Medlemsblad for Pharmadanmark Maj 2013 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Lundbeck har et liv efter Cipralex/Lexapro side 14 Er medarbejderudviklingssamtalen spild af tid? side 18 På vej til Patientsikkerhedsversion 2 side 28 Dansk CancerBiobank: Gaver fra patienterne til forskerne Side 4 pharma maj 2013 1
Leder Verdens bedste familielæge? Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Foto: Colourbox De studerende har prøvet det, fleksjobberne og de ledige også, og senest var det lærerne, som måtte acceptere, at de hellige køers tid er forbi. Flere gruppers vilkår ændres, og reformer er i den grad kommet på dagsordnen. Og nu er det så blevet lægernes tur. Regionerne ønsker at have større indflydelse på lægernes praksisser, så der kan laves en række effektiviseringer, og regeringen har hurtigt grebet ind. Uden at tage stilling til konflikten kan man konstatere, at det ikke er tilfældigt, at ønsket om at modernisere den danske familielæge, den primære sektor dukker op hos regioner og regering. Den økonomiske samarbejdsorganisation OECD har netop udgivet en rapport, der analyserer det danske sundhedsvæsen, og hovedpointen er klar: Danmark har gode hospitaler, men den primære sundhedssektor bør forbedres. Reformer og effektiviseringskrav er gledet uden om de praktiserende læger, og almen praksis lever ikke op til de krævende opgaver, hedder det. Rapporten piller ved den danske selvforståelse, hvor vi har for vane at betragte alle vores løsninger som verdens bedste i alt fald indtil at vi bliver kigget i kortene og kan konstatere, at der er nogle lande, som har mindst lige så gode tilbud til deres borgere. Man kan med udgangspunkt i OECD s rapport næsten ikke undgå at spørge, om vi i Danmark har verdens bedste familielæge-ordning, eller om der er plads til udvikling og forbedring. Regionernes formand Bent Hansen har midt i de hårde overenskomstforhandlinger med lægerne ikke haft det fjerneste imod at anerkende OECD s pointe om manglende udvikling i den primære sektor. Lægerne vendte derimod rapporten på hovedet og glædede sig over, at danskernes tilfredshed med de praktiserende læger er høj sammenlignet med de øvrige EU-lande. Samtidig slog lægerne fast, at det er regionerne, som har blokeret for fornuftige udviklingsinitiativer. Man må håbe, at parterne ikke bruger krudtet på at diskutere, hvem der har skylden for den manglende udvikling, men i stedet fokuserer på det, de faktisk er enige om, nemlig at der er behov for udvikling. OECD anbefaler bl.a. en national vision for, hvordan praksissektoren skal udvikle sig over de næste fem til ti år med særligt fokus på sammenhæng i behandlingen. Her bør det som også Pharmadanmark ofte har peget på være særligt væsentligt, at der bliver taget hånd om de medicineringsproblemer, som i stor stil opstår i forbindelse med sektorovergange. Man kan også passende sørge for at sikre, at de praktiserende læger formår at løse opgaven med at styre og optimere patienternes medicinering fx ved at andre faggrupper bringes i spil. Sundhedsvæsenet står over for store udfordringer i fremtiden. Skal det lykkes at løse disse udfordringer, ligger én del af løsningen lige for: Brug sundhedsvæsenets mange forskellige faglige ressourcer bedre. Man må håbe, at parterne ikke bruger krudtet på at diskutere, hvem der har skylden for den manglende udvikling. Antje Marquardsen Formand 2 pharma maj 2013
Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Lundbeck har et liv efter Cipralex/Lexapro side 14 Er medarbejderudviklingssamtalen spild af tid? side 18 På vej til Patientsikkerhedsversion 2 side 28 pharma maj 2013 1 Indhold MUS få mere ud af din udviklingssamtale s.18 04 Mere skræddersyet behandling til patienterne 10 Kort om 12 Nye biomarkører skal forudsige effekt af opioider 14 Lundbeck holder fast i CNS 17 Kort om 18 MUS få mere ud af din udviklingssamtale 21 Kort om 22 Forkert indplacering giver store efterbetalinger 24 Den store, stygge lægemiddelindustri 26 Københavns Universitet forsker i forfalskede lægemidler 28 Parker plejer på linneddepotet 33 Diabetesbehandling i Kenya når god gerning bliver til god forretning 35 Stor interesse for information om ny pensionsordning 37 FC Pharma i Pharmadanmark-klæ r 38 Ferie er en rettighed 40 Kort om 41 Meddelelser s.4 s.12 s.14 Maj 2013 Medlemsblad for Pharmadanmark Maj 2013 Medlemsblad for Pharmadanmark Maj 2013 Dansk CancerBiobank: Gaver fra patienterne til forskerne Side 4 Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Tlf.: 3946 3600, Fax: 3946 3639 Telefontid: 9.30-16.00 (fredag 9.30-14.00) pd@pharmadanmark.dk www.pharmadanmark.dk Formand Antje Marquardsen Tlf. 3946 3600 am@pharmadanmark.dk Redaktion Christian K. Thorsted (Redaktør, ansv.) ckt@pharmadanmark.dk Tlf. 3946 3614 Kenneth Toustrup (Kommunikationskonsulent) kt@pharmadanmark.dk Annoncer Stillingsannoncer: Connie Faaborg Nielsen, Produktannoncer: Louise Boss annoncer@pharmadanmark.dk Tlf. 3946 3600 Grafisk tilrettelæggelse Jørn Thomsen Elbo A/S Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S ISSN 1902-7966 Oplag: 6.474 stk. Deadline for næste numre Nr. Udgives Deadline Juni: 12. 28. maj Juli: 10. 25. juni August: 14. 30. juli pharma maj 2013 3
Farma Af Christian K. Thorsted / Foto Ole Ziegler Dansk CancerBiobank: Mere skræddersyet behandling til patienterne Dansk CancerBiobank skal være med til at forbedre diagnostik og behandling af cancer syg domme ved at give forskere nem adgang til flere tusinde prøver fra kræftpatienter. Banken er virtuel, for prøverne befinder sig slet ikke fysisk i banken, men derimod ude på de enkelte sygehusafdelinger landet over. Et avanceret registreringssystem sørger for, at der er så meget styr på dem, at deres fysiske placering er underordnet. Patienterne afgiver prøverne ud fra et ønske om at hjælpe andre patienter, og det skal man respektere. 4 pharma maj 2013
Estrid Høgdall, National leder af Dansk CancerBiobank og Leder af MolekylærEnheden, Patologiafdelingen, Herlev Hospital. pharma maj 2013 5
Farma Vævs- og blodprøver er nogle af de mest betydningsfulde gaver, man som patient kan give videre til fremtidens mennesker. Dansk CancerBiobank (DCB) blev sat i verden af regionerne i 2009 for at styrke det nationale samarbejde mellem danske sygehusafdelinger, der håndterer blod- og vævsprøver fra kræftpatienter. 35 forskningsprojekter er allerede sat i gang med udgangspunkt i biobanken, fortæller leder af Dansk Cancer- Biobank, Estrid Høgdall.»Vævs- og blodprøver er nogle af de mest betydningsfulde gaver, man som patient kan give videre til fremtidens mennesker. De gemmer nemlig på den biologiske information om den kræftsygdom, man er diagnosticeret med. Når forskerne lærer at forstå og bruge den information, vil fremtidens muligheder for at forebygge og behandle kræftsygdomme blive meget bedre, end de er i dag. For hver patient, der deltager i dag, bliver fremtidens viden om kræftsygdomme sikrere og mere detaljeret. Derfor forvalter vi gaverne fra patienterne med omhu. Vi sikrer, at kvaliteten er høj, så prøverne kan bruges i selv teknisk meget krævende undersøgelser. Sammen med de omfattende danske sundhedsregistre vil prøverne give forskerne meget slagkraftige værktøjer til at få bedre indsigt i kræftsygdomme,«siger Estrid Høgdall. Hun konstaterer, at opbygningen af biobanken er gået over al forventning, og at det er bemærkelsesværdigt, at man på landsplan kunne enes om at stå sammen om at lave fælles procedurer og så rent faktisk gennemføre det.»det er fantastisk. Der har været meget stor opbakning fra regionerne, styregruppen og fra hospitalerne. Da man startede DCB op, var spørgsmålet, om man overhovedet turde tro på, at det kunne lykkes at få nogen til at indsamle prøverne og få det til at blive en del af hverdagen. I dag kan vi se, at man traf de rigtige beslutninger.«translationel forskning Før etableringen af biobanken samlede, opbevarede og registrerede sygehusafdelinger landet over selv materiale fra kræftpatienter. Nogle gange blev det så brugt i forbindelse med lokale forskningsprojekter, andre gange lå det der bare, uden at det blev bragt i spil. Men nu er materialet blevet gjort synligt via det nationale registreringsmodul, og man ved præcis, hvor det ligger.»det særlige ved Dansk CancerBiobank er fokus på ét nationalt registreringsmodul, som er skræddersyet til samlet at registrere blod- og vævsmateriale for hele Danmark. Dette i forbindelse med standardiseret indsamling med fokus på forskning giver sammen med oplysningerne i de kliniske databaser optimale muligheder for translationel forskning,«siger Estrid Høgdall. Tranlationel forskning er den forskning, der ligger mellem basalforskningen og den kliniske anvendelse. Den sigter mod hurtig afprøvning og implementering, hvis den viser sig relevant i den kliniske hverdag.»patienterne afgiver prøverne ud fra et ønske om at hjælpe andre patienter, og det skal man respektere. Derfor er det netop forskningsprojekter, som har kli- nikken for øje, vi er særligt interesserede i at være en del af.«nationalt registreringsmodul Indsamlingen af prøverne starter i forbindelse med, at patienterne indkaldes til forundersøgelse. Her bliver de spurgt, om de vil deltage med blod og væv i Dansk CancerBiobank, og hvis de siger ja, underskriver de samtidig et samtykke til prøvernes opbevaring eller måske brug i et forskningsprojekt. For blod tages ekstra glas til biobanken samtidig med de normale blodprøver. For væv tages prøverne til Dansk CancerBiobank fra det væv, som alligevel fjernes ved operationen, eller den vævsprøve, der tages til at stille diagnosen. Vævsprøven går først videre til Dansk CancerBiobank når udredningen af kræftsygdommen er afsluttet. I laboratorierne bearbejdes blod- og vævsprøver, således at de er egnede til opbevaring og efterfølgende avancerede undersøgelser. Men i modsætning til andre biobanker opbevares prøverne ikke centralt i DCB. I stedet for har hospitalsafdelingerne siden 1. januar 2010 registreret deres materialer i det nationale registreringsmodul for DCB.»Registreringsmodulet er lavet sådan, at det er unødvendigt at centralisere opbevaringen. Her i sekretariatet kan vi præcist se, på hvilken hylde på hvilket hospital hver enkelt prøve befinder sig, om så det er Næstved, Aalborg eller Århus. Det er i virkeligheden også mere sikkert, fordi man så ikke risikerer at ødelægge hele biobanken, hvis man rammes 6 pharma maj 2013
af brand eller oversvømmelse,«siger Estrid Høgdall. Engelsk topforsker: Dansk CancerBiobank er unik En af de internationale forskere, der har fået øjnene op for potentialet i Dansk CancerBiobank, er Martin Widschwendter, Professor in Women s Cancer at the University College, London. Han slår fast, at Dansk Cancer- Biobank er noget helt særligt:»the Danish CancerBiobank is quite unique as it collects both blood and tissue samples from patients and its sample collection is standardized throughout Denmark. The combination of the resultant clinical and biological sample information increases the possibility of high level translational research which may lead to personalized treatment,«siger han. Korresponderende prøver Registreringen foregår umiddelbart efter, at man lokalt har taget prøven, og den sker online. Man registrerer, hvem prøven er fra, hvilket formodet organ prøven kommer fra og tidspunktet for udtagelse og modtagelse. Alt foregår efter faste nationale retningslinjer. Der er en standard for, hvordan det gøres optimalt, men det registreres også, hvis en prøve af den ene eller anden grund ikke er blevet behandlet på den optimale måde, fx har stået for længe og ventet. Det giver mulighed for at udvælge det helt optimale materiale til eventuelle forskningsprojekter.»det specielle ved DCB er også, at det er korresponderende blod og vævsprøver, dvs. at der er indsamlet både blod og væv fra den samme patient. For at sikre optimalt materiale for fremtidens kræftforskning, bør de fleste materialer være korresponderende, men i udlandet er det meget tit enten blod eller væv. Vi har altså en verificering af materialet, som ikke eksisterer i udlandet, og vi ved, om vævsmaterialet er repræsentativt for den stillede diagnose.«i 2011 blev der udtaget 4.262 korresponderende blod- og vævsprøver. Servicerer forskere Estrid Høgdall glæder sig over, at mange forskere er begyndt at bruge DCB, når de skal starte forskningsprojekter. I øjeblikket faciliterer DCB 35 projekter. pharma maj 2013 7
Farma Vi har brug for viden til at få valgt den behandling, som har mest mulig effekt på tumoren. Fakta om Dansk CancerBiobank (DCB) DCB er et murstensløst samarbejde i Danmark mellem hospitalsafdelinger. DCB finansieres af regioner og hospitaler. Afdelingerne indsamler og opbevarer blod-, vævs-, og knoglemarvsprøver i forbindelse med den primære kræftdiagnose efter nationalt vedtagne standarder. Materialer registreres i et nationalt on-line registreringsmodul, således at alle prøver altid kan lokaliseres. Seks centre indgår i samarbejdet, nemlig Aalborg Sygehus, Aarhus Universitetshospital, Herlev Hospital, Næstved Sygehus, Odense Universitetshospital og Rigshospitalet. Regionssundhedsdirektørerne er øverst besluttende organ. En styregruppe i regi af Danske Regioner varetager de politiske beslutningsprocesser. Derudover består organisationen af en faglig følgegruppe, en række tekniske arbejdsgrupper og et sekretariat på Patologiafdelingen på Herlev Hospital. Baggrunden for biobanken er Kræftplan II fra 2005, og i den senere opfølgning fra september 2007 anbefaledes det at styrke infrastrukturen for den kliniske kræftforskning, bl.a. ved at etablere en national cancerbiobank.»de vil gerne have os til at samle materialer ind til deres projekter, og det kan jeg godt forstå. For laver de en aftale med os på forhånd, så hjælper vi dem gratis. På den måde kan de bruge deres kræfter på andre ting. Jeg forsker også selv og har derfor også nogle forudsætninger for at kunne sige, hvor det kan være tungt at få et projekt i gang. Kan vi i DCB minimere disse faldgruber, er meget nået.«hun fortsætter»det er svært at skaffe fondsmidler til projekter, så hvis man som forsker kan skære hele indsamlingen af materiale væk og heller ikke behøver at have en stor fryser stående, så kan man bruge pengene bedre til egentlig forskning.«estrid Høgdall lægger vægt på, at DCB skal videreudvikles og forbedres, nye muligheder skal udnyttes. Det næste skridt bliver at arbejde med at sikre flowet af information.»nogle tumorer er små, og under alle omstændigheder er analyserne af prøverne dyre. Derfor er det vigtigt dels at spare på brugen af prøverne, dels at undgå, at der bruges penge på analyser, som andre forskere allerede har lavet og betalt for til andre projekter. Vi vil gerne sørge for, at forskerne taler sammen og samarbejder, hvis det giver mening. Det er også kun i patienternes interesse, at materialet bliver brugt bedst muligt.«skræddersyet behandling Estrid Høgdall håber, at DCB på sigt vil gøre en forskel for forskning med henblik på nye kræftbehandlinger.»dcb er så ny, at vi endnu ikke kan sige, at vi med materiale til forskning har været med til at ændre behandlingen. Men det må man da håbe og regne med sker, når nogle forskere kommer med nogle banebrydende resultater og kan skrive tak til DCB for indsamling af materiale.«hun tror, at DCB vil medvirke til mere skræddersyet kræftbehandling til den enkelte patient. Analysemetoderne bliver mere og mere omfattende, og det kan forhåbentligt medvirke til at man på sigt kan lave en profil af patienten og så sige, hvordan den enkelte patient optimalt skal behandles med et lægemiddel eller en kombination af lægemidler, som rammer target.»kræft er mange forskellige sygdomme, og selv inden for samme kræftform er der forskelle. Tag fx ovariecancer, der omfatter flere histologiske typer, men som alligevel behandles ens. Vi har brug for viden til at få valgt den behandling, som har mest mulig effekt på den individuelle tumor.«forudsætningerne for kræftforskning er særligt gunstige i Danmark pga. befolkningens positive indstilling til kræftforskning og de omfattende nationale registre såsom CPR-registeret, Patobank, Landspatientregisteret, Cancerregisteret og de Danske Multidisciplinære Cancer Gruppers (DMCG) kliniske databaser. 8 pharma maj 2013
Snart færdig med studiet: Er du klar til alt det på den anden side af målstregen? Kom til møde for kommende kandidater på lægemiddelområdet og få hjælp til at komme godt i gang med det første job. Pharmadanmark vil informere om jobsøgning, lønforhandling og kontrakter, mens AAK fortæller om dagpenge og de praktiske ting, du skal huske, når eksamen er i hus. Deltag i et af følgende møder: Torsdag den 30. maj kl. 10.00-12.00 eller Onsdag den 12. juni kl. 17.00-19.00 Møderne bliver afholdt: Pharmadanmark, Rygårds Alle 1, Hellerup Tilmelding via: www.pharmadanmark.dk pharma maj 2013 9
Kort om Tandlæger frygter liberalisering Det er ikke kun apotekerne, som frygter for en eventuel liberalisering af deres erhverv. Også tandlægerne er behørigt bekymrede specielt for konsekvenserne af fleksible ejerforhold.»i dag må kun tandlæger eje majoriteten af en tandlægepraksis. Det garanterer, at den ansvarlige både har overblikket og fagligheden til at være den sundhedsfaglige gate-keeper, det kræver for at værne om kvaliteten på klinikken og dens behandlinger,«skriver Peter Kaihøj, formand for Praktiserende Tandlægers Organisation (PTO), i et debatindlæg i Altinget. Fra politisk side er der overvejelser om at udvide ejerforholdet, så man kan eje mere end to praksisser, og at man i øvrigt ikke behøver at være tandlæge for at drive en praksis. Det skal skabe større enheder, stordriftsfordele og mere konkurrence på pris med andre klinikker.»i PTO frygter vi, at jagten på profit vil være det primære momentum for klinikejere uden en tandsundhedsfaglig baggrund. Profitjagten, samt at andre end fagkyndige får ansvaret for at fastsætte kvalitetskravene på klinikken, vil med stor sandsynlighed gå ud over kvaliteten af behandlingen. Og hvem skal så stå til ansvar, når der kommer klager over dårligt arbejde som følge af, at citronen presses for hårdt?«peter Kaihøj afviser, at man kan bruge sammenligninger med billige tandlæger i udlandet til noget.»det er at blande æbler og pærer. Leve- og lønomkostninger er i andre lande, særligt østlandene, markant lavere end i Danmark, og derfor kan de sætte en lavere behandlingspris. Desuden er danske tandlæger pålagt mere bureaukrati og flere afgifter, end vores udenlandske kollegaer er. Ingeniører drømmer om PDA Pharmadanmark blev trukket ind i valgkampen til Ingeniørforeningens (IDA) repræsentantskabsvalg. En af de opstillede lister ønskede, at IDA indfører kollektiv lønsikring, så alle IDA-medlemmer fremover skal betale for, at arbejdsløse medlemmer kan få et tilskud til dagpengene.»pharmadanmark har allerede solidarisk lønsikring, og det er en del af det, man får for kontingent. Det skal ikke koste ekstra at få lønsikring, ligesom det ikke koster ekstra, at man kan være medlem af et fagteknisk selskab,«siger Thomas Damkjær Petersen, listefører for Fagforeningslisten Ønsket skyldes, at differencen mellem en gennemsnitlig ingeniørløn og de dagpenge, man får som arbejdsløs, er voldsom. Derfor bør IDA som en del af kontingentet indføre kollektiv lønsikring, mener Thomas Damkjær Petersen.»Ingeniører bliver også arbejdsløse desværre og ved at kompensere lidt på lønnedgangen vil det være en hjælp på vej mod det næste job,«siger han. Ønsket mødes med skepsis hos andre opstillede lister, som bl.a. frygter, at det bliver for dyrt at etablere en ordning. Hos Pharmadanmark koster lønsikringen PDA 100 kroner om måneden og sikrer op til en fordobling af dagpengene. Cirka 50 medlemmer modtager i øjeblikket PDA-støtte. 10 pharma maj 2013
Nye ansigter i Pharmadanmark Regionerne: Medicinforbruget skal normaliseres»vi skal tage fat på danskernes brug af medicin. På det seneste har der været alt for mange historier om uhensigtsmæssig brug af medicin. Det er på tide, at der tages hånd om det problem.«sådan sagde Bent Hansen, formand for Danske Regioner, i sin tale til regionernes generalforsamling den 18. april. Han understregede, at det kræver, at alle tager ansvar.»regionerne er godt i gang, bl.a. med indførelse af det fælles medicinkort og med behandlingsvejledninger for medicinanvendelse. Men de enkelte praktiserende læger og sygehuslæger skal også påtage sig et større ansvar. Jeg vil invitere til, at vi regionerne, staten og lægerne sætter os om det samme bord og får lagt en plan for, hvordan vi får normaliseret danskernes medicinforbrug.«bent Hansen pegede på, at en af udfordringerne er at få mere fart på udarbejdelsen af behandlingsvejledninger for den medicin, der bruges både i primær- og i hospitalssektoren.»regionerne ønsker derfor at samle Sundhedsstyrelsens Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF), Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) og Koordinationsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS) i en stærk enstrenget medicinorganisation, som vi gerne i regionerne påtager os ansvaret for. Det vil højne kvaliteten i behandlingen og sikre større sammenhæng på tværs af sektorerne.«pharmadanmark har fået to nye ansigter. Maria Lundskær, der er cand. jur., er tiltrådt som konsulent i faglig gruppe. Hun er 33 år og har senest været ansat i Hillerød Kommune. Maria Lundskær overtager apoteksområdet, mens Sidsel Haggren, som hidtil har haft apoteksområdet, rykker over til privatområdet. Den 1. maj tiltrådte Iben Treebak som lægemiddelfaglig konsulent. Hun kommer fra en stilling som leder af sektionen for efter- og videreuddannelse ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på KU. Hun er uddannet cand. scient. soc. og har et særdeles godt kendskab til FARMA, til industriens efterspørgsel efter faglige kompetencer og til evalueringsteknikker. Ny app hitter blandt danskere med migræne og hovedpine En ny dansk applikation til smartphones kaldet Min Hovedpine er hurtigt blevet en succes blandt danskere med migræne og hovedpine. Selvom app en kun har været tilgængelig i App Store siden januar, har Min Hovedpine allerede været på førstepladsen over mest downloadede sundhedsapps i Danmark. Mere end 15.000 har indtil videre downloadet app en til iphone, og nu er app en også blevet tilgængelig for Androidbrugere via Google Play. Hver tiende dansker døjer med hovedpine mindst en gang om ugen, og tre procent. af befolkningen har kronisk hovedpine. For disse mennesker er det afgørende at få diagnosticeret hovedpinen og finde frem til den behandling, der kan afhjælpe problemet bedst muligt. Derfor udfylder patienten typisk en hovedpinedagbog, som kan hjælpe lægerne med at finde et mønster i patientens hovedpine. Indtil nu har hovedpinedagbog og -kalender kun eksisteret i papirform, men den nye app Min Hovedpine, som er udviklet af Pfizer i samarbejde med Dansk Hovedpinecenter, gør det muligt at foretage registreringer om hovedpineanfald direkte på mobiltelefonen. Det giver mere korrekte registreringer. Indtastningerne i app en samles i en kalender og kan opsummeres i en rapport, som patienten kan udskrive og tage med til lægen. Denne funktion giver et bedre overblik over hovedpinen, og gør det nemmere for lægerne at finde frem til den mest effektive behandling. pharma maj 2013 11
Boksord de flytter sig Blå bog: Iben W. D. Fischer 2009: Bachelor i Medicin med industriel Specialisering, Aalborg Universitet 2012: Cand.scient. Lægemiddelvidenskab, Københavns Universitet 2013: Videnskabelig assistent, Mech-Sense, Aalborg Universitetshospital 2013: Ph.d.-studerende, Mech-Sense & Københavns Universitet Af Christian K. Thorsted / Foto Michael Bo Rasmussen Nye biomarkører skal forudsige effekt af opioider Hvad skal du lave i dit nye job? Jeg skal forske i, hvordan opioider virker, og om man kan forudsige, hvilke kroniske smertepatienter har effekt af opioider, og hvilke patienter bør behandles med andre stærke smertestillende lægemidler. Mit projekt er en del af et større projekt Multipain, som er en stor platform på Aalborg Universitetshospital, der skal samle viden om smerteforskning i samarbejde med Sektion for Farmakoterapi på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi ved Københavns Universitet. MultiPain har en multidisciplinær tilgang til at forstå og behandle svære smerte og er finansieret af midler fra Det Strategiske Forskningsråd. Hvorfor er det vigtigt at kunne forudsige effekten af opioider? Der er i dag mange kroniske smertepatienter, som ikke smertedækkes tilstrækkeligt, eller som har mange bivirkninger nogle har kun bivirkninger og ingen effekt. Det ville være et stort fremskridt, hvis man på baggrund af nogle undersøgelser kunne sige til en patient, at han eller hun ikke skal have et morfinpræparat, men et andet smertestillende middel, fordi morfinpræparatet kun ville give bivirkninger og skabe afhængighed. Hvordan griber du dit projekt an praktisk? Jeg lavede også masterprojekt hos Mech-Sense i Aalborg og beskæftigede mig lidt med det samme emne. Det indebar, at vi før og efter opioidbehandling lavede smertestimuleringer på raske forsøgspersoner for at finde deres smertetærskler. Jeg undersøgte så, om der var noget i den første smertemåling, som indikerede, om de havde effekt af opioider eller ej. Nu går jeg skridtet videre og tager flere faktorer ind i projektet. Jeg skal ikke kun anvende smertemålinger, men også avancerede elektroencefalografi (EEG)- målinger, som er en teknik til at registrere dele af hjernens elektriske aktivitet. Vi starter med at lave eksperimentelle smerteforsøg med raske frivillige, og det næste bliver så at lave forsøg på kroniske smertepatienter. I første omgang er der dog en del forberedelser, som skal på plads. Hvad ville være den ultimative succes? Det ville helt klart være at finde nogle biomarkører, som gjorde det nemmere at forudsige effekten af forskellige opioider, og på den måde at kunne foreslå den optimale behandling og dosering for smertepatienter. Om det vil lykkes, må tiden vise, men der er positive tegn i det arbejde, som allerede er udført. Hvad synes du om at arbejde ved Mech-Sense? Det er et fantastisk team, og jeg føler mig meget privilegeret over at arbejde her. Der er ingeniører, som er rigtig gode til databehandling, læger, farmaceuter, dyrlæger, forskningssygeplejersker og bioanalytikere. Og så er der sådan nogen som mig, der er en blanding. Jeg har en bachelor i industriel medicin og er kandidat i lægemiddelvidenskab, som er en uddannelse, der er rettet mod forskning. Mech-Sense er en forskningsgruppe, hvor der sker en masse, og hvor vi skal trække på hinandens faglige kompetencer. Derudover har jeg en dygtig og 12 pharma maj 2013
Nyt job i april Adnan Demirovic Nordborg Apotek Ahmed Al-Azzawi Novo Nordisk A/S Anders Husted Simonsen Novo Nordisk A/S Anne Mette Dyrvig Norpharma A/S Camilla Sanders LEO Pharma Christine Annemette Ussing Novo Nordisk A/S Diana Mark Skovgaards Region Sjælland Dorte Kepp Region Hovedstaden, København Helene Brøndum Pedersen Sygehus Apotek, Roskilde Helle Møller Jørgensen FEF Chemicals A/S Iben W. D. Fischer Mech-Sense, Aalborg Universitetshospital Jakob Glud Jespersen H. Lundbeck A/S Jana Meyer Novartis Healthcare A/S Jeppe Klint Buchbjerg Novartis Pharma AG, Basel June Bach Pedersen Center for Socialpsykiatri Le Thi Truong LEO Pharma Line Winther Ferring Pharmaceuticals A/S Lisbet Aagaard Hansen Alternova A/s Lone Bonde Hansen Xellia Pharmaceuticals ApS Maison Al-Hashima København Apoteket Svalen Maria Svane Duun Xellia Pharmaceuticals ApS Mette Lykke Rathje Novo Nordisk A/S Morten Sall Jensen Kolding Sygehus Apotek Nadia Leth Jargin Novo Nordisk A/S Pall Thor Ingvarsson KU, Det Farmaceutiske Fakultet Pamela Wilson Biogen Idec Denmark ApS dedikeret vejleder på Københavns Universitet, Lona Christrup. Jeg kan godt lide, at arbejdet ikke er rutinepræget. Man ved ikke, hvilken vej det går. Du starter ét sted og ender måske et helt andet sted. Jeg er også glad for at være inden for et forskningsfelt, hvor man stadig kan gøre nye opdagelser. Og så er det vigtigt for mig, at det er forskning, som ikke er så langt fra klinikken og fra at blive taget i anvendelse. De læger, som er en del af teamet, vil fx hurtigt kunne implementere resultaterne af forskningen i deres daglige arbejde på sygehuset. Læs mere om Mech-Sense på www.mech-sense.com/multipain. Pernille Borup Windsor Skælskør Apotek Rasmus Borup Institut for Farmaci Sandra Brorson Stendal Ferrosan Medical Devises A/S Shen Helvig Ferring Pharmaceuticals A/S Solveig Irene Jensen ALK Abello A/S Stephanie Haut Bavarian Nordic A/S Stig Hill Christiansen Aarhus Universitet Søren Blok van Witteloostuijn Gubra ApS Søren Troels Christensen Metropol Tina Egeberg Christensen Nycomed: a Takeda Company Tina Kragh-Jakobsen ScanVet Animal Health A/S Trine Puggaard Petersen Syddansk Universitet, SDU pharma maj 2013 13
Virksomhed Af Christian K. Thorsted / Foto Ole Ziegler Lundbeck holder fast i CNS Adskillige af verdens største farmavirksomheder har inden for de seneste par år i fuldt firspring forladt CNS-området, sygdomme i centralnervesystemet. Det er simpelthen for svært og risikabelt at udvikle nye lægemidler til disse sygdomme. Men danske Lundbeck holder fast i sit fokus på CNS og føler sig markant styrket af samarbejdet med japanske Otsuka. Udfordringen har været til at tage at føle på for Lundbeck, nemlig patentudløb i USA i 2012 og Europa i 2014 for koncernens største produkt, depressionsmidlet Cipralex/Lexapro. Men alt tyder nu på, at der faktisk er et liv for Lundbeck efter patientudløbet endda et ganske godt liv.»det gamle Lundbeck var grundlæggende et europæisk selskab og betragtedes af mange som et one drug company. Det nye Lundbeck er derimod en global virksomhed med mange produkter i sin portefølje. Den måde, vi som mellemstort firma kan være det på, er ved at samarbejde med andre virksomheder og på den måde dels drage fordel af deres viden, dels få medfinansieret projekter. Samarbejde er vigtigt, for når man er inden for CNS, så er man inde i et højrisikabelt område. Samarbejder øger chancen for succes,«siger administrerende direktør Ulf Wiinberg, Lundbeck. I de seneste år har adskillige Big Pharma-virksomheder herunder Astra Zeneca, Glaxo-Smith-Kline, Sanofi Aventis og Novartis kraftigt revurderet deres engagement inden for CNS. Flere har endda helt droppet området til fordel for udvikling af lægemidler inden for kræft og immunologi. Disse terapiområder betragtes som mindre risikable, ligesom det er sygdomme, som der er stor opmærksomhed omkring.»de store farma-virksomheder trak sig ikke ud, fordi der ikke er behov for nye behandlinger, for det er der bestemt. De trak sig, fordi det er for svært. De kæmpede med at overføre deres forskning i laboratorierne til klinikken. De havde ofte positive research-resultater, men kunne ikke opnå proof of concept. Fia- 14 pharma maj 2013
Samarbejde er vigtigt, for når man er inden for CNS, så er man inde i et højrisikabelt område. Lundbeck er godt på vej til at bygge bro over den patentkløft, som medicinalselskabet har været udfordret af de seneste år. Virksomheden overraskede da også analytikerne positivt i første kvartal. Både omsætning, resultat og lønsomhed var bedre end ventet. Omsætningen i første kvartal endte på knap 4,6 mia. kroner. Og resultatet af primær drift steg med 73 procent til 1,5 milliarder kroner. pharma maj 2013 15
Virksomhed Man skal altid være forsigtig, for fiasko inden for lægemiddeludvikling kan ramme én, når man mindst venter det. Unik innovationskultur Ulf Wiinberg er fuld af lovord over Lundbecks japanske samarbejdspartner.»otsuka har en unik innovationskultur og er innovationsdrevet. De vil tænke nyt hele tiden og laver fantastisk R&D. Vi er imponerede over deres intellektuelle kraft, kreativitet og professionalisme,«siger han. Otsuka er målt i omsætning cirka dobbelt så stor som Lundbeck, som har en omsætning på 15 milliarder. Men matchet mellem de to virksomheder er alligevel helt rigtigt, mener Lundbecks topchef. Der er god kemi og gensidig respekt. Han finder det helt naturligt, at virksomheder inden for CNS undersøger muligheden for at samarbejde.»for os er det en mulighed for at lave meget mere ambitiøse lægemiddeludviklingsprogrammer. Og resultatet kan helt konkret være fem nye lægemidler på markedet.«sko-frekvensen var meget høj, forklarer Ulf Wiinberg. Han lægger vægt på, at hjernesygdomme udgør en af de største globale sundhedsmæssige udfordringer i det 21. århundrede.»hjernesygdomme som Alzheimers sygdom, depression og skizofreni er blandt de mest invaliderende sygdomme i verden og påfører både patienter, pårørende og samfund enorme byrder. Vores mission er at udvikle lægemidler, som kan forbedre disse menneskers livskvalitet.«et japansk kirsebærtræ Ulf Wiinberg pointerer, at Lundbeck er et helt andet sted end de slagne Big Pharma-virksomheder, som har vinket farvel til CNS. Den gunstige situation skyldes ikke mindst det stadig mere omfattende samarbejde med japanske Otsuka. Samarbejdet blev indledt i november 2011 og er et af de største partnerskaber nogensinde inden for CNS. Samarbejdet har foreløbig resulteret i lanceringen af skizofrenimidlet Abilify Maintena i USA i marts, og lægemidlet forventes også snart godkendt til det europæiske marked. Mandag 29. april plantede de to virksomheder så et japansk kirsebærtræ ved Lundbecks hovedkvarter i Valby som et symbol på det seneste skud på alliancen, nemlig en aftale om udvikling af alzheimersmidlet Lu AE58054. Det skal om kort tid testes i kliniske fase 3-forsøg og har allerede vist gode resultater. De to virksomheder har derfor store forhåbninger til dets potentiale.»samarbejdet med Otsuka betyder, at vi kan komme hurtigere i klinikken med Lu AE58054,«siger Ulf Wiinberg. Hvad er der i pipelinen? Da Ulf Wiinberg blev topchef for Lundbeck i 2008, overtog han samtidig udfordringen med at overvinde den såkaldte patentkløft. Hvad skulle erstatte Cipralex/Lexapro? I dag er han mere end fortrøstningsfuld, når han vurderer Lundbecks pipeline af nye lægemidler, ligesom han også glæder sig over, at Lundbeck netop har lanceret Selincro (Nalmefene) mod alkoholafhængighed i Norge, Finland, Polen og Baltikum. Udover Lu AE58054 er Desmoteplase mod blodpropper i hjernen, Zicronapine mod skizofreni og psykose, Brexpiprazole mod forskellige psykiske lidelser og I.V. Carbamazepine mod epilepsi alle i fase 3-udvikling.»Det faktum, at vi har lægemidler i Fase 3, som dermed har opnået proof of concept, gør, at vores situation er anderledes end for de selskaber, der har forladt CNS-området. Der var ingen af dem, som havde lægemiddelkandidater i Fase 3. Hvis Lundbeck i dag kun havde stoffer i Fase 1 eller 2, ville det have set svært ud for os,«siger han. Han fortsætter:»man skal altid være forsigtig, for fiasko inden for lægemiddeludvikling kan ramme én, når man mindst venter det. Men jeg tror, at den succes, vi har haft i de seneste år, skydes det fokus, vi har haft. Ja, vi vil helt sikkert begå fejl, men vi håber, at vores fokus vil betyde, at vi begår færre af dem.«16 pharma maj 2013
Kort om Ja til OK 2013 fra de offentlige medlemmer Det samlede forhandlingsresultat på AC s statslige overenskomstområde samt de kommunale og regionale forhandlingsområder har været sendt til vedtagelse eller forkastelse i de deltagende AC-medlemsorganisationer, herunder Pharmadanmark. Pharmadanmarks offentligt ansatte medlemmer har ved en elektronisk urafstemning nu godkendt resultatet. Stemmeprocenten var 36,7 procent, og af disse stemte 91 procent ja til resultatet, 9 procent stemte nej. 54,2 procent har ikke deltaget i afstemningen, og 9,1 procent stemte blankt. Akademikernes medlemsorganisationer har nu sagt ja til resultatet af overenskomst- og aftaleforhandlingerne 73,6 procent stemte ja og 26,4 procent stemte nej. For de organisationer, der tog stilling ved urafstemningen, var stemmeprocenten 41 procent. Ledige er parate til brancheskift 26 procent af de akutledige angiver i en spørgeskemaundersøgelse fortaget for KL s nyhedsbrev Momentum, at de er i ordinært arbejde, fleks- eller seniorjob. I den gruppe har hele 57 procent skiftet branche, og 54 procent arbejder i en anden kommune. Ifølge arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand, lektor og forskningsleder på forskningscentret FAOS ved Københavns Universitet, er undersøgelsen et tegn på, at de akutledige er villige til at tænke nyt.»det er jo over halvdelen, der har fundet arbejde i en anden kommune og en anden branche, og man må sige, det er udtryk for en mobilitet, som vil noget,«siger han til Momentum. Undersøgelsen viser også, at 41 procent er gået ned i løn i forhold til deres tidligere arbejde, mens kun 15 procent får mere i løn. Verner Sand Kirk, direktør for A- kassernes Samvirke, ser undersøgelsen som en bekræftelse på, at akutledige er klar til at tænke nyt for at komme i job.»de er mildest talt ikke kræsne, når de skal finde arbejde. En meget stor del skifter branche eller finder job i en anden kommune, end hvor de arbejdede tidligere. En hel del har også valgt at tage et job, selv om det er færre timer, og de går ned i løn i forhold til tidligere job,«siger Verner Sand Kirk til nyhedsbrevet. Sundhedsministeren fik lørdagsslik Sundhedsminister Astrid Krag gjorde sig grundigt upopulær på det årlige Lægemøde. Hun afviste at ændre på den upopulære fireårs-regel, som har afskåret et antal unge læger fra at færdiggøre deres uddannelse til speciallæger. Astrid Krag sagde til forsamlingen, at yngre læger må affinde sig med, at»lægelivet er andet end fredagsslik og flødeskum.«den udtalelse førte til en slikaktion mod ministeren. Via Facebook blev der startet en indsamling af fredagsslik til ministeren så kan hun lære det! Mads Koch Hansen, Lægeforeningens formand, støttede indsamlingen. Foto Ole Ziegler Nyt medlem af Hovedbestyrelsen Bestyrelsessuppleant i Pharmadanmark Privat Signe Johansen, Novo Nordisk, er trådt ind i Pharmadanmarks hovedbestyrelse. Hun afløser Azfar Ali Rehman, som har valgt at trække sig, før hans valgperiode udløber. pharma maj 2013 17
På jobbet Af Lærke Gade Bjerregaard / Foto Colourbox MUS få mere ud af din udviklingssamtale Nogen ser frem til den, mens andre synes, den er spild af tid: Den årlige medarbejderudviklingssamtale, der går under forkortelsen og kælenavnet MUS. Men hvorfor er det en god ide at holde MUS, hvad er en god MUS, og hvad kan man selv gøre for at gøre sin næste MUS bedre? lle A offentligt ansatte skal have en årlig MUS, og det samme skal apoteksansatte farmaceuter ifølge deres overenskomst. Mange private virksomheder særligt de store anvender også årlige MUS som led i deres HR management. Eva Maria Mogensen er chefkonsulent i Statens Center for Kompetenceudvikling og rådgiver både ledere og medarbejdere om afholdelse af MUS. Hun forklarer, at MUS supplerer den daglige dialog ved at tilbyde en ramme af mere tid til at vende forskellige aspekter til fordel for begge parter:»medarbejderen får mulighed for at komme med sine tanker og ønsker og fortælle, hvad han eller hun brænder for i sit arbejdsliv. Lederen får en unik lejlighed til at få overblik over alle medarbejderes tanker, ønsker og ideer til forandringer og kan på baggrund heraf samle op og sætte ind med tiltag,«fortæller Eva Maria Mogensen. Pointen er, at der kommer mere glade, engagerede og produktive medarbejdere ud af, at de beskæftiger sig med det, de er gode til og kan lide. Eller at de i det mindste har en forståelse af, hvorfor tingene er, som de er, hvorfor deres opgave er vigtig, og hvor virksomheden og opgaverne er på vej hen. Derfor er det ifølge hende vigtigt, at lederen anvender MUS strategisk og inkorporerer virksomhedens mål i samtalen, så det ikke blot bliver en trivselssamtale, men bliver sat ind i en større sammenhæng. MUS er først og fremmest en dialog om, hvordan den enkelte medarbejder kan skabe mere værdi for virksomheden og for sig selv, og hvordan lederen kan støtte, så det lykkes. Den gode MUS Den gode MUS kan blive til virkelighed i en situation, hvor begge parter er forberedte, sørger for at lytte til hinanden og respekterer hinandens synspunkter. Eva Maria Mogensen fortæller, at en god MUS foregår i en atmosfære af nærvær og tillid og gør det muligt for medarbejderen at komme med forslag til forbedringer på arbejdspladsen.»det er jo ofte medarbejderen, der ved, hvor skoen trykker, og kan komme med relevante input, og derfor er det godt, hvis ledelsen udviser lydhørhed. MUS er et redskab til både at udvikle arbejdspladsen og den enkelte medarbejder,«forklarer hun. Hun fortæller også, at en god MUS bliver brugt til at kigge fremad og ikke er bagudskuende, og at den indeholder klare aftaler, som der bagefter bliver fulgt op på. Den dårlige MUS Forskning viser, at det er værre at afholde en MUS uden opfølgning end ikke at afholde MUS overhovedet. Så bliver det ikke bare ligegyldigt, men også demotiverende, fordi det føles som spild af tid og medfører uindfriede forventninger og skuffelse. Så opfølgning i form af, at der bliver handlet og evalueret på udviklingen efterfølgende er vigtig. Derudover kan det give en dårlig MUS, hvis samtalen bliver for bagudskuende.»så går al tiden med at forsvare sig og forhandle om, hvorfor det er gået, som det er, og der bliver måske ikke tid til at tale om den fremtidige udvikling,«forklarer Eva Maria Mogensen. 18 pharma maj 2013
Juridisk råd: Læs referatet MUS er en udviklingssamtale og bør være en positiv oplevelse, der har til formål at give dig muligheder for at udvikle dig fremadrettet. Sådan bliver den heldigvis også brugt i langt de fleste tilfælde. Men elementer fra MUS kan misbruges, og derfor er det vigtigt, at du som medarbejder er opmærksom og bl.a. sørger for at læse referatet fra MUS en grundigt igennem. Derudover kan en MUS blive ukonstruktiv, hvis en eller begge parter ikke lytter, men er meget fokuseret på egne ønskede resultater. Også forstyrrelser kan spille en negativ rolle, så det er vigtigt, at der er sat ordentlig tid og lokalitet af til en MUS. Hvordan bliver den bedre? Eva Maria Mogensen fortæller, at der er flere ting, man selv kan gøre for at gøre en MUS bedre. Først og fremmest kan man sørge for at lytte, respektere den anden, være åben og lade være med at gå i forhandlingsmode. Hun anbefaler, at parterne nogle dage inden MUS en bliver afholdt, aftaler en dagsorden for samtalen, så der sker en forventningsafstemning, og begge ved, hvad der skal prioriteres. I praksis anbefaler hun, at begge parter udvælger og udmelder cirka tre punkter, de mener, der skal fokuseres på. Mange virksomheder opererer med faste skemaer, men der mener hun, at man stadig godt kan vælge at fokusere på de væsentligste emner. Tal med kollegaer Før MUS en foreslår Eva Maria Mogensen, at man som medarbejder taler med sine kollegaer. Derved kan man blive mere bevidst om sine styrker og måske også svagheder i en samtale uden den magtrelation, der er mellem leder og medarbejder. Det er særligt en fordel, når der er tale om MUS i en virksomhed, der er meget fokuseret på vurdering.»så kan du som medarbejder føle dig bedre rustet og have konkrete situationer og eksempler med dig til samtalen,«siger hun. Ved at tale med en kollega kan man også få ideer til kurser og andre udviklingsmuligheder. Inden samtalen bør man som medarbejder også gøre sig klart, hvad man ønsker. Eva Maria Mogensen anbefaler, at man ikke kun overvejer, hvad man godt kunne tænke sig, men også hvordan dette vil være en fordel for virksomheden. Johnna Franch er chefkonsulent i Pharmadanmark og fortæller, at man som medarbejder skal være opmærksom på referaterne fra sin MUS. Det er ikke kun lederen, men også medarbejderen, der inden en MUS skal sørge for at læse referatet fra sidste MUS igennem. Du skal som medarbejder holde øje med, om tidligere aftaler om kompetenceløft og kurser er blevet realiseret. Har der tidligere været negativ omtale af dine præstationer, adfærd eller samarbejde i et MUS-referat, og er dette blevet løst, skal du sørge for, at det kommer til at fremgå af samtalen og det nye referat, siger hun. Johnna Franch forklarer, at referatet fra MUS kan blive brugt i tilfælde af afskedigelse, hvor argumentationen for fyringen går på samarbejdsvanskeligheder, eller at medarbejderen ikke lever op til krav og forventninger. Her kan MUS-referater være vigtige vidnesbyrd om, at arbejdsgiveren har givet udtryk for sin utilfredshed tidligere, eller at der modsat kan være tale om usaglig fyring. En leders bemærkning om utilfredshed med medarbejderen i et MUS-referat kan dog ikke stå alene som dokumentation for en fyring. Det kræver desuden en skriftlig advarsel om, at medarbejderen skal rette op på forholdene inden for en fastsat frist samt en tilkendegivelse om, at hvis det ikke sker, vil det få ansættelsesretlige konsekvenser. Det er ifølge Johnna Franch også vigtigt at læse referatet for den nye MUS igennem. Man skal lægge mærke til, om indgåede aftaler fremgår, og se, om der er evt. miskrediterende omtale, der ikke er rimelig. Johnna Franch har bl.a. været ude for et tilfælde, hvor en arbejdsgiver i forbindelse med en MUS havde påtalt en hændelse, der lå flere år tilbage, og også havde skrevet denne i referatet, hvilket medarbejderen ikke oplevede som retfærdigt eller retvisende. Det kan være svært som medarbejder at tage en konfrontation omkring indholdet i et MUS-referat op med chefen, hvis der allerede er kommet kurrer på tråden. Du kan i et sådant tilfælde tage sagen op med tillidsrepræsentanten, hvis der er en sådan på arbejdspladsen. Så kan tillidsrepræsentanten tage konfrontationen og dialogen med arbejdsgiveren om sagen, anbefaler Johnna Franch. pharma maj 2013 19
På jobbet»det er vigtigt, at også virksomheden kan se en fordel i en given udviklings ak ti vitet,«som hun udtrykker det. Kurser og anden udvikling Ønsker til udvikling kan ifølge Eva Maria Mogensen selvfølgelig handle om kurser, men også om meget andet.»det kan være nye opgaver, opgaver på tværs af afdelinger eller samarbejde med nye personer, fx kollegaer eller eksterne samarbejdspartnere. Samarbejde i nye relationer er ofte er noget af dét, der giver mest kompetenceudvikling,«fastslår hun. Hun fortæller, at vi alle som mennesker har forskellige zoner at befinde os i. Der er comfortzonen, hvor vi føler os på sikker grund og ved lige, hvad vi skal gøre, udviklingszonen eller strækzonen, hvor vi har en formodning om, at vi kan, men ikke er sikre, og så alarmzonen, hvor vi er på dybt vand og ikke ved, hvordan vi skal takle situationen.»for at få udvikling og lære noget, er det vigtigt at komme ind i udviklingszonen, hvor man strækker sine kompetencer. Nogen vil meget gerne selv dertil, mens andre skal skubbes lidt. En MUS kan bruges til, at medarbejder og leder sammen finder ud af, hvad der er medarbejderens udviklingszone, og hvordan han eller hun kommer derhen,«siger hun. Opfølgning Som nævnt er opfølgning ifølge Eva Maria Mogensen helt centralt for, at en MUS bliver god. Hun anbefaler, at parterne sidst i samtalen afklarer, hvad der skal ske, og hvem der skal gøre hvad. Hvis der fx er blevet bevilliget et kursus, kan medarbejderen så selv kan gå videre med at finde det. Det er også vigtigt afslutningsvis at afstemme, hvad der er blevet sagt i fortrolighed, og hvad der godt kan siges videre eller anvendes ved andre lejligheder. Når aftalerne så skal føres ud i livet, skal man ikke som medarbejder være bange for at presse på.»det er et fælles ansvar, at der kommer noget ud af en MUS. Man kan ikke som medarbejder læne sig tilbage og vente på, at lederen handler, men man må selv tage initiativ og følge op,«siger hun. Mange steder skrives der efter MUS en et referat, en handlingsplan eller kort udviklingskonklusion. Nogle steder bliver det brugt, at medarbejderen selv skriver referatet eller udarbejder udviklingsplanen, som lederen bagefter godkender. Den model, mener Eva Maria Mogensen, er god, og hun foreslår, at man selv kan tilbyde at skrive referatet eller konklusionen, hvis det ikke er kutyme.»så får du som medarbejder sammen med lederen mulighed for at få indflydelse på konklusion og formulering. Hvis det er lederen, der har formuleret konklusionen, kan det være sværere at bede lederen lave den om bagefter,«siger hun. Løn og MUS På mange arbejdspladser adskiller man MUS og lønsamtale. Har man som medarbejder et ønske om at stige i løn, kan man dog ifølge Eva Maria Mogensen godt benytte lejligheden til at fortælle, at man synes, man har gjort det så og så godt og vil blive glad for belønning for dette. Man skal dog ikke forvente eller lægge op til en regulær forhandling, blot fremkomme med sine forventninger, som så kan ligge over til en senere lønforhandling eller -fordeling. Fremgangsmåden kan også være god på offentlige arbejdspladser, hvor lønnen ofte forhandles af en tillidsrepræsentant og ikke direkte mellem leder og medarbejder. 1 2 5 gode råd til medarbejderen inden MUS Forbered dig. Tænk over, hvad du gerne vil have ud af samtalen, fx nye opgaver eller at lære noget nyt. Se også på, hvor virksomheden er på vej hen. Er der mål, du kan hjælpe virksomheden med at nå og derved styrke din argumentation? Kig fremad. Brug ikke tid på at forklare fortiden. Tag udgangspunkt i de opgaver, du kan lide og selv synes, du er god til. Lyt og stil spørgsmål til, hvordan lederen ser din rolle og opgaver fremover. Argumenter fremad, og tag virksomhedens behov med i din argumentation for, hvilke opgaver og kompetencer du skal have fremover. Kom med forslag. Har du gode forslag til, hvor dan arbejdet kan gøres anderledes eller bedre, så kom med dem. Det viser, at du tager ansvar og ved, hvor virksomheden er på vej hen, og hvad der kræves for at nå det. Aftal en dagsorden før samtalen. Meld ud, hvad du ønsker at tale om, og sørg for at få at vide, hvad din leders ønsker til samtalen er, så I har de rette forventninger og bedre kan forberede jer. Tal med dine kolleger inden. Du kan få mange gode idéer til efteruddannelse, og dine kolleger kan samtidig være med til at pege dine stærke sider ud inden samtalen med lederen. 3 4 5 Kilde: Eva Maria Mogensen 20 pharma maj 2013