Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent



Relaterede dokumenter
Resultater fra Sundhedsprofilen 2013

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofil Resultater for Glostrup Kommune

Orientering Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr Dokumentnr

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Mødesagsfremstilling

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Region Hovedstaden. Sundhedsprofil Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil. for region og kommuner Region Hovedstaden

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Sundhedsprofil Sundhedsprofil Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune

Sundhedsprofil 2013 Region Hovedstaden. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil

Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

NOTAT. Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Sundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Sundhedsadfærd og risikofaktorer

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

SUOC Team Udvikling og Sundhed

Befolkning i Slagelse Kommune

Sundhedsprofil for Gladsaxe Kommune 20. august 2014


Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Sundhedsprofil Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Bilag 2 Sigtelinjer for Sundhedspolitik

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017

Glostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017

Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010

Sundhedsprofil Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:18

Side 2

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011

Unges sundhedsvaner. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Webtabel SR 4.1 Alkoholforbrug i det seneste år

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Bilag 3 Sigtelinjer for Sundhedspolitik

Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

INVITATION TIL FOLKESUNDHEDSMØDE 28. JANUAR KL PIXI-DEBATOPLÆG TIL SUNDHEDSPOLITIK

Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik

Sundhedsprofil for unge i Region Hovedstaden Cathrine Juel Lau Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed December 2015

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? 2017

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Tak for din henvendelse af den 25. januar 2017, hvor du har stillet spørgsmål til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen om beskæftigelsestal

Orientering om Sundhedsprofil 2017 og Børne- og Unge Sundhedsprofil 2017

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

SUNDHED I RUDERSDAL 2017

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen

Den Nationale Sundhedsprofil

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom - Status og udvikling over tid. v/maja Bülow Lykke

Bilag 1: Fakta om diabetes

Region Hovedstaden. Sundhedsprofil Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil. for region og kommuner Region Hovedstaden

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Statusrapport 2017 for sundhedspolitikken Nyd livet, københavner

Transkript:

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed og stiller skarpt på, hvordan det går med borgernes sundhedsadfærd, borgernes generelle helbred og de rammer, som borgerne færdes i og som påvirker deres sundhed. Tabel 1 viser København sammenlignet med hele Region Hovedstaden på en række områder og udvikling fra 2010 til 2013. Pilene indikerer, om udviklingen er gået op eller ned fra 2010. 25-03-2014 Sagsnr. 2014-0042301 Dokumentnr. 2014-0042301-1 Sagsbehandler Lise Gert Kristensen Udviklingen i rygning og alkoholforbrug svarer nogenlunde til udviklingen i hele regionen. I København ligger rusdrikkeri og storforbrug af alkohol lidt højere end resten af regionen. Andelen af unge, der har prøvet hash og stoffer, er lidt højere i København end i resten af regionen, men der er sket et fald på området. Fysisk inaktivitet og inaktive transportformer til og fra arbejde og uddannelse ligger lavere i København, men følger den regionale udvikling. Generelt er der færre overvægtige i København end i regionen som helhed. Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 Regionalt 2010 København 2013 Regionalt 2013 Rygning 21 20 17 15 Alkohol 14 13 11 10 storforbrug Alkohol 20 15 20 15 rusdrikkeri Ønsker at 26 26 33 32 nedsætte alkoholforbrug Unge som har 21 18 16 14 prøvet stoffer Unge som har 63 55 59 51 prøvet hash Dårlig mental 12 10 13 12 sundhed Stress 21 19 23 21 Mindre godt 15 15 13 13 eller dårligt selvvurderet helbred Fysisk 26 31 28 32 Folkesundhed KBH Sjællandsgade 40 2200 København N Telefon 3530 3525 E-mail XU18@suf.kk.dk EAN nummer 5798009290359 www.kk.dk

inaktivitet Andel som ikke cykler eller går til og fra arbejde Moderat overvægt Meget usund kost 12 24 11 22 26 30 26 30 9 10 10 10 Social ulighed i sundhed Til trods for den positive udvikling på en række områder, er der stadig stor forskel på sundheden imellem de københavnske bydele. Vesterbro/Kgs. Enghave er således det sted i regionen, hvor der er flest der ryger med en andel på 21, mens Indre By er det sted, hvor flest er afhængige af alkohol med en andel på 24. Der ses en begyndende tendens til, at uligheden blandt rygerne bliver mindre. Det er særligt den yngre del af befolkningen, som er årsagen til den positive udvikling i forhold til både rygning og alkohol. Der er dog stadig stor social ulighed i sundhed i forhold til rygning. Hver fjerde borger, der har en grundskole- eller gymnasial uddannelse ryger dagligt, det samme gælder for hver tyvende borger, som har en lang videregående uddannelse. Der er ikke forskel på, hvor mange der ønsker at stoppe med at ryge på tværs af uddannelsesniveau. Tre ud af fire dagligrygere ønsker rygestop og en ud af tre rygere, ønsker hjælp til at stoppe med at ryge. Der er ingen social gradient i forhold til hash. Forekomsten af overvægt er højere blandt borgere med korte uddannelser sammenlignet med borgere med lange uddannelser. Der ses også en tydelig social gradient i forekomsten af svær overvægt. Udover den sociale gradient, adskiller bydelene sig positivt og negativt i forhold til hele regionen på følgende områder: På Vesterbro/Kgs Enghave er der flest rygere i forhold til hele regionen. Andelen af rygere er på 21. Passiv rygning/passiv rygning overfor børn er mest udbredt i Brønshøj-Husum. Andelen er på 12,6 og 12,7 i forhold til begge områder. I Indre by har flest tegn på alkoholafhængighed i hele regionen. Andelen er på 24. Her er også flest rusdrikkere. Andelen er på 25. Regionalt er andelen af unge, der har prøvet hash og andre stoffer generelt størst blandt de unge i de københavnske bydele. Side 2 af 6

De områder hvor bydelene adskiller sig positivt i forhold til hele regionen er: På Nørrebro og Østerbro er andelen af fysisk inaktive på 25, som er den laveste andel i regionen. I Indre by og andelen af overvægtige, som er på 6 - den laveste andel i regionen Indre by, hvor andelen af borgere med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred er på 8, som er den laveste andel i hele regionen. Rygning Resultaterne fra 2013 viser, at borgere som ryger dagligt er faldet fra 21 i 2010 til 17 i 2013. Faldet er forventeligt, men skal især ses i forhold til, at færre starter på at ryge, samtidig er der i perioden sket en række stramninger af lovgivningen for eksempel aldersgrænse i forhold til at kunne købe tobak. Tabel 2 viser, passiv rygning overfor ikkerygere og i hjem med børn på bydelsniveau i København. Tabel 2. Passiv rygning overfor ikke rygere og i hjem med børn på bydelsniveau i København. 2010-2013. Ikke rygere som er udsat for passiv rygning Passiv rygning i hjem med børn Ikke rygere som er udsat for passiv rygning Passiv rygning i hjem med børn Amager vest 13 16 8,7 7,5 Bispebjerg 11 15 9,1 11,3 Brønshøj-Husum 13 11 12,7 12,6 Nørrebro 10 18 9,1 6,4 Valby 12 19 6,7 8,7 Vesterbro/Kgs 12 12 9,4 8 Enghave Amager øst 9 12 9,2 11,5 København 11 14 8,1 8,2 Indre by 10 10 7 10,1 Vanløse 10 11 5,5 2,6 Østerbro 10 9 4,8 5,8 Alkohol I København ligger rusdrikkeri og storforbrug af alkohol lidt højere end i hele regionen (20 ). På Nørrebro er der en andel på 28, der rusdrikker. Andelen af borgere, som har tegn på alkoholafhængighed eller rusdrikker, er dobbelt så stor blandt mænd som blandt kvinder. Mens hver femte mand har tegn på alkoholafhængighed og rusdrikker, er det kun hver tiende kvinde. Side 3 af 6

Rusdrikkeri er især udbredt i den yngre del af befolkningen, mens tegn på alkoholafhængighed især er udbredt i den ældre del af befolkningen. Hver fjerde borger i alderen 55-64 år, har tegn på alkoholafhængighed og mere end hver fjerde borger i alderen 16-24 år rusdrikker. Udviklingen i København er stagneret i forhold til tegn på alkoholafhængighed med en andel på 18 i 2010 og i 2013 Hash En større andel af mænd end kvinder har prøvet hash og andre stoffer. Tilsvarende har en større andel af de 25-34 årige prøvet hash og andre stoffer sammenlignet med de 16-24 årige. Andelen af unge, som har prøvet hash varierer fra 47 i Brønshøj-Husum og Vanløse til 70 i Indre by. Siden 2010 er andelen af unge, der har prøvet hash, faldet i de fleste bydele. De største fald i andelen af unge, som har prøvet hash, ses i bydelen Vanløse og Vesterbro/kongens Enghave. Tabel 3 viser udviklingen i andelen af unge, som har prøvet hash på bydelsniveau. Tabel 3. Unge, som har prøvet hash. København. 2010-2013. Unge som har prøvet hash Amager vest 56 53 Bispebjerg 61 55 Brønshøj-Husum 50 47 Nørrebro 71 67 Valby 56 54 Vesterbro/Kgs Enghave 69 59 Amager øst 59 62 København 63 59 Indre by 74 70 Vanløse 57 47 Østerbro 65 62 Unge som har prøvet hash Mental sundhed Den mentale sundhed er i en negativ udvikling ligesom et højt stressniveau. Andelen af borgere med højt stressniveau og dårligt mentalt helbred er steget i de fleste bydele. Tabel 4 viser borgere, som har et dårligt mentalt helbred på bydelsniveau. Side 4 af 6

Tabel 4. Københavnere med et dårligt mentalt helbred. 2010-2013. Dårlig mental sundhed Dårlig mental sundhed Amager vest 12 13 Bispebjerg 16 14 Brønshøj-Husum 14 15 Nørrebro 13 14 Valby 11 15 Vesterbro/Kgs Enghave 15 13 Amager øst 11 14 København 12 13 Indre by 10 10 Vanløse 9 12 Østerbro 10 11 Ensomhed I København er andelen af borgere, der er uønsket alene på 7,1. Andelen af borgere, som ofte er uønsket alene, eller som ikke har nogen at tale med ved behov, er uændret siden 2010 Der er ingen forskel på andelen af mænd og kvinder, der ofte er uønsket alene. Andelen af borgere, der ikke har nogen at tale med ved behov, er derimod dobbelt så stor blandt mænd sammenlignet med kvinder. Andelen af borgere, der ofte er uønsket alene, er størst blandt de 16-24 årige og borgere på 80 år eller derover. Unge og ubeskyttet sex Udviklingen for unge (16-24 årige) der har ubeskyttet sex er faldende både regionalt og i København, men København ligger generelt lidt højere med en andel på 8,9 mod 7,7 i regionen. Tabel 5 viser udviklingen i andelen af unge, der har ubeskyttet sex i forhold til sexsygdomme Tabel 5. Unge, der har haft ubeskyttet sex. København. 2010-2013. Unge og ubeskyttet sex sexsygdomme Amager vest 8 7,2 Bispebjerg 14 8,4 Brønshøj-Husum 8 8,5 Nørrebro 14 8,5 Valby 11 9,2 Vesterbro/Kgs Enghave 14 8,6 Amager øst 13 10,1 København 12 8,9 Unge og ubeskyttet sex sexsygdomme Side 5 af 6

Indre by 15 9 Vanløse 10 10,8 Østerbro 12 9,6 Ønske om ændring af livsstil Det er stadig en stor andel af rygerne, der ønsker at stoppe med at ryge fra 77 i 2010 til 73 i 2013. Andelen af dagligrygere, som ønsker rygestop, samt andelen som ønsker hjælp til rygestop er stort set ens for mænd og kvinder. Jo ældre dagligrygerne er, des mindre andel ønsker rygestop. Andelen af dagligrygere, som ønsker hjælp til rygestop, er mindst blandt de yngste og ældre aldersgrupper og størst blandt de 45-64 årige. I København er der 33 af borgere med risikabel alkoholadfærd, som ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug. 82 af de borgere, der er moderat overvægtige, både regionalt og i København ønsker at tabe sig. Andelen af svært overvægtige borgere, som ønsker vægttab, varierer fra 89 på Amager Øst til 99 på Vesterbro/Kongens Enghave. I forhold til forbud mod rygning, alkohol og salg af sodavand og fastfood i forskellige arenaer er der en overvægt af københavnere, der mener, at der bør være rygeforbud på for eksempel fritids- og ungdomsklubber (85 ), opgange i boligblokke (87 ), ungdomsuddannelser (74 ), arbejdspladser (60 ) og restauranter (68 ). En stor del af de adspurgte københavnere mener også, at der bør være alkoholforbud i fritids- og ungdomsklubber (88 ), idrætsklubber og sportshaller (72 ), til forældremøder i folkeskoler (78 ), forældremøder i børnehaver/vuggestuer (83 ) og for elever til fester i folkeskolen (71 ). Derudover er der henholdsvis 63 og 56, der mener, at der skal være forbud mod salg af sodavand og fastfood i folkeskoler. Side 6 af 6