1. Baggrund. Bilag 1. Bynet 2019 - arbejdsprogram

Relaterede dokumenter
Strategisk busnet hvad gør vi når Cityringen kommer?

Der har i flere år været overvejelser om at opgradere busbetjeningen på den tværforbindelse linje 18 dækker fra Friheden Station til Nordhavn Station.

Aktuelle udfordringer i den kollektive trafik

Mødesagsfremstilling

Notat. Trafik planlægning. Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen

Frederiksberg Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010

København Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010

Greve Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010

Konsekvenser ved at udskyde tilpasningen af busdriften med 1 år

Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune

Kører igen og igen...

Basisbudget 2011 (det samlede basisbudget for Trafikselskabet Movia inklusiv bilag)

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K

Trafikbestilling arbejdsprogram for Region Hovedstaden og Kommuner

At version 1 er gældende, indtil der foreligger en afklaring på fordelingen mellem rutespecifikke udgifter og administrationsudgifter.

Københavns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar April 2009

Forprojekt: Opgradering af Aalborg Busterminal og Aalborg Station

Baggrund for Kollektiv Trafikplan Århus

Principper for etablering af Drifts- og Infrastrukturselskabet samt idriftsættelse af Aarhus Letbane

Bynet forslag til strategisk busnet Brøndby Kommune

Det strategiske net i Region Sjælland justeres og udvikles efter princippet om busforbindelse til alle tog i de store knudepunkter.

BRT OG HØJKLASSET BUSTRAFIK

[Forbedret SMS billetsystem]

15.1 Fremtidens buskoncepter

Bustrafikplan København 2007

Bynet forslag til strategisk busnet Dragør Kommune

Fredericia på forkant

Bynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren

Pulje til busfremkommelighed, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse

Til Gentofte Kommune. 08. februar Gentofte Kommune - Følgebrev til basisbudget 2014 for Trafikselskabet Movia

Indstilling. Forslag til kvalitetsstandarder 2008 for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning. Til Århus Byråd via Magistraten.

LEKTIVE TRAFIK I NORDSJÆLLAND

Notat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly. Juni 2009

Forslag til Trafikbestilling 2015

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 15. juli Trafik og Veje

Bynet forslag til strategisk busnet Gladsaxe Kommune

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg

Bynet forslag til strategisk busnet Tårnby Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Glostrup Kommune

Notat. 20. februar Baggrundsnotat om taxi i busbaner. Opsummering

Vejledning til ledelsestilsyn

Til Brøndby Kommune. 08. februar Brøndby Kommune - Følgebrev til basisbudget 2014 for Trafikselskabet Movia

Til Køge Kommune. 08. februar Køge Kommune - Følgebrev til basisbudget 2014 for Trafikselskabet Movia

Sjælland, Lolland og Falster samles i ét stort pendlingsområde

Bynet forslag til strategisk busnet Herlev Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Rødovre Kommune

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

Bynet forslag til strategisk busnet Ballerup Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Gentofte Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR

Skabelon for projektbeskrivelse

Region Hovedstaden - Følgebrev til budget 2014, 1. behandling for trafikselskabet Movia

FAGLIGT FORUM ØVRIGE EMNER KORT

Principper for rådgivningen via de lægefaglige specialeråd

FORSLAG TIL OMLÆGNING AF FURESØ KOMMUNES GÆLD

Puljen til busfremkommelighed. Samlet ansøgningsmateriale

Ændring af arbejdsmiljøarbejdet

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Notat. Til: Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Hørsholm, Fredensborg og Helsingør Kommuner. Kopi til: Januar Udbud af buslinje 353

Implementeringsstrategi vedr. førtidspension- og fleksjobreform

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg stillet efter ønske fra Per Clausen

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 53 Offentligt

SUNDHEDSAFTALE

Notat. Til: Region Sjælland. Kopi til: 3. marts Notat - Busbetjening af Tølløsebanen

Oplæg til ændringer i Albertslund, Brøndby, Glostrup og Vallensbæk kommuner - justeret ift. kommunernes reaktioner på notatet af 21. december 2015.

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Trafikplan / Jeppe Grønholt-Pedersen. Økonomiforvaltningen/Team Mobilitet D

Konsekvensen forventes at blive, at linjen i stedet får endestation på Brøndbyøster Station.

Notat. Retningslinjer for sammensætning af bestyrelser i dagtilbud og FU fra fusionen til næste ordinære valg. Dagtilbud og FU-områder.

Indholdsfortegnelse. Notat. Til: Ballerup Kommune. Kopi til: 25. marts Mulighedskatalog 2016

Den koordinerende indsatsplan. Informationspjece til fagperson

CITY SENSE VIBORG INDHOLD. 1 Indledning og baggrund Forudsætninger Fejlkilder og usikkerheder 3

Indstilling. Kvalitetsstandarder 2007 for pleje, praktisk hjælp og madservice og træning. Til Århus Byråd via Magistraten.

Det samlede regnskab, inklusiv de generelle regnskabsprincipper fremgår af publikationerne 2012 Årsregnskab og 2012 fordelingsregnskab 1.

Udkast til administrativ høring med forbehold for senere godkendelse i Movias bestyrelse

Budget 2013 blev førstebehandlet på bestyrelsesmødet den 21. juni Bestyrelsen oversendte budgetforslaget til 2. behandling.

Trafikbestilling 2017, oplæg til ændringer i Albertslund, Brøndby, Glostrup og Vallensbæk

Gul bus. Produktbeskrivelse maj 2015 Trafikselskabet Movia

ALMENE BOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER TILLÆG NR. 44 TIL KOMMUNEPLAN 2011

Trafikplan for Region Sjælland Henrik Kaalund Regional udvikling Region Sjælland

BØRN OG UNGE Notat November Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009

Indstilling. Ændring af status fra kommunal til selvejende institution for Vuggestuen Lindegården, Pannerupvej 7, Trige

Etape 2 Tunnel under Marselis Boulevard

Indstillingen om ansøgningen til Forsyningssekretariatet indeholder beslutning om:

Nyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 139

Rammeaftale 2016 for det sociale område

Regelmæssig og direkte

Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik

Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet

Ændring af forslag til Lokalplan Område ved Arnold Nielsens Boulevard/Bibliotekvej til erhvervs- og offentlige formål

Resultatlønskontrakt for skoleåret (udkast)

Ældrerådets sammensætning

A-bus og kundernes præferencer

Peter Hansen. Ole Slot. Martin Kruse Nielsen

Fremkommelighedspuljen 7. runde

Rigsrevisionen hvad er det? Rigsrevisionen. Landgreven 4 Postboks København K. Tlf Fax

Indførelses af Pendlernettet i Movias område

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg

Transkript:

Bilag 1 Sagsnummer Sagsbehandler SHA Direkte +45 36 13 17 75 Fax - SHA@moviatrafik.dk Bynet 2019 - arbejdsprogram Frederiksberg Kommune,, Københavns Kommune og Trafikselskabet Movia gennemfører i samarbejde med Metroselskabet og DSB en analyse af og oplæg til politisk beslutning om en tilpasning af busnettet til Cityringen. Dette notat opstiller rammerne for arbejdet, herunder tidsplan og økonomi. 1. Baggrund Når Cityringen står færdig, får byen et egentligt metronet, som vil forandre den måde, byen opfattes på. Cityringen vil forbedre den kollektive trafik markant i København og Frederiksberg, og forventes i sig selv at bidrage til flere passagerer i bus, tog og metro i 2019. Nye rejsemønstre vil blive mulige, rejsetiden vil falde på mange rejser, og mange nuværende rejser i den kollektive trafik vil fremover med fordel kunne varetages af metroen i stedet for busser. I 2009 godkendte politikerne i Frederiksberg og Københavns Kommuner igangsætning af et arbejde, som havde til formål at kortlægge mulighederne for at optimere sammenhængen mellem de kollektive transportmidler. Første del af dette arbejde blev kaldt Bynet 2018, og blev til i et samarbejde mellem trafikselskaberne, Transportministeriet og Københavns og Frederiksberg Kommuner. Bynet 2018-arbejdet omfattede udarbejdelse af et grundlag for en gennemførelse af en tilpasning af busnettet til de nuværende banesystemer, herunder Metroens første fase. Dette indebar bl.a. en forstærkning af busdriften til Flintholm Station, samt en række omlægninger af buslinjer, som kørte parallelt med S-tog og metro. Når Cityringen åbner i 2019 forventes med uændret busnet en passagerfremgang på knap 30 mio. påstigere i den kollektive trafik. For bussystemet forventes konsekvensen at være at ca. 38 mio. buspassagerer overflyttes til metroen (Kilde: Tetraplan, OTM-modelkørsel februar 2015). Det indebærer et samlet indtægtstab for bussystemet i størrelsesordenen 300 mio. kr. Dette giver et behov for en vurdering af, hvordan den samlede kollektive trafik kan styrkes gennem tilpasning og optimering af busnettet, så der skabes bedst mulig sammenhæng i den kollektive trafik. Arbejdet med at gennemføre en vurdering og tilpasning af busnettet til den fremtidige situation efter åbning af Cityringen kaldes Bynet 2019. 1/7

2. Afsæt for tilpasning af busnettet i Bynet 2019 Målet med arbejdet er at etablere et grundlag for beslutning om og gennemførelse af en bustilpasning, der sikrer en sammenhængende kollektiv trafik i 2019 ved Cityringens ibrugtagning. Et ændret bussystem skal sikre, at såvel centralkommuner som nabokommuner får størst mulig glæde af Cityringen. Det overordnede mål er, at den samlede kollektive trafik kan opnå en større markedsandel. Arbejdet tager udgangspunkt i såvel kundepræferencer og -behov som de principper, der blev fastlagt i foranalyserne til Bynet 2018. Princip 1: Styrket busbetjening af trafikknudepunkter, hvor bus, tog og metro mødes Formålet er at kunne skabe attraktive knudepunkter, der binder den kollektive trafik sammen, fungerer effektivt, tilbyder højt serviceniveau, tryghed og trafikinformation. Det er forhold, som passagererne lægger vægt på. Princip 2: Sammenlægning af buslinjer Formålet med at sammenlægge buslinjer er at sikre højfrekvent busbetjening på de strækninger hvor efterspørgslen på busdrift hos passagererne er høj, samt at forenkle betjeningen. Princip 3: Undgå parallelkørsel med banesystemet Når metroen tilbyder attraktiv transport med høj frekvens og korte rejsetider, vil en væsentlig del af passagerernes præferencer i forhold til effektiv og direkte rejse bedre kunne tilgodeses af metro end bus. Behovet for paralleltkørende busser bliver derfor begrænset. Ovenstående principper benyttes i forbindelse med planlægningen af det overordnede busnet, med henblik på at kunne fastlægge det kommende pendlernet i området. På baggrund af erfaringerne fra tidligere større omlægninger af busdriften suppleres ovenstående principper med følgende princip: Princip 4: God lokal busbetjening Optimering af samspillet mellem metro og bustrafik omhandler i første række de overordnede buslinjer pendlernettet i form af A- og S-busser. For at sikre bedst mulig overensstemmelse mellem passagerernes behov og præferencer og udbuddet af kollektiv trafik, indtænkes også behov for lokal bustrafik med henblik på at sikre fortsat høj kvalitet i den lokale betjening, herunder tilgængelighed af trafikknudepunkter 2/7

3. Formål Bynet 2019-projektets overordnede formål er - at øge den samlede kollektive trafiks andel af transportarbejdet gennem optimering af sammenhængen mellem busnettet i Storkøbenhavn og banesystemet i 2019 - at sikre en sammenhængende bus- og banebetjening efter åbning af Cityringen i 2019 - at der skabes overblik over de trafikale og økonomiske konsekvenser for kommuner,, Trafikselskabet Movia, DSB og Metroselskabet - at udarbejde anlægsoverslag over nødvendige og hensigtsmæssige investeringer i ombygninger af veje, stoppesteder og terminaler, som følge af tilpasningen - at processen giver kommuner og mulighed for at træffe beslutning om bustrafikkens struktur, serviceniveau og økonomi på et oplyst grundlag. 4. Leverancer Projektet leverer: - Oplæg til en række scenarier for busbetjening af de forventeligt 12-14 kommuner i Storkøbenhavn, der i større eller mindre grad påvirkes af metroen, inkl. opdateret beregning af driftsøkonomi og tilskudsbehov for busdriften for berørte kommuner og - En opgørelse af trafikale og økonomiske konsekvenser for kommunerne, Region Hovedstaden, Trafikselskabet Movia, DSB og Metroselskabet - En beskrivelse af konsekvenserne for passagererne af omlægningerne/ændringerne i busdriften til brug i den videre kommunikation og til de politiske behandlinger - En plan for investeringer i fremkommelighedstiltag, bedre stoppesteds- og omstigningsforhold - En implementeringsplan for det nye busnet - En oversigt over nødvendige anlægsinvesteringer, som konsekvens af nye linjeføringer, eksempelvis nye stoppesteder og mindre krydsombygninger 3/7

5. Organisering Projektet organiseres som illustreret i nedenstående organisationsdiagram: Direktørgruppe Movia (fmd.) Københavns Kommune (ØKF) Frederiksberg Kommune Metroselskabet DSB Styregruppe Movia (fmd.) Københavns Kommune (ØKF) Frederiksberg Kommune Omegnskommuner (ad hoc) Metroselskabet DSB Følgegruppe Omegnskommuner Movia Omegnskommuner Arbejdsgruppe Movia (PL) Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Metroselskabet DSB Rådgiver (pt. ukendt) Direktørgruppen skal sikre forankring i det øverste ledelseslag. Direktørgruppen tager overordnede principielle beslutninger om projektets økonomi og leverancer, samt sikrer løbende kontakt til det politiske niveau i de deltagende organisationer. Direktørgruppen forbereder den politiske proces i projektet. Styregruppen består af repræsentanter på chefniveau fra Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune,, Metroselskabet, DSB og Movia. Styregruppen 4/7

træffer overordnede beslutninger, fastsætter de overordnede rammer ud fra økonomi, ressourcer og tidsplan, og sikrer fremdrift for projektet. Styregruppen sikrer tillige, at øvrige berørte ca. 10 kommuner i Storkøbenhavn involveres i planlægningsarbejdet. Arbejdsgruppen er projektets arbejdsrum og står for opfyldelse af projektets mål og leverancer på detaljeret niveau. Den daglige projektledelse er forankret i projektgruppen og varetages af Movia. Projektgruppen står ligeledes for projektets koordinering med følgegrupper i omegnskommuner, lokaludvalg, øvrige interessenter og konsulenter. Følgegrupperne repræsenterer omegnskommunerne jf. Movias normale geografiske inddeling. Transportministeriet deltog i arbejdet med Bynet 2018. Det vil løbende i Bynet 2019 blive overvejet om Transportministeriet eventuelt skal inddrages igen. 6. Tidsplan Bynet 2019-projektet består af to faser: Fase 1: Udarbejdelse af scenarier for busbetjening samt politiske godkendelser af disse Denne fase har følgende tidsplan: Januar April 2015: Afklaring af opgaver, leverancer og ressourcetræk inkl. politiske godkendelser i Københavns og Frederiksberg Kommune samt Region H. Maj September 2015: Udarbejdelse af en række scenarier for busbetjeningen efter åbning af Cityringen inkl. beregning af passagereffekter, driftsøkonomi og tilskudsbehov Maj August 2015: Dialog med de øvrige kommuner i Movias område ift. drøftelse af scenariernes konsekvenser for kommunerne. Oktober November 2015: Politisk godkendelse af, at scenarierne for busbetjeningen sendes til høring November 2015 Januar 2016: Høring og borgerdialog Januar Maj 2016: Justering af scenarierne til én endelig busplan på baggrund af høringssvar inkl. passagereffekter, driftsøkonomi og tilskudsbehov Juni August 2016: Politiske beslutninger af samlet busplan i Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Region H. samt omegnskommuner Fase 2: Implementering af busplanen Efter de politiske godkendelser af busplanen i kommuner og regioner skal der gennemføres 5/7

en række processer i forhold til implementering af busplanen: Justering af kontrakter med busoperatører: En lang række kontrakter om buskørsel skal justeres. Dette kræver et længerevarende forløb med juridisk fokus samt forhandlinger med operatørerne. Denne proces indeholder grænser for maksimal justering af kontrakterne pr. kalenderår, hvilket medfører, at processen skal igangsættes min. to år før omlægningerne. Gennemførelse af anlægsarbejder: Ændringerne i busdriften forventes at give anledning til en række nødvendige ombygninger af kryds, flytning/nedlæggelse/oprettelse af nye stoppesteder samt sikring af nye endestationsfaciliteter. Desuden vil udvalgte kommuner og Region H. eventuelt have behov for gennemførelse af projekter, som sikrer fremkommeligheden på de mest centrale linjer. Dette kræver procestid ift. finansiering, projektering og gennemførelse af anlægsarbejdet. Udarbejdelse af køreplaner: Tilpasningen af busnettet kræver udarbejdelse af en lang række køreplaner. Tidsplanen for fase 2 er pt. ikke udarbejdet, men indgår som en leverance i fase 1. Ændringerne i vilkårene for busdriften i hovedstadsområdet vil være omfattende, og projektets resultater indarbejdes derfor i Trafikplan 2016. Det sikrer samtidig den nødvendige politiske behandling og godkendelse i kommuner og regioner, som gennemføres ultimo 2016. 7. Borgerdialog Den kollektive trafik påvirker mange borgere i hverdagen. Derfor vil der i efteråret 2015/vinter 2016 hos de enkelte parter i projektet blive gennemført en offentlig høring af scenarierne for busbetjeningen. Inputtet fra høringen vil indgå i en justering af scenarierne inden den endelige politiske vedtagelse medio 2016. 8. Økonomi Til gennemførelse af projektet estimeres udgifter til trafikberegninger, teknisk rådgivning og projektledelse. Udgifterne forventes at være 5 mio. kr., og finansieringen fordeles mellem Trafikselskabet Movia, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og ud fra følgende fordeling: - Trafikselskabet Movia (50 %): 2,5 mio. kr., heraf 1,5 mio. kr. til projektledelse - Københavns Kommune (80 % af alle bustimer): 2 mio. kr. - Frederiksberg Kommune (11 % af alle bustimer): 0,275 mio. kr. - (9 % af alle bustimer): 0,225 mio. kr. 6/7

Budgettet forventes udmøntet på følgende poster: Budget for Bynet 2019 mio. kr. Samlet budget: 5,0 Rådgivningsydelser 2,5 Heraf trafikberegninger (forventet) 1,3 Heraf kundepræferenceundersøgelse (forventet) 1,2 Rapportering 0,5 Kommunikation 0,5 Projektledelse 1,5 Udgifter til borgerdialog afholdes uden for projektets økonomi af de enkelte kommuner og regionen. 7/7