Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail: rektor@au.dk au@au.dk

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. e-mail: rektor@au.dk au@au.dk Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af ny masteruddannelse i narkotika- og alkoholindsatser Masteruddannelsen i narkotika- og alkoholindsatser godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 682 af 16. august 2002 om visse masteruddannelser ved universiteterne, herunder 5. Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 4. december 2009 behandlet Aarhus Universitets (herefter universitet) anmodning om akkreditering og godkendelse af den ansøgte masteruddannelse i narkotika- og alkoholindsatser (herefter uddannelsen). Masteruddannelsen skal sikre en kritisk værdsættelse af forskning, politik og intervention på narkotika- og alkoholområdet. Kvalificeret deltagelse i beslutningsprocesser og programimplementering indebærer, at den studerende har tilegnet sig viden om de processer, der ligger bag udbredelsen og anvendelsen af forskning, samt de formuleringer og implementeringer af relevante politiske beslutninger, der ofte er baseret på forskning. For at være i stand til dette, er det vigtigt, at de studerende er i stand til at problematisere og diskutere videnskabelige begreber, teorier og samfundets generelle vidensbase, engagere sig i en kritisk og selvstændig refleksion over egne forståelser af stof- og alkoholbrug, samt diskutere forskellige europæiske og nationale indsatser og tiltag overfor brug og misbrug. 10. december 2009 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted www.acedenmark.dk CVR-nr. 30603907 Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon 3392 6908 E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr. 09-069225 Dok nr. 1158259 Side 1/4 Masteruddannelsen har endvidere til formål at fremme en opmærksomhed over for narkotika- og alkoholforbrugets indlejring i en global kontekst, inden for hvilken europæisk politik og praksis på området er formet. Masteruddannelsen vil uddanne studerende til at arbejde på tværeuropæisk basis og hermed blive i stand til at integrere et europæisk perspektiv i nationale alkohol- og stofproblematikker, samt indgå i samarbejde om tværeuropæisk forskning og indsatser. For at reagere passende på rekreativt stofbrug, problematisk misbrug og afhængighed kræves tillige et tværfagligt perspektiv, som krydser fagdiscipliner og erhvervsmæssige grænser. Masteruddannelsen omfatter derfor indsigter hentet fra sociologiske, psykologiske, antropologiske, medicinske og historiske fagområder. Den studerende bliver introduceret for centrale teorier og tilgange inden for de specifikke fagområder, og forventes at indgå i en diskussion og refleksion af det enkelte fagområde og på tværs af områder. Samtidig tilskyndes de studerende til at

inddrage egne arbejdsrelaterede erfaringer. Samlet set sigter masteruddannelsen på at give de studerende forudsætninger for deltagelse i beslutningsprocesser og program-implementering på narkotika- og alkoholområdet Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 9 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser, version gældende fra 1. september 2009. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 7. december indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Side 2/4 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 10. december 2009 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Master i narkotika- og alkoholindsatser Master in Alcohol and Drug Research Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 60 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Masteruddannelsen indplaceres på deltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er 5919. Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 8976 AUDD 8976 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Universitets- og Bygningsstyrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne

om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. masterbekendtgørelsens 7. Universitets- og Bygningsstyrelsen har noteret sig, at universitetet har fastsat en maksimumramme på 20 studerende. Efter det oplyste vil universitetet, i tilfælde af, at ansøgerantallet overstiger 20 studerende, prioritere disse efter tidspunktet for modtagelsen af den studerendes skriftlige ansøgning. Universitets- og Bygningsstyrelsen har ikke bemærkninger til dette udvælgelseskriterium, da det er i overensstemmelse med 8, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 560 af 19. juni 2006 om deltidsuddannelse. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for psykologi. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte punkter godkendes masteruddannelsen i narkotika- og alkoholindsatser, jf. Akkrediteringslovens 10, med opstart d. 1. september 2010. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/4 Akkrediteringen er gældende til og med den 31. december 2014, jf. akkrediteringslovens 9, stk. 3. Adgangskrav Følgende bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende til uddannelsen: - Professionsbachelor inden for det pædagogiske område, f.eks. professionsbachelor som socialrådgiver, Professionsbachelor som pædagog Professionsbachelor inden for det sundhedsfaglige område, f.eks. professionsbachelor i sygepleje Bachelor inden for det humanistiske område, f.eks. bachelor i idehistorie og bachelor i filosofi Bachelor inden for det samfundsvidenskabelige område, f.eks. bachelor i psykologi Bachelor inden for det sundhedsvidenskabelige område, f.eks. bachelor i molekylær medicin Bachelor inden for det teologiske område, f.eks. bachelor i teologi og bachelor i religionsvidenskab Universitets- og Bygningsstyrelsen bemærker, at det af hensyn til de studerendes retssikkerhed tydeligt skal angives, såfremt der er andre professionsbacheloruddannelser og bacheloruddannelser end de ovenfor nævnte, der er direkte adgangsgivende til uddannelsen. Desuden stilles krav om minimum 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Endvidere stilles der krav om, at den studerende skal kunne dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau, jf. 8b i bekendtgørelse nr. 560 af 19. juni 2003 om deltidsuddannelse med senere ændringer.

Universitets- og Bygningsstyrelsen bemærker, at kravet om 2 års relevant erhvervserfaring ligger inden for rammerne af masterbekendtgørelsens 9. Styrelsen bemærker hertil, at det af hensyn til de studerendes retssikkerhed skal fremgå tydeligt, hvad der anses som relevant erhvervserfaring. Universitets- og Bygningsstyrelsen bemærker i øvrigt, at kravene til ansøgernes erhvervserfaring og faglige forudsætninger forventes at fremgå af uddannelsens studieordning, jf. masterbekendtgørelsens 12. Udvælgelseskriterier Der er fastsat følgende udvælgelseskriterier, jf. 8, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 560 af 19. juni 2006 om deltidsuddannelse: I tilfælde af, at ansøgertallet til EMNAI overstiger 20 studerende, de studerende prioriteres efter tidspunkt for modtaget skriftlig ansøgning, således at de studerende, der senest har ansøgt om optagelse, vil blive fravalgt. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aarhus. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 682 af 16. august 2002 om visse masteruddannelser ved universiteterne. Uddannelsen er dansksproget, og udbydes ikke på andre danske universiteter. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på e-mail: jef@acedenmark.dk eller telefon: 40 75 19 97, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

Europæisk masteruddannelse i narkotika og alkoholindsatser Aarhus Universitet Ny uddannelse, efterår 2009

Ny uddannelse, efterår 2009 Publikationen er udgivet elektronisk på www.acedenmark.dk 2

Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 6 Resumé af kriterievurderingerne... 6 Grundoplysninger... 7 Universitetets beskrivelse af uddannelsen... 7 Uddannelsens kompetenceprofil... 8 Uddannelsens struktur... 9 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet... 10 Kriterium 1: Behov for uddannelsen... 10 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation... 17 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering)... 18 Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret... 18 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø... 21 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø... 23 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse)... 25 Kriterium 6: Uddannelsesstruktur... 25 Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer... 29 Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen... 34 Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte)... 36 Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil... 36 Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen... 37 Uddannelsens formål... 37 Hovedområde... 37 Titel/betegnelse... 37 Uddannelsens normerede studietid... 37 Takstindplacering... 38 Adgangskrav... 38 Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen... 39 Eventuel minimumsramme for tilgangen til uddannelsen... 39 Censorkorps... 39 Sprog... 40 Legalitetskontrol... 40 Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af?... 40 Andre forhold... 40 Særlige forhold... 40 Parallelforløb og fællesuddannelser... 40 3

Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget på baggrund af en ansøgning, udarbejdet af universitetet. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

Sagsbehandling Ansøgning modtaget 1. september 2009 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 23. oktober 2009 Høringssvar modtaget 4. november 2009 Sagsbehandling afsluttet 18. november 2009 Bemærkninger Supplerende oplysninger modtaget d. 8. oktober vedr. adgangsgivende uddannelser, udvælgelseskriterier, titel, udbudssted og censorkorps. Præciserende oplysninger vedr. adgangsgivende uddannelser modtaget d. 22. oktober. 5

Indstilling ACE Denmark indstiller masteruddannelsen i narkotika- og alkoholindsatser til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Samlet set vurderes kandidatuddannelsen i narkotika- og alkoholindsatser at opfylde akkrediteringskriterierne. Uddannelsen vurderes at leve tilfredsstillende op til kriterierne om: behov for uddannelsen (kriterium 1) dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) uddannelsens struktur (kriterium 6) uddannelsens faglige profil (kriterium 9) Uddannelsen vurderes at leve delvist tilfredsstillende op til kriterierne om undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7), idet der vurderes at være en for stor overvægt af den samme udprøvning ved skriftlig prøve af 3-7 siders omfang. Dertil kommer, at det ikke fremgår af universitetets dokumentation, at uddannelsen har en strategi for pædagogisk kompetenceudvikling, samt hvorledes uddannelsens VIP er vil indgå i denne strategi. løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8), idet det vurderes uklart, hvorledes kvalitetssikringssystemets delområder operationaliseres i konkrete procedurer på uddannelsesniveau, samt hvem der har ansvaret igangsættelse og opfølgning på procedurerne. Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Juridiske opmærksomhedspunkter Ingen bemærkninger. 6

Grundoplysninger Udbudssted Uddannelsen ønskes udbudt på Center for Rusmiddelforskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet i Århus. Sprog Uddannelsen ønskes udbudt på dansk (gruppeundervisning og vejledning) og engelsk (e-læring) Hovedområde Samfundsvidenskab Antal forventede studerende 15-20 studerende Uddannelsen ønskes udbudt første gang 1. september 2010 Universitetets beskrivelse af uddannelsen Masteruddannelsen Europæisk Master i Narkotika og Alkohol Indsatser (EMNAI) er kommet i stand i samarbejde mellem fire universiteter i Europa: Middlesex University (UK), Aarhus Universitet, University of Ljubljana (SL) og Avogadro University (I), samt to samarbejdspartnere: EMCDDA (Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug) (P), og The European Centre for Social Welfare Policy and Research (A). Formålet med samarbejdet er at skabe de faglige rammer, inden for hvilke de enkelte samarbejdsuniversiteter hver især kan tilbyde en europæisk masteruddannelse på narkotika- og alkoholområdet af høj international kvalitet. I fællesskab søgte vi i 2006 EU s Lifelong Learning Programme om midler til at udvikle curriculum for en europæisk masteruddannelse på området: European Master in Drugs and Alcohol Studies (EMDAS). Ansøgningen blev imødekommet med 109.000 Euro (bilag 12). I løbet af 2008 og starten af 2009 har nøglepersonerne ved de fire partneruniversiteter mødtes 5 gange af 3-4 dage, haft kontinuerlig e-mail korrespondance, udviklet en hjemmeside for projektet (www.emdas.eu), produceret podcasts, der beskriver de enkelte partneruniversiteters profil (findes på ovenstående hjemmesiden), samt nedsat en projektstyregruppe, der udgår fra Middlesex University. Udviklingen af curriculum for EMDAS følger den fastsatte tidsplan, hvilket er dokumenteret i en netop godkendt midtvejsrapport til EU s Lifelong Learning Programme (Bilag 7). Masteruddannelsens moduler samt struktur er udviklet i fællesskab for at sikre det europæiske og tværfaglige fokus. indholdet af masteruddannelsen ejes af de fire partneruniversiteter i fællesskab, hvert universitet kan hermed gøre brug af det udviklede undervisningsmateriale og den tilbudte undervisning således, at det kan tilpasses de enkelte universiteters forskellige krav og strukturer. Dette betyder, at de enkelte landes studerende indskrives i de respektive nationale partneruniversiteter og at der ikke vil være økonomiske mellemværender mellem universiteterne. En dansk studerende indskrevet ved Center for Rusmiddelforskning (CRF), Aarhus Universitet (AU) kan således følge e-læringsmoduler sammen med studerende fra andre lande, hvor dele af undervisningen varetages af en medunderviser ansat ved et andet universitet, uden at AU eller CRF skal betale herfor og omvendt. Det samme gælder gæsteforelæsninger og andre undervisningsaktiviteter. I forhold til EMNAI er det i den forbindelse vigtigt at understrege at: - AU er økonomisk og fagligt ansvarlig for alle dele af masteruddannelsen. - Studerende indskrives på AU. - De studerende tager hele uddannelsen på AU. - AU afholder alle eksaminer, der alle kan tages på dansk. (Ansøgning, s. 1) 7

Uddannelsens kompetenceprofil Viden og forståelse Inden for masteruddannelsens område skal den studerende have viden og forståelse, som er baseret på tværvidenskabelige primært socialvidenskabelige tilgange baseret på høj kvalitet af international forskning. Skal på et videnskabeligt grundlag kritisk kunne reflektere over fagområdets viden og kunne identificere videnskabelige problemstillinger. Færdigheder Skal kunne identificere problemer med alkohol og narkotika, og foreslå og iværksætte, samt kritisk vurdere, passende tiltag, indsatser og løsningsmodeller, der kan anvendes i politiske og praktiske beslutninger. Skal kunne orientere sig i og anvende fagområdets videnskabelige forskningsmetoder, herunder både kvalitative og kvantitative tilgange. Skal kunne kritisk og systematisk anvende viden, og analysere, håndtere og vurdere komplekse problemstillinger. Skal kunne kommunikere komplekse problemstillinger effektivt og systematisk til en bred række af målgrupper. Kompetencer Skal kunne indgå i, udvikle og fagligt kompetent styre diverse arbejdsindsatser (herunder implementeringer, evalueringer og monitoreringer) på området, der kan være uforudsigelige og som kræver nytænkning. Skal kunne være med til vidensmæssigt at opruste arbejdspladser på området og forestå interne formidlingsopgaver. Skal kunne udarbejde kvalificerede ansøgninger om puljemidler på området byggende på indsigt i videnskabelig viden, politiske processer samt indsatsområder (forebyggelse, behandling, policy og skadesreduktion). Skal kunne arbejde selvstændigt og målrettet i forhold til at opøve yderligere viden og færdigheder på området. (Bilag 1, studieordning, s. 3f) 8

Uddannelsens struktur EMNAI er normeret til 60 ECTS og er opbygget på følgende måde: Introduktion á 4 ECTS point. 2 obligatoriske kernemoduler á 8 ECTS point. 1 valgtfrit kernemodul á 8 ECTS point (der vælges mellem Evidensbaseret praksis og EU politik). 2 valgfri moduler á 8 ECTS point (der vælges mellem 4 moduler). Et masterprojekt á 16 ECTS point. (Ansøgning, s. 17) 9

Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Uddannelsens erhvervssigte Målgruppen for potentielle studerende på uddannelsen inkluderer ansatte på en række forskelle områder: det sociale område (personer med ansvar for indsatser på området - både på kommunalt og nationalt plan, socialarbejdere, personer i undervisningsstillinger); behandlingsområdet (ledere og misbrugsbehandlere i både ambulant- og døgnbehandling); retshåndhævelsesområdet (socialrådgivere, funktionærer i Kriminalforsorgen, behandlingskonsulenter i fængsler og arresthuse); det frivillige område (chefer og souschefer på væresteder, gadeplansprojekter, og herberger; sundhedsområdet (personer med ansvar for indsatser på området - både på kommunalt og nationalt plan, sygeplejersker/gadesygeplejersker, offentligt sundhedspersonale, personer i undervisningsstillinger) (Ansøgning, s. 2). Det anføres endvidere: Et forsøg på et at kortlægge, hvor mange og hvilke grupper, der arbejder på stofmisbrugsområder konkluderede i 2003, at en sådan oversigt ville blive meget omfattende og ville inkludere psykologer, læger, sygeplejersker, socialrådgivere, socialpædagoger, antropologer, mm. med ansættelse i misbrugscentre, private behandlingsinstitutioner, hospitaler, faglige netværk, kriminalforsorgen, mm. (Jensen, B. 2003). (Ansøgning, s. 2) EMNAI retter sig således mod personer, der ønsker at få, eller allerede har, et vist ansvar i forhold til bl.a. at implementere, udvikle, og lede indsatser på narkotika og alkoholområdet. Der vil være tale om ledere, mellemledere, projektledere, og personer med ansvar på rusmiddelområdet. Den vil videre rette sig mod ansatte med ansvar for at evaluere, monitorere og vidensudvikle på rusmiddelområdet, det vil sige samme type ansatte som ovenfor og herudover fastansatte eller tilknyttede vidensmedarbejdere, misbrugskonsulenter, evaluatorere, samt ansatte med ansvar for at søge penge til indsatser og evalueringer via fonde og puljemidler. Sekundært vil uddannelsen rette sig mod folk med direkte behandlings- eller sagsbehandlingskontakt til udsatte grupper, fx socialrådgivere, behandlere, ansatte og frivillige i institutioner (Ansøgning, s. 2). Deres erhvervssigte er iflg. universitetet: Ovenstående generelle erhvervssigte afspejles i EMNAI s kompetenceprofil, der fokuserer på at opkvalificere ansatte inden for sektoren, så de bliver i stand til at honorere de stadig stigende krav, der stilles til bl.a. at kunne identificere problemer med alkohol og narkotika, og foreslå og iværksætte, samt kritisk vurdere, passende tiltag, indsatser og løsningsmodeller, der kan anvendes i politiske og praktiske beslutninger. Det vurderes på baggrund af ovenstående, at uddannelsen har et klart sigte på målgruppen for uddannelsenbåde i forhold til fagområder og hvilken baggrund de studerende vil have (Ansøgning, s. 2). Det vurderes sandsynliggjort, at masteruddannelsen har fokus på opkvalificering af kompetencer for de personer, der beskæftiger sig med rusmiddelområdet. 10

Inddragelse af aftagere i udviklingen af uddannelsen Repræsentanter fra følgende aftagerorganisationer er iflg. universitetet blevet bedt forholde sig til uddannelsens profil: - Centerlederforeningen - Kommunernes Landsforening - Direktoratet for Kriminalforsorgen - Servicestyrelsen - Sundhedsstyrelsen - LOS (Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud ) - BDB (Brancheforeningen for Danske Behandlingsinstitutioner) - KABS (Behandlingscenter i Glostrup kommune) - CMF Aarhus (Center for misbrugsbehandling Aarhus) - Dansk Sygeplejeråd - Socialpædagogerne - Aarhus alkoholbehandling (Bilag 14) I spørgeskemaet (Bilag 13) spørges blandt andet til, hvorledes aftagerne vurderer behovet for videreuddannelse på narkotika og alkoholområdet i deres organisation generelt eller de medlemmer hvis interesser de repræsenterer, samt hvorledes EMNAI dækker dette behov (Bilag 13). I tillæg til aftagertilkendegivelserne har også EMCDDA s (Det europæiske overvågningscenter for narkotika og narkomisbrug) Scientific Committee kommenteret og givet individuel feed back på uddannelsens fagelementer (Bilag 7). Det vurderes sandsynliggjort, at institutionen i udviklingen af uddannelsen løbende har inddraget aftagere, som er udvalgt på baggrund af deres relevans som aftagere af uddannelsens dimittender. Aftagerne vurderes at forholde sig til uddannelsens formål og faglige indhold, og det vurderes sandsynliggjort at institutionen har brugt dette i udviklingen af uddannelsen. Det vurderes, at der har fundet inddragelse af aftagere sted; i form af aftagerundersøgelsen og inddragelse af ENCDDA i 2009. Derudover er der gennemført et studie af tre casekommuners behov for uddannelseselementer, som kunne indgå i efteruddannelse af sagsbehandlere inden for misbrugsområdet i 2008 (Bilag 16) samt en analyse fra CASA fra 2003 (Bilag 15), som det fremgår i det følgende nedenfor. Behovet for uddannelsen på arbejdsmarkedet Universitetet peger på forskellige kilder i forhold til at sandsynliggøre arbejdsmarkedets behov for uddannelsen: CASA rapport Allerede i 2003 vurderede CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) i en rapport bestilt af Det Nationale Udviklingsforum om fremtidens behov for uddannelse på rusmiddelområdet, at faggrupper på området (herunder de ovenfor inkluderede) savner en basisviden fra deres egen primæruddannelse om rusmidler og misbrug (Lindholm and Olsen 2003) (bilag 15). Dvs. i det omfang, at rusmiddelproblematikker berøres på diverse professionsbacheloruddannelser, er dette utilstrækkeligt. Jf. også, at der ikke findes en egentlig universitetsuddannelse på området, rusmiddelforskere på universitetet kommer således fra en række forskellige fagdiscipliner (Sundhedsstyrelsen 2007: 68-78) (Ansøgning, s. 3). Nye krav på området Universitetet anfører endvidere, at en stor gruppe aftagere af uddannelsen i de seneste år har fået nye ansvarsområder, og er blevet udfordret af nye krav såsom: Kommunalreformen 11

Kommunalreformen har, iflg universitet, betydet, at ansvaret for alkohol og stofbehandlingen er blevet flyttet fra de tidligere amter og ud i kommunerne. For mange af de mindre og mellemstore kommuner har det skabt et nyt ansvarsområde, med ansættelse af nye medarbejdere og med implementeringen af nye indsatser; en omstrukturering der stadig foregår. På CRF er netop afsluttet et ph.d. projekt om disse konsekvenser, der viser et stort behov for viden på området (Bjerge 2009). De samme behov viste sig gennem CRF s samarbejde med VIA University College omkring tilrettelæggelsen af en 5-dages efteruddannelse af sagsbehandlere på misbrugsområdet (www.misbrugssagsbehandler.dk/); dette både gennem den efterfølgende evaluering af uddannelsen samt i den forudgående behovsundersøgelse lavet af CRF (Kolind 2008) (bilag 16). Nye krav omkring monitorering, evaluering, dataindsamling, koordinering af indsatser, og vidensindsamling på stof- og alkoholområdet. Fx DANRIS (Dansk Registrerings- og InformationsSystem ), øget monitorering i forbindelse med tildeling af satspuljemidler, den daværende regerings Kvalitetskontrol af socialpolitikken (Petersen 2003), mm. Disse øgede evaluerings- og dokumentationskrav understøttes også af EMCDDA (European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction), der er EU s rådgivende organ på narkotika- og alkoholområdet. Etablering af beslægtede europæiske uddannelser i Europa For at leve op til sådanne stigende krav, der genfindes rundt om i EU, er der i enkelte af de europæiske medlemslande de seneste år blevet etableret masteruddannelser på narkotika- og alkoholområdet. (Ansøgning, s. 3f) CRF s samarbejde med praksisfeltet Siden sin start i 1993 har CRF været kendetegnet ved at forske i et praksisfelt og samtidig være tæt på praksis. CRFs involvering i området ses fx ved, at vi har foretaget en lang række evalueringer af rusmiddelrelaterede indsatser, initieret og står for monitoreringen af døgn og ambulant stofbehandling i Danmark, været med til at akkreditere og udvikle akkrediteringsrammer på området, deltaget i og afholdt en række seminarer og konferencer for praktikere i feltet, skabt en række forskningsprojekter på området herunder ph.d. projekter, samt gennem de sidste 7 år udgivet tidsskriftet STOF, der netop har som formål at formidle forskningsrelaterede viden på rusmiddelområdet til praksis (se http://www.crf.au.dk/publikationer/aarsberetning/ for CRFs årsberetninger, se endvidere afsnit 3.1). Masteruddannelsen har således været undervejs en del år og CRFs ønske om at etablere uddannelsen bunder i vores lange erfaring og sparring med dette praksisfelt, hvor vi i stigende grad har mærket og ikke mindst eksplicit mødt ønsker om en uddannelse på området, dette fra en lang række aktører på området lige fra behandlere, til ledere af misbrugscentre, sammenslutningen af væresteder, politikere, ansvarlige for indsatser i Socialministeriet, Kriminalforsorgen, døgnbehandlings-institutioner, osv. I 2003 bad vi en række centrale personer på området reflektere over behovet for uddannelse på stof- og alkoholområdet i et særnummer af tidsskriftet STOF (STOF 2003), dette afspejlede et udtalt ønske om uddannelsesmuligheder på området og ikke mindst uddannelse i forhold til viden om organisering, monitorering, matchning, evaluering, politik, dokumentation, koordinering, osv. Områder som i høj grad dækkes i masteruddannelsen. Som status på dette løbende samarbejde med relevante aftagergrupper har vi bedt en række aftagergrupper (bilag 14) vurdere og kommenterer på masteruddannelsen på baggrund af udsendt materiale samt et fortrykt svarskema (bilag 13). (Ansøgning, s. 4) Europæisk sigte Fra andre europæiske lande ses lignende behov for en masteruddannelse på rusmiddelområdet, en uddannelse, der tager højde for den stigende europæisering af handleplaner, politik og indsatsområder, hvilket også har været baggrunden for at udvikle curriculum i samarbejde mellem europæiske universiteter samt med inddragelse af EMCDDA (Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug) (P), og The European Centre for Social Welfare Policy and Research (A). I løbet af 2008 og starten af 2009, har nøglepersonerne ved de fire partneruniversiteter og de to samarbejdspartnere mødtes 12

5 gange af 3-4 dage, samt haft kontinuerlig e-mail korrespondance. Gennem dette samarbejde har vi søgt at integrere i uddannelsen de behov og de fagområder, som de enkelte lande har vurderet som relevante i en national kontekst, samtidig med at vi bibeholdt et europæisk sigte i uddannelsen. For at sikre et højt niveau for uddannelsen og at den retter sig mod de meste centrale problemstillinger set i en europæisk kontekst har vi i EMDAS gruppen sendt det udarbejdede curriculum til EMCDDAs Videnskabelige Komite bestående af uafhængige eksperter på området. De enkelte eksperter konkluderer i store træk, at EMDAS er relevant for praksis, af høj kvalitet, og at de enkelte moduler generelt holder et højt niveau. Samtidig kommer de med forslag til forbedringer og udvikling (se bilag 7). Disse kommentarer vil vi forholde os til i forhold til i vores stadige udvikling og kontinuerlige evaluering af uddannelsen. Udviklingen af EMDAS følger den fastsatte tidsplan, hvilket er dokumenteret i en midtvejsrapport til EU s Lifelong Learning Programme (bilag 8). Endvidere har vi løbende afstemt vores arbejde med EMDAS med EU s Lifelong Learning Programme gennem afleveringer at statusrapporter og ved afholdelse af møder. I efteråret 2009 vil et uafhængigt Europæisk Universitet blive bedt om at forestå en procesevaluering af EMDAS forløbet, resultatet heraf vil vi bruge til at forsætte vores gode samarbejde fremadrettet. Endelig vil vi afprøve masterens Introduktionsmodul i uge 16, 2010 for 20 studerende (5 fra hvert land). Resultaterne af vores interne evaluering af denne afprøvning vil blive integreret i den sidste finjustering af masterens form og indhold. Konkrete vurderinger fra og sparring med aftagerpaneler Aftagergruppen (bilag 14) var generelt positive overfor uddannelsen og havde flere gode kommentarer og ønsker til uddannelsens form og indhold, ligesom de fleste konstruktivt vurderede uddannelsens relevans i forhold til konkrete medarbejdergrupper i deres organisation. (Ansøgning, s. 4) Universitetet opsummerer aftagernes svar på Svarskema om Europæisk Master i Narkotika og Alkohol Indsatser (bilag 13): 1. Hvorledes vurderer I behovet for videreuddannelse på narkotika og alkoholområdet i jeres organisation generelt eller de medlemmer hvis interesser i repræsenterer? Der er et behov for en uddannelse på området (undtaget her er Sundhedsstyrelsen, der henviste til Master of Public Health ved KU). 2. Hvorledes vurderer I overordnet set at EMNAI opfylder et eventuelt behov for videreuddannelse på narkotika og alkoholområdet i jeres organisation eller de medlemmer hvis interesser i repræsenterer? EMNAI opfylder dette behov (dette gælder de aftagergrupper, der har med sociale indsatser at gøre, mens de to grupper, der repræsenterer sundhedsindsatser Sundhedsstyrelsen og Dansk Sygeplejeråd mener, at EMNAI ikke er tilstrækkelig dækkende). 3. Venligst vurder EMNAI på følgende områder. Hvor enig er du i følgende udsagn? Aftagerne er enig, delvis enig, eller hverken enig eller uenig i de 7 udsagn (med undtagelse af to parter: Sundhedsstyrelsen og Dansk Sygeplejeråd). 4. Hvorledes vurderer I relevansen af uddannelsen i forhold til medarbejdergrupper i egen organisation eller de medlemmer hvis interesser I repræsenterer? De målgrupper aftagerne angiver i pkt. 4 svarer godt overens med EMNAI s målgruppebeskrivelse (jf. 1.1). 5. Venligst angiv 3 særlige fokusområder som I mener er vigtige, for at uddannelsen skal være relevant i forhold til medarbejdergrupper i egen organisation eller de medlemmer hvis interesser I repræsenterer. De fokusområder, som aftagergrupperne angiver som relevante dækkes af EMNAI s moduler. (Ansøgning, s. 4f, samt bilag 13) At Sundhedsstyrelsen og Dansk Sygeplejeråd ikke finder uddannelsen tilstrækkelig dækkende var forventeligt i og med at EMNAI primært er en samfundsfaglig funderet uddannelse med fokus på sociale indsatsområder og kun sekundært er sundhedsfagligt orienteret. Vi forventer derfor, at det sundhedsfagligt 13

baserede personale, der vil søge ind på masteruddannelsen, primært vil være dem, der har ansvaret for mere helhedsorienterede indsatser på rusmiddelområdet. (Ansøgning, s. 5) Det vurderes, at masteruddannelsen relaterer sig til et relativt nyt arbejdsmarked. På den baggrund vurderes universitetet at have sandsynliggjort, at det eksisterende arbejdsmarked vil udvikle sig i en retning, som efterspørger kompetencer, der matcher uddannelsens kompetenceprofil. Det er bl.a. sandsynliggjort ved CASA rapporten, nye tendenser såsom kommunalreformen, nye krav til at monitorere stof- og alkoholområdet og etablering af beslægtede uddannelser i Europa, ved CRF s øgede samarbejde med praksis samt ved overvejende positive aftagertilkendegivelser. Resultatet af aftagerundersøgelsen fremgår ikke på individniveau af universitetets ansøgning (herunder bilag), men derimod har universitetet sammenfattet undersøgelsen i ansøgningen, hvilket fremgår ovenfor. Det betyder, at det er mindre tydeligt, hvad de enkelte aftageres konkrete behov efter uddannelsen er. Beslægtede uddannelser Master i Social Integration (MSI), Psykologi ved Aarhus Universitet MSI har fokus på marginalisering og mulige inklusionsstrategier. Emneområderne marginalisering og social inklusion berøres som delelement også af EMNAI, men her vil der modsat MSI være eksplicit fokus på stofog alkoholrelaterede problemstillinger og indsatsområder. Diplomuddannelsen Rusmiddel, VIA-University College Denne diplomuddannelse har fokus på studerende, der vil udvikle pædagogiske kompetencer i forhold til det sociale og sundhedsfaglige arbejde inden for rusmiddelområdet. Modsat EMNAI, er den således rettet mod frontmedarbejdere, dvs. dem, der har den daglige kontakt som behandlere eller rådgivere med stof- og alkohol afhængige, og den har endvidere fokus på konkrete pædagogiske værktøjer. EMNAI s målgrupper derimod er (som ovenfor beskrevet) primært personer, der arbejder med at tilrettelægge, evaluere, og monitorere indsatser på området, og formidle viden og etablere projekter på området osv. Sekundært er vores målgruppe frontmedarbejdere, og målet er ikke at opkvalificere dem på det pædagogiske område, men på det vidensfaglige. Endelig har den pågældende diplomuddannelse ikke som EMNAI en forskningsmæssig forankring. Master of Public Health (MPH), Københavns Universitet Denne har fokus på, hvordan man kan forbedre befolkningens generelle sundhedstilstand, herunder hvordan sundhedsfaglige indsatser kan tilrettelægges bedst muligt. EMNAI adskiller sig ved at have primært fokus på narkotika og alkoholområdet, hvilket ikke berøres selvstændigt i MPH. EMNAI har endvidere et samfundsfagligt udgangspunkt, mens MPH har et sundhedsvidenskabeligt og epidemiologisk fokus. Endelig har MPH kun fokus på sundhedsfaglige indsatser, mens EMNAI via sit mere specialiserede fokusfelt dækker både de sociale, socialpsykologiske, strafferetslige, samt sundhedsmæssige indsatser på narkotika- og alkoholområdet. Derudover har EMNAI et eksplicit internationalt fokus og samarbejde (se nedenfor), hvilket ikke genfindes i hverken MSI, Rusmiddel eller MPH. Ser man bredere i EU findes der (primært i UK) andre delvist on-line baserede (master)uddannelser på stofog alkoholområdet fx: Scottish Addiction Studies Online Courses ved University of Sterling, Alcohol and Drug Studies ved University of the West of Scotland, og Drug and Alcohol Policy ved University of Dublin Trinity College. Der er dog ikke nogle af disse, der har et eksplicit europæisk fokus. Det vil endvidere være vanskeligt for danske studerende at tage en master på disse universiteter, for det første er det naturligvis ikke muligt at aflægge eksamen på dansk som EMNAI tilbyder, og for det andet vil det være tidsmæssigt og økonomisk krævende at mødes med vejleder og andre studerende, samt modtage holdundervisning. Udenlandske uddannelser på området kan således kun i meget begrænset omfang honorere den efterspørgsel, der er på området i Danmark. (Ansøgning, s. 5f) 14

Det vurderes sandsynliggjort, at uddannelsen adskiller sig fra eksisterende diplom- og masteruddannelser, idet fokus specifikt er på samfundsfaglige problemstillinger i forhold til narkotika- og alkoholindsatser. Det vurderes på den baggrund sandsynliggjort, at masteruddannelsen dækker et specifikt behov på arbejdsmarkedet som eksisterende uddannelser ikke i tilstrækkelig grad dækker. I forhold til at søge om en masteruddannelse anfører universitetet: CASA-rapporten konkluderede videre, at spørgsmålet ikke synes at være, om der er et behov for efter- og videreuddannelse på området, men snarere om hvilken form for efteruddannelse, i hvilket regi, af hvilken varighed, til hvilken målgruppe og med hvilket indhold. I CASA rapporten blev der ikke givet et entydigt svar herpå. I vores masteruddannelse gør vi dette ved som ovenfor skitseret at etablere en forskningsbaseret masteruddannelse, der fokuserer på ansatte med ansvar for planlægning og styring og sekundært på behandlere og frontmedarbejdere (Ansøgning, s. 3). Derudover anføres:... Dvs. i det omfang, at rusmiddelproblematikker berøres på diverse professionsbacheloruddannelser, er dette utilstrækkeligt. Jf. også, at der ikke findes en egentlig universitetsuddannelse på området, rusmiddelforskere på universitetet kommer således fra en række forskellige fagdiscipliner (Sundhedsstyrelsen 2007: 68-78) (Ansøgning, s. 3). Det vurderes sandsynliggjort, at der er behov for en ny selvstændig uddannelse med den pågældende kompetenceprofil. Det vurderes sandsynliggjort, at uddannelsen er relevant som masteruddannelse, idet den sigter på at opkvalificere kompetencerne hos en gruppe der er i beskæftigelse inden for misbrugsområdet. Samlet vurdering af kriteriet Det vurderes sandsynliggjort, at institutionen i udviklingen af uddannelsen løbende har inddraget aftagere, der forholder sig til uddannelsens formål og faglige indhold, og det vurderes sandsynliggjort at institutionen bruger dette i udviklingen af uddannelsen. Aftagere har været inddraget i form af en aftagerundersøgelse blandt danske virksomheder. Det er dog et væsentligt kritikpunkt, at de konkrete aftagertilkendegivelser fra danske virksomheder ikke fremgår, men at ansøgningen kun indeholder en sammenfatning. Det opvejes dog af, at universitetet har inddraget en række øvrige aftagere. Det involverer inddragelse af ENCDDA (Det europæiske overvågningscenter for narkotika og narkomisbrug) i 2009, et studie af tre casekommuners behov for uddannelseselementer, som kunne indgå i efteruddannelse af sagsbehandlere inden for misbrugsområdet i 2008 (Bilag 16) samt en analyse fra CASA vedr. behovet for en uddannelse inden for misbrugsområdet fra 2003 (Bilag 15). Det vurderes, at masteruddannelsen relaterer sig til et relativt nyt arbejdsmarked. Universitetet vurderes at have sandsynliggjort, at det eksisterende arbejdsmarked vil udvikle sig i en retning, som efterspørger kompetencer, der matcher uddannelsens kompetenceprofil. Det understøttes ved CASA rapporten, nye tendenser såsom kommunalreformen, nye krav til at monitorere stof- og alkoholområdet og etablering af beslægtede uddannelser i Europa, samt ved CRF s øgede samarbejde med praksis. Det vurderes sandsynliggjort, at der er behov for en ny selvstændig uddannelse med den pågældende kompetenceprofil. Endvidere vurderes det sandsynliggjort, at uddannelsen er relevant som masteruddannelse, idet uddannelsen sigter på at opkvalificere kompetencerne hos en gruppe, der er i beskæftigelse inden for misbrugsområdet. Dokumentation Ansøgning, s. 2-6 Bilag 7: Feedback from EMCDDA Scientific Committee members on modules of the EMDAS Project Bilag 8: Godkendt midtvejsrapport til EU s Lifelong Learning Programme, Marts 09 Bilag 9: Projekter ved CRF Bilag 13: Svarskema udsendt til aftagerpanel Bilag 14: Liste over aftagerpaneler, der blev bedt om at kommentere på EMNAI 15

Bilag 15: CASA rapport: Kompetence og uddannelsesbehov på rusmiddelområdet Bilag 16: CRF rapport: Tre modelkommuners syn på uddannelsesplan for efteruddannelse af sagsbehandlere på stofmisbrugsområdet 16