Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed, grundlagt i 1997. Vi arbejder med markedsog organisationsanalyse samt samfunds- og opinionsundersøgelser for virksomheder i ind- og udland. Vi lægger vægt på tværfaglighed, international kompetence, rådgivning, kundedialog, høj produktkvalitet og etisk ansvarlighed.
1. Undersøgelsens formål Undersøgelsen er gennemført for Sygeplejersken med det formål, at undersøge, hvordan det går med patienter med indvandrerbaggrund på de danske sygehuse. Sigtet er at få afdækket de eventuelle misforståelser, der kan opstå mellem plejepersonalet og patienterne på baggrund af sproglige og kulturelle forskelle. 2. Metode og gennemførelse Det har været et krav for at kunne deltage i undersøgelsen af forholdet mellem sygeplejersker og patienter med indvandrerbaggrund på de danske sygehuse, at respondenterne er aktive sygeplejersker og at man i det mindste lejlighedsvis er i kontakt med patienter med indvandrerbaggrund. Der er benyttet to forskellige dataindsamlingsmetoder i undersøgelsen, og ved begge metoder er kravet til respondenterne opfyldt. Der er gennemført en postal spørgeskemaundersøgelse, hvor Sygeplejersken har været ansvarlig for at levere en sample bestående af 2000 navne og adresser på aktive sygeplejersker på danske sygehuse fra deres egen medlemsdatabase. Inden udsendelse af det postale spørgeskema er der gennemført 4 pilottest af spørgeskemaet i målgruppen i form af telefoninterview omhandlende forståelse og udfyldelse. I perioden 11. august til 12. september 2005 er der returneret 722 spørgeskemaer ved denne metode, hvilket svarer til en svarprocent på ca. 36,1%. En mindre del af disse har dog været så mangelfuldt udfyldt, at de er holdt udenfor det tabulerede materiale. Som supplement til den postale spørgeskemaundersøgelse er undersøgelsen endvidere gennemført på Catinéts nationalt repræsentative internetpanel blandt 3000 panelister. Respondenterne er stillet en række screeningsspørgsmål for at sikre, at de lever op til kravene for at deltage i undersøgelsen. De sygeplejersker, der har deltaget gennem panelet har her haft mulighed for at angive e-mail adresse og telefonnummer på kolleger, der ligeledes er inviteret til at deltage i undersøgelsen. Ved denne metode er der i perioden 1. september til 12. september indsamlet 24 brugbare besvarelser. Alle deltagere har sammen med spørgeskemaet modtaget et brev, der bl.a. giver en uddybende forklaring af, hvad vi i denne forbindelse forstår ved begreber som patienter med indvandrerbaggrund og diskrimination. Rapporten er baseret på 689 af de i alt 746 besvarelser, der har været så komplette, at de har kunnet indgå uden at virke forstyrrende. Dette antal besvarelser er tilstrækkeligt til at gennemføre en ret detaljeret analyse af undersøgelsens resultater.
3. Sammenfatning Undersøgelsens mest markante resultater kan sammenfattes i følgende punkter: Halvdelen af sygeplejerskerne er dagligt eller mindst en gang om ugen i kontakt med patienter med indvandrerbaggrund På 58% af deltagernes arbejdspladser udgør patienter med indvandrerbaggrund under 10% af alle patienter, men enkelte steder finder man 40-50% patienter med indvandrerbaggrund. Mere end 9 ud af 10 sygeplejersker ser patienter med indvandrerbaggrund som en særlig belastning for plejepersonalet i en eller anden grad dog er der kun 8% der finder, at dette er tilfældet i meget høj grad eller i høj grad. Det store flertal mener på den anden side også, at patienter med indvandrerbaggrund er med til at gøre arbejdet mere interessant; men der er en tendens til, at jo mere kontakt man har til patienter med indvandrerbaggrund, i desto højere grad kan man se belastningen og i desto mindre grad kan man se jobberigelsen. 70% af sygeplejerskerne ser relationerne til de pårørende til patienter med indvandrerbaggrund som anderledes end relationen til pårørende til patienter med dansk baggrund, og 9 ud af 10, der opfatter relationerne som anderledes opfatter de pårørende til en patient med indvandrerbaggrund som en belastning i en eller anden grad. Flertallet af sygeplejerskerne - 61% - har oplevet problemer med at pleje patienter med indvandrerbaggrund. Det er først og fremmest de sproglige problemer, en forskellig sygdomsopfattelse og relationen til de pårørende, der giver problemer. 15% har indenfor de sidste par år oplevet at blive chikaneret eller truet af patienter med indvandrerbaggrund. De fleste episoder har været af verbal karakter, men både fysiske overgreb og trusler om sådanne også overfor sygeplejerskens familie forekommer. 81% af svarpersonerne finder, at patienter med indvandrerbaggrund og patienter med dansk baggrund behandles ens, medens 12% mener, at de behandles dårligere og 7% at de behandles bedre. Diskrimination forekommer, men den kan gå begge veje. 19% af sygeplejerskerne mener således at have observeret diskrimination overfor patienter med indvandrerbaggrund; men 28% har selv følt sig diskrimineret på jobbet. 21% af sygeplejerskerne mener, at de i meget høj grad eller i høj grad har behov for et kursus for at blive bedre rustet til kontakten og kommunikationen med patienter med indvandrerbaggrund.
4.1. Kort om svarpersonernes baggrund Stikprøven er praktisk taget ligeligt fordelt på sygeplejersker op til, og over 40 år. Det store flertal - 93% - er kvinder, og 9 ud af 10 har almindelige sygepleje-jobs medens resten sidder i ledende stillinger som afdelingssygeplejerske, oversygeplejerske o.lign. Deltagerne arbejder på et bredt spektrum af hospitalsafdelinger, men har, som allerede nævnt, alle i det mindste lejlighedsvis kontakt med patienter med indvandrerbaggrund. 4.2. Kontakt med patienter med indvandrerbaggrund Halvdelen - præcis 50% - af vore svarpersoner er ugentligt eller hyppigere i kontakt med patienter med indvandrerbaggrund medens det sker sjældnere for den anden halvdel - men som nævnt har deltagerkriteriet været, at man på kontaktfrekvensspørgsmålet ikke har svaret aldrig, så alle svarpersoner har erfaringer med patienter med indvandrerbaggrund. Hyppigst kontakt til patienter med indvandrerbaggrund har man på afdelinger med stor patientgennemstrømning: Modtageafdelinger, operationsafdelinger, skadestuer etc. På mere end halvdelen af deltagernes arbejdspladser - 58% - udgør patienter med indvandrerbaggrund mindre end 10% af patienterne, men enkelte steder er man helt oppe på 40-50% indvandrere. Den største andel af patienter med indvandrerbaggrund ser ud til at skulle findes på børneafdelinger, skadestuer og indenfor psykiatrien. 4.3. Patienter med indvandrerbaggrund For at få et indtryk af, hvordan sygeplejerskerne opfatter patienter med indvandrerbaggrund, har vi opstillet 14 lidt mere generelle påstande eller synspunkter, som svarpersonerne har kunnet erklære sig mere eller mindre enige i. Svarene er vist på næste side. Der er nok en vis grad af politisk korrekthed over de afgivne svar, men som det ses er der store forskelle på, hvor enige eller uenige svarpersonerne er i de forskellige holdningsudsagn, både dem, der taler til gunst og dem der taler til ugunst for patienter med indvandrerbaggrund. Enigheden varierer på nogle punkter især med sygeplejerskens alder. I den ene ende af spekteret finder vi en næsten komplet enighed i, at der skal tages hensyn til, at nogle patienter med indvandrerbaggrund kan være mere blufærdige end patienter med dansk baggrund, og i den anden ende ser vi et flertal, der er uenige i at muslimske patienter skal have mulighed for at få halal-slagtet kød.
Sygeplejerskernes generelle opfattelse af patienter med indvandrerbaggrund Man må tage hensyn til at indvandrere er mere blufærdige 45% 49% 5% 1% Indvandrere giver mere udtryk for deres smerter 31% 54% 13% 2% Selv med tolk er det vanskeligt at klarlægge sygdomshistorien 26% 51% 21% 2% Indvandrere har en tendens til at blive mere oprevne 22% 50% 24% 4% Antallet af pårørende er et problem 22% 47% 27% 4% Indvandrere er generelt lydhøre overfor hospitalets vejledning 6% 68% 23% 2% Indvandrere indordner sig under hospitalets rutiner 7% 64% 25% 3% De pårørende forstår ikke hospitalets retningslinier 56% 32% 2% Kvindelige indvandrere skal have mulighed for en kvindelig læge 15% 46% 31% 7% Muslimske patienter skal have et særligt bederum 12% 39% 37% De pårørende er en større støtte end pårørende til danske 10% 38% 45% 7% De pårørende til indvandrere er mere krævende 10% 34% 47% 9% Indvandrere har problemer med aftaler om fremmøde 29% 50% 9% Muslimer skal have mulighed for at få halal-slagtet kød 33% 39% 17% Helt enig Enig Uenig Helt uenig
4.4. Den særlige belastning fra patienter med indvandrerbaggrund Adspurgt om, i hvilken grad sygeplejerskerne finder, at patienter med indvandrerbaggrund er en særlig belastning for plejepersonalet, siger 8% af dem, der har en mening om spørgsmålet, at dette er tilfældet i meget høj grad eller i høj grad. 56% svarer i nogen grad medens 36% siger i ringe grad eller slet ikke. Kun 8% bruger dog svarmuligheden slet ikke, så for mere end 9 ud af 10 sygeplejersker er patienter med indvandrerbaggrund en særlig belastning i en eller anden grad. Jo hyppigere kontakt man har til patienter med indvandrerbaggrund, i desto højere grad finder man, at disse er en særlig belastning. 10% af dem, der er i berøring med patienter med indvandrerbaggrund mindst en gang om ugen svarer i meget høj grad eller i høj grad, medens tallet hos andre er 5%. På den anden side finder svarpersonerne også, at patienter med indvandrerbaggrund gør arbejdet mere interessant for plejepersonalet: 17% af dem, der har en mening om dette spørgsmål, siger her, at dette er tilfældet i meget høj grad eller i høj grad medens 45% siger i nogen grad. Det er dog sådan, at der er tale om en ikke ubetydelig polarisering, sådan at de, der finder, at patienter med indvandrerbaggrund er en belastning kun i begrænset omfang ser job-berigelsen, medens det er dem, der slet ikke, eller kun i begrænset omfang ser patienter med indvandrerbaggrund som en belastning, der finder, at de gør arbejdet mindre interessant. Og igen: Desto hyppigere kontakt til patienter med indvandrerbaggrund, desto sværere har man ved at se, at de gør arbejdet mere interessant. Svarmønsteret er således, at de, der hyppigt arbejder med patienter med indvandrerbaggrund har lettere ved at se besværet og vanskeligere ved at se det interessante, medens de, der sjældnere har kontakt med patienter med indvandrerbaggrund ser det modsat. 70% af de svarpersoner, der har en mening om sagen, oplever relationen til de pårørende til patienter med indvandrerbaggrund som anderledes end relationerne til de pårørende til patienter med dansk baggrund, og de fleste af disse sygeplejersker ser relationen til de pårørende til patienter med indvandrerbaggrund som en særlig belastning 70% svarer i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad, og kun 9% svarer slet ikke nogen særlig belastning. Og modsat relationen til patienter med indvandrerbaggrund selv, er der, når det gælder de pårørende til disse, færre, der ser relationen til disse som noget, der gør arbejdet mere interessant. 4.5. Problemer i relation til patienter med indvandrerbaggrund 61% af svarpersonerne angiver, at de har oplevet problemer med at pleje patienter med indvandrerbaggrund et tal, der naturligvis har nært sammenhæng med, hvor hyppigt man har kontakt med den slags patienter. Blandt dem, der har daglig kontakt er tallet således 81%. Også sygeplejerskens alder ser ud til at spille ind, idet 68% af dem, der er op til 40 år har oplevet problemer, medens tallet hos de ældre er 53%. Det er først og fremmest sproglige problemer (91%), forskellig sygdomsopfattelse (48%), og relationen til de pårørende til patienten (38%), der angives som årsag til disse
problemer; men også mangel på efterlevelse af råd og vejledning (31%), mangel på respekt for hospitalets rutiner (27%), urealistiske forventninger til behandlingens effekt (24%) og krav om mere behandling end der tilbydes (17%) nævnes hyppigt. Sammenlignet med danske patienter opfatter sygeplejerskerne patienter med indvandrerbaggrund som følger: Sygeplejerskernes sammenligning af patienter med dansk baggrund og indvandrerbaggrund Sproglige problemer 95% 3% 2% Forskellig sygdomsopfattelse 67% 22% Pårørende til besvær 42% 46% Respekterer ikke rutiner 40% 13% 47% Følger ikke råd og vejledning 36% 14% 51% Urealistiske forventninger 28% 13% 60% Kræver mere behandling end tilbudt 20% 14% 66% Ønsker længere indlæggelse 14% 10% 76% Vil udskrives hurtigere 8% 15% 77% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Hyppigere hos patienter med indvandrerbaggrund Sjældnere hos patienter med indvandrerbaggrund Ingen forskel Det kan næppe undre, at de sproglige problemer af næsten alle vurderes at forekomme hyppigst hos patienter med indvandrerbaggrund end hos patienter med dansk baggrund; men store dele af sygeplejerskerne er også meget opmærksomme på kulturelle forskelle (forskellig sygdomsopfattelse, mangel på respekt for rutiner, følger ikke råd og vejledning, urealistiske forventninger), ligesom tallene viser, at en stor del oplever de pårørende til patienter med indvandrerbaggrund som mere besværlige end de pårørende til patienter med dansk baggrund. På 6 af de 9 målepunkter (undtagelserne er urealistiske forventninger, længere indlæggelse og hurtigere udskrivning) har de sygeplejersker, der har hyppig kontakt med patienter med indvandrerbaggrund, højere tal på hyppigere hos patienter med indvandrerbaggrund. 15% af svarpersonerne har inden for de sidste par år oplevet at blive chikaneret eller truet af en patient med indvandrerbaggrund. Tallet er nogenlunde det samme for mandlige og kvindelige og for yngre og ældre sygeplejersker, men er markant højere 33% - i den gruppe, der har daglig kontakt med patienter med indvandrerbaggrund.
Det er fortrinsvis mandlige patienter med indvandrerbaggrund der chikanerer eller truer, men de kvindelige patienter nævnes dog af 23%. De hyppigst angivne episoder er verbal overfusning (80% af dem, der har været udsat for chikane eller trusler) og truende adfærd (69%). Egentlige fysiske overgreb nævnes kun af 6%, men diskrimination (23%), trusler om fysiske overgreb (21%) og sexchikane (14%) er ret almindelige, og 9% af de chikanerede/truede sygeplejersker har været udsat for trusler om fysiske overgreb på deres familie. 39% mener, at patienter med indvandrerbaggrund hyppigere end patienter med dansk baggrund truer eller chikanerer sygeplejersken medens kun 4% er af den modsatte opfattelse resten finder ikke, at der er nogen forskel. 4.6. Diskrimination 81% af undersøgelsens svarpersoner mener, at patienter med indvandrerbaggrund og patienter med dansk baggrund behandles ens, medens 12% mener, at patienter med indvandrerbaggrund behandles dårligere og 7% at de behandles bedre. 19% af sygeplejerskerne mener at have oplevet, at en kollega har opført sig diskriminerende overfor en patient på grund af vedkommendes etniske baggrund. For eget vedkommende svarer 39% af sygeplejerskerne, at de har behandlet patienter med indvandrerbaggrund anderledes end de ville have behandlet en patient med dansk baggrund, og tiltænkt eller ej, så mener 13% af disse (= 5% af alle adspurgte), at denne anderledes behandling af patienten med indvandrerbaggrund er blevet oplevet som diskriminerende. Det er ikke helt sjældent, at patienter med indvandrerbaggrund giver udtryk for, at de har følt sig forskelsbehandlet af plejepersonalet. Således svarer kun 54% af de sygeplejersker, der har en mening om spørgsmålet, at de aldrig har oplevet dette; men de fleste svar går dog på, at det sker sjældent eller meget sjældent. Kun 7% af sygeplejerskerne kan svare bekræftende på, at deres arbejdsplads har retningslinier for kontakten mellem plejepersonalet og patienter med indvandrerbaggrund med henblik på at undgå diskrimination. Noget kunne dog tyde på, at der i virkeligheden findes retningslinier flere steder, men at dette er dårligt kommunikeret ud, for medens tallet blandt menige sygeplejersker er 6%, så er det blandt sygeplejersker i ledende stillinger 15%. Det hyppigst nævnte indhold af sådanne retningslinier vedrører mad og dødsfald. Diskrimination kan imidlertid også gå den anden vej. Godt hver 4. af sygeplejerskerne (28%) angiver, at de indenfor de sidste par år har oplevet, at en patient med indvandrerbaggrund har opført sig diskriminerende overfor dem selv, og næsten lige så mange (25%) har set kolleger blive diskrimineret af patienter med indvandrerbaggrund. Blandt sygeplejersker, der mindst en gang om ugen har med patienter med indvandrerbaggrund at gøre, har 35% følt sig diskrimineret af disse.
4.7. Tiltag og oplevede forbedringsmuligheder 29% af sygeplejerskerne arbejder på en arbejdsplads, hvor man har informationsmateriale, der er specielt rettet mod patienter med indvandrerbaggrund. Sygeplejersker, der har hyppig kontakt med patienter med indvandrerbaggrund svarer noget hyppigere ja til dette spørgsmål end andre; men den egentlige sammenhæng er antagelig, at ja -andelen varierer kraftigt med den andel af patienterne på afdelingen, der har indvandrerbaggrund. Hvor patienter med indvandrerbaggrund udgør under 10% af alle, har 23% et sådant informationsmateriale, men der, patienter med indvandrerbaggrund udgør 10 eller flere procent af patienterne har man i 42% af tilfældene et materiale, der er specielt rettet mod disse. De sygeplejersker, der arbejder et sted, hvor man har et sådant materiale har dog ikke den store tillid til, at det er tilstrækkeligt til at løse kommunikationsopgaven. 14% mener, at det i meget høj grad eller i høj grad er tilstrækkeligt; 48% siger i nogen grad medens 26% siger i ringe grad eller slet ikke tilstrækkeligt. 12% ved ikke. Det store flertal af sygeplejerskerne mener i varierende grad, at de har brug for et kursus, for at blive bedre rustet til kontakten og kommunikationen med patienter med indvandrerbaggrund. 21% svarer således, at de i meget høj grad eller i høj grad har behov for et sådant kursus; 40% svarer i nogen grad medens 30% svarer i ringe grad eller slet ikke. 9% ved ikke. Behovet opleves markant højere blandt sygeplejersker op til 40 år end blandt de ældre. Tallene for i meget høj grad + i høj grad er hhv. 29% og 13%.