Gruppe N Psykofarmaka



Relaterede dokumenter
Fordele - ulemper. Psykofarmaka. Gruppe N Psykofarmaka. Marts 2014 Vibeke Rønnebech. Midler mod psykoser (antipsykotika)

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011

Velkommen. Program Centralnervesystemet gruppe N Psykofarmika Behandling af psykiske lidelser

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015

Psykofarmaka. Tina Hoff Duedahl Farmaceut, phd Psykiatriens Medicinrådgivning Tommerup 03.april 2019

Repertoire og præanalytiske forhold - medikamentanalyser og gentests

Repertoire og præanalytiske forhold - medikamentanalyser og gentests

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Repertoire og præanalytiske forhold - medikamentanalyser og gentests

Udtrapning af benzodiazepiner. Birgit Signora Toft

Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler

Antipsykotika midler mod psykoser

Oversigt over tilskudsstatus per 2. marts 2015 for al antipsykotisk medicin

Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

- forbruget af sove- og angstdæmpende lægemidler falder nu kraftigt

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Epilepsi, 1

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d

N05 Psykoleptika. N03 Antiepileptika. N05B Anxiolytika. N03A Antiepileptika. N05A Antipsykotika. N05BB Diphenylmethanderivater

antipsykotika Temanummer Noget om psykofarmaka Virkning Antipsykotika August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær. Vanedannende medicin skal tages med omtanke

Markant fald i forbruget af sove- og angstdæmpende medicin

Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den

VELKOMMEN. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmeplejen. Dag 3.

Når det gør ondt indeni

Medicinafhængighed. Information og rådgivning. Sove- og nervemedicin

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d

Repertoire og præanalytiske forhold - medikamentanalyser og gentests

Bipolar affektiv lidelse

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

VELKOMMEN. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmeplejen. Dag 3.

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

escitalopram, fluvoxamin Tricykliske antidepressiva: imipramin Fra den 5. marts 2012 kan patienten kun få tilskud til disse lægemidler,

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital

Kolding Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

John Teilmann Larsen Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Formand for Lægemiddelkomitéen for psykiatri Telepsykiatrisk Center.

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

Fra stress til PTSD Hvad sker der i hjernen? Jes Gerlach

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m.

Dobbeltdiagnoser. Henrik Rindom Overlæge i Stofrådgivningen Type2dialog Transport og Byggestyrelsen Afrusning af smertepatienter

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

Michael Schmidt Ledende overlæge. Vordingborg

EN GOD NATS MICHAEL R. DANIELSEN CHEFPSYKOLOG PSYKIATRIFONDEN MAIL:

Pårørende rende seminar 2013 Aulum

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION

Du kan bruge Flunipam til kortvarig behandling af søvnløshed, når søvnløsheden er alvorlig eller invaliderende og giver dig udtalte problemer.

Velkommen. Medvirken ved lægemiddelbrug i Omsorgsarbejdet. Dag 3

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)

Tjek på beboerens medicin

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient:

14-Jan-09. Anvendelse af AP I Praksis. Anvendelse af AP I Praksis. Antipsykotika Indikationer. Spørgsmål om Antipsykotika

EN GOD NATS HVAD, HVORFOR OG HVORDAN MICHAEL R. DANIELSEN CHEFPSYKOLOG PSYKIATRIFONDEN MAIL:

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Særlige bivirkninger hos ældre. Maija Bruun Haastrup Afdelingslæge Klinisk farmakologi OUH & Psykiatriens Medicinrådgivning

Antidepressiva midler mod depression

September Mona Henningsen Hanne Kousgaard

Dolol Retard. 2. Virkning

Her er pillerne, der gør dig tyk

Beskrivelse Ancozan Comp 50/12,5mg lysegul rund tablet 52 Ja Aktiv Aricept tabl.5mg Hvid rund tablet.mrk.aricept5 81 Ja Aktiv

Sådan virker antidepressiv medicin

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september PsykInfo Midt

En god nats søvn. Hvad, hvorfor og hvordan

Dobbeltdiagnoser. Henrik Rindom Overlæge i Stofrådgivningen. Transport og Byggestyrelsen Afrusning af smertepatienter

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov

Brug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Frisium 10 mg tabletter Clobazam

Gruppe C Hjerte og kredsløb

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

9 Trafikfarlig medicin (H3)

Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017

Epilepsi, angst og depression

Guide: Sådan får du den bedste søvn

overvej seponering/behandlingsvarighed

Bipolar lidelse. Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Forskningsenheden Ålborg Universitetshospital

Angstforeningen MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende

At holde balancen - med bipolar lidelse. Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1.

Delir, droger m.v. BPSD. Frederikshavn d

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

DEMENS, DEPRESSION OG

Transkript:

Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N Psykofarmaka samt demensmidler Skizofreni og lignende sygdomme Fundamentale og karakteristiske ændringer af tænkning og opfattelse, og med et unormalt reaktionsmønster på dette Ukorrigerbare fejlagtige slutninger om den ydre verden Disse tillægges absolut sandhedsværdi af patienten Skizofreni Produktive symptomer: Hallucinationer: hører stemmer (ofte fjendtlige og truende), ser syner, har ejendommelige fysiske oplevelser, tror maden er forgiftet Vrangforestillinger: at man er statsminister Tankeforstyrrelser: ingen logisk rækkefølge, blokering, tror andre kan høre eller stjæle tankerne 1

Negative symptomer: Apati, følelsesmæssig forfladigelse Isolerer sig, autistisk Forsømmer sig selv Kognetive forstyrrelser: nedsat opmærksomhed, hukommelse og evne til at planlægge Behandling: Antipsykotisk behandling reducerer symptomerne, afkorter sygdomstiden ved en episode med forværring af en skizofren tilstand, bedrer muligheden for anden behandling (psykoterapi, social rehabilitering mv.) samt forhindrer psykotiske tilbagefald. Behandlingen er symptomatisk ( dæmper kun symptomerne) og symptomerne vender i reglen tilbage, hvis behandlingen ophører, evt. først efter flere måneder. Behandling: Antipsykotisk medicin: De ældre (typiske antipsykotika) er især virksomme på de produktive symptomer De nyere (atypiske antipsykotika) er også virksomme overfor de negative symptomer Samtaleterapi: Forsøge at øge selvværdsfølelse, selvforståelse, give øget initiativ. Har ringe effekt på de produktive symptomer Sociale foranstaltninger, rehabilitering: Væresteder, undervisning, fritid, boligforhold Fysisk aktivitet - ernæring 2

Fysisk aktivitet? Mennesker med psykiske lidelser er i gennemsnit i dårligere fysisk form end den øvrige befolkning. Dette skyldes sandsynligvis fysisk inaktivitet Fysisk inaktivitet medfører sandsynligvis øget risiko for udvikling af depression For den mentalt sunde motionist vil regelmæssig fysisk træning medføre øget velvære, mere energi og bedre søvn Ved lette til moderate former for depression er der en vis dokumentation for effekten af fysisk aktivitet, som derfor kan supplere eller erstatte anden behandling Ved paniklidelse, generaliseret angstlidelse, skizofreni, kroniske smertetilstande, somatiseringslidelse og alkoholafhængighed/misbrug foreligger tillige en vis dokumentation af behandlingseffekt Forskellige former for fysisk aktivitet har ligeværdig psykologisk effekt Sundhedsstyrelsens retningslinjer Før start på behandling med antipsykotiske lægemidler skal der foreligge viden om patientens blodtryk, blodsukker og kolesteroltal. Patienten skal vejes, måles, have udregnet BMI og evt. have undersøgt hjertet. Behandling bør kun ske på en klar og entydig indikation ( begrundelse/årsag) Lægemidlerne bør kun ordineres efter personlig kontakt mellem læge og patient. 3

Der er kun sjældent faglige begrundelser for at behandle med flere antipsykotiske lægemidler samtidigt. Det kan ikke anbefales at behandle med både antipsykotiske lægemidler og sove- og nervemedicin samtidigt. Antipsykotiske lægemidler fra gruppen 2.generationsmidler bør som hovedregel anvendes til nye patienter og til ældre Ved udskrivelse af sygehus Overlægen har ansvaret for at der udarbejdes en udskrivningsaftale, der indgås mellem patienten, lægen samt øvrige relevante parter eks. distriktspsykiatri, praktiserende læge, sociale myndigheder mv. Hvis patienten ikke vil medvirke til en udskrivningsaftale er det overlægens ansvar at der udarbejdes en koordineringsplan mellem sygehus, praktiserende læge og relevante myndigheder. Mani & depression affektive lidelser, Bipolar lidelse Symptomer: Mani: opstemthed, aggression, irritabilitet. Sover mindre, overaktiv, men ukoncentreret og rastløs Depression: tilbagetrukket, dyb håbløshed, søvnbesvær, alle funktioner i kroppen er nedsat Behandling Medicin: Mani: Antipsykotiske midler / litium Depression: Antidepressive midler / litium Samtaleterapi og rehabilitering Elektroshock-behandling 4

Depressioner Ved depressioner lider patienten af sænket stemningsleje, reduceret energi og aktivitetsniveau Evnen til at glæde sig, føle interesse og koncentration er nedsat, og en udtalt trætbarhed og træthed er almindelig selv efter den mindste anstrengelse Almindeligvis er søvnen forstyrret, og appetitten reduceret Selvfølelsen og selvtilliden er svækket, og selv i de milde former er forestillinger om skyld og værdiløshed ofte til stede Det forsænkede stemningsleje forandrer sig ikke fra dag til dag, varierer ikke med omstændighederne og kan ledsages af tab af interesse og lystfølelse, opvågning om morgenen flere timer tidligere end vanligt, depression som er værst om morgenen, udtalt psykomotorisk hæmning, indre uro, appetitløshed, vægttab og tab af libido Manier Stemningslejet er hævet så det ikke harmonerer med patientens situation. Det kan variere fra bekymringsløs jovialitet til næsten ukontrollerbar opstemthed Opstemtheden ledsages af øget energi, som fører til overaktivitet, talepres og nedsat søvnbehov Opmærksomheden kan ikke fastholdes, og personen lader sig let distrahere Selvfølelsen er ofte øget, med grandiositet og overdreven selvtillid Tab af normale sociale hæmninger kan føre til adfærd som er letsindig, dumdristig eller upassende og atypisk for personen Vrangforestillinger (almindeligvis storhedsforestillinger (megalomani)) eller hallucinationer (almindeligvis stemmer, som taler direkte til patienten) er til stede, eller stemningslejet er så hævet, den overdrevne motoriske aktivitet og tankeflugt er så ekstrem, at personen er uforståelig eller utilgængelig for vanlig kommunikation Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler Generaliseret angst, panikangst og angsttilstande behandles primært med antidepressive lægemidler Psykiatriske tilstande, der behandles med benzodiazepiner, og hvor behandlingen er påbegyndt i psykiatrisk regi, skal fortsætte som specialistbehandling og ikke overgå til fortsat behandling i almen praksis. 5

Til personer, der har udviklet fysisk afhængighed efter længere tids brug af benzodiazepiner, skal der iværksættes nedtrapning. Døgndosis reduceres med 10 20 % med 1 2 ugers interval Psykofarmaka Midler mod psykoser (antipsykotika) Midler mod depression (antidepressiva) Stemningsstabiliserende - Litium Angstdæmpende / beroligende (anxiolytika) Sovemidler (hypnotika) Fordele - ulemper 6

Midler mod psykoser (antipsykotika) 1. Generations præparater (typiske): Lavdosis: Fluanxol, Serenase, Orap Middeldosis: Cisordinol / Clopixol, Trilafon, Stemetil, Neulactil Højdosis: Truxal, Nozinan, Buronil, Dipiperon 2. Generations præparater (atypiske): Dopamin-receptor selektive: (Dogmatil), Solian, Amisulprid Mellemgruppe: Risperdal, Invega, Zeldox / Geodon, Serdolect Receptor-uspecifikke: Leponex, Zyprexa, Seroquel / Alzen 3. Generations præparater (atypiske): Partiel dopamin-agonist: Abilify Midler mod psykoser - depotformer Handelsnavn 1. Generation 2. Generation Intervaller (Cisordinol Acutard) x 2 dage Cisordinol Depot / Clopixol Depot x 14 dage Trilafon Dekanoat x 14 dage Serenase Dekanoat x 14 dage Fluanxol Depot x 14 dage Xeplion x 14 dage Rispolept Consta x 14 dage Zypadhera x 14 dage Indikation & virkning Indikation: Skizofreni, psykose tilstande, mani, delirium Virkning: Antipsykotisk, til negative & produktive symptomer Beroligende og sløvende Bør ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning om behandling af demens ikke bruges til demente. 7

Bivirkninger Motoriske (ekstrapyramidale) Parkinson-symptomer, tardive dyskinesier (BLM-syndrom), akut dystoni, akatisi Hormonelle - prolaktinstigning Mælkeproduktion, brystspænding, menstruationsforstyrrelser, seksuel dysfunktion, nedsat kønshormoner & fertilitet Autonome (fra selvstyrende nervesystem) Mundtørhed, øget mundvand, forstoppelse, vandladningsbesvær, svimmelhed, træthed, puls, sveden, kvalme, hovedpine... Metabolisk syndrom (vægtøgning & diabetes) Psykiske Sløvhed, følelses-fladhed, inaktivitet, dæmpede sanser Bivirkninger - 1. generation Motorisk Prolaktin Autonome Vægt Berolige Orap ++ ++(+) + + (+) Fluanxol ++ ++(+) + + + Serenase +++ +++ + + + Trilafon ++ ++ +(+) +(+) ++ Cisordinol ++ ++ ++ +(+) ++ Buronil + ++ + +(+) ++(+) Truxal + ++ ++ +(+) ++(+) Nozinan + ++ +++ ++ +++ Bivirkninger - 2. generation Motorisk Prolaktin Autonome Vægt Berolige Dogmatil +(+) +++ (+) + + Solian +(+) ++(+) (+) + + Risperdal +(+) ++(+) +(+) +(+) + Invega +(+) ++ +(+) +(+) + Serdolect (+) + ++ + (+) Zeldox +(+) + + (+) +(+) Zyprexa + + +(+) +++ ++ Seroquel (+) + +(+) ++ Leponex +++ +++ +++ Abilify (+) + + + 8

Bivirknings - medicin Antiparkinson-midler Lysantin, Akineton, Kemadrin Indikation: Medikamentel fremkaldt parkinsonisme Har kort halveringstid! Bivirkninger: Mundtørhed, svimmelhed, forstoppelse, akkomodationsbesvær Midler mod depression (antidepressiva) Tricykliske antidepressiva (TCA): Saroten / Amitriptylin, Noritren, Anafranil, Imipramin, Sinquan Selektiv serotonin genoptags-hæmmere (SSRI): Citalopram / Cipramil / Seropram - Cipralex / Seroplex / Esertia Fontex / Fluoxtin / Flutin - Fevarin - Sertralin / Zoloft Seroxat Noradrenalin & specifik serotonin-antidepressiva (NaSSA): Remeron, Mirtin, Combar, Tolvon, Tolmin Vibeke Rønnebech - København marts 2012 Indikationer: Moderat til svær depression, atypisk depression, TCA: Neurologiske, kroniske smerter SSRI: panikangst, social fobi, OCD, posttraumatisk stress, spiseforstyrrelser NASSA: ikke andre kendte Virkninger: Stemningsløftende (efter 3-4 uger) Psykomotorik, reducerer apati (efter 2-4 dage) Angstdæmpende, evt. sløvende OBS: selvmordsrisiko!! Bivirkninger: Mundtørhed, forstoppelse, konfusion, synsforstyrrelser, puls, blodtryk, sløvhed, vandladningsbesvær, vægtøgning. Lidt færre bivirkninger ved SSRI og NASSA end ved TCA men også en smule mindre effektfuldt. 9

Seponerings-syndrom Kan optræde: fra dage op til 3 uger efter ophørt behandling Tricykliske antidepressiva (TCA): Symptomer: Kvalme, opkast, diarré, angst, uro, søvnforstyrrelser, bevægeforstyrrelser Selektiv serotonin genoptags-hæmmere (SSRI): Symptomer: Influenza-lignende, angst, depression, selvmordstanker, impulsadfærd, koncentrationsbesvær Litiumsalte - stemningsstabiliserende Litiumkarbonat, Litarex (depot) Indikation: bipolare affektive lidelser Terapeutisk ved mani, profylaktisk ved mani & depression (Unipolar affektiv lidelse: som tillægsbehandling) Virkningsmekanisme: ej klarlagt Bivirkninger: Kvalme, rysten, hyppig vandladning, tørst, diarré, øget vægt, lavt stofskifte, psoriasisudbrud. Interaktioner: Vanddrivende, blodtrykssænkende & NSAID hæmmer udskillelse Andre stemningsstabiliserende Antiepileptika: Virker sløvende/beroligende Carbamazepin: Karbamazepin, Tegretol, Trimonil R. Oxcarbazepin: Trileptal, Apydan Valproat: Delepsine, Deprakine, Orfiril Lamotrigin: Lamictal 10

Angstdæmpende Benzodiazepiner Antidepressiva (SSRI & SNRI) Azapironer (Buspiron) (Svag angstdæmpende virkning, indsætter efter 2-4 uger, ikke vanedannende, egnet til langtidsbehandling) Antipsykotika (i lav dosis) Antihistaminer (Atarax, især hvis der i øvrigt er allergi, meget mavesyre eller kvalme) Antiepileptika (især Lyrica) Betablokkere (især ved kropslige angst-symptomer som høj puls & rysten, situationsnervøsitet & social fobi) Benzodiazepiner-har forskellige halveringstider! Diazepam: Stesolid, Hexalid, Apozepam Oxazepam: Alopam, Oxapax, Oxabenz Nitrazepam: Apodorm, Pacisyn Alprazolam: Tafil, Alprox Midazolam: Dormicum Bromazepam: Lexotan, Broman Chlordiazepoxid: Risolid, Klopoxid Flunitrazepam: Flunipam Clonazepam: Rivotril Clobazam: Frisium Triazolam: Halcion Benzodiazepiner Virkninger: Angstdæmpende (anxiolytisk) Søvnfremkaldende (hypnotisk) Mod kramper (antiepileptisk) Muskelafslappende Bivirkninger: Afhængighed (fysisk, psykisk), tilvænning, døsighed konfusion, koncentrationsbesvær, apati, svimmelhed. 11

Søvnen Vi sover ⅓ af livet!! Voksnes behov: 6-10 timer 3 hovedfaser: Overfladisk søvn Dyb søvn Rekreation, fysisk genopbyggelse ( blodtryk & puls - fedt & blodsukker - væksthormon) Drømmesøvn (REM-søvn) Betydning for kreativitet & hukommelse Søvnregulation Det indre ur i hjernen regulerer signalstoffers vekslende aktivitet over døgnet: Dopamin, serotonin, noradrenalin (aktiverende stoffer) falder om aftenen GABA (dæmpende stof) stiger om aftenen Melatonin ( mørkehormonet ) er højt om aftenen & lavt om dagen Kortisol (stresshormon eller vækkehormon ) er højt om morgenen & lavt om aftenen Sovemidler (hypnotika) Benzodiazepiner Benzodiazepin-lignende: Imovane / Imozob, Stilnoct / Zonoct (Bindes til andre proteiner på receptorer end benzodiazepiner) Virkning: Forkorter indsovningstid, nedsætter antallet af opvågninger & øger samlet søvntid. Nedsætter dyb søvn & drømmesøvn! Bivirkninger: (Mest udtalte for benzodiazepiner) Kvalme, opkast, diarré, døsighed, svimmelhed, konfusion, hang over, smagsforstyrrelser, mundtørhed. 12

Markedsførte sovemidler Handelsnavn Indholdsstof Halveringstid (t.) Benzodiazepiner: Generisk navn Halveringstid Nitrazepam, Apodorm, Pacisyn Nitrazepam 24-40 Flunipam Flunitrazepam 20-30 Pronoctan Lormetazetam 10-14 Midazolam, Dormicum Midazolam 1,5-6,5 Halcion Triazolam 2-4 Benzodiazepin-lignende: Imovane, Imozop, Imoclone Zopiclon 5-7 Stilnoct, Zonoct, Nimadorm Zolpidem 2-3 Søvn-regulerende hormon Circadin Virkningmekanisme: Virker som det naturligt forekommende hormon melatonin Udskillelse af det naturlige melatonin: Styres af det indre ur & dagslys via øjets nethinde Reduceres med alderen, hvorfor virkningen af Circadin kun har kunnet påvises hos personer over 55 år Indikation: Kortvarigt mod søvnløshed & dårlig søvnkvalitet hos personer over 55 år Bivirkninger: sjældent, evt. døsighed, kraftesløshed Gode råd til at sove godt Behageligt sovemiljø, 18 C - 19 C Respekter dit indre ur - fast sovetid Fysisk aktivitet 30 min. dagligt Slap af 1 time før sovetid Godt måltid sidst på dagen, men ikke sent om aftenen Undgå stimulerende drikke (kaffe, the, kakao, cola) Alkohol kan bidrage til indsovning, men fører til hyppige opvågninger & urolig søvn Undgå skiftende arbejdstider, der giver gennemsovningsproblemer!! HUSK søvnbehovet aftager med alderen Sovemidler reserveres til specielle situationer 13

Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Midler mod demens 2 grupper: Til let til middelsvær demens: Aricept = Memac Exelon = Prometax Reminyl Til svær demens: Ebixa Der er ikke tydelige forskelle mellem præparaternes effekt Der er dokumentation for at de forsinker demensudviklingen i ca. 6 mdr muligvis mere Er ikke tilskudsberettigede efter almindelige tilskudsregler. Speciallæge kan søge enkelttilskud der gives i 15. mdr, og evt. kan forlænges 14

Pris pr. tablet før tilskud: 20 120 kr. pr. stk. Bivirkninger: Oftest gastroentestinale: Kvalme, opkastning, diarre kan ofte undgås ved langsom dosisøgning 10 % af pt. Får uacceptabelt mange bivirkninger Vibeke Rønnebech - København marts 2012 Sundhedsstyrelsen anbefaler: Før skema over placering af medicinske plastre Der er mange utilsigtede hændelser med plastre! 15