Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014



Relaterede dokumenter
Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær

TG S KVALITETSSYSTEM

Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel]

Resultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017

Kvalitetsplan 2010 Høng Gymnasium og HF

PG Kvalitetsplan

Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret

Konkrete mål Målepunkter (milepæle) Evaluering Vægt. Udvikling af det sproglige studieområde/fremmedsprogene. særligt fokus på tysk):

Evalueringsstrategi

Rektors Resultatlønskontrakt 2015

Målopfyldelse af rektors resultatlønskontrakt

SELVEVALUERING Solrød Gymnasium juni 2019

Evalueringsstrategi Evaluering og kvalitetssikring Nykøbing Katedralskole

Resultatlønskontrakt. Basisramme

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Resultatlønskontrakt for rektor på Frederikssund Gymnasium for skoleåret 2014/15

Evaluering og kvalitetsudvikling

Kvalitetssikring. Indledning

GLAD, GLOBAL, GRØN OG GENIAL

Resultatkontrakt Rektor, Sct. Knuds Gymnasium

HVEM ER ANSVARLIG HVORNÅR. Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17

Holdningsnotat - Folkeskolen

It. Strategi og handlingsplan

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

At lære for at lære. Den karakterfri klasse - mindset og formativ evaluering som fælles arbejdsredskaber. Heidi Andersen, Odder Gymnasium

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

Vurdering af resultatlønskontrakt for rektor ved Herlev Gymnasium og HF for skoleåret

Evalueringsstrategi

Bilag B: Konkrete indsatsområder for Aalborg Handelsskole i skoleåret 2017/2018

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium

Kvalitetssystem på HTX Roskilde

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Kvalitetssystem SG. Skole. Undervisning. Elev

Undervisningsmiljøvurdering Mulernes Legatskole februar 2011 handleplan godkendt i SU den

Kvalitetssikring på Næstved Gymnasium og HF - fokus på mentor- og tutorordninger. Mette Bøge Truelsen

Børn og Families Strategiplan

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Resultatvurdering af. Kvalitetsplan Høng Gymnasium og HF

Selvevaluering - VID Gymnasier

Børn og Unge i Furesø Kommune

opfølgningsplan Afdeling (evt. uddannelsesområde): GYM

Masterplan for Rødovrevej 382

2i innovationsklassen og 2y karakterfri klasse & makkerklassen 1a

MUS Et samlet koncept for Bjerringbro gymnasium

HVAD EVALUERES HVEM ER RESULTATER OG HVORNÅR ANSVARLIG

Skriftlighed i studieretningerne

KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU KLASSENIVEAU ELEVNIVEAU. Opfølgningsplan. Selvevaluering. Evalueringer og dataindsamling.

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål

Evaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium

Gefion Gymnasiums Selvevaluering 2018

Rektors resultatlønskontrakt for 2018/19

Handleplan Praktikkontor og Udviklingsafdeling Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling,

Skolestrategi for udvikling af formativ evaluering i skriftlighed. Rita Juncher Christensen, Uddannelsesleder, Fredericia Gymnasium

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

House of Technology Opfølgningsplan 2014

Evaluering og kvalitetssikring på Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole

Sønderborg Statsskole

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016

Side 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Rektors Resultatlønskontrakt 2016

KVALITETSUDVIKLINGSSYSTEM FOR STEINER HF I AARHUS

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Struer Statsgymnasium Aug 15

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune Formål

HF projekt for KS lærere i Globale Gymnasier

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx

MIO-møde tirsdag

Evaluering af nøgleområder 15/16 og forslag til nøgleområder 16/17

Bilag til resultatlønskontrakt 1. august juli 2017

Manual for team og klasseforum

Læringsmål og formativ feedback i matematik

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Kvalitetssystem og evalueringsplan for Gefion gymnasium.

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

Resultatlønskontrakt: Mål- og indsatsområder samt grad af målopfyldelse. Basisrammen

Indsatsområder skoleåret

Resultatmål 2017/ 18

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Revitaliseringsplan for arbejdet med mål, feedback, herunder brugen af MinUddannelse

Evalueringsplan for Borupgaard Gymnasium - strategi, evaluering og kvalitetsudvikling

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

1. Synlig læring og læringsledelse

Egaa Gymnasium) Feedback for læring I Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Transkript:

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige områder for Høng Indsatsområder Følgende områder er i fokus i det fortsatte arbejde 1. Skriftlighed 2. IT 3. Arbejdsglæde 1 Skriftlighed Høng Gymnasium og HF har nu i 4 år haft fokus på skriftligheden og oplevet væsentlige forbedringer af elevernes skriftlige kompetencer. Arbejdet fortsætter, da vi ønsker at fastholde fokus på den stadige udvikling af skrivekulturen på Høng 1.1 Progressionsplaner Alle fag har formuleret progressionsplaner for det skriftlige arbejde. Disse planer er tilgængelige for alle lærere til inddragelse i den daglige planlægning hen over året. Der arbejdes desuden pt. på at implementere disse i materiale, der lægges tilgængeligt for alle brugere på skolens nye hjemmeside. Dette arbejde forventes påbegyndt og synligt fra efteråret 2014 1.2 Timer til skriftlige afleveringer og lektier Timerne fordeles i løbet af året mellem fagene i både 1g og 1HF og fungerer som støtte til elevernes skriftlige afleveringer, samt i 1.HF til andre former for lektier herunder udarbejdelse af noter. Målet er, at elever oplever de får den fornødne støtte i forskellige former for og i forskellige faser af skriveprocessen. Desuden er det målet at holde det skriftlige fravær i disse klasser lavt.

Teamet iværksætter evaluering af timerne. Hensigten med evalueringen er, at vurdere elevernes udbytte af timerne. Det forventes at elever og lærere inddrages i evalueringen, så ordningen kan justeres fra år til år. Inddragelse af lærerne kan enten være i form af direkte spørgsmål, eller en diskussion i en større lærerforsamling. Det skriftlige fravær følges af team, tutor, studievejleder og ledelse i tæt samarbejde. 1.3 Den daglige dosis Med den daglige dosis menes små skriveøvelser i fagene, og på tværs af fagene. Målet er, at skriftlighed indgår som et arbejdsværktøj for den enkelte elev i flere aspekter af læringsprocessen som en naturlig ting. I 2014 er det samlede lærerkollegie blevet introduceret til skriftlighed på tværs med afsæt i John Hattis udpegning af feedback, som centralt for en udvikling af skrivekompetencer. Der vil blive arbejdet med udvikling af metoder, ny viden og inspiration inden for området de kommende år. I forhold til de større skriftlige opgaver arbejdes der i øjeblikket med tydeliggørelse af krav og synliggørelse af progression, samt en udbygningen af den allerede eksisterende plan for vejledning og støtte i skriveprocesser og skriveperioder. Dette punkt forventes inkorporeret under punktet videndeling. 1.4 IT og skriftlighed Med nye muligheder på IT området kommer nye muligheder for styrkelsen af skriftligheden. Målet er at gøre arbejdet med skriftlighed på Høng Gymnasium og HF synligt, samtidig med at konkrete værktøjer udvikles og deles. Skolens nye hjemmeside bliver et nyt og væsentligt redskab. Det forventes at hjemmesiden inddrages til visualisering af processer og krav i forbindelse med forskellige slags skriftlige produkter. Derudover er det målet, at nye muligheder inden for IT diskuteres og deles med henblik på didaktisk anvendelighed i relation til skriftlighed. Der vil blive afholdt forberedelses cafeer et antal eftermiddage over året, hvor deling af erfaringer og diskussioner vil finde sted. Dette arbejde koordineres med de ansvarlige for andre områder af skolens udviklingsarbejde b.la. ledelse, og IT udvalg.

2 IT IT er et ressourcekrævende område, og der er mange veje at gå. Ved at sætte fokus på området, opnår vi et større samarbejde og et bredere beslutningsgrundlag, når der skal prioriteres. Målet er at etablere et mere målrettet arbejde, der imødekommer behovet for samarbejde og en løbende udvikling, der letter inddragelse af både software og hardware i den daglige undervisning. Det er også målet at imødekomme lærernes behov for fortsat didaktisk udvikling inden for området. Desuden er det målet at imødegå elevernes behov for kompetenceudvikling i relation til læring. Arbejdet er startet op i foråret 2012. Med et fyraftensmøde om ibøger. Kvalitetsudvalget har herefter gennemført en behovsundersøgelse blandt lærerne og resultaterne af denne er givet videre til et IT udvalg, etableret foråret 2014 Det forventes at elever og andre personalegrupper inddrages i det fremadrettede arbejde. Dog vil IT udvalgets primære fokus være IT og læring. 2.1 IT som didaktisk redskab i dagligdagen Det er IT udvalgets opgave at etablere måder hvorpå viden og erfaring udvikles og deles inden for området, så det bliver nemmere at inddrage forskellige IT redskaber i dagligdagen. Udvalget forventes at sætte sig ind i software muligheder, og i nogen grad oparbejde ekspertise i forbindelse med udvalgte IT redskaber. 2.2 IT strategi Udvalget forventes at formulere en strategi for arbejdet med IT på Høng Gymnasium og HF i samarbejde med interessenter og ledelse. Inden udgangen af 2014 2015 forventes udvalget at have iværksat tiltag, der imødekommer aktuelle behov, samt have formuleret forslag til fremadrettet strategi inden for området.

3 Arbejdsglæde Ved at sætte fokus på arbejdsglæde forventer vi at kunne arbejde fælles omkring tiltag, der kan være med til at den enkelte elev eller ansatte på Høng Gymnasium og HF oplever støtte til at arbejde med glæde som et af værdiparametrene i dagligdagen. Arbejdet adskiller sig fra det allerede etablerede trivselsudvalg ved at have fokus på læringsrummet. 3.1 Tiltag og metoder der fremmer arbejdsglæden i læringsrummet Undervisningsmetoder udvikles og afprøves løbende for at imødekomme nye krav til elevernes kompetenceudvikling. Målet at arbejde med bredere og flere forskellige samarbejdsformer internt og eksternt med henblik på at møde de meget forskellige elever der vælger STX, HF og EUX på Høng Et HF udvalg har fra foråret 2013 arbejdet med dette mål for øje. Udvalgets arbejde har dækket så forskellige områder som strukturering af undervisningen, niveaudeling og brainbreaks og meget andet. Det er derfor væsentligt, at arbejdet sker i tæt samarbejde med skemalægger. Udvalget arbejder videre. Der iværksættes tiltag for STX med afsæt i studieretningerne, hvor fokus er på at afprøve konkrete metoder og tiltag, der fremmer arbejdsglæden i læringsrummet. 3.2 Samarbejde og viden. Både nye og erfarne lærere oplever forløb og metoder, der har været gode i forbindelse med bestemte mål. De deles i vidt omfang, men der ligger stadig meget tavs viden i organisationen, som ud over at lette arbejdet i dagligdagen kan øge arbejdsglæden for faggrupper og enkelte lærere. Målet er at øge arbejdsglæden ved at støtte op om den enkelte lærers faglige udvikling, og i højere grad dele de erfaringer og det materiale, vi bruger. Arbejdet indledes med en spørgeskemaundersøgelse i foråret 2015 med henblik på at finde ud af, hvordan samarbejdet opleves, og hvilke ønsker der er til samarbejdet på Høng

3.3 Sundhedsfremme Der er et bredt ønske på Høng Gymnasium og HF om at arbejde med sundhedsfremmende tiltag. Det er evidensbaseret, at indlæring øges i takt med sundhed. Det kan være svært at stå alene med ønsket om at leve sundt samtidig med ønsker og ambitioner for det daglige arbejde. Sundhedsfremmende tiltag, der er forbundet med glæde og velvære er afgørende for, om man fortsætter den gode vane eller dropper den igen. Målet er at øge arbejdsglæden gennem sundhedsfremmende aktiviteter i dagligdagen på Høng Arbejdet forventes udmøntet i konkrete aktiviteter fordelt over hele skoleåret. Det forventes desuden, at arbejdet varetages af mange forskellige interessenter. Arbejdet startes op i august 2014. Kvalitetsudvalgets arbejdsplan Kvalitetsudvalget har tre faste møder med ledelsen om året i september, december og marts, med mulighed for supplerende møder med repræsentant fra ledelsen ved behov. Januar til april. Her arbejdes med opfølgning på fokuspunkterne, og samarbejdes med udvalg. Faste skriftlige evalueringer: September: Selvevaluering af foregående år. Evaluering af kvalitetsplanens mål, som skal anvendes til ny resultatvurdering. April. Opfølgningsplan udarbejdes i april. Herunder udarbejdelse af opgaveliste til efterfølgende skoleår til brug for ledelsen i fordeling af arbejdsopgaver. Kvalitetsudvalget består af 4 5 lærere. 2 3 lærere udskiftes årligt (genvalg kan forekomme), for at opnå fornyelse, men uden at miste kontinuiteten i arbejdet. Udvalgets opgaver er: I samarbejde med ledelsen løbende at følge op på kvalitetsplanen: Vurdere resultater af eksisterende målsætninger, vælge indsatsområder og målsætninger for det kommende år, iværksætte handleplaner for de enkelte indsatsområder, samarbejde med udvalg der arbejder med de enkelte indsatsområder. Desuden skal udvalget løbende følge op på evalueringen af undervisningen. Arbejdet forventes at dække omkring 8 møder samt koordinering med diverse underudvalg.