Øget planteproduktion og bedre miljø samtidigt! Uffe Jørgensen



Relaterede dokumenter
Potentialet for samproduktion af bioenegi og protein i græsser Kan vi fastholde fødevareforsyningen og mindske miljøpåvirkningen fra dansk landbrug?

Øget planteproduktion og bedre miljø samtidigt! Uffe Jørgensen

BioValue SPIR Aktiviteter i WP1 råvaregrundlaget Kan vi fordoble biomasseproduktionen og halvere markernes miljøpåvirkning?

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

PROTEINER FOR FREMTIDEN GRÆSPROTEINER DET NATIONALE BIOØKONOMISPANELS ANBEFALINGER

Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Går jorden under? Landbrugspakken Igen til debat

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier

Biomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen

PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE

Går jorden under? HighCrop

Ny viden fra Bio-Value

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS

Danske markforsøg med biochar

PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen

Forventede nye N-normer for udvalgte afgrøder

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

Proteinkvalitet i græs og bælgplanter

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion

Biomasse til kraftvarme hvor skal den komme fra?

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? Vandmiljøplaner

Afgrøder til bioethanol

Nye danske resultater med bekæmpelse af Kveke (Elytrigia repens), Hestehov (Tussilago farfara) og Åkertistel (Cirsium arvense) i økologisk jordbrug

TATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os?

For og imod GMO i foder og mælk

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse. af Jesper Rasmussen

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

ASETA -tidlig og målrettet behandling af ukrudt. Morten Bisgaard Post Doc Aalborg Universitet

AARHUS UNIVERSITET STYRKER FORSKNING OG SAMARBEJDE OM CIRKULÆR BIOØKONOMI

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL

Konkrete muligheder og udfordringer Produkter af kartofler (Nicolai Hansen, KMC)

Går jorden under? Klimaændringernes betydning for afgrødeproduktionen i Europa

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Scenarier for fremtidens landbrug

Kan biomasse av kløver, luserne og raigras erstatte soya?

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Det bliver din generations ansvar!

Mod nye normer. Mod nye normer. Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro

Analyse af nitrat indhold i jordvand

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Beretning nr Statens Planteavlsforsøg Landbrugscentret Statens Forsøgsstation, Ledreborg Alle Roskilde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Måling af nitratkoncentrationer under elefantgræs og korn Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

VARIERET FØDEINDTAG/BETE, VARFÖR INTE UTNYTTJA DET? Agroøkologi, Aarhus Universitet

Går jorden unde HighCrop

Græs til biogas: Business case i Danmark?

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

Biomassepotentialer frem mod 2020

Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter

Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase

Hvad gør de bedste bedre?

Går jorden under? Vandforbruget i landbruget i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER

Hvad kan plantes til de forskellige

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Stribe-samdyrkning af biomasse i økologisk jordbrug

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler Mechanical weed control in potatoes. Summary. Indledning. 20. Danske Planteværnskonference 2003

Resultater fra ENDURE

2016 Ekstra kvælstofkvote salgsafgrøder- og aktuelle gødskningsspørgsmål. Christian Hansen Planteavlskonsulent

Proteinudnyttelse i græs

Dyrkning af energipil

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

Piller af landbrugsafgrøder og anden biomasse Fremstilling, egenskaber, økonomi

SCENARIER FOR REGIONAL PRODUKTION OG ANVENDELSE AF BIOMASSE TIL ENERGIFORMÅL RAPPORT AGROTECH

Hvor sker nitratudvaskning?

Grundbetaling Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser:

Hvor tjener du penge på planteavlen?

Betydning af Kvælstoftilførsel for Proteinindhold, Proteinets Ekstraherbarhed og Proteinkvalitet ved Fraktionering af Græs og Kløver

Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp

Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere

MERE GRÆS SOM LØSNING PÅ MILJØKRAVENE?

MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

Den danske gartnerisektor

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?

Bioøkonomi, det stærkeste kort til Grønne løsninger, Jobskabelse og Udvikling -også i udkants-dk. Lene Lange Professor Aalborg Universitet, Danmark

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Transkript:

Øget planteproduktion og bedre miljø samtidigt! Uffe Jørgensen

Dansk Landbrug har udviklet sig enormt men er kommet ind i en blindgyde Hvordan kan produktiviteten øges samtidigt med fortsatte krav om reduceret miljøpåvirkning? De lavthængende frugter er høstede Fx gylleopbevaring, og bedre udbringning Nitratudvaskningen er reduceret med 50% Der er andre muligheder, men de kræver nytænkning Løsninger som både giver øget produktion og reducerer miljøpåvirkningen

Målrettet regulering:lettere forhold i nogle områder sværere i andre!

Udbyttestigningen i hvede er gået i stå i Europa Patricio Grassini, Kent M. Eskridge & Kenneth G. Cassman, 2013.Nature Communications 4, no. 2918

Korn er en dårlig solfanger Case: Vårbyg i DK

Ved AU testes innovative produktionssystemer Max biomass crop rotation large Headline plots (all crops every year) 1) Energy maize + Winter rye (direct sowing Oct. one cut spring) 2) Energy beets 3) Hemp (harvest Sept.) + Triticale 4) Triticale early harvest (10-15 July) + Winter rye / grass clower Reference crop rotation large plots (one crop per year) 15) Cereal crop rotation (2013: spring barley 2014: winter barley 2015: winter rape 2016: winter wheat+catch) Permanent crops large plots 5) Miscanthus (M. x giganteus) 6) Miscanthus (M. sinensis Sibirian) 7) Tall fescue x perennial ryegrass (Festulolium, HYKOR) 8) Continuous wheat/triticale with straw removal (reference) 14) Continuous maize (reference) Permanent crops small plots 9) Reed canary grass (phalaris arundinacea) 10) Tall fescue (Festuca arundinacea) 11) Cocksfoot grass (Dactylis glomerata) Bare soil plots 16) Mechanical weed control + herbicides 17) Herbicides only 18) Willow (beside the main exp.) 12) Grass mixture SLU (Bamse + Hykor + Donata + Lucerne (Alfalfa), Medicago sativa + Alsike clover, Trifolium hybridum + White clover, Trifolium repens + Eastern galega, Galega orientalis) 13) Grass mixture DLF TRIFOLIUM (blanding 36 (10% white clover+10% festulolium+40% tall fescue +15% ryegrass + 10% Phleum pratense + 10% Festuca pratensis + 5% rødsvingel)

Første resultater viste fordoblet udbytte per ha. Foulum 2013

Udvikling i grønt bladareal over året Græs opfanger ca. dobbelt så meget sol som korn

Nitratudvaskning måles med sugeceller installeret under rodzonen

Nitratudvaskning april 2013 - marts 2014 ved Foulum

Det er muligt samtidigt at øge udbyttet OG at reducere nitratudvaskningen

Korn og raps giver stor miljøpåvirkning Pesticid behandlingshyppighed vintersæd: 3,0 Raps: 3,7 Nitratudvaskning sædskifte på sandjord: 70-100 kg N/ha/år Jordens kulstofpulje reduceres

Græs giver lav miljøpåvirkning Græs ditto Pesticid behandlingshyppighed græs: 0,07 Nitratudvaskning græs på sandjord: 10-30 kg N/ha/år Jordens kulstofpulje øges

Totalt udbytte af råprotein per ha ved Foulum 2013

Vil øget dyrkning af biomasseafgrøder mindske fødevareforsyningen?

AARHUS UNIVERSITET 29. FEBRUAR 2016 GRÆS OG KLØVER PRODUCERER MERE OG BEDRE PROTEIN END RAPS, ÆRT OG HVEDE Jørgensen et al., 2013

AARHUS UNIVERSITET 29. FEBRUAR 2016 FORSØG MED PROTEINEKSTRAKTION FRA GRÆS OG KLØVER I BIOVALUE OG BIOBASE Ekstraheret protein fodret til forsøgsrotter Proteinfordøjelig op til 85% - forventes optimeret til >90% Indhold af anti-nutritionelle faktorer (ANF) skal forstås og minimeres Forskellige afgrøders totale proteinhold samt ekstraherbarhed analyseres Fiberfraktionens egnethed til kvægfoder, bioolie og biogas analyseres 17

Dyrkning af meget mere græs kræver udvikling af grøn bioraffinering High-value components Colours Flavors Medicin Other chemicals Oil C 6 Harvest Pretreatm. Storage Transport Biorefinery C 5 Syngas Fibres Fuels Chemicals Materials Lignin Soil conditioner Fertiliser Rest Food Feed Residual Reactor Biogas Syngas

NYT PILOTANLÆG FOR GRÆSEKSTRAKTIO N VED FOULUM AU AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR INGENIØRVIDENSKAB MORTEN AMBYE-JENSEN BIOBASE - GREEN PROTEIN 9. FEBRUAR MEETING 2016 19

SKRUEPRESSE AU AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR INGENIØRVIDENSKAB MORTEN AMBYE-JENSEN BIOBASE - GREEN PROTEIN 9. FEBRUAR MEETING 2016 20

PROTEIN FÆLDNING OG SEPARATION 35% AU AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR INGENIØRVIDENSKAB MORTEN AMBYE-JENSEN BIOBASE - GREEN PROTEIN 9. FEBRUAR MEETING 2016 21

BUDGETKALKULE FOR STORT (12.500 HA GRÆS) OG MINDRE PROTEINANLÆG (1.700 HA) keur Income Central plant FORELØBIGE TAL Decentral plant Protein Concentrate 1.800 Upgraded Protein Concentrate 22.952 Grass fibre 13.122 1.877 Expenses Grass feed -24.000-2.700 Revenue 12.074 977 Energy -6.000-240 Salaries -750-100 Maintenance -2.800-100 Net income 2.524 537 Depreciation and interests -5.617-193 Profit -3.093 344 Return on investment (ROI) -4,4% 17,2% AU AARHUS UNIVERSITY AU BioBase MORTEN AMBYE-JENSEN RRB-11, YORK, UK 05 JUNE 2015 22

AARHUS UNIVERSITET 29. FEBRUAR 2016 VI KAN PRODUCERE OS UD AF MILJØ- OG RESSOURCE- UDFORDRINGEN, HVIS VI KOMBINERER DET BEDSTE FRA AGRONOMIEN MED DET BEDSTE FRA INDUSTRIEN 23

I +10 mio. tons planen indlagde vi mere produktive afgrøder i scenarier for øget biomasse til bioraffinering Godt 200.000 ha korn og raps omlægges til roer med 19 t/ha TS i biomassescenariet I miljøscenariet omlægges til græs med 15 t/ha TS Hermed opnås ca. dobbelt biomasseudbytte/ha, hvoraf én fraktion kan udnyttes til foder og andre til energi og materialer Gylling et al., 2012

Scenarioresultater 2020 i +10 mio. tons planen Gylling et al., 2012

Øget biomasseudnyttelse kan reducere nitratudvaskningen (ton N/år) Biomassetype BAU Biomasse Miljø Husdyrgødning -5.752-5.752-5.487 Energiskov (pil og poppel) -248-248 -248 Omlægning af rapsarealer til -3.142-6.085 biomasseafgrøder Omlægning af kornarealer til 775-5.040 biomasseafgrøder Skovrejsning -847-847 -2.005 Efterafgrøder -4.212 I alt -6.846-9.214-23.077 Svarer ca. til manglende målopfyldelse i Vandrammedirektivet Gylling et al., 2012

AARHUS UNIVERSITET 29. FEBRUAR 2016 DET MED SMÅT TIL SIDST Vi skal ikke holde op med at dyrke korn og raps måske blot øge græsarealet fra 20 til 30% Græsset skal dyrkes i lang omdrift. Hvis det ompløjes med 2-3 års mellemrum opnås ikke ret stor miljøeffekt. Vi skal lære at fastholde høje udbytter i flere år i slætgræs Hvorfor er udbytter af græs i praksis ikke nær så store som i forsøg? Kan græsprotein fodres i vådfodring uden at skulle tørres først? 27