13. mødedag, onsdag den 17. oktober 2007 kl. 13.00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Formand for Landsting, Siumut. Jonathan Motzfeldt, Formand for Landsting, Siumut. Atassuts Landstingsgruppe har anmodet om at udsætte 1. behandlingen af punkt 109, Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges til at arbejde for at indgå forhandlinger med trafikselskaber med det formål at rette op på de forringede trafikale forhold for skibspassagertrafikken til et senere tidspunkt på Efterårssamlingen 2007. Anmodningen indstilles imødekommet. Landstingsmedlem Per Berthelsen vil være fraværende i Landstingets møder den 22. oktober til og med den 24. oktober 2007 på grund af deltagelse i Arbejdsgruppen vedr. Økonomi og Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen. Landstingsmedlem Marie Fleischer har meddelt fravær den 17. oktober til og med den 19. oktober 2007. Der er aftalt clearing mellem Landstingsmedlemmerne Doris Jakobsen og Marie Fleischer under sidstnævntes fravær i perioden 17. oktober til og med den 19. oktober 2007, således at Doris Jakobsen i denne periode vil undlade at stemme. Med virkning fra dagens møde udtræder Per Rosing-Petersen af hvervet som suppleant for Landstingsmedlem Jens-Lars Fleischer, idet suppleanten Ole Thorleifsen indtræder som stedfortræder for Landstingsmedlemmet i den resterende del af denne samling. Ligeledes udtræder Simon Olsen af hvervet som suppleant for Landstingsmedlem Agnethe Davidsen, idet suppleanten Tommy Marø overtager hvervet som stedfortræder for Landstingsmedlemmet under dennes fravær. Udvalget til Valgs Prøvelse har godkendt Siumuts suppleanter Ole Thorleifsen og Tommy Marøs valgbarhed.
Jeg indstiller hermed, at Landstinget godkender Ole Thorleifsen og Tommy Marøs deltagelse i dagens møde som suppleanter. Er der nogen, der er imod... Velkommen, Ole Thorleifsen og Tommy Marø, I bedes indtage Jeres plads i Landstinget. Den udsatte 2. behandling af punkterne 43, 44, 46 og 12 indstilles optaget på dagsordenen den 25. oktober 2007. 3. behandling af punkt 12 er uændret den 13. november, hvor også 3. behandling af punkterne 43, 44 og 46 indstilles foretaget. Landsstyret har efteranmeldt et forslag under punkt EM 2007/62, Forslag til landstingsforordning nr. xx af xx xx 2007 om ændring af landstingsforordning nr. 2 af 31. maj 1999 om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser. Af hensyn til udvalgsbehandlingen indstilles forslaget 1. behandlet fredag den 19. oktober med 2. behandling den 12. november og 3. behandling den 14. november 2007. Landstingets møde fredag den 19. oktober indstilles påbegyndt kl. 10.00. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Så har Palle Christiansen, Demokraterne bedt om ordet. Efterfølgende Ane Hansen. Palle Christiansen, Demokraternes ordfører. I starten af punktet kom mødelederen ind på, at Atassuts landstingsgruppe har anmodet om at udsætte 1. behandling af punkt 109. Fra Demokraternes side, kan vi ikke imødekomme denne anmodning. Vi har fået en mail her i morges, tilsendt alle partisekretariaterne fra Atassuts partisekretariat, og de begrunder denne her anmodning om, at de endnu ikke har modtaget svar fra Landsstyret. Fra Demokraternes side er vi noget overrasket over, at Atassut ønsker at udsætte deres eget forslag, fordi de ikke har fået et svar fra Landsstyret. Fra Demokraternes side, vil vi godt minde Atassut om, at, eller vi havde håbet, at Atassut var i stand til at skrive et indlæg om deres eget forslag uden at få at vide fra Landsstyret, hvad de skulle skrive til deres eget forslag. Det kan de åbenbart ikke, men vi vil gerne minde Atassut om, at det er Landstinget,
der skal behandle punktet, og derefter skal Landsstyret sådan set bare gøre, hvad Landstinget har fundet er det rigtige. Så vi er noget forundrede over, at Atassut først skal have at vide af Landsstyret, hvad de skal skrive, førend at de kan skrive et indlæg til deres eget forslag. Så på den baggrund kan Demokraterne ikke imødekomme Atassuts anmodning. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. Ane Hansen, næstformand, Inuit Ataqatigiit. Ja, vi er også fra Inuit Ataqatigiit forundret over Atassuts punkt 109, som de ikke er parat til at behandle. Derfor vil vi fra Inuit Ataqatigiit indstille, at den ikke bliver taget ud af dagsordenen i dag, også fordi vi alle sammen er forberedte til at behandle dette dagsordenspunkt. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Og uden yderligere debat skal vi blot have en afstemning, hvis der er tale om det med hensyn til udsættelse af punkt 109, at der er uenighed om den. Derfor vil jeg gerne spørge. Du er ikke blevet godkendt til at sige noget. Jeg vil hermed foreslå, med hensyn til punkt 109, jeg mener ikke, at der er grund til at have en polymik om den, derfor skal vi sætte os ned på vore pladser og have en afstemning. Hvem stemmer for, at den tages op på dagens møde. 12 for. Dem der er imod bedes rejse sig. 13 imod. Dermed har man godkendt udsættelsen. Dermed er redegørelsen for dagsordenen uden yderligere behandling færdig. Vi er kommet til dagsordenspunktet, og først er det punkt 91.
13. mødedag, onsdag den 17. oktober 2007 Punkt 91: Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at gennemføre en undersøgelse, der skal afdække, hvor mange hjemløse, der er i Grønland, og derefter i samarbejde med de relevante grønlandske kommuner at igangsætte tiltag, der skal munde ud i etablering af herberger og boliger for hjemløse de steder, hvor der er behov. (Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne) (2. behandling) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Formand for Landsting, Siumut. Jonathan Motzfeldt, Formand for Landsting, Siumut. Forslagsstilleren er Astrid Fleischer Rex, der har fremlagt forslaget. Og det er 2. behandling af punktet nu. Jeg skal udtale, at forslaget blev under 1. behandling henvist til udvalgsbehandling, og der er således blevet afgivet betænkning om forslaget. Der er fremsat ændringsforslag af et enigt udvalg. Jeg skal spørge, om der er nogen, der har nogle bemærkninger. Astrid Fleischer Rex. Astrid Fleischer Rex, Demokraterne. Der bliver flere og flere hjemløse her i Grønland, der ikke har deres eget hjem, derfor har jeg anmodet om, at der laves en undersøgelse. Og jeg vil gerne takke samtlige partier, at de har støttet min anmodning, og jeg håber meget på, at undersøgelsen vil få afdækket, hvorhenne de hjemløse findes i Grønland, eller på hvilken del i Grønland de findes, og hvorfor de er blevet hjemløse. Fordi der er mange forskellige grunde dertil, samt hvad er det for nogle hjem, disse selv ønsker. Fordi vi vil ikke alle sammen bo i blokke eller bo i meget store blokke. Der er også nogen andre, der vil bo i helt anderledes botilbud, og derfor har jeg også stillet forslag om herberg for at imødekomme dette. Og tak for den støtte.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Jeg skal udtale, at der er fremsat ændringsforslag af et enigt udvalg. Og det skal jeg lige læse. Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret til forårssamling 2008 fremlægger et forslag, der skal sikre, at der gennemføres en undersøgelse, der skal afdække, hvor mange hjemløse der er i Grønland. Herunder årsager til at hjemløse ikke har en fast bolig, dette med henblik på at kunne fastsætte en politik omkring hjemløse. Dem der stemmer for dette ændringsforslag bedes rejse sig. 24 for. Er der nogen der imod? Er der nogen, der undlod at stemme? 1 undlod at stemme. Dermed har flertallet støttet ændringsforslaget. Det er så Astrid Fleischer Rex, Demokraternes forslag, der hermed er blevet færdigbehandlet. Vi er nået til dagsordenens punkt 93.
13. mødedag, onsdag den 17. oktober 2007 Punkt 93: Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at oprette psykiatriske plejehjemspladser for alkoholdemente. (Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne) (2. behandling) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Formand for Landsting, Siumut. Og det er ligeledes Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraternes forslag. Jeg skal udtale. Forslaget blev under 1. behandlingen henvist til udvalgsbehandling. Og der er således afgivet betænkning om forslaget. Et flertal i udvalget bestående af Siumut og Inuit Ataqatigiit har i betænkningen indstillet forslaget til forkastelse. Et mindretal i udvalget bestående at Atassut og Demokraterne har i betænkningen indstillet forslaget til vedtagelse. Der er ikke fremsat ændringsforslag. Er der nogen, der ønsker ordet. Astrid Fleischer Rex, Demokraterne. Astrid Fleischer Rex, Demokraterne. Først i mit forslag har jeg henvist mig til, at vi altid hører i alderdomshjemmene, hvor de ellers skulle have fred og ro i deres alderdomshjem, og på baggrund af at der er nogen alkoholdemente, der er blevet udstjålede og de så råber, og at der skabes uro af dem. Derfor har vi stillet forslaget. Fordi jeg mener, at vores ældre burde være at skulle bo i fred og ro i alderdomshjemmet og leve deres sidste dage. Jeg vil gerne særskilt takke Atassut, fordi de støtter mig i god forståelse til mit forslag. Og Inuit Ataqatigiit og Siumut de var også meget enige. Men da Landsstyret skrev, at man i Ippiarsuk og Uiluit vil blive foretaget udvidelser, og på baggrund deraf så mente de, at det jeg har krævet vil blive bygget både i Ippiarsuk og Uiluit, og derfor har de givet nej til mit forslag.
Men under 1. behandling af mit forslag, og da Landsstyret fremlagde det, at Ippiarsuk skal udvides, så har jeg ikke kunnet finde udvidelsen af Ippiarsuk i Finansloven. Derfor har jeg spurgt om, hvornår Ippiarsuk vil blive udvidet, samt hvor mange midler der er afsat dertil. Dengang besvarede Landsstyret mig, at her vil jeg få en skriftlig, men beklageligvis har jeg ikke fået den skriftlige besvarelse endnu. Derfor ærgrer det mig, at et mindretal går ind for det, fordi jeg har stadigvæk ikke noget grundlag for det, som Landsstyret har givet tilsagn om. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Det var Astrid Fleischer Rex, Demokraterne. Nu er det Anthon Frederiksen, Kattuseqatigiit Partiiat. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Under 1. behandlingen af punktet og med henvisning til vores ordførerindlæg, så har jeg godkendt forslaget og stemt for, at den bliver udvalgsbehandlet. Og dermed her ved 2. behandlingen og den betænkning der er fremkommet fra udvalget, selvom det er lidt overraskende, fordi landsstyrekoalitionens partier her er blevet splittet op igen. Men uanset det så er forslagsstilleren Demokraterne og Atassut, og jeg skal hermed meddele, at jeg vil stemme sammen med dem. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Ruth Heilmann, Siumut. Ruth Heilmann, 4. næstformand, Siumut Dette forslag, selvfølgelig støtter vi det i princippet, men tidligere, det er jo ikke første gang der er blevet fremsat om det, og den har været behandlet tidligere her i Landstinget og videresendt til Landsstyret. Og man er allerede i gang med at få oprettet nogle pladser, og det er også derfor, vi nu med hensyn til Landsstyrets besvarelse, så vil vi stemme for den og godkende den, fordi sagen pågår allerede. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Det blev allerede sagt, at et flertal i udvalget bestående af Siumut og Inuit Ataqatigiit har i betænkningen indstillet forslaget til forkastelse. Og et mindretal i udvalget bestående af Atassut og Demokraterne har i betænkningen indstillet forslaget til vedtagelse. Og der er ikke blevet fremsat ændringsforslag.
Jeg skal dermed spørge, at dem der stemmer for forslaget bedes rejse sig. 11 for. Dem der er imod bedes rejse sig. 14 imod. Dermed er forslaget blevet forkastet.
13. mødedag, onsdag den 17. oktober 2007 kl. 13.00. Punkt 45: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges til Landstingets forårssamling 2008 at fremlægge et forslag til landstingslov om anlæggelse af en ny landingsbane ved lufthavnen i Ilulissat på 1.799 meter og forlængelse af den eksisterende landingsbane i Nuuk til 1.799 meter alternativt til 2.200 meter. Landingsbanerne vil blive realiseret, såfremt der kan tilvejebringes ekstern finansiering ud fra en driftsøkonomisk betragtning til den enkelte landingsbane enten særskilt eller i forening. I modsat fald gennemføres projekterne ikke. Landsstyret skal endvidere udfærdige en forretningsplan, der bl.a. tager stilling til, hvilken selskabsform lufthavnene skal ejes af og drives i. I medfør af samme landstingslov skal der gennemføres undersøgelse af mulighed for anlæggelse af korte baner ved Nanortalik, Narsaq, Kangaatsiaq, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit, der skal søges realiseret under hensyntagen til trafikafvikling og trafikøkonomi. Endelig skal Landsstyret søge at belyse mulighed for indførelse af Open Skies for luftfart fra og til Grønland. (Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer) (1. behandling) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, formand for Landstinget, Siumut Jonathan Motzfeldt, Formand for Landsting, Siumut. Nu er vi nået til en meget lang overskrift. Jeg skal prøve på at læse det færdigt. Det var overskriften. Nu er det Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer, der skal fremlægge. Kim Kielsen, forslagsstiller, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer, Siumut. Som vi alle er bekendt med, så har vi store afstande med en spredt bosætning og at det skaber store udfordringer for transporterhvervet i vort land. Det er det, der gør transport både vigtigt og interessant. Efter at landstinget gennemførte besparelser i forbindelse med første fase i den
trafikpolitiske handlingsplan, er det nu tid til at fokusere på trafikanlæggene, som udgør rygraden i trafiksystemet. Transport er en nøglefaktor for både borgere og erhvervsliv. Transport er et middel til at opnå et mål. Det kan være at besøge venner og familie, at give turister mulighed for at besøge vort land eller at få varer i butikkerne. Men transport er også en omkostning for fællesskabet hver eneste gang vi udfører en transportopgave. En omkostning der enten skal betales af fællesskabet eller den der benytter transporten eller en blanding af disse. Det er derfor vigtige prioriteringer Landstinget foretager hver gang der besluttes at anvende offentlige tilskud på trafiksystemet. Ligesom det er uhyre vigtigt for både borgere og for virksomheder, at Grønland har et velfungerende trafiksystem. Et effektivt trafiksystem kan vise sig at være en lille, men vigtig mursten i vejen mod økonomisk selvstændighed. Det er afgørende for Grønlands fremtid, at vi tør se de muligheder og udfordringer, som globaliseringen byder os. Derfor skal vi også erkende, at hurtigere og lettere transport af både varer og mennesker er af afgørende betydning for samspillet med resten af verden, og at det derfor er nødvendigt at gennemføre en række investeringer i trafikanlæg. Landsstyret finder det vigtigt, at nye lufthavne etableres med udgangspunkt i forretningsplaner der giver driftsøkonomisk rentabilitet. Ligesom etableringen af nye lufthavne må tage udgangspunkt i et samlet og sammenhængende trafikmønster. Udvidelser af Nuuk og Ilulissat landingsbaner Der blev i 2005 nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Grønlands Hjemmestyre samt fra Nuuk og Ilulissat Kommuner der skulle undersøge, om der var grundlag for at træffe beslutning om udvidelser af lufthavnene i Nuuk og Ilulissat. Opgørelser over flyrejsende viser at en stor del af de flyrejsende enten har slutdestination i Nuuk eller i Ilulissat. Det synes derfor oplagt at undersøge, hvorvidt det er muligt at ændre trafikstrukturen, så det fremover bliver muligt at rejse direkte til de to byer. For Nuuks vedkommende blev der foretaget 4 lufthavnsscenarier. Hvoraf de 2 scenarier på banelængderne på 1799 meter og 2200 meter kunne anbefales som mulig løsningsmodeller. For Ilulissat blev der ligeledes foretaget 2 mulige lufthavnsscenarier hvoraf den ene viser at
den mest hensigtsmæssige og fremtidssikre lufthavnsløsning ville være en bane på 1.799 meter. På den baggrund vil Landsstyret foreslå, at der arbejdes videre med forretningsplaner og fremtidsperspektiver for en udvidelse af de nuværende landingsbaner. Landingsbanen i Nuuk søges udvidet fra 950 meter til henholdsvis 1799 meter og 2200 meter samt en udvidelse af landingsbanen i Ilulissat fra 845 meter til 1.799 meter. Udvidelse af Nuuk landingsbane til 1.799 meter anslås at ville koste 485 mio kr. mens en udvidelse af landingsbanen i Nuuk til 2.200 meter vil koste 670 millioner kr. i 2006 priser. Hovedformålet med udvidelse af landingsbanen i Nuuk er, at den skal kunne benyttes som atlantlufthavn. En stor del af den trafik, der i dag lander i Kangerlussuaq, vil herefter lande i Nuuk. Det vil stadig højst sandsynligt være nødvendigt at holde lufthavnen i Kangerlussuaq åben, så atlantbeflyvningen kan fortsætte på et tilfredsstillende niveau for Midt- og Nordgrønland. De fly, der kan lande på en 1799 meter bane, kan ikke medbringe så mange passager som Air Greenlands Airbus 330. Driftsmæssigt vil der derfor skulle holdes to lufthavne åbne, som hver især ikke vil blive udnyttet optimalt. En 2200 meter landingsbane er den maksimale længde man kan udvide til i Nuuk med den nuværende placering. Udvidelsen af Ilulissat landingsbane til en 1799 meter bane anslås at kunne anlægges for 670 mio. kr. Landingsbanen vil kunne benyttes af typen Dash 8 fly, som kan flyve direkte mellem Island og Ilulissat samt af mindre langdistancefly med op til 200 passagerer. Lufthavnen i Ilulissat skal ses som et supplement til en atlantlufthavn i Kangerlussuaq eller Nuuk og dermed være en regional indfaldsport, der dækker hele Nordgrønland med atlanttrafik. Det kan allerede nu konstateres at alle tre løsningsmodeller er rentable investeringer der hviler på en brugerfinansieret model i såvel anlæggelsen af landingsbanerne som driften heraf og investeringen vil ikke medfører stigende billetpriser for kunderne. Vejen fra Sisimiut og Kangerlussuaq Hvis der vælges en landingsbane på 2200 meter i Nuuk, vil dette have en effekt på lufthavnen i Kangerlussuaq.
Anlæggelsen af en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq vil være omkring 170 kilometer lang, hvoraf de ca.155 kilometer er nyanlæg. Den anslåede pris for anlæg af vejen varierer mellem 250 og 490 mio kr. afhængig af vejens konstruktion. Transporttiden fra Sisimiut til Kangerlussuaq vil minimum være 3 timer. Det betyder en forøgelse af rejsetiden på minimum 2 timer i forhold til i dag, hvor der flyves mellem de to destinationer. Det må antages at anlæggelsen af vejen indeholder forudsætningen om at Kangerlussuaq benyttes som atlantlufthavn Det anbefales at den endelige stillingtagen til en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq afventer beslutning om lufthavnsudvidelser i henholdsvis Ilulissat og Nuuk. Infrastrukturprojekter i Sydgrønland I juli 2007 har en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Hjemmestyret samt de 3 sydgrønlandske kommuner afsluttet en analyse af mulige infrastrukturprojekter i Sydgrønland. Konklusionen er, at alle undersøgte alternativer vil være markant dyrere end den nuværende løsning, hvor der flyves med fly til Narsarsuaq og derfra videre til byer og bygder i regionen med helikopter. Arbejdsgruppen har med udgangspunkt i en brugerfinansieret model analyseret hvad det ville koste at flytte atlantlufthavnen fra Narsarsuaq til Qaqortoq. Dette anslås at koste i underkanten af 1 milliard kr. Etableringen af en billigere regional lufthavn i Qaqortoq og som ikke tager udgangspunkt i en fuldt ud brugerfinansieret anlæggelse af landingsbane, vil indgå i Landsstyrets videre overvejelser omkring nye landingsbaner. Korte baner Landsstyret vil gennemføre undersøgelser af mulighed for etablering af korte landingsbaner i henholdsvis Nanortalik, Narsaq, Kangaatsiaq, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit, som vil blive søgt etableret under hensyntagen til trafikafvikling og trafikøkonomi i det samlede interne passagertrafiksystem. Finansieringen af disse baner vil ske i prioriteringen af Landskassens midler, på linie med øvrige anlæg såsom skoler, boliger og plejehjem.
Open Skies Det grønlandske transportsystem kan ikke anskues isoleret. Landsstyret vil undersøge mulighederne for og konsekvenserne af en åbning af det grønlandske luftfartsmarked, således at flyoperatører gives større frihed til at etablere ruter til og fra Grønland. Finansiering Det afgørende spørgsmål i forbindelse med eventuelt kommende lufthavnsudvidelser er, hvorvidt de kan finansieres. Det er her vigtigt at holde sig for øje, at Landskassen ikke er en beholder uden bund. Hvis vi bruger alle pengene på nye infrastrukturprojekter, vil der være mange projekter på andre områder, der ikke kan realiseres. Det er afgørende, at der indenfor nær fremtid træffes beslutning om, hvilken trafikstrukturer vi ønsker for Grønland. Investeringerne i fremtidens infrastruktur har en række følgevirkninger for andre brancher, særligt indenfor turismesektoren. Beslutningerne vil få indflydelse på Kangerlussuaqs status som atlantlufthavn, og udvidelser af landingsbanerne i Nuuk og Ilulissat vil påvirke investeringerne i private projekter, herunder nye investeringer i hotelkapaciteten. Med disse bemærkninger overlader jeg beslutningsforslaget til Landstingets velvillige behandling. Det foreslås, at forslaget behandles i Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg inden anden behandling. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Det var Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer. Jeg skal erindre Landsstyret og dets Direktorat om, at i forbindelse med fremlæggelse for Landsstyret, så er det 10 minutters taletid, og at den blev overskredet med 5 minutter. Den skal vi huske til næste gang, men næste gang vil det ikke blive accepteret. Nu er vi nået til partiordførerne. Først Jørgen Wæver Johansen, Siumut. Jørgen Wæver Johansen, formandens suppleant, Siumuts ordfører. Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer fremsætter her et meget spændende og perspektivrigt forslag, vedrørende vort lands fremtidige trafikstruktur. Et
gennemtænkt forslag som fortjener ros og som bestemt egner sig til, at vi her i dag træffer disse nødvendige og vigtige beslutninger. Beslutninger som sikrer, at vi kan komme videre med udviklingen af den grønlandske trafikale infrastruktur, og sikre vort land større økonomisk selvbærenhed. Fra Siumut skal vi hermed komme med følgende kommentarer til beslutningsforslag. Landsstyrets Nuuk og Ilulissat landingsbaner I Siumut hæfter vi os først og fremmest ved, at alle tre løsningsmodeller for investeringerne i Nuuk og Ilulissat af Landsstyret konstateres at være rentable investeringer der hviler på en brugerfinansieret model i såvel anlæggelsen af landingsbanerne som driften heraf, samt endvidere at investeringen ikke vil medfører stigende billetpriser for kunderne. Det vil sige, at der her er tale om investeringer som er økonomisk bæredygtige. Derfor vil vi gerne henvise til alle de tidligere diskussioner vi her i Landstinget har haft bl.a. omkring anlæggelse af andre infrastruktur anlæg, ikke mindst hvad angår investeringer i vandkraftanlæg og senest lufthavnen i Paamiut. Disse investeringer blev foretaget fordi de var økonomisk selvbærende, og da tilsvarende nu gør sig gældende for samtlige af de 3 nævnte løsningsmodeller for Ilulissat og Nuuk, mener vi i Siumut at Landstinget uden tøven bør tilslutte sig det fremlagte forslag. Som Landsstyret nævner i deres begrundelse er det nu på tide at fokusere på trafikanlæggene. Grønland er i fortsat positiv udvikling, en udvikling som kræver at vi at vi fortsat formår at tænke langsigtet og innovativt, derfor er det kun naturligt at vi af hensyn til de økonomiske incitamenter snarligst sørge for tilpasning af de eksisterende og påbegynder planlægningen af de næstkommende landingsbaner, så landets fremtidige trafikinfrastruktur kan leve til de fremtidige krav. Som for ethvert andet land er det særdeles vigtigt også for Grønland, at have et velfungerende trafiksystem. Kravene om højere mobilitet gør at Landstinget nu må tage det nødvendige beslutninger der skal til for at realisere befolkningens ønsker. Geografisk mobilitet er et af hovedelementerne i den grundlæggende økonomiske ændringsproces, derfor vil vi sige, at hurtigere og lettere transport af både varer og mennesker er af afgørende betydning for samfundsudviklingen, vi skal fremme mobilitet, både på de lange distancer og i nærtrafikken.
Landsstyret fastslår at anlæggelsen af nye eller forlængelsen af de eksisterende landingsbaner i Nuuk og Ilulissat kun kan ske ved at landskassens økonomi ikke bliver belastet af investeringerne, Vi synes dog i Siumut at denne udmelding er for brat og ultimativ. Udvikling giver et implicit indtryk af dynamisk fremdrift, derfor passer meldingen om, at såfremt fremmedfinansiering ikke kan tilvejebringes så gennemføres projekterne ikke et indtryk af en selvmodsigende holdning til den rivende udvikling vi er inde i. I Siumut betragter vi 3 scenarier i forhold til finansieringen, vi synes at BOT-finansiering kan være en af mulighederne, mens lånefinansiering er en anden, og endelig er den tredje og ikke mindre spændende finansieringsform, en blanding af fremmedkapital, kommunal investering samt en model hvor Hjemmestyret er medejer ved at indskyde de eksisterende anlæg som apporta indskud til finansieringen. Egentlig den samme model som vi har godkendt der skal arbejdes videre med, omkring havneudvidelsen i Nuuk. Altså en selskabsmodel hvor ejerformen både er offentlig og privat, her kan finansieringsformen være på markedsvilkår, dog med Landskassen som garantigiver. En arbejdsgruppe blev i 2005 nedsat for at undersøge mulige scenarier for forlængelse af Nuuk og Ilulissat, her blev det konkluderet at der for Nuuks vedkommende vil være størst rentabilitet ved en forlængelse på enten 1799 eller til 2200 meter og en etablering af en 1799 meter landingsbane i Ilulissat, ifølge Landsstyrets forslag. De langsigtede perspektiver giver motivation til at gøre noget i nær fremtid frem for at vente i endnu et ukendt årrække. En 2200 meter lang landingsbane i Nuuk vurderes til at være tilstrækkelig til at en flytype som airbus 330 som Air Greenland i dag beflyver Kangerlussuaq med vil kunne lande og lette fra Nuuk uden begrænsninger, dog vil den i en situation hvor banen er glat være nødsaget til at tage lidt mindre fragt med. I Siumut mener vi ikke at dette forhold vil have afgørende betydning for beslutningen, idet en forlængelse af Ilulissat skal tages med i denne betragtning. Det forholder sig nemlig sådan i dag, at en stor del af den fragt der medbringes til Kangerlussuaq skal videre til Ilulissat og nordover og med en forlængelse af banen i Ilulissat vil denne for fremtiden kunne medbringes af flyveren der skal beflyve Ilulissat direkte fra København eller en anden destination. Derfor synes fragtmængden ikke, i denne henseende, at udgøre en stopklods. Qaqortoq
I Siumut har vi en stadfæstet målsætning om, at Landsstyret og Qaqortup kommunea skal opnå enighed om at der anlægges en landingsbane ved byen. Derfor ser Siumut med glæde på, at Landsstyrets ikke er tilbageholdende mht. etableringen af en landingsbane i Qaqortoq, stadig med mobilitet i tankerne som grundlæggende konsekvens af økonomisk ændringsprocesser og ikke mindst med de meget lovende mineralske efterforskningsaktiviteter der er i omegnen. Her bør det heller ikke forglemmes, at den oprindelige landstingslov om anlæg af flyvepladser som Landstinget vedtog i 1995, omfattede en bemyndigelse til Landsstyret om at kunne etablere en flyveplads for fastvingede fly i Qaqortoq. Det er her nødvendigt at betragte investeringerne ud fra et holistisk hensyn som vi nævnte før, mobilitet er forudsætning for vækst ikke bare for mineralbranchen men i høj grad også for andre landbaserede såvel som søbaserede erhverv. Investeringerne vil have positive følgekonsekvenser for andre forretningsgrene, overnatningsbranchen, søtransportfaget der beskæftiger sig med udflugter forbundet med turisme og andre relaterede fagområder. Fra Siumut vender vi tilbage til dette punkt ifm. Behandlingen af dagsordenspunkt 71, senere i dag. Anlæggelse af korte baner Landsstyret ønsker også i beslutningsforslaget at blive bemyndiget til, at kunne gennemføre undersøgelser af anlæggelse af korte baner ved Nanortalik, Narsaq, Kangaatsiaq, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit. Idet det i forbindelse hermed vil blive undersøgt om anlæggene kan realiseres under hensyntagen til trafikafvikling og trafikøkonomi, bakker vi fuldt ud op omkring Landsstyrets ønske om at igangsætte disse undersøgelser. Open skies Siumut skal med hensyn til Open Skies medgive at det er nødvendigt at undersøge mulighederne for konsekvenserne af en åbning af det grønlandske luftfartsmarked, og imødeser Landsstyrets yderligere belysning af dette område. Konklusion Vi vil derfor, som konklusion på vor fremlæggelse fra Siumut fremføre, at vi mener at vi er kommet til det punkt hvor vi må konstatere, at vi nu har endevendt alle mulige scenarier for så
vidt Nuuk og Ilulissat angår. Tiden er nu kommet til at tage de næste skridt. Lad os i fællesskab sikre, at ventetiden hermed er forbi, lad os tro på at den positive udvikling vi i fællesskab har skabt her i landet vil fortsætte i fremtiden, såfremt vi formår og det gør vi, at sikre at vi foretager de rette investeringer i bl.a. økonomisk selvbærende infrastrukturprojekter. Lad os derfor samle os omkring Landsstyrets beslutningsforslag. Lad os nu komme i gang med forlængelsen af Nuuk Lufthavn til en 2200 meter bane, og lad os etablere en regional atlantlufthavn på 1799 meter i Ilulissat. Det er klart at Landsstyret også i denne overgangsperiode skal tage højde for det akutte behov som Kangerlussuaq har, som ikke forsvinder af sig selv ej heller bliver mindre i de kommende år. Med disse ord vil vi fra Siumut s side stemme for Landstyrets beslutningsforslag som helhed, og imødeser fremlæggelsen af lovforslag om anlæggelsen af disse landingsbaner på Landstingets kommende vintersamling. Forinden da, mener vi at partierne har behov for, at dette punkt bliver sendt i udvalgsbehandling forud for 2. behandlingen her i salen. Én ting er dog sikkert Vi har ikke råd til at vente længere. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Det var Jørgen Wæver Johansen, Siumut. Nu er det Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit. Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiits ordfører. Vi har nu i mange år diskuteret lufthavne i både kommunalbestyrelser, landsting og landsstyre, og de har aldrig nogensinde kunnet nå til enighed om, hvad der skal ske - alle har en mening, alle vil have deres egen lufthavn. Med i de fremlagte undersøgelser og rapporter er der kun rigtig løsning. Det er en forlængelse af lufthavnen i Nuuk. Ikke desto mindre kan vi godt se fordelene ved nogle gode løsninger på lufttrafikken. Selv lufthavnen i Kangerlussuaq har behov for en aflastning - både til Nordgrønland og til Midtgrønland. Hvis det viser sig ikke at være rentabelt med en lufthavnsløsning i Ilulissat, så kunne man også se på andre lokaliteter i Diskobugten - for eksempel Aasiaat.
Når man laver forretningsplanen for Ilulissat, er det meget vigtigt at få vurderet, hvordan flyfriske fisk og skaldyr til Europa kan gavne den lokale økonomi. Det er meget vigtigt, at Grønlands trafikstruktur bliver billigere og mere sammenhængende for at komme et skridt nærmere en selvbærende økonomi i Grønland. Det er også vigtigt, at det kan blive rentabelt, hvis private investorer skal være interesserede. Så vil landskassen spare mange penge, men på sigt vil landskassen heller ikke være den der tjener pengene. Hjemmestyret skal gå med som medejere af et sådant selskab, i en konstruktion der både ejes af private, hjemmestyret og den kommune, hvor lufthavnen er placeret i. Alternativt kunne man overdrage lufthavnene til kommunerne, således at det er dem selv der driver lufthavnene. Så må de også selv påtage tab, såvel som de kan få et overskud. Om der skal etableres lufthavne i Kangaatsiaq, Narsaq, Nanortalik, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq, Tasiilaq, Qaqortoq og Ittoqqortoormiut; Sydgrønland har en stor lufthavn i Narsarsuaq, den ligger meget tæt på både Qaqortoq og Narsaq må være afhængig af meget grundige undersøgelser, af teknisk og økonomisk karakter. Med hensyn til lufthavnene i Sydgrønland, vil Inuit Ataqatigiit på det kraftigste opfordre til, at de sydgrønlandske kommuner forhandler sig frem til en enig indstilling. Dette af hensyn til at skabe gode og positive udviklingspotentialer i hele den Sydgrønlandske region. Det er ikke de enkelte byer, der skal udvikles hver for sig det er byerne, som i fællesskab skal udvikle hele regionen. At projekterne kun gennemføres, såfremt der kan findes private medinvestorer er vi i Inuit Ataqatigiit enige i finanslovens underskud skal ikke blive større. Vi er også af den opfattelse, at lufthavnen i Kangerlussuaq skal så vidt det er muligt bevares i den nuværende form - eventuelt med en kraftig modernisering af især bygningen. Dog er vi klar over, at der er en mulighed for, at den i fremtiden bliver til en regional lufthavn.
Selvfølgelig skal et selskab, der skal drive en lufthavn have lov til at opkræve en passagerafgift til at dække drift, vedligehold og reinvesteringer samt afkast til medejerne. Inuit Ataqatigiit mener, at når der fremlægges forretningsplaner for de forskellige løsninger, bliver det nemmere at få et overblik over, hvad der er rentabelt. Inuit Ataqatigiit mener, at en 1799 m bane i Nuuk vil blive svær at gøre rentabel, og derfor ser vi helst, at landsstyret primært skal undersøge 2200 m i Nuuk og 1799 i Ilulissat. Vi skal også være meget opmærksomme på, at nogle af de eksisterende lufthavne efterhånden er ved at være gamle og slidte. De skal vedligeholdes således at forbindelserne kan opretholdes. Open Skies for luftfart til og fra Grønland er en udmærket ide. Fri konkurrence er sundt, og aktørerne inden for luftfarten skal være opmærksomme på konkurrenterne. Inuit Ataqatigiit stiller sig mere tvivlende overfor, om vi nogensinde kommer til at opnå en trafikstruktur, der bliver økonomisk uafhængig. Vi mener, at landstinget i rigtig mange år endnu skal være indstillet på at yde tilskud til trafikken i visse områder. Sigtet skal være at opnå nogle besparelser. Perspektivredegørelsen siger meget tydeligt, at det som der skal satses på i Nuuk er en 2200 meter bane i Nuuk. Dette er Inuit Ataqatigiit enige i. Afslutningsvis har Inuit Ataqatigiit nogle opklarende spørgsmål: 1. Er det korrekt, at arbejdsgruppen har prisfremskrevet anlægsarbejder mht. underlaget med samlet 2,4% fra 1996-2006; svarende til 0,24% om året. Såfremt svaret er ja, er det så en realistisk fremskrivning?
2. Er det korrekt at arbejdsgruppen finder det mest formålstjenligt at arbejde videre med etablering af en landingsbane på 2200 m, da en 1799 m bane bl.a. er for kort til Air Greenlands Airbus 330? 3. Er det korrekt, at Forsvarsaftalen mellem Danmark, Grønland og USA giver USA ret til at benytte Kangerlussuaq Lufthavn, eller er der et krav om, at den skal holdes åben? 4. Er det korrekt, at Bloktilskudsaftalen mellem Danmark og Grønland indebærer, at Grønland modtager et bestemt beløb for at drive Kangerlussuaq Lufthavn og holde den åben? 5. Er det korrekt, at ScanAvia for Ilulissat Kommune i december 2005 i deres delrapport vedr. Ilulissat Lufthavn 1799 m bane konkluderer, at etablering af landingsbanen ikke vil være økonomisk bærbar? 6. Har landsstyret andet af interesse at oplyse i forbindelse behandlingen af denne meget vigtige sag? Inuit Ataqatigiit mener, at beslutningen om de endelige afgørelser om lufthavne i Grønland skal tages på et så velfunderet teknisk økonomisk grundlag som muligt. Derfor bliver det spændende at se forretningsplanerne til de forskellige lufthavns-modeller, når de bliver fremlagt til godkendelse af landstinget. Inuit Ataqatigiit indstiller forslaget til behandling i Landstingets Udvalg for Boliger og Infrastruktur. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Det var Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit. Nu er det Palle Christiansen, Demokraterne. Palle Christiansen, Demokraternes ordfører. Menige medlemmer af Landstinget, partierne og Landsstyret kan alle stille forslag til landstingssamlinger. En ret, som samtlige af de nævnte benytter sig af. Det er derfor med stor
forundring, at Demokraterne læser Landsstyremedlemmets forslag, hvor Landsstyret beder om lov til at stille en række forslag under et til Landstinget ved Landstingets Forårssamling 2008. Til trods for, at vi i Demokraterne selvfølgelig har en holdning til den fremtidige trafikstruktur, så kan vi ikke lege matador eller tage en beslutning på et så vigtigt område med et så manglende beslutningsgrundlag. Det fremlagte er absolut ikke tillidsvækkende for Landsstyremedlemmet, der for os at se har valgt den lette løsning - nemlig at fratage sig selv ansvaret for at komme med forslag til en fremtidig trafikstruktur, og smide aben videre til Landstinget. Hvis Landsstyremedlemmet ikke magter at fremkomme med forslag med visioner for den fremtidige trafikstruktur, så vil vi selvfølgelig med glæde tage det ansvar til os, da det jo i sidste ende er Landstinget, der beslutter. Det kunne for Demokraterne være samfundsvitalt at se kalkulationer på blandt andet, hvordan anlæggelsen af de forskellige lufthavne vil påvirke billetpriserne fra sted til sted i Grønland, hvorfor vi vil bede Landsstyret om at fremvise os hele konklusionen for DTU-modellen. Der er ingen dybdegående kalkulationer af, hvordan anlæggelserne vil påvirke den grønlandske befolkning som helhed. I forlængelse heraf vil vi fra Demokraterne gerne spørge til indholdet af Landsstyrets trafikpolitik, hvis der altså findes en sådan. I beslutningsforslaget fremstår også undersøgelse for anlæggelse af korte baner ved Nanortalik, Narsaq, Kangaatsiaq, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit. Landsstyret siger i sit forelæggelsesnotat: Landsstyret finder det vigtigt at understrege, at nye lufthavne kun kan forventes at blive etableret, hvis det med udgangspunkt i forretningsplanerne er muligt at finde en eller flere private investorer. (..) Dette betyder, at Landskassens økonomi ikke bliver belastet af investeringerne. Dette betyder så samtidigt, at landingsbanerne kun vil blive etableret såfremt de nærmere undersøgelser med sikkerhed kan påvise, at investeringerne er driftsøkonomisk rentable uden tilskud fra Landskassen.
Er Landsstyremedlemmet af den overbevisning, at de anførte byer kan betjenes uden servicekontrakt? Hvilke faktorer ønsker man at inddrage ved undersøgelsen for anlæggelsen af banerne? Det er vel en kendsgerning, at der er steder i vort udstrakte land, som ikke kan opretholde en lufttrafik uden en servicekontrakt. Vil servicekontrakter de enkelte steder blive indregnet i kalkulationerne for rentabiliteten? Er det det, som man vil fremlægge for mulige investorer? For Landskassen skal jo ifølge Landsstyremedlemmet ikke belastes af anlæggelserne. Alt i alt er fremlagte beslutningsforslag en rodet kage af forskellige forslag flettet ind i hinanden. Vi havde fra Demokraternes side gerne stemt for den del af forslaget om, at Landsstyret ønsker at belyse muligheden for indførelse af Open Skies for luftfart til og fra Grønland, men det fremlagte tillader det ikke, da det hiver og river i alle retninger. Med ovenstående kommentarer til forslaget vil vi gerne opfordre til, at 2. behandlingen bliver udskudt til foråret, så Landsstyret giver os muligheden for at tage stilling på alsidige samfundsøkonomiske betragtninger og kalkulationer førend vi kan tage endelig stilling. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Det var Palle Christiansen, Demokraterne. Nu er det Godmand Rasmussen, Atassut. Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører. Jeg bliver nødt til at læse hele overskriften, fordi jeg finder det nødvendigt. Atassut vil komme med følgende bemærkninger til Landsstyrets fremlægge af, at man skal bane vejen for at kunne forlænge lufthavnen i Ilulissat til 1.799 meter og lufthavnen i Nuuk til 2.200 meter, samt om undersøgelse af hvilke selskabsformer der skal til for at eje lufthavnene, samt undersøgelser af om man kan etablere lufthavne i flere lokaliteter ude i kysten: Med henblik på at koordineringen af trafikken i Grønland skal være mest gavnligt for samfundet er der foregået flere debatter om, og for at komme over tvivlsspørgsmålene anmoder Landsstyret om, at det skal pålægges til at bane vejen for at kunne lave en ordning der er eksternt finansieret. I forbindelse med drøftelser om lufthavne i Grønland, er det kendt at der mange gange opstår uenigheder, og da Landsstyret har til hensigt at komme over disse uenigheder, har vi fra
Atassut med interesse vurderet nærværende forslag, idet det ifølge vores mening er på tide, at man kommer over de resultatløse debatter og udarbejde et konkret forslag. Udover at der eksisterer en atlantlufthavn i Kangerlussuaq, anmoder Landsstyret nærværende at blive pålagt at komme med et forslag til etablering af en atlantlufthavn i Nuuk. Atassut finder det vigtigt, at man laver en ordning der er mest gavnligt for samfundet, derfor vil vi anmode Landsstyret om, at komme med en klar og tydelig redegørelse om deres grundlag i dets hensigt til at komme med et forslag til at flytte atlantlufthavnen i Kangerlussuaq til Nuuk, for atlantlufthavnen i Kangerlussuaq ligger godt placeret, og den bliver ikke så ofte generet af klimaet, ikke mindst ligger den der allerede, og hvis man udvikler den optimalt kan man benytte den langt ud i fremtiden. I Atassut er vi bekendt med, at de hidtidige undersøgelser og redegørelser der er fremlagt har forskellige konklusioner, alt efter hvilke interessenter der fremlægger deres redegørelser, og hvis der er grund til at nedlægge Kangerlussuaq som atlantlufthavn vil Atassut gerne høre om det, så vi kan vurdere det grundigt. Atassut finder det naturligt, at Landsstyret undersøger muligheder for at kunne forlænge lufthavnen i Ilulissat til 1.799 meter, for selvom Ilulissat og Aasiaat alle er egnede til at være centrale lufthavne i Nordgrønland, er det ifølge vores mening i Atassut, at grundlaget til at kunne undersøge en evt. forlængelse af lufthavnen i Ilulissat er, at Ilulissat er den by i Nordgrønland der er den største destination, og hvis det er hensigten, at lave en ordning om en rentabel lufthavn og hvis man skal finde det vigtigt i vægtningen mener Atassut, at det vil være naturligt. Med hensyn til hensigten om at kunne foretage undersøgelser om at kunne etablere kortbaner i Nanortalik, Narsaq, Kangaatsiaq, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit vil vi fra Atassut gerne have svar fra Landsstyret, om Landsstyret kan sandsynliggøre at det vil kunne betale sig at bygge en landingsbane i Narsaq, såfremt det er hensigten at bevare Lufthavnen i Narsarsuaq som indfaldsvinkel i Sydgrønland, ligeledes vil vi gerne høre, om hvilke vurderinger der ligger til grund positive og negative - for at kunne etablere en kortbane i Tasiilaq, udover lufthavnen i Kulusuk.
Set under ét, har Landsstyret i dets forslag om undersøgelser klart og tydeligt meldt ud med, at det kun kan lade sig gøre at etablere og drive lufthavne med eksternt finansiering, dette finder Atassut betryggende, for i nærværende forslag giver Landsstyret tilsagn om, at etableringen af lufthavnene ikke skal finansieres af Landskassen, og at det kun kan lade sig gøre, at etablere lufthavne der er eksternt finansieret. I deres fremlæggelse siger Landsstyret som følger: Landsstyret finder det vigtigt at understrege, at nye lufthavne kun kan forventes at blive etableret, hvis det med udgangspunkt i forretningsplanerne er muligt at finde en eller flere private investorer. Med disse bemærkninger tilslutter Atassut sig forslaget og indstiller hermed, at forslaget bliver behandlet i Landstingets Trafikudvalg, inden det bliver 2. behandlet i Landstinget. Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut. Og det var så Godmand Rasmussen, Atassut. Den næste er Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Jeg vil fra Kattusseqatigiit Parti kommentere beslutningsforslaget således: Jeg har med interesse læst trafikpolitiske redegørelser samt rapporter fra arbejdsgruppen der har medlemmer fra Ilulissat og Nuuk kommune, ifm. vurdering af tekniske og økonomisk forhold samt realisering med henhold til reguleringer, hvad angår fremtidens landingsbaner i Ilulissat og Nuuk ifm. Landsstyrets beslutningsforslag om luftfarts passagerer samt luftfragt i Grønland. Det skal siges ifm. disse, at Grønlands Hjemmestyre som bekendt allerede i flere år har fremlagt adskillige trafik politiske redegørelser til Landstinget om trafikken i Grønland. Det er en kendsgerning, at undersøgelserne gang på gang har bevidnet, at trafikkens fleste forbrugere er dem til og fra Nuuk samt dem til og fra Ilulissat. Hvorfor de også er de eneste steder, der er rentable i drift.
Det vil derfor nok ikke være en fejltagelse at påstå, at udviklingen af rentable foretagender også er med til at forbedre og bane vej for mulighederne for videre udvikling af mindre foretagender. Vi er selvfølgelig klar over at enhver nyskabelse samt udvidelse kræver penge midler. Vi er også vidende om at lukrative nyskabelser eller udvidelser også må regnes med at kunne medføre bedre indtjening. Det kan forestilles at forlængelse af landingsbanerne i Nuuk og Ilulissat, på henholdvis 2200 samt 1799 meter, ikke blot vil lette trafikken alene, men også gavne handelen samt turismen, der vil medføre bedre vilkår hvad angår økonomi og erhverv. Det er jo nødvendigt at have indblik over mulighederne, ud af utallige muligheder, der vil åbne døre til økonomisk indtjening, idet det ikke er nødvendigt at blot fokusere på skabelsens omkostninger. Vi tvivler ikke på at forlængelse af landingsbanerne, eksempelvis af ovennævnte landingsbaner, vil gavne vort land alene, hvad angår turisme, handel o.m.a. idet erhvervsråd i det pgl. steder allerede har forskellige planer omkring dette, foruden forestillingen om markant udvidelse af erhvervsområdet. Det skal understreges, at de omtalte kommuner i flere år har brugt enorme kræfter og tid samt penge på forskellige planlægninger samt undersøgelser til ovennævnte projekter. Det er derfor på høje tid at der oprettes en 1799 meter lang landingsbane i Ilulissat samt 2200 meter i Nuuk, til fastvingede fly. Foruden disse, støtter vi at Landsstyret fortsætter undersøgelser mulighederne af andre landingsbaner, som omtalt. Og endelig er det nødvendigt at vurdere omkring muligheden for vejanlæg fra Sisimiut til Kangerlussuaq for at sikre trafikken sammenhængende veltilrettelæggelse.
For god ordens skyld skal vi afslutningsvis forespørge landsstyret om beredskab i forbindelse med eftersøgnings og rednings tjenesten ved brug af helikopter, om der er sikret 24 timers beredskab i diskobugten? Med disse ord indstiller jeg sagen til bearbejdelse i udvalget for infrastruktur og boliger inden 2.behandling. Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut. Og det var så Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Og den næste er Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer med en besvarelse. Kim Kielsen, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer, Siumut. Ja, tak. Tak til partiernes ordførere, at det er et så meget vigtigt emne som de har kunnet tage stillingtagen til. Og her, med hensyn til at vi skal tage det næste skridt, så er der et flertal. Og flertallet udtaler, at med hensyn til at der skal afsættes midler til de videre undersøgelser. Og jeg skal lige enkeltvis starte med Siumuts ordførere, for deres fulde støtte, det er vi glade for. Og de har også fremlagt en hel del spørgsmål eller fremlæggelser vedrørende finansiering. Og når dette sendes til udvalgsbehandling, så vil disse blive behandlet. Også fordi det har meget stor relevans her. Og med hensyn til afslutningen, nemlig at det må være nok, og at det er på tide at gøre noget. Og dertil er vi fuldstændige enige i fra Landsstyret, at der er behov for at der skulle noget. Man har ventet i mange år. Og det samme med hensyn til Kattusseqatigiit Partiiats Anthon Frederiksen har udmeldt det samme. Og Esmar Bergstrøm fra Inuit Ataqatigiit og Atassuts Godmand Rasmussen har også udmeldt det samme. Ligesom Jørgen Wæver Johansen fra Siumut har sagt, at nu må der ske noget. Vi må ikke blive ved med at vente. Vi må ikke længere forehale sagerne. Vi må tage det næste skridt. Det næste skridt er at overgivet til os. Og med hensyn til Demokraternes ordfører så sagde de meget klart, at hvis Landsstyret ikke vil tage ansvaret, så kan de tage dem. Ja, Landsstyret har allerede taget ansvaret, og har også fremlagt opgaven. Fordi det vil være mest hensigtsmæssigt, så har vi gjort noget, at vi først
skal spørge Landstinget, fordi man ikke skal arbejde for sjov skyld i direktoratet, og så udarbejde den og fremlægge den, og få afslag. Det vil sige, at når der er så tale om et så stort omfattende, så har vi behov for at spørge Landstinget om lov. Fra Demokraternes ordfører, ham vil jeg ikke kommentere yderligere. Fordi det er ligesom om at de internt har været uenige, og derfor blot har afgivet sådan en ordfører. Men med hensyn til andre spørgsmål fra Atassut omkring Kangerlussuaq og Narsarsuaq, dem kom han også ind på. Disse vil blive besvaret skriftligt. Altså på nuværende tidspunkt så forestiller jeg mig ikke at Kangerlussuaq vil blive lukket. Også fordi den må man også regne med at den må drives i flere år frem. Der er også nogen der spørger om hvilke aftaler man har haft, med hensyn til amerikanerne, omkring åbning af Kangerlussuaq. Og med disse korte bemærkninger, så har jeg hermed sagt tak til partiordførernes ordførerindlæg. Og med hensyn til det videre arbejde, så har vi taget den næste mulighed. Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut. Og det var så Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer. Og Palle Christiansen, Demokraterne har bedt om ordet. Og her skal I lægge mærke til at et flertal, med hensyn til dette dagsordenspunkt, har ønsket at den videresendes til behandling til Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg. Palle Christiansen, Demokraterne, værs'go. Palle Christiansen, Landstingsmedlem, Demokraterne. Landsstyremedlemmet for trafik skal selvfølgelig være velkommen til ikke at ville kommentere vores indlæg, men så skal det være med den rigtige begrundelse. Og hans antagelse om at vi har været internt uenige, dem kan han godt tage og pakke ned, for de er ikke korrekte.