Antipsykotika midler mod psykoser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Antipsykotika midler mod psykoser"

Transkript

1 GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 11

2 Dette materiale er baggrund for facilitators oplæg om antipsykotika. Det skal ikke bruges direkte, men er udgangspunkt for oplægget, som gennemføres som en del af rundbordssamtalen i sessionen. Sproget er ikke tilpasset ikke-lægemiddelkyndige, hvilket der skal tages højde for. Materialet er disponeret efter spørgsmålene i oplægget til sessionen. Spørgsmålene går igen i deltagerarkene. Der er et deltagerark til antipsykotika og et generelt deltagerark. Grunden til, at der er udarbejdet et generelt ark er, at svarene på disse spørgsmål generelt er de samme for alle lægemiddelgrupper. De generelle spørgsmål kan tages som opsamling på en eller flere lægemiddelgrupper, eller de kan tages undervejs i sessionen, afhængig af deltagernes interesser og konkrete spørgsmål. Deltagerarkene er bygget op, så deltagerne kan notere på dem undervejs. Bagest i dette materiale et en oversigt over lægemidler og henvisning til relevante kilder. Disposition Hvad bruges medicinen til? Hvilken virkning skal jeg forvente? Bivirkninger Hvad sker der, hvis jeg tager mere medicin end ordineret? Brug af anden medicin samtidig Praktiske råd Generelle forhold Hvad bruges medicinen til? Dette afsnit kan - ud over at fungere som baggrund - sammen med oversigten over lægemidler til sidst i dokumentet bl.a. bruges til at strukturere opdeling af deltagernes medicin, hvis man vælger at spørge til, hvilke slags medicin, de tager. Antipsykotika anvendes især i behandlingen af psykotiske tilstande, fx skizofreni, som er kendetegnet ved symptomer som vrangforestillinger, hallucinationer og tankeforstyrrelser. Tidligere anvendtes udtrykket neuroleptika, da alle tidligere anvendte antipsykotika (1. generation) fremkaldte neurologiske bivirkninger. Antipsykotika af 2. generation har relativt få neurologiske bivirkninger. Neurologiske bivirkninger kaldes nu ekstrapyramidale bivirkninger (EPS) og dækker bevægeforstyrrelser som fx parkinsonisme (langsomme bevægelser, stivhed, rysten) og ufrivillige bevægelser (uddybes under bivirkninger). EPS kan også blot betegnes bivirkninger på bevægeapparatet. Antipsykotika inddeles i 1. generations og 2. generations antipsykotika (tidligere blev de kaldt typiske og atypiske antipsykotika). Inddelingen er baseret på graden af ekstrapyramidale bivirkninger (EPS). 2. generations antipsykotika fremkalder færre ekstrapyramidale bivirkninger (EPS) end 1. generations. Ud over færre EPS har 2. generations antipsykotika endvidere en lidt bedre effekt på negative symptomer ved skizofreni som fx indadvendthed, tendens til isolation, fåmælthed og depression. Flere af præparaterne kan til gengæld fremkalde det metaboliske syndrom (type 2 diabetes), især vægtøgning. Til 2. generations antipsykotika hører ud over de nævnte her også lægemiddelstofferne sertindol (Serdolect) og ziprasidon (fx Zeldox). Medicinpædagogik og psykoedukation 2 11

3 Al antipsykotisk behandling er symptomatisk, dvs. symptomer ophæves/dæmpes, men årsagerne til sygdommene helbredes ikke. Ved kroniske psykoser betyder dette, at symptomerne i reglen vender tilbage efter behandlingens ophør, evt. først efter flere måneder. Antipsykotisk behandling er ikke i stand til at helbrede en kronisk sindslidelse, men kan forkorte en skizofren episode, reducere symptomerne ved egentlig skizofreni, afbryde et manisk forløb mv. samt bedre muligheden for anden behandling som psykoterapi og social rehabilitering samt forhindre psykotiske tilbagefald. Psykotiske lidelser Antipsykotika anvendes primært ved behandling af psykotiske tilstande (fx skizofreni), som er kendetegnet ved symptomer som vrangforestillinger, hallucinationer og usammenhængende tankegang. Ved svær mani vil det ofte indledningsvis være indiceret at behandle med antipsykotika, hvis der er særlig risiko ved manglende samarbejdsvilje fra patienten. Demens Anvendelse af antipsykotika til demente ældre med psykotiske symptomer udgør en særlig problemstilling. Her er det specielt vigtigt, at mulige udløsende somatiske årsager, fx smerter og infektioner, er behandlet. Desuden er det vigtigt, at patienterne ikke er dehydrerede og er i rolige og trygge rammer. Antipsykotika har ingen sikker effekt på adfærdsforstyrrelser ved demens og skal derfor reserveres egentlige psykotiske tilstande, svær aggression og agitation hos demente patienter, og generelt kun bruges i kortere perioder. Mere end halv dosis eller mindre i forhold til voksenområdet er sjældent indiceret. Ældre tåler kun mindre doser. Nervøse og stressrelaterede tilstande Antipsykotika har en alment beroligende virkning, som indtræder umiddelbart efter, at behandlingen påbegyndes. I modsætning til ved behandling med beroligende midler som benzodiazepiner, fx Stesolid, Lexotan, udvikler patienten sjældent tilvænning og afhængighed af antipsykotika. Antipsykotika i lave doser anvendes derfor ved nervøse og stressrelaterede tilstande, hvor der foreligger risiko for misbrug af benzodiazepiner. Smertebehandling - supplement Antipsykotika kan i lav dosering anvendes til behandling af kvalme udløst af opioider. Hvilken virkning skal jeg forvente? Antipsykotika dæmper psykotiske symptomer dæmper følelser og sanser dæmper angst, uro og agitation sederer, sløver (i meget varierende grad) dæmper ufrivillige bevægelser (dyskinesier) modvirker kvalme og opkastninger Antipsykotika fremkalder en specifik dæmpning, som først og fremmest dæmper psykotiske symptomer som hallucinationer, vrangforestillinger og tankeforstyrrelser. Desuden betyder den specifikke dæmpning, at patienten bliver mindre følsom for ydre stresspåvirkninger og indre ubehagelige impulser uden nødvendigvis at blive sløvet. Det vil sige, at det også dæmper angst, uro og agitation (heftig uro, rastløshed). Det bedrer evnen til at omgås andre, evnen til at kommunikere, være aktiv og fungere i social sammenhæng. Samtidig vil der ofte indtræde en dæmpning af følelser, initiativ og spontan aktivitet. Graden af antipsykotisk effekt er meget varierende fra patient til patient, fra total fjernelse af positive symptomer som hallucinationer og vrangforestillinger til minimal eller ingen terapeutisk effekt. Ca. 20 % af de skizofrene patienter har ingen eller næsten ingen effekt af behandling med 1. gene- Medicinpædagogik og psykoedukation 3 11

4 rations antipsykotika. Clozapin, et 2. generations antipsykotikum, kan i mange tilfælde (mindst 30 %) have effekt hos denne patientgruppe. Den antipsykotiske effekt indtræder i reglen meget hurtigt i løbet af de første dage, men undertiden først efter adskillige uger til måneder. Maksimal antipsykotisk effekt indtræder først efter uger til måneder. Antipsykotika har også en større eller mindre sløvende effekt (uspecifik), som indtræder med det samme, men aftager i løbet af de første 4 ugers behandling (tolerans) og ophører straks ved seponering. Antipsykotika virker desuden dæmpende på ufrivillige bevægelser (dyskinesier). Antipsykotika har også en kvalmestillende effekt (antiemetisk effekt), da dopamins virkning på brækcentret i den forlængede marv også blokeres. En overvejende del af de skizofrene patienter har brug for livslang antipsykotisk behandling. Ved udtrapning af antipsykotisk medicinering efter længerevarende behandling, bør dette ske langsomt (fx 20 % dosisreduktion hvert halve år), samtidig med at patienten observeres for begyndende tegn på forværring af tilstanden (fx angst og søvnproblemer). Her er det valgt at medtage en illustration. Afsnittet er ment som baggrund, men figuren kan tages frem og vises ved behov. Medicinpædagogik og psykoedukation 4 11

5 Figuren viser den spalte, der er mellem to nerveceller, kaldet en synapse eller synapsespalte. De små elektriske strømme, der skal fragtes fra den ene nervecelle til den næste nervecelle, skal over synapsespalten. Dette gøres ved hjælp af neurotransmittere. Transmitterstoffet, som især er interessant ved behandling med antipsykotika, er dopamin, men serotonin, acetylcholin, noradrenalin og histamin har også betydning. Dopamin er dét transmitterstof, som ved lidelsen skizofreni findes i for stor koncentration i hjernen. Man kan på figuren følge dannelsen af transmitterstof ud fra aminosyrer, og hvad der efterfølgende sker med transmitterstoffet. Den mængde transmitterstof, der skal frigives ved en impulsoverførsel, indbygges i en vesikel. Idet en impuls når enden af en nervecelle, frigøres transmitterstoffet fra vesiklen og har herefter mulighed for at sætte sig på modtagerorganets receptorer (markeret med 1-tal på tegningen). Dette udløser en fysiologisk effekt. En betingelse for at et stof kan fungere som transmitter er, at det hurtigt fjernes fra receptorerne, når det har udøvet sin virkning. Fjernelsen af transmitteren sker hovedsagligt ved tilbagetransport ind i den nervecelle, som transmitteren kom fra. Dette sker ved hjælp af en aminpumpe. Herefter kan transmitteren genbruges. Ved brug af antipsykotika er det netop modtageorganets receptorer, der er interessante. Antipsykotika blokerer modtageorganets receptorer, så transmitterstoffet dopamin ikke kan komme til at overføre impulser. Det er især blokeringen af dopamin, som har betydning for den terapeutiske effekt. Blokeringen af de øvrige transmitterstoffer som serotonin, acetylcholin, noradrenalin og histamin har betydning for bivirkninger. Desuden giver blokeringen af dopamin også bivirkninger. Bivirkninger Ekstrapyramidale bivirkninger (EPS) bivirkninger på bevægeapparatet Psykiske bivirkninger Autonome bivirkninger Hormonforandringer Appetit- og vægtøgning Hud- og øjenreaktioner Leverpåvirkning Antipsykotika kan give mange forskellige bivirkninger alt efter, hvilke receptorer i nervesystemet præparatet blokerer. Det er i flere undersøgelser vist, at antipsykotika, både ved korttids- og langtidsbehandling, medfører en øget dødelighed. Ekstrapyramidale bivirkninger (EPS) skyldes en blokering af dopaminreceptorer, mens de autonome bivirkninger skyldes blokering af acetylcholin- og noradrenalin-receptorer. EPS bivirkninger på bevægeapparatet Parkinsonisme Ufrivillige muskelbevægelser Ejendommelige bevægelser Ekstrapyramidale bivirkninger (EPS) fremkaldes især af 1. generations lavdosis-antipsykotika. Det er motoriske bivirkninger, der kan ses i form af parkinsonisme, ufrivillige muskelbevægelser (tardiv dyskinesi) og ejendommelige bevægelser (akut dystoni). De ekstrapyramidale bivirkninger skal helst undgås, da de kan blive permanente (irreversible) og svært invaliderende. Den bedste forebyggelse opnås ved at være tilbageholdende med brug af disse midler, og hvis de anvendes, da undgå store doser og lang behandlingsvarighed. Medicinpædagogik og psykoedukation 5 11

6 Parkinsonisme Symptomerne er langsomme bevægelser, stivnede ansigtstræk, nedsat armsving, små skridt, rysten, muskelstivhed og savlen. Parkinsonisme opstår som regel i løbet af behandlingens første 14 dage. Den kan spontant aftage i løbet af 3-6 måneder. Symptomerne kan nedsættes ved dosisreduktion, seponering, overgang til 2. generations antipsykotika eller behandling med antikolinerge midler (fx Lysantin ). Ældre er særligt følsomme over for at udvikle parkinsonisme. Efter seponering af antipsykotika aftager parkinsonismen som regel hurtigt, men hos særligt følsomme personer (især ældre), og ved behandling med langtidsvirkende præparater (især depotpræparater), kan tilstanden bestå i flere måneder. Ufrivillige muskelbevægelser tardiv dyskinesi Tardiv dyskinesi beskrives som ufrivillige, abnorme bevægelser, ofte i kæbe- og mundregionen. Det viser sig som smasken, gumlen og besynderlige tungebevægelser. Tardiv dyskinesi udvikles under eller efter en længerevarende antipsykotisk behandling især med 1. generations antipsykotika. Ældre er mest udsatte for denne type bivirkninger. Hos ældre kan tardiv dyskinesi være livslang på trods af ophør med antipsykotikabehandling. Tardiv dyskinesi forebygges ved brug af antipsykotika (2. generations antipsykotika med få EPS) i så lav dosering og i så kort tid som muligt. Ejendommelige bevægelser akut dystoni Akut dystoni er ret sjælden og opstår hyppigst ved for stor begyndelsesdosis, ved dosisøgning og ofte hos yngre mænd. Akut dystoni beskrives som ukoordinerede, længerevarende muskelkontraktioner, ofte med krampeagtig åbning af munden og bagoverbøjning af hovedet. Akut dystoni behandles hurtigt og effektivt med antikolinerg medicin parenteralt. I meget sjældne tilfælde kan akut dystoni udvikles til en permanent form fx som en vedvarende, ofte smertefuld skæv holdning (kaldes Pisa-syndrom). Psykiske bivirkninger Sløvhed Apati dæmpning af følelser og sanser Depression Agiterende, evt. forværring af psykose De psykiske bivirkninger ved antipsykotika er ikke så velkendte og synlige som fx de ekstrapyramidale bivirkninger. Ofte minder de psykiske bivirkninger om de symptomer, som sygdommen i sig selv giver. De psykiske bivirkninger kan være afgørende for patienters compliance. Sløvhed - sedation Patienten kan blive sløv af behandlingen med antipsykotika. Hvis bivirkningen ikke kan accepteres, fx hvor bilkørsel er nødvendig for patienten, kan sedation næsten undgås ved at vælge et relevant antipsykotika, som ikke har bivirkningen (fx kan 1. generations lavdosis eller visse 2. generations være en mulighed). Apati, dæmpning af følelser og sanser Apati beskrives som sygelig sløvhed eller ligegyldighed, som ofte fører til social isolation. Samtidig ses en dæmpning af følelser og sanser. Den specifikke dæmpning kan begrænses ved brug af små doser og 2. generations antipsykotika. Depression Forbigående, eventuelt behandlingskrævende depression kan undertiden forekomme. Nogle patienter, som har været i langtidsbehandling med 1. generations antipsykotika, kan opleve et depressivt syndrom præget af træthed og uoverkommelighedsfølelse. Det kan være en mulighed at anvende SSRI til behandlingen, hvis ikke man ønsker at skifte til et andet antipsykotika. Agiterende, evt. psykoseforværrende bivirkning Akatisi viser sig ved rastløshed og trang til bevægelse. Akatisi har både en psykisk og en motorisk komponent. Den psykiske komponent er ofte den dominerende. Den motoriske akatisi viser sig ved Medicinpædagogik og psykoedukation 6 11

7 trang til hele tiden at være i bevægelse, trippen og traven frem og tilbage. Altså en usystematisk bevægetrang, der er forbundet med ubehag. Hos nogle kan dosisreduktion være nok til, at bivirkningen forsvinder, mens det hos andre er nødvendigt at seponere behandlingen. Syndromet kan dæmpes med antikolinerge lægemidler (fx Lysantin ), benzodiazepiner og betablokkere (fx propranolol). I sjældne tilfælde ses paradoksale reaktioner i form af forværring af psykotiske symptomer eller konfusion. Autonome bivirkninger Træthed og sløvhed og blodtryksfald Mundtørhed Forstoppelse Vandladningsbesvær Synsforstyrrelser Hjertebanken Konfusion hos ældre En del antipsykotika kan i terapeutiske doser give autonome bivirkninger. Det skyldes, at antipsykotika blokerer noradrenalin- og acetylcholinreceptorer. Bivirkningerne er mest udtalte i begyndelsen af behandlingen. 2. generations antipsykotika har færre autonome bivirkninger end de typiske antipsykotika, men clozapin, fx Leponex, som også blokerer både noradrenalin- og acetylcholin-receptorer, har også mange autonome bivirkninger. Alle autonome bivirkninger kan medføre gener, men nedennævnte bivirkninger kan især være et problem for ældre. Træthed, sløvhed og blodtryksfald Sedation og blodtryksfald kan medføre gangbesvær og faldtendens med risiko for hoftebensbrud og efterfølgende sengeleje. Ortostatisk hypotension (blodtryksfald, især hvis man rejser sig pludseligt), evt. med besvimelse kan ses i starten af behandlingen. Mundtørhed Mundtørhed kan især være et problem for protesebærere. Kan også øge risikoen for huller i tænderne. Forstoppelse Forstoppelse kan forekomme, da tarmens bevægelser mindskes. Vandladningsbesvær Vandladningsbesvær ses især hos ældre mænd (pga. samtidig forstørret prostata) Synsforstyrrelser Synsforstyrrelser ses som øget lysfølsomhed pga. store pupiller, akkomodationsvanskeligheder giver uklart syn pga. problemer med at stille linsen skarpt. Synsforstyrrelserne kan især give problemer hos ældre med samtidigt nedsat syn (bl.a. grøn stær og grå stær). Hjertebanken Hjertebanken kan især være uhensigtsmæssigt ved nedsat hjertefunktion. Patienter med svagt hjerte bør behandles med de antipsykotika, der overvejende blokerer dopaminreceptorer. Konfusion hos ældre Kan opstå pga. den antikolinerge effekt. Hormonforandringer De hormonelle ændringer, der ses, er især brystspænding, mælkeflåd (galaktoré) og menstruationsforstyrrelser (amenoré), men der kan også ses dæmpning af seksuallysten, herunder dæmpet libido, erektion/lubrikation og orgasme. Disse bivirkninger tilskrives primært øgning af prolaktin pga. blokade af dopamin i hypotalamus og hypofyse. Specielt hos kvinder vil der være risiko for udvikling af osteoporoserelateret til østrogenpåvirking. Medicinpædagogik og psykoedukation 7 11

8 Appetit- og vægtøgning Mennesker med skizofreni har større risiko for overvægt/fedme end normalbefolkningen. Kombineret med livsstilsfaktorer som nedsat fysisk aktivitet og rygning er risikoen for hjerte-kar sygdom øget. Antipsykotika (specielt clozapin og olanzapin) kan medføre stor vægtøgning, og derfor bør patienter i antipsykotisk behandling vejes, taljeomkreds måles, og BMI beregnes. Bivirkningen kan relateres til blokade af histaminreceptoren samt evt. serotoninreceptorer. Vægtøgning kan være årsag til øget forekomst af diabetes hos patienter i behandling med de nævnte præparater, og derfor bør fasteblodsukker og fastelipider altid måles, før behandling startes og efterfølgende kontrolleres jævnligt. Hud- og øjenreaktioner Antipsykotika kan - ligesom mange andre lægemidler - fremkalde allergiske reaktioner i form af udslæt, overfølsomhed for sol og kontaktdermatitis. Leverpåvirkning Undertiden ses en moderat forhøjelse af visse leverenzymer. Dette er almindeligvis harmløst og forbigående. Hvad sker der, hvis jeg tager mere medicin end ordineret? De fleste bivirkninger er forudsigelige og dosisrelaterede. De kan derfor mindskes ved anvendelse af lave doser. Ved opslag på fx dk, kan man for hvert enkelt lægemiddel læse om hyppigheden af den enkelte bivirkning. En øget dosis giver sjældent en bedre effekt, men til gengæld oftest øget forekomst af bivirkninger. For mange af lægemidlerne gælder det, at der startes forsigtigt med lave doser, som så optrappes efterhånden til den ønskede effekt. På samme måde trappes der tit langsomt ud af behandlingen. Både optrapning og nedtrapning kan tage lang tid. Den maksimale virkning kommer først efter flere uger til måneder. Det er forskellige fra person til person, hvilken dosis, der virker bedst, så man kan på den måde ikke sammenligne sig med andre. Brug af anden medicin samtidig Alkohol og andre sløvende midler Antipsykotika særligt dem, som virker sløvende forstærker virkningen af alkohol, smertestillende midler, sovemidler, beroligende midler og antihistaminer. Ingen advarselstrekant, men kan sløve Ingen antipsykotika er mærket med advarselstrekant. Alle præparater kan dog i varierende grad give dosisafhængig sedation, specielt i starten af behandlingen og ved øgning af dosis. Nedenstående liste stammer fra Den findes i en mere tilgængelig udgave på Interaktioner med specifikke lægemidler Ifølge den nationale interaktionsdatabase kan følgende interaktioner med antipsykotika give alvorlige problemer: Orap (pimozid) skal undgås i kombination med Clarithromycin, da Clarithromycin hæmmer omdannelsen af pimozid i leveren med hjertepåvirkninger til følge. Interaktionen har udtalt klinisk betydning og er dokumenteret. Medicinpædagogik og psykoedukation 8 11

9 Orap (pimozid) skal undgås i kombination med paroxetin, da paroxetin øger virkningen/biotilgængeligheden af pimozid. Mekanismen er ukendt. Interaktionen har udtalt klinisk betydning og er dokumenteret. Trilafon (perphenazin) skal undgås i kombination med paroxetin, da paroxetin øger plasmakoncentrationen af perphenazin med en faktor 7. Interaktionen har udtalt klinisk betydning og er dokumenteret. Clozapin skal undgås i kombination med fluvoxamin, da fluvoxamin øger plasmakoncentrationen af Clozapin med en faktor 2-5. Interaktionen har udtalt klinisk betydning og er veldokumenteret. Quetiapin (Alzen, Seroquel) skal undgås i kombination med ketokonazol, da ketokonazol hæmmer quetiapins omsætning i leveren. Interaktionen har moderat klinisk betydning og er veldokumenteret. Quetiapin (Alzen, Seroquel) skal undgås i kombination med clarithromycin, da koncentrationen af quetiapin øges og medfører alvorlige bivirkninger. Interaktionen har udtalt klinisk betydning, men er ringe dokumenteret. Quetiapin (Alzen, Seroquel) skal undgås i kombination med carbamazepin og phenytoin, da begge stoffer øger quetiapins omsætning i leveren ved induktion. Begge interaktioner har udtalt klinisk betydning og er dokumenteret. Stemetil skal undgås i kombination med Desferal, da der i behandling hos 2 rheumatoide patienter med prochlorperazin blev observeret bevidsthedstab i timer efter samtidig indgift af deferoxamin. Mekanismen er ukendt. Interaktionen har moderat klinisk betydning, men er ringe dokumenteret. Sundhedsstyrelsen indskærper alle landets læger at udvise stor forsigtighed ved behandling med antipsykotiske lægemidler i kombination med sove- og nervemedicin, fordi Sundhedsstyrelsen sammen med Lægemiddelstyrelsen har afsluttet data-bearbejdning på en undersøgelse, hvor der indgik medicinering af knap psykotiske patienter. Praktiske råd Lave doser til start forsigtig øgning af dosis til optimal effekt Hvis medicinen kun skal tages en gang i døgnet kan det med fordel være ved sengetid Depotmedicin skal tages færre gange i døgnet Ved vægtstigning og tendens til diabetes skal blodsukker følges af lægen. Det er også relevant at følge udviklingen af taljemål og BMI Hvis bivirkninger ikke er acceptable, kan der måske skiftes til et andet præparat Længden af behandlingsforløbet afhænger af den psykiske lidelse Behandlingen må kun afbrydes efter aftale med lægen Brugere af præparater med clozapin skal tale med deres læge, hvis de får feber. Lave doser i starten Som hovedregel bør lave doser anvendes i starten af behandlingen, specielt hos ikke tidligere medicinerede patienter. Hvis det er praktisk muligt bør dosis efterfølgende øges forsigtigt - helst med ugers mellemrum - indtil den optimale dosering er fundet. 1 dosis i døgnet kan tages til natten Ved dosering 1 gang i døgnet, kan det med fordel være før sovetid, så kan man sove de trættende bivirkninger væk. Medicinpædagogik og psykoedukation 9 11

10 Mange er generet af træthed pga. medicinen. Når man holder op med at tage medicinen, er det første, der forsvinder trætheden og sidst den antipsykotiske virkning. Mange kan derfor føle sig fejlagtig bekræftet i, at de ikke skulle tage medicinen, fordi den kun gav træthed. Fakta er, at man i de første mange uger fortsat er i en antipsykotisk behandling, selvom man ikke tager medicin. Har man taget depotmedicin holder den antipsykotiske virkning sig endnu længere. Depotmedicin Depotmedicin skal tages færre gang i døgnet end almindelige tabletter. Depottabletter er teknisk udformet, så de virker i længere tid. Vægtstigning og diabetes Vægtøgning er vigtigt at være opmærksom på, hvis man er diabetiker, eller er disponeret for diabetes, fx hvis der er type 2-diabetes i familien. Blodsukkeret kan følges hos lægen. Det er også vigtigt at holde øje med taljemål og BMI. Behandlingsforløb Længden af behandlingsforløbet afhænger af den psykiske lidelse. Ved forbigående psykotiske tilstande vil man kunne nøjes med få uger, evt. måneders behandling. Ved skizofreni kan livslang behandling være påkrævet. Behandlingen må kun afbrydes efter aftale med lægen. Clozapin og feber På grund af risikoen for alvorlige hjertebivirkninger og påvirkning af knoglemarven (specielt hos børn) skal man regelmæssigt gå til kontrol hos lægen. Hvis man under behandlingen får feber eller andre tegn på infektion (især ondt i halsen) skal man kontakte lægen. Bivirkninger Lægemidlerne kan have mange bivirkninger, som det er vigtigt at være opmærksom på. Hvis bivirkningerne ikke er acceptable og kan betyde, at man fx ikke ønsker at tage medicinen, skal man tale med lægen om, hvorvidt der kan skiftes til et andet præparat. Medicinpædagogik og psykoedukation 10 11

11 Oversigt over lægemidlerne Opdateret fra pro.medicin.dk 27/ Antipsykotika 1. Generation Lavdosis: Fluanxol (flupentixol), Serenase (haloperidol), Orap (pimozid) Middeldosis: Højdosis: Neulactil (periciazin), Trilafon (perphenazin), Stemetil (prochlorperazin), Cisordinol og Clopixol (zuclopenthixol) Truxal (chlorprothixen), Nozinan (levomepromazin), Buronil (melperon), Dipiperon (pipamperon), Dogmatil (sulpirid) Antipsykotika 2. Generation Generisk navn Præparatnavne Amisulpirid Amisulprid, Solian Aripiprazol Abilify Asenapin Sycrest Clozapin Clozapin,, Clozapine, Leponex Olanzapin Olanzapin, Olanzapine, Zalasta, Zypadhera, Zyprexa Paliperidon Invega, Xeplion Quetiapin Alzen, Seroquel Risperidon Risperanne, Risperdal, Risperidon, Rispolept Consta Sertindol Serdolect Ziprasidon Geodon, Zeldox Kilder Medicin.dk, Forbruget af antipsykotika blandt årige patienter med skizofreni, mani og bipolar sindslidelse. Sundhedsstyrelsen, Antipsykotiske lægemidler. Sundhedsstyrelsen, Vejledning om behandling med antipsykotika. Sundhedsstyrelsen, juli IRF: Ny vejledning for behandling med antipsykotika. Dorte Glintborg, august juni Glenthøj, Birthe og Rasmus W. Licht: Behandling med antipsykotika. Rationel Farmakoterapi, nr. 2, Kampmann, Jens P. og Steffen Thirstrup: Nyere antipsykotika og nye bivirkninger. Rationel Farmakoterapi, nr. 6, juni IRF: Markant øget dødelighed ved brug af antipsykotika til demente. Januar 2009, juni Gerlach, Jes og Per Vestergaard: Psykofarmaka, PsykiatriFonden Medicinpædagogik og psykoedukation 11 11

antipsykotika Temanummer Noget om psykofarmaka Virkning Antipsykotika August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg

antipsykotika Temanummer Noget om psykofarmaka Virkning Antipsykotika August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg Temanummer August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg Noget om psykofarmaka Psykofarmaka er den fælles betegnelse for lægemidler, der hører til ATC-gruppe N05. Gruppen omfatter: Antipsykotika Litium

Læs mere

Læs i dette nyhedsbrev om:

Læs i dette nyhedsbrev om: Læs i dette nyhedsbrev om: Skift af antipsykotikabehandling Praktiske råd ved skift af antipsykotika Antipsykotika skifteark Skift af antipsykotika hvad skal du være opmærksom på? Det er tit vanskeligt

Læs mere

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge

Læs mere

Forbruget af antipsykotiske lægemidler i Danmark blandt ældre Indhold

Forbruget af antipsykotiske lægemidler i Danmark blandt ældre Indhold Forbruget af antipsykotiske lægemidler i Danmark blandt ældre Indhold Resumé Baggrund Antipsykotika Datamateriale og metode Resultater Diskussion Referencer Bilag Resumé Forbruget af antipsykotika blandt

Læs mere

Navn: Antipsykotika. Antipsykotika_rev 3_final.doc. Nr.:

Navn: Antipsykotika. Antipsykotika_rev 3_final.doc. Nr.: Nr.: Emne Navn: Antipsykotika Antipsykotika er en heterogen gruppe af stoffer, der alle blokerer dopamin-d-2 receptorerne samt andre receptorer (serotonin-, acetylcholin-, noradrenalin- og histaminreceptorer)

Læs mere

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL Informationsbrochure til patient/plejepersonale Introduktion Din læge har stillet diagnosen bipolar lidelse type I og ordineret Aripiprazol. Denne brochure vil hjælpe dig og din

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved behandling

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

ABILIFY. Hvad er det antipsykotiske præparat Abilify s generiske navn?

ABILIFY. Hvad er det antipsykotiske præparat Abilify s generiske navn? ABILIFY Hvad er det antipsykotiske præparat Abilify s generiske Aripiprazol, ariprinapol, aripiponol, arifynol Ved anvendelse af det antipsykotiske præparat Abilify (aripiprazol) og brug af serotenerge

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

Oversigt over tilskudsstatus per 2. marts 2015 for al antipsykotisk medicin

Oversigt over tilskudsstatus per 2. marts 2015 for al antipsykotisk medicin Oversigt over tilskudsstatus per 2. marts 2015 for al antipsykotisk medicin Navn Form Nuærende tilskudsstatus Tilskudsdsstatus per 2. marts 2015 Abilify injektionsvæske, opløsning Abilify oral opløsning

Læs mere

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af psykotiske tilstande

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af psykotiske tilstande Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af psykotiske tilstande Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til behandlingsvejledning

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Udvikling over tid af referenceområder for antipsykotika - Resultater og overvejelser fra intern kvalitetssikring

Udvikling over tid af referenceområder for antipsykotika - Resultater og overvejelser fra intern kvalitetssikring Udvikling over tid af referenceområder for antipsykotika - Resultater og overvejelser fra intern kvalitetssikring Jesper Revsholm Læge Blodprøver og Biokemi Aarhus Universitetshospital Kvalitetssikringsprojektet

Læs mere

14-Jan-09. Anvendelse af AP I Praksis. Anvendelse af AP I Praksis. Antipsykotika Indikationer. Spørgsmål om Antipsykotika

14-Jan-09. Anvendelse af AP I Praksis. Anvendelse af AP I Praksis. Antipsykotika Indikationer. Spørgsmål om Antipsykotika Behandling med Antipsykotika Psykotiske Tilstande og Adfærdsforstyrrelser hos Demente Rationel Brug af Psykofarmaka Januar 2009 Centerchef, dr. med. Psykiatrisk Center Glostrup Københavns Universitets

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET

Læs mere

Tjek på beboerens medicin

Tjek på beboerens medicin Dette er et redskab til at afdække mulige problemer og tegn på problemer med beboerens medicin. De mulige problemer, som er listet på de følgende sider, er udvalgt på basis af litteratur om emnet, på anerkendte

Læs mere

Forbrug af antipsykotika i Danmark

Forbrug af antipsykotika i Danmark Forbrug af antipsykotika i Danmark Demensdagene 2013 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og Psykiatrisk afd. P - Odense 2004 Sundhedsstyrelsen: Indskærper landets læger at

Læs mere

Særlige bivirkninger hos ældre. Maija Bruun Haastrup Afdelingslæge Klinisk farmakologi OUH & Psykiatriens Medicinrådgivning

Særlige bivirkninger hos ældre. Maija Bruun Haastrup Afdelingslæge Klinisk farmakologi OUH & Psykiatriens Medicinrådgivning Særlige bivirkninger hos ældre Maija Bruun Haastrup Afdelingslæge Klinisk farmakologi OUH & Psykiatriens Medicinrådgivning Fysiologiske forandringer hos ældre: Den ældre population er mere heterogen end

Læs mere

Psykoser og brug af antipsykotika Anders Fink-Jensen og Janne Unkerskov

Psykoser og brug af antipsykotika Anders Fink-Jensen og Janne Unkerskov Psykoser og brug af antipsykotika 21.09. 2017 Anders Fink-Jensen og Janne Unkerskov CASE del 1 Hanna Nielsen f. 1974 er en 35-årig kvinde, som har været tilknyttet praksis siden 1993. Gift med Peter på

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos børn og unge

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos børn og unge Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder

Læs mere

17-08-2014. Fordele - ulemper. Psykofarmaka. Gruppe N Psykofarmaka. Marts 2014 Vibeke Rønnebech. Midler mod psykoser (antipsykotika)

17-08-2014. Fordele - ulemper. Psykofarmaka. Gruppe N Psykofarmaka. Marts 2014 Vibeke Rønnebech. Midler mod psykoser (antipsykotika) Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N Psykofarmaka Marts

Læs mere

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL Informationsbrochure til patient/plejepersonale Introduktion Din læge har stillet diagnosen bipolar lidelse type I og ordineret Aripiprazol. Denne brochure vil hjælpe dig og din

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Odense Kim Balsløv

Odense Kim Balsløv Odense. 07.10.2011 Kim Balsløv Akut regi Under indlæggelse, men bredere set kan behandling i ambulant regi godt have akut karakter Nyopdaget sygdom, sjældent. Forværring i eksisterende sygdom, enten som

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

INTERAKTIONER MELLEM MEDICIN OG ÆLDRE OG SPECIELLE HENSYN

INTERAKTIONER MELLEM MEDICIN OG ÆLDRE OG SPECIELLE HENSYN INTERAKTIONER MELLEM MEDICIN OG ÆLDRE OG SPECIELLE HENSYN Farmaceut Karina P. Kibsdal 1. nov. 2018 Agenda Interaktioner generelt Metabolisering via cytochrom P-450 Antikolinerg score QT-forlængende lægemidler

Læs mere

Dolol Retard. 2. Virkning

Dolol Retard. 2. Virkning Dolol Retard Læs denne information omhyggeligt før De begynder at bruge Dolol Retard Gem informationen. De får måske brug for at læse den igen. Kontakt lægen eller apoteket hvis De ønsker flere oplysninger

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet 29. oktober 2013 Sagsnr: 2013034167 Forslag til indstilling Revurdering af tilskudsstatus for antipsykotiske lægemidler i ATC-gruppe N05A, N03AG01 og N03AX09 Baggrund og indhold Vi har revurderet tilskudsstatus

Læs mere

Patienter, hvor behandling med antipsykotisk lægemiddel med generelt tilskud

Patienter, hvor behandling med antipsykotisk lægemiddel med generelt tilskud Til virksomheder, der per 31. marts 2016 eller tidligere har markedsført et eller flere aktuelt godkendte lægemidler i ATC-gruppe N05AX12 med indhold af aripiprazol som smeltetabletter 31. marts 2016 Sagsnr.

Læs mere

FAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne

FAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne FAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne 1. Hvilke forskellige typer smertestillende håndkøbspræparater findes der? Der findes smertestillende håndkøbsmedicin som tabletter, hvor det smertestillende

Læs mere

Pårørende rende seminar 2013 Aulum

Pårørende rende seminar 2013 Aulum Pårørende rende seminar 2013 Aulum Forståelse af sygdommen skizofreni og lidt om behandlingen Program Historisk perspektiv og forekomst Årsager, forløb b og prognose Hvordan stilles diagnosen, symptomer

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet Medicintilskudsnævnet Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for antipsykotiske lægemidler i ATC-gruppe N05A, N03AG01 og N03AX09 aggrund og indhold Vi har revurderet

Læs mere

Indlægsseddel: Information til patienten. Sycrest 5 mg resoribletter, sublinguale Sycrest 10 mg resoribletter, sublinguale asenapin

Indlægsseddel: Information til patienten. Sycrest 5 mg resoribletter, sublinguale Sycrest 10 mg resoribletter, sublinguale asenapin Indlægsseddel: Information til patienten Sycrest 5 mg resoribletter, sublinguale Sycrest 10 mg resoribletter, sublinguale asenapin Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage dette lægemiddel,

Læs mere

Velkommen. Program 12-05-2016. Centralnervesystemet gruppe N Psykofarmika Behandling af psykiske lidelser

Velkommen. Program 12-05-2016. Centralnervesystemet gruppe N Psykofarmika Behandling af psykiske lidelser Velkommen Medvirken ved lægemiddelbrug i Omsorgsarbejdet Dag 3 Velkommen Opsamling på i går. Program Dag 3 Hovedgruppe N centralnervesystemet Smertetilstande samt lægemidler til smertebehandling PN medicin

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Medicin ved hofte- og knæoperation

Medicin ved hofte- og knæoperation Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat

Læs mere

VEJLEDNING OM BEHANDLING MED ANTIPSYKOTISKE LÆGEMIDLER TIL PATIENTER OVER 18 ÅR

VEJLEDNING OM BEHANDLING MED ANTIPSYKOTISKE LÆGEMIDLER TIL PATIENTER OVER 18 ÅR VEJLEDNING OM BEHANDLING MED ANTIPSYKOTISKE LÆGEMIDLER TIL PATIENTER OVER 18 ÅR 2007 Vejledning Behandling med antipsykotiske lægemidler Redaktion Enhed for Tilsyn Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Til voksne INFORMATION OM MEDICIN MOD PSYKOSER. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Til voksne INFORMATION OM MEDICIN MOD PSYKOSER. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Til voksne INFORMATION OM MEDICIN MOD PSYKOSER Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en psykose? 05 Hvad er medicin mod psykoser? 06 Hvordan indtager man medicinen? 07 Hvilken medicin

Læs mere

Unge med skizofreni vigtigheden af tidlig intervention. Charlotte Emborg Overlæge Klinik for unge med skizofreni (OPUS) Psykiatrisk Hospital i Århus

Unge med skizofreni vigtigheden af tidlig intervention. Charlotte Emborg Overlæge Klinik for unge med skizofreni (OPUS) Psykiatrisk Hospital i Århus Unge med skizofreni vigtigheden af tidlig intervention Charlotte Emborg Overlæge Klinik for unge med skizofreni (OPUS) Psykiatrisk Hospital i Århus Hvad siger patienter og pårørende? To fokusgruppeinterviews

Læs mere

Til voksne INFORMATION OM MEDICIN MOD PSYKOSER. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Til voksne INFORMATION OM MEDICIN MOD PSYKOSER. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Til voksne INFORMATION OM MEDICIN MOD PSYKOSER Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en psykose? 05 Hvad er medicin mod psykoser? 06 Hvordan indtager man medicinen? 07 Hvilken medicin

Læs mere

Antipsykotisk medicin

Antipsykotisk medicin Antipsykotisk medicin virkning, bivirkning og seponering 27. februar 2019 Annette Lolk Speciallæge i psykiatri ph.d. Baggrund for at drøfte antipsykotisk behandling af patienter med demens Ifølge Statusrapport

Læs mere

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne

Læs mere

Behandlingsvejledning vedrørende medicinsk behandling af børn og unge med psykotiske tilstande

Behandlingsvejledning vedrørende medicinsk behandling af børn og unge med psykotiske tilstande Behandlingsvejledning vedrørende medicinsk behandling af børn og unge med psykotiske tilstande Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Prometazin "ERA", 25 mg tabletter Prometazin

Indlægsseddel: Information til brugeren. Prometazin ERA, 25 mg tabletter Prometazin Indlægsseddel: Information til brugeren Prometazin "ERA", 25 mg tabletter Prometazin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Psykofarmaka. Tina Hoff Duedahl Farmaceut, phd Psykiatriens Medicinrådgivning Tommerup 03.april 2019

Psykofarmaka. Tina Hoff Duedahl Farmaceut, phd Psykiatriens Medicinrådgivning Tommerup 03.april 2019 Psykofarmaka M EDICIN I PSYKIATRIEN: VIRKNINGER OG BIVIRKNINGER Tina Hoff Duedahl Farmaceut, phd Psykiatriens Medicinrådgivning Tommerup 03.april 2019 Psykofarmaka Lægemidler mod psykiske lidelser Program

Læs mere

Birte Glenthøj Overlæge, Dr.Med. Psykiatrisk afd. E Bispebjerg Hospital

Birte Glenthøj Overlæge, Dr.Med. Psykiatrisk afd. E Bispebjerg Hospital Medikamentel behandling af skizofreni: Akut- og vedligeholdelsesbehandling samt indikationer og bivirkninger Kursus 2003 Institut for Rationel Farmakoterapi Birte Glenthøj Overlæge, Dr.Med. Psykiatrisk

Læs mere

Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer

Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer Fokus på kommunikation mellem sundhedsaktører og patienter Charlotte Vermehren, Ph.D. (farm), lektor Leder, Medicinfunktionen

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Janssen-Cilag A/S Hammerbakken Birkerød Tlf Fax Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni

Janssen-Cilag A/S Hammerbakken Birkerød Tlf Fax Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni Janssen-Cilag A/S Hammerbakken 19 3460 Birkerød Tlf. +45 4594 8282 Fax. +45 4594 8283 Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni INTRODUKTION Det er vigtigt at undgå tilbagefald Denne folder

Læs mere

Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige?

Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? Indhold 1. Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? 2. Gamle eller såkaldte typiske antipsykotika 3. Nyere eller såkaldte atypiske antipsykotika

Læs mere

Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni

Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni INTRODUKTION Denne folder er skrevet for at hjælpe dig, når du overvejer om en langtidsvirkende behandling mod skizofreni kan gavne din tilstand.

Læs mere

Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression

Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression Medicinsk behandling af demens nu og i fremtiden Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression 2. Maj 2011 Demensdagene Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, phd. Demensklinikken og Psykiatrisk afd.

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner

Bilag II. Videnskabelige konklusioner Bilag II Videnskabelige konklusioner 14 Videnskabelige konklusioner Haldol, der indeholder det aktive stof haloperidol, er et antipsykotisk lægemiddel, der tilhører butyrophenon-gruppen. Det er en potent,

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Dobbeltdiagnoser. Henrik Rindom Overlæge i Stofrådgivningen Type2dialog Transport og Byggestyrelsen Afrusning af smertepatienter

Dobbeltdiagnoser. Henrik Rindom Overlæge i Stofrådgivningen Type2dialog Transport og Byggestyrelsen Afrusning af smertepatienter Dobbeltdiagnoser Henrik Rindom Overlæge i Stofrådgivningen Type2dialog Transport og Byggestyrelsen Afrusning af smertepatienter Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser?

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Videndeling og budskaber fra Lægemiddelindustriforeningens konference 4. juni 2013 Juli 2013 Indledning Psykiske

Læs mere

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

John Teilmann Larsen Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Formand for Lægemiddelkomitéen for psykiatri Telepsykiatrisk Center.

John Teilmann Larsen Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Formand for Lægemiddelkomitéen for psykiatri Telepsykiatrisk Center. Oplæg om medicinering i psykiatrien Kontaktforum for Handicap, Region Syddanmark, 3.3.2016 John Teilmann Larsen Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Formand for Lægemiddelkomitéen for psykiatri Telepsykiatrisk

Læs mere

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient. Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Primperan suppositorier 20 mg Metoclopramid

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Primperan suppositorier 20 mg Metoclopramid INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Primperan suppositorier 20 mg Metoclopramid Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at bruge medicinen. - Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse

Læs mere

Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse

Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse Møde i arbejdsgruppe vedr. fælles strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme blandt mennesker med en sindslidelse. Fredericia d. 25.1.2012 Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker

Læs mere

Michael Schmidt Ledende overlæge. Vordingborg 22-10-2013

Michael Schmidt Ledende overlæge. Vordingborg 22-10-2013 Medicinsk behandling i psykiatrien, muligheder og udfordringer Michael Schmidt Ledende overlæge Vordingborg 22-10-2013 Medicin i Psykiatrien Hvorfor nu det? Vores kæreste og mest private eje Her er vores

Læs mere

Afgørelse om fremtidig tilskudsstatus for antipsykotiske lægemidler

Afgørelse om fremtidig tilskudsstatus for antipsykotiske lægemidler Til de på vedlagte liste anførte virksomheder Afgørelse om fremtidig tilskudsstatus for antipsykotiske lægemidler Vi afslutter med denne afgørelse revurdering af tilskudsstatus for antipsykotiske lægemidler

Læs mere

Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin

Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin Psykiatri og Social Region Midtjylland 2016 Baggrund Behandling med antipsykotisk medicin skal som alt andet medicin følges nøje. I forhold til

Læs mere

Antipsykotika Fink-Jensen, Anders; Hedegaard, Ulla; Brøsen, Kim; Krag, Marlene Øhrberg

Antipsykotika Fink-Jensen, Anders; Hedegaard, Ulla; Brøsen, Kim; Krag, Marlene Øhrberg Syddansk Universitet Antipsykotika Fink-Jensen, Anders; Hedegaard, Ulla; Brøsen, Kim; Krag, Marlene Øhrberg Published in: Rationel Farmakoterapi Publication date: 2016 Document version Forlagets udgivne

Læs mere

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf. Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine

Læs mere

Lemilvo (aripiprazol)

Lemilvo (aripiprazol) Lemilvo (aripiprazol) Sundhedspersonale Brochure der omhandler Ofte Stillede Spørgsmål (OSS) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar

Læs mere

Indlægsseddel: Information til patienten. Sycrest 5 mg resoribletter, sublinguale Sycrest 10 mg resoribletter, sublinguale asenapin

Indlægsseddel: Information til patienten. Sycrest 5 mg resoribletter, sublinguale Sycrest 10 mg resoribletter, sublinguale asenapin Indlægsseddel: Information til patienten Sycrest 5 mg resoribletter, sublinguale Sycrest 10 mg resoribletter, sublinguale asenapin Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage dette lægemiddel,

Læs mere

overvej seponering/behandlingsvarighed

overvej seponering/behandlingsvarighed BUDSKABER Antidepressiva ved unipolar depression overvej seponering/behandlingsvarighed I Region Midtjylland er forbruget af antidepressiva højere end i alle andre regioner. Forbruget er uændret målt over

Læs mere

Skizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk

Skizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk Skizofreni Skizofreni April 2017 1 Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige, forudsigelige Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab Skyldes dårlige forældre Kan ikke helbredes

Læs mere

Indlægsseddel: Information til patienten. Akineton 2 mg tabletter. biperidenhydrochlorid

Indlægsseddel: Information til patienten. Akineton 2 mg tabletter. biperidenhydrochlorid Indlægsseddel: Information til patienten Akineton 2 mg tabletter biperidenhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Baggrundsnotat for medicinsk behandling af psykoser

Baggrundsnotat for medicinsk behandling af psykoser Baggrundsnotat for medicinsk behandling af psykoser Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til RADS. Fagudvalgene udarbejder

Læs mere

Indlægsseddel Information til brugeren Kemadrin 5 mg tabletter Procyclidinhydrochlorid

Indlægsseddel Information til brugeren Kemadrin 5 mg tabletter Procyclidinhydrochlorid Indlægsseddel Information til brugeren Kemadrin 5 mg tabletter Procyclidinhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

Skizofreni Medicinsk behandling 2014. Anders Fink-Jensen

Skizofreni Medicinsk behandling 2014. Anders Fink-Jensen Skizofreni Medicinsk behandling 2014 Anders Fink-Jensen Referenceprogram for skizofreni 2004 Et referenceprogram er en systematisk beskrivelse af de elementer, som bør indgå i undersøgelse, behandling

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Prometazin Orifarm, 25 mg tabletter. prometazin

Indlægsseddel: Information til brugeren. Prometazin Orifarm, 25 mg tabletter. prometazin Indlægsseddel: Information til brugeren Prometazin Orifarm, 25 mg tabletter prometazin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

DEMENS OG ANTIPSYKOTISK MEDICIN Undervisningsmateriale til plejepersonale

DEMENS OG ANTIPSYKOTISK MEDICIN Undervisningsmateriale til plejepersonale DEMENS OG ANTIPSYKOTISK MEDICIN Undervisningsmateriale til plejepersonale Styrelsen for Patientsikkerhed Telefon: 72 28 66 00 E-post: stps@stps.dk Udgivelsesår: 2018 Version: Nr. 1.0. Versionsdato: september

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Medicinering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet

Læs mere

Gruppe N Psykofarmaka

Gruppe N Psykofarmaka Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Frisium 10 mg tabletter Clobazam

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Frisium 10 mg tabletter Clobazam INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Frisium 10 mg tabletter Clobazam Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. - Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Mirtazapin ratiopharm 30 mg filmovertrukne tabletter Mirtazapin

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Mirtazapin ratiopharm 30 mg filmovertrukne tabletter Mirtazapin INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Mirtazapin ratiopharm 30 mg filmovertrukne tabletter Mirtazapin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. - Gem indlægssedlen. Du kan

Læs mere

Benzodiazepiner. Information og rådgivning til sundhedspersoner

Benzodiazepiner. Information og rådgivning til sundhedspersoner Benzodiazepiner Information og rådgivning til sundhedspersoner 1 FORORD Behandling med benzodiazepiner kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed.

Læs mere

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN AUGUST 2015 BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med fokus på ældre brugere og hyponatriæmi BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med

Læs mere

Psykofarmakaepidemien kan bekæmpes

Psykofarmakaepidemien kan bekæmpes Psykofarmakaepidemien kan bekæmpes Hvis vi skal det voldsomme overforbrug af antidepressiva til livs, er der behov for en holdningsændring hos de praktiserende læger. De skal indse, at medicinens bivirkninger

Læs mere

Monitorering af forbruget af antipsykotika til borgere med demens

Monitorering af forbruget af antipsykotika til borgere med demens 14. JUNI 2018 Monitorering af forbruget af antipsykotika til borgere med demens Opdaterede tal fra 2017 1. Resume Denne monitorering belyser den seneste udvikling i andelen af borgere med demens, som har

Læs mere

Dobbeltdiagnoser. Henrik Rindom Overlæge i Stofrådgivningen. Transport og Byggestyrelsen Afrusning af smertepatienter

Dobbeltdiagnoser. Henrik Rindom Overlæge i Stofrådgivningen. Transport og Byggestyrelsen Afrusning af smertepatienter Dobbeltdiagnoser Henrik Rindom Overlæge i Stofrådgivningen Transport og Byggestyrelsen Afrusning af smertepatienter Rekreativt forbrug kontra afhængighed Rekreativt forbrug af illegale og legale rusmidler

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København

Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København Brug af antipsykotika til mennesker med demens i Danmark 1.

Læs mere

Baggrundsnotat for medicinsk behandling af psykotiske tilstande

Baggrundsnotat for medicinsk behandling af psykotiske tilstande Baggrundsnotat for medicinsk behandling af psykotiske tilstande Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til RADS. Fagudvalgene

Læs mere

Ordningen omfatter udelukkende de i skemaet nævnte patientgrupper og ATC-koder. Herudover skal én eller flere af følgende betingelser være opfyldt:

Ordningen omfatter udelukkende de i skemaet nævnte patientgrupper og ATC-koder. Herudover skal én eller flere af følgende betingelser være opfyldt: Vederlagsfri udlevering af medicin til særlige ikke-indlagte patientgrupper, der er i fortsat sygehusbehandling Listen har virkning fra den 1. juni 2012 Ordningen omfatter udelukkende de i skemaet nævnte

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere