling i 3 hold. Eleverne er på et basishold og et bonushold, afhængig af hvilke lærere der har undervisning. Disse hold fortsætter frem til uge 40 14. september, Fjordens dag: Service, regning, kommunikation, samarbejde og erhvervsorientering. Uge 41 Hele skolen på tværs Tema uge Sundhed Uge 43 51 Opdeling i 3 hold. Eleverne er på et basishold og et bonushold, afhængig af hvilke lærere der har undervisning. I de særlige uger brydes holdene op. Disse hold fortsætter frem til uge 51 Særlig uge 44: Der arbejdes historisk og kulturelt omkring halloween. Fokus på Hvad kan jeg blive?. Besøg på virksomheder og der arbejde med uddannelser og de krav der stilles. Uge 45: Med udgangspunkt i Avisen i Undervisningen arbejdes med aviser og med emnet Mod Særlig uge 49: Julens traditioner. Fra Sanct Nicolaus til udsalgsjul Indholdsplan Jord til bord linjen 2014/2015 Side 15 af 16

Forår 2015 Uge 1 5 Opdeling i 3 hold. Eleverne er på et basishold og et bonushold, afhængig af hvilke lærere der har undervisning. Disse hold fortsætter frem til uge 12 Uge 6 Hele skolen på tværs Tema uge Samfund Uge 8-12 Uge 10: Særligt fokus på samarbejde Onsdag-fredag: Minilejrskole Uge 13 Særlig uge på linjen Ud i naturen: Oplev naturen med alle sanserne. Uge 14 21 Opdeling i 3 hold. Eleverne er på et basishold og et bonushold, afhængig af hvilke lærere der har undervisning. Disse hold fortsætter frem til uge 26 Projektundervisning: Eleverne arbejder med et sidste afsluttende projekt Uge 22 Hele skolen på tværs Temauge Musik og sports festival Uge 23 Uge 24 Hele linjen sammen med Musik, teater og design linjen. Lejrskole med kultur, sprog, oplevelser og aktivitet til Tjekkiet. Uge 25-26 Afslutning på skoleåret. Indholdsplan Jord til bord linjen 2014/2015 Side 16 af 16