ZBC Ringsted, brobygning til uddannelse for voksne. Status og evaluering 2015 Indhold Resume af forløbet... 2 Samarbejdspartnere... 2 Resultat pr. 31.12.2015... 3 Mål og erfaringer 2015... 4 1. Bredere målgruppe... 4 2. reform... 4 Nøglen bag succesen... 5 1. Tæt samarbejde med jobcentrene... 5 2. Stærkt brobygger-team omkring de unge... 5 3. Brobygger-mate... 6 4. DGI og fysisk aktivitet med Brobygger (vejleder)... 6 5. Virksomhedsbesøg og virksomhedspraktik... 7 Konklusion, herunder ideer og forslag til den videre udvikling af brobygningsforløb... 7 Bilag 1. Status pr. jobcenter... 8 Bilag 2. Evaluering fra Ringsted, Sorø og Faxe jobcentre..10-14 1
Resume af forløbet Brobygning 2015 blev aftalt som en videreudvikling af de erfaringer, som STAR s videnspilot 2012-2014 har givet, især med henblik at modvirke de udfordringer den nye erhvervsuddannelsesreform ville give i forhold til målgruppen for brobygningsforløb. Vi ønskede samtidig at udvide målgruppen til også at omfatte aktivitetsparate unge med henblik på at afprøve, om metoderne i Brobygning også kunne bringe denne gruppe tættere på uddannelse, dvs. ved: Afklaring, vejledning, støtte og netværk til gennemførsel af uddannelse Personlig uddannelsesmentor (brobygger) Løbende og tæt samarbejde med jobcenter Individuelt tilrettelagt skema efter individuelt behov Forud for opstarten har tovholder fra jobcenter og brobygger i fællesskab afholdt individuelle visitationssamtaler på skolen hver tirsdag med efterfølgende opstart fredag. Dvs. der været løbende optag, hvor nye starter hver fredag og hvor hver deltager har fået en personlig vejleder (brobygger) samt en brobyggermate (igangværende deltager), der skulle sikre at den unge blev integreret i gruppen og dermed fik en god start på forløbet. Den personlige vejleder (brobygger) skulle fortsat følge de unge gennem grundforløb og frem til opnået praktikplads, evt. skolepraktik. Samarbejdspartnere Forløbet er gennemført på ZBC i Ringsted i samarbejde med Ringsted, Sorø, Faxe og Lejre kommuner. ZBC har desuden indgået samarbejdsaftale med DGI Storstrømmen, der koordinerer udbud af ugentlig aktivitet fra lokale idrætsforeninger. 2
Resultat pr. 31.12.2015 Resultatet for hver kommune fremgår af bilag 1 3
Mål og erfaringer 2015 1. Bredere målgruppe Vi har i Brobygning 2015 gjort forsøg med optagelse af både aktivitets- og uddannelsesparate, hvilket til en vis grad har påvirket resultatet. Samtidig har vi dog kunnet konstatere, at også de aktivitetsparate unge har glæde af brobygning og kommer videre og fungerer godt i uddannelse det tager bare længere tid! Nogle har dog haft for store udfordringer, og har enten ikke formået at møde op, eller er blevet revisiteret til en plan B. På ZBC Brobygning har vi ikke registreret eller søgt oplysninger, hvilken kategori den enkelte unge har tilhørt. Vi ved dog, at hovedparten af deltagerne fra Sorø center har været aktivitetsparate unge, hvilket forklarer den længere gennemsnitlige forløbstid for Sorø s deltagere. Endvidere har Ringsted haft enkelte meget sårbare deltagere fra Unge på vej (et ekstra delprojekt i Brobygning 2014), der først er afsluttet i 2015 efter næsten 1 år på forløbet med en højere gennemsnitlig forløbstid til følge. Andelen af afsluttede til plan B afspejler dels en udviklingsproces i Sorø, Faxe og Lejre jobcentre, der var nye samarbejdspartnere i Brobygning. Dette betød en del fejlvisitationer i starten af forløbet, men i takt med erfaringerne og den løbende dialog, blev visitationerne stadig mere præcise, hvilket betød, at stadig færre blev revisiteret til plan B. Nogle deltagere har på forløbet vist sig at have store psykiske eller sociale udfordringer, som Brobygning ikke har haft ressourcer til at afhjælpe/støtte på forsvarlig vis, hvorfor der for disse blev aftalt relevant og nødvendig plan B. Gruppen, der er afsluttet uden hverken uddannelse, job eller plan B er hovedsagelig deltagere, der ikke er fremmødt, men også enkelte, der er afsluttet pga. kommuneskift. Det er vores vurdering, at resultatet kan yderligere forbedres ved ressourcer til: Forforløb til brobygning med evt. opstart i hjemmet for den svageste gruppe af unge Tættere samarbejde med psykiatri og andre relevante aktører omkring den unge Ung til ung netværk, hvor unge kan medvirke i kontakten til nye, sårbare unge. Evt. hjemmebesøg ved udeblivelse 2. reform -reformen, der trådte i kraft pr. 1.8.2015, betyder bl.a.: Karakterkrav på 02 i dansk og matematik eller bestået optagelsesprøve Da ingen brobygningsdeltagere er påbegyndt erhvervsuddannelse senest 1 år efter afsluttet folkeskole, skal de starte direkte på Grundforløbets 2. del, hvor det faglige niveau er blevet højere. Fast opstart samt fast forløb uden mulighed for forlængelse. Max 3 forsøg til gennemførsel af erhvervsuddannelse. Hver påbegyndt uddannelse tæller som 1 klip. Reformen betyder nye krav for deltagerne, hvilket vi har imødekommet ved bl.a.: Ord- og regneværksted (dansk og matematik), IT, dansk, engelsk og tysk fra G til C niveau samt samfundsfag (D-niveau) Flere fag-faglige aktiviteter, hvoraf flere præsenteres og gennemføres på alternativer måder, eksempelvis Playground, hvor spil og leg fungerer som supplement til engelsk. 4
Nøglen bag succesen 1. Tæt samarbejde med jobcentrene Fælles visitationssamtaler på skolen Det har uvurderlig stor betydning, at faste tovholdere fra jobcentrene møder til visitationssamtaler på skolen hver uge/hver 14. dag, da det samtidig giver lejlighed til at drøfte aktuelle udfordringer med igangværende deltagere og dermed hurtigere reaktion og fælles løsninger på disse. Dermed sker også en videns- og erfaringsdeling samt forventningsafstemning, der betyder stadig færre fejlvisitationer. Lejre kommune har ikke haft ressourcer til dette, hvilket afspejler sig i resultatet med meget få visiterede og en ikke optimal forventningsafstemning. Månedlige koordinerings-/evalueringsmøder med alle tovholdere. Foruden de ugentlige visitationssamtaler mødes alle tovholdere og brobyggere samlet til morgenmøde 1 gang månedlig. Også disse møder har meget stor værdi, idet erfarings- og vidensdeling sker på tværs af kommuner samt drøftelse af evt. udfordringer, der kan løses i brobygningsforløbet. Eksempelvis er der, efter et sådan møde, blevet indført procedure om, at deltagerne ugentlig logger på jobnet med henblik på evt. opdatering af uddannelsesplan samt læsning af evt. sendte meddelelser Kvartalsvise styregruppemøder Styregruppe mødes 3-4 gange årligt for en drøftelse af status, forventninger mv. Ligesom de månedlige tovholdermøder har også disse møder meget stor betydning i forhold til planlægning og koordinering samt drøftelse af evt. fælles udfordringer, som Brobygning kan medvirke til at imødekomme. 2. Stærkt brobygger-team omkring de unge Alle brobyggere (uddannelsesmentorer) har vejledningsbaggrund og fungerer som både undervisere og vejledere, hvilket betyder, at de oplever de unge og de unge oplever dem i flere forskellige roller. Relationen mellem Brobygger og den unge har afgørende betydning, men vi fandt en sårbarhed i at denne stærke relation for den enkelte unge blev knyttet til kun 1 person. Det er derfor italesat for de unge, at de ikke blot har en hovedvejleder, men et helt team omkring dem. Hele teamet har kendskab til den enkelte unges udfordringer og personlige mål og den unge er derfor ikke afhængig af, om hovedvejlederen er at træffe, når der er behov for en akut samtale som der ofte er! Det er ligeledes italesat, at hovedvejleder skal skifte undervejs i forløbet, afhængig af udviklingen i deres individuelle behov. F.eks. behovet udvikle sig fra meget tætte, coachende samtaler videre til konkret faglig sparring og sparring/hjælp til praktikplads-søgning. Hovedvejleder kan skifte i takt med dette behov ligesom det kan skifte efter ønske fra den unge eller fra vejleder. Dette betyder til gengæld, at teamet skal bruge flere ressourcer på vidensdeling og sparring om den enkelte deltager, men vi oplever, at det har stor værdi for de unge, der er meget glade for dette og har fuld tillid og benytter hele teamet efter deres individuelle og aktuelle behov. For deltagere, der afslutter til erhvervsuddannelse, er der fortsat opfølgning gennem grundforløbet. Hvordan denne opfølgning skal ske aftales med den enkelte unge inden afslutningen, og de fleste unge har ønske om fortsat at komme til personlige møder på skolen, da dette giver dem mulighed for at fortælle både brobyggerteamet og kammerater fra holdet om deres nye sejre. 5
Også deltagere, der afsluttes til anden uddannelse, har ofte stærkt behov for fortsat tilknytning og støtte. Der lavet flere individuelle aftaler med jobcentrene om dette, hvor varighed og omfang aftales i forhold til de individuelle behov. 3. Brobygger-mate Når den unge starter tilknyttes en brobygger-mate, dvs. en igangværende deltager, der får ansvar for at modtage og integrere den nye unge på holdet. Dette er en stor succes både for de unge, der med stor glæde og stor ansvarlighed påtager sig rollen, og for den nye deltager, der oplever positiv modtagelse og relationer allerede fra første dag. Ansvaret betyder også, at de unge tager meget stort ansvar for selve forløbet med positive, konstruktive forslag og initiativer samt ikke mindst ved en meget stor rummelighed og forståelse for alle personlige, sociale og psykiske udfordringer, som de møder. Der er således blevet skabt en stærk og positiv kultur og et stærkt netværk, der for de fleste fortsætter efter afslutning på forløbet. Mange af de unge, der på egen krop har oplevet at være marginaliseret pga. personlige, faglige, sociale og/eller psykiske barrierer, har et meget stort ønske om at hjælpe andre unge, der er i samme situation, som de selv har været. Det vil derfor være optimalt, hvis der kan skabes rammer og ressourcer til etablering af et ung-til-ung netværk, hvor unge kan formidle deres personlige erfaringer til andre unge og evt. medvirke til at skabe kontrakt til og aktiviteter for de unge, der af forskellige årsager ikke har ressourcer til at møde op på skolen i starten. 4. DGI og fysisk aktivitet med Brobygger (vejleder) Den ugentlige DGI-aktivitet har meget stor værdi og mange deltagere oplever deres første sejre i den sammenhæng. Sejrene kan være alt fra overvindelse af personlige barrierer, f.eks. at kravle højt på klatrevæg trods højdeskræk, til hold- og individuelle sejre, eks. ved fægtning, golf og skydning, men også sejre ved ros og anerkendelse af f.eks. støtte, hjælp og opmuntring af kammerater. Vi oplever, at flere deltagere har tilmeldt sig foreningen/aktiviteten efterfølgende. Af forsikringsmæssige årsager er det desværre ikke længere tilladt at arrangere samkørsel for deltagerne med (symbolsk) betaling til de deltagere, der stiller bil til rådighed. Dette har givet en udfordring i forhold til transport, men det er især et savn i forhold til den selvorganisering, som samkørsel medførte. På trods af disse udfordringer er det dog et område, som vi prioriterer højt, da det skaber nye og tætte relationer til og mellem deltagerne. Vi har fået stillet fitness-rum til rådighed på skolen 2 gange ugentlig. Dette er en populær aktivitet, som mange deltagere har mulighed for at prioritere 1 gang ugentlig, afhængig af den konkurrerende aktivitet. Forud for opstart i fitness har deltagerne haft mulighed for at få lagt personlig træningsplan i forhold til deres individuelle mål, eks. vægttab, styrketræning af ryg mv. Både ved DGI og i fitness deltager minimum 1 brobygger (vejleder) og der sker en meget høj grad af vejledning under aktiviteten, selv om deltagerne oftest ikke er bevidste om dette. Vejledningen opleves derimod som værende meget uformel og gensidig, når deltagerne vejleder brobyggeren og andre deltagere i den pågældende aktivitet. Brobyggeren opleves således ikke altid som eksperten i denne sammenhæng, men kan fejle og/eller opleve personlige sejre på samme måde som de unge. 6
5. Virksomhedsbesøg og virksomhedspraktik Vi har været på flere virksomhedsbesøg og oplever, at dette skaber både faglig viden, personlig dannelse og motivation. Forud for virksomhedsbesøget undersøger deltagerne alt offentligt tilgængeligt materiale om virksomheden, bl.a. branche, værdigrundlag, overenskomst og jobmuligheder og uddannelser indenfor branchen. Besøget evalueres efterfølgende, bl.a. i forhold til de krav og muligheder, som de oplevede. Vi har indgået tæt samarbejde med Tagsnedkeren, Stenligge, hvor det blev aftalt, at deltagerne forud for besøget sendte uopfordret ansøgning til fiktiv job. Under besøget gav virksomheden deltagerne konstruktiv kritik og begrundelse for, hvilke ansøgninger, der ville blive valgt eller fravalgt. Vi vil fortsætte dette samarbejde i 2016 og søge at udbygge dette med flere virksomheder. Flere deltagere har stor gavn af et kortere praktikforløb med henblik på afklaring af uddannelsesønske og/eller med henblik på at kvalificere sig til læreplads, evt. via virksomhedens netværk. Der arbejdes bl.a. med dette i CV- og uddannelsesværkstedet, da vi som hovedregel opfordrer og støtter deltageren i selv at etablere kontakt til virksomheden, da de således opnår værdifuld erfaring til senere brug. For enkelte deltagere etablerer brobygger dog den første kontakt via personligt netværk. Som følge af -reformen vil der blive længere tid mellem opstartsmuligheder på uddannelse. Der vil derfor være øget behov for virksomhedspraktik for afklarede unge indtil uddannelsesstart. Dette vil derfor blive et fokusområde i 2016. Konklusion, herunder ideer og forslag til den videre udvikling af brobygningsforløb Vi har gennemført og udviklet forløbet som aftalt og har opnået brugbare og positive erfaringer med at inkludere en bredere målgruppe, bestående af både uddannelses- og aktivitetsparate unge. Dette har kun i mindre grad påvirket det endelige resultat, idet 51% af de afsluttede, er afsluttet til uddannelse. De aktivitetsparate unge har dog generelt haft behov for længere tid på forløbet. Konsekvenserne af -reformen er imødekommet ved flere fag-faglige aktiviteter, så deltagerne er på niveau med eller over niveauet på 1. grundforløb på den ønskede uddannelse. Vores fokus i 2016 vil være tættere kontakt til og samarbejde med flere virksomheder, dels til virksomhedsbesøg og dels til praktik indtil uddannelse kan påbegyndes. Vi tror på, at det vil være muligt, at få endnu flere sårbare unge afklaret og motiveret til uddannelse, og håber, at det i 2016 vil blive muligt at finde ressourcer til afprøvning af nye ideer, bl.a. ressourcer til: Forforløb til brobygning med evt. opstart i hjemmet for den svageste gruppe af unge Tættere samarbejde med psykiatri og andre relevante aktører omkring den unge Ung til ung netværk, hvor unge kan medvirke i kontakten til nye, sårbare unge. Evt. hjemmebesøg ved udeblivelse Udvikling og afprøvning af spil for alvor i samarbejde med Aalborg Universitet Januar 2016 ZBC Brobygning, Ringsted 7
Bilag 1. Status pr. jobcenter Ringsted Visiteret: 95 pers. Afsluttet: 77 pers. Ringsted, status for afsluttede Status afsluttet eller 19 pers. 4 pers. 18 pers. 8 pers. 13 pers. 15 pers. 17% eller 20% 25% 5% 10% 23% Gennemsnitlig forløbstid for afsluttede deltagere, inkl. forløbstid i 2014 og inkl. betalingsfri uger 15 uger Sorø Visiteret: 53 pers. Afsluttet: 40 pers. Status afsluttet eller 4 pers. 2 pers. 10 pers. 2 pers. 13 pers. 9 pers. Sorø, status for afsluttede eller 23% 10% 5% 25% 32% 5% Gennemsnitlig forløbstid for afsluttede deltagere, 17 uger 8
Faxe Visiteret: 57 pers. Afsluttet: 43 pers. Status afsluttet eller 6 pers. 1 pers. 9 pers. 3 pers. 11 pers. 13 pers. eller 30% Faxe, status for afsluttede 14% 2% 21% 26% 7% Gennemsnitlig forløbstid for afsluttede deltagere, inkl. forløbstid i 2014 og inkl. betalingsfri uger 11 uger Lejre Visiteret: 10 pers. Afsluttet: 10 pers. Status afsluttet eller 0 pers. 0 pers. 1 pers. 0 pers. 6 pers. 3 pers. eller 30% Lejre, status for afsluttede 0% 0% 10% 0% 60% Gennemsnitlig forløbstid for afsluttede deltagere, 22 uger 9
Sorø Sorø Kommune Arbejdsmarked - center Sorø Dr. Kaarsbergvej 5 4180 Sorø Tlf.: 57876000 www.jobnet.dk Dato: 27.01.2016 Evaluering af samarbejde omkring Borbygningsforløb 2015. Som supplement til status og evaluering udarbejdet af ZBC Ringsted, vil vi fra center Sorø supplere med nedenstående. Overordnet set er de beskrevne mål og erfaringer samt nøgler til succesen i overensstemmelse med vores syn på Brobygningsforløbet 2015. Derudover er vi er meget enige i Ringsted Kommunes supplerende kommentarer. Fra center Sorø har 2/3 af de unge, som har været visiteret til Brobygningsforløbet i 2015, været aktivitetsparate unge. Det har brobygningsforløbet kunnet rumme. Flere er blevet forlænget, nogle op til et helt år, og de er kommet i uddannelse! Det er de individuelt tilrettelagt forløb, der skaber succesen for disse unge. Der er mulighed for, at den unge starter med et par møder og langsomt bygges op til at kunne følge undervisningen. ZBC er rummelig. Rammerne er fleksible, og der følges op. Den unge kan, når der er behov, få lov til at trække sig væk fra undervisningslokalet og komme tilbage. Dette gør, at de kommer tilbage og fortsætter. Samtalerne, som mentorerne har med de unge, er afgørende. Samtalerne holder de unge fast og giver dem luft. Derudover trives de unge med at være i et almindeligt skole/uddannelsesmiljø. ZBC er professionelle og realistiske omkring de unges kompetencer og begrænsninger. De unge som forlænges, er de unge som ZBC tror på kan komme videre i uddannelsessystemet. De unge danner netværk, og de oplever et fællesskab, hvor der er forståelse for hinandens forskellige udfordringer. Venlig hilsen Kristine Christensen Leder, og Uddannelse center Sorø
Center for Familie, Social & Beskæftigelse Dato 29. januar 2016 j./sagsnr. Evaluering af samarbejde omkring Brobygningsforløb 2015. Som supplement til status og evaluering udarbejdet af ZBC Ringsted, vil vi fra Faxe kommunes Ungeenhed supplere med nedenstående. Overordnet set er de beskrevne mål og erfaringer i overensstemmelse med vores syn på Brobygningsforløbet 2015. De unge, som har været henvist til brobygningsforløb, har været i målgruppen de uddannelsesparate. Senere i forløbet blev det en kombination af de uddannelsesparate og de aktivitetsparate. Som følge af reformen, har der været stort fokus på de uddannelsesparate i forhold til adgangskravene med 02 i matematik og dansk. Det vurderes, at være en stor fordel, at brobygningsforløbet foregår på en erhvervsskole, så de unge mennesker hurtigt får den tilgang at kunne gebærde sig på en uddannelsesinstitution. De unge har haft mulighed for snusepraktikker på skolens fagområder. Det giver den fornødne tryghed, og viden om de mange uddannelsesgrene. Der har også været praktikker på private som offentlige virksomheder med den tilknyttede virksomhedsbrobyggere fra ZBC. Altså en afklaring af uddannelsesmål. Der har endvidere været ekstra fokus på de enlige forsørgere, så bl.a. de økonomiske forhold afklares og den unge kan fastholdes i uddannelse. Det har dog, for de unge bosiddende i yderkanten af Faxe, været en udfordring med transporten/tiden. Faxe kommune har erfaret, at der er flere faktorer i spil, herunder udvikling af de sociale og personlige kompetencer for at kunne blive klar til en ungdomsuddannelse dette har været en opgave, som brobygningsforløbet har taget godt hånd om. Side 1 af 2
Der har været tid og rum til den enkeltes behov og udfordringer - fokus på det enkelte individ, hvilket resultere i tydeligheden af, hvilke faglige kvalifikationer den enkelte skal udvikle. Der har været tæt og kontinuerligt samarbejde mellem de 4 kommuner, som er indgået i samarbejdet omkring brobygningsforløbet, hvor der har været afholdt månedlige statusmøder. Her drøftes udfordringer og muligheder omkring de unge. Der er forsøgt at ensrette visitationer, forforløb, efterværn og hjælp til transport m.m. Faxe har erfaret, at det er meget vigtigt for en del af de unge, som f.eks. har en kriminel fortid, psykiatrisk lidelse m.m., at de har et forforløb, så de trænes i at møde, at kunne indlære m.m. Der er meget fokus på det sociale, at de unge føler sig velkommen, som en del af en gruppe. Det administrative har fungeret godt, hvor tovholder fra ZBC udfærdiger månedlige statusrapporter på den enkelte, herunder med angivelse af hvilke tiltag der skal ske. Der fremsendes ligeledes månedlige fremmødeliste. Der er kontakt fra tovholder til den ansvarlige i den respektive kommune, hvis den enkelte ikke møder. Samlet set vurderer Faxe, at ZBC tilretter skema m.m. efter det behov der ses eller opleves. Dette kan eksemplificeres ved, at de unge har efterspurgt mere fitness, hvorefter der kommer mere fitness på skemaet. Det er Faxes vurdering, at idet brobygningsforløbet er håndhold med tæt kontakt til den unge, såvel personligt, som telefonisk, er medvirkende til motiverer og fastholde den unge. Vi er i Faxe rigtig tilfredse med samarbejdet med ZBC, som vi anser, er professionelle og realistiske omkring de unges kompetencer og begrænsninger, hvorved de kan understøtte de unge i at komme i uddannelsesforløb, job eller andet. Vi ser frem til det fortsatte samarbejde. Med venlig hilsen Lene Dahl Jensen teamkoordinator Side 2 af 2