Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Gnisten 2011/2012 Generel info om SFO Gnisten SFO Gnisten er en skolefritidsordning, der er beliggende på Kalbyrisskolen i Næstved. Vi har ca. 160 børn i alderen 5 til 10 år, og vi er delt i 2 afdelinger 1 med egne basislokaler. De to afdelinger er: Gnistafdelingen med ca. 110 børn fra børnehaveklasse til 2. klasse. Hvid Villa med ca. 40 børn fra 3. klasse og 10 specialklasse børn. SFO Gnisten er en åben- plan SFO med funktionsopdelte lokaler. Det vil sige at lokalerne er indrettet til forskellige aktiviteter, som børnene i hverdagen kan benytte efter børnenes egen lyst og motivation. Stuerne i Gnistafdelingen er p.t. Cafeen, Legehulen, Byggepladsen, Værkstedet, Shhhh og Teaterbixen. Børnene er opdelt i forhold til deres normale skoleklasser, hvor de her har tilknyttet en primær pædagog. Om fredagen på vores børnemøder, er den enkelte klasse/børnegruppe samlet på deres primære stue, som er en af de ovenstående stuer, og for SFO ens 3. klasser og specialklasserække vil børnemøderne afholdes i Hvid Villa. På børnemøderne vil der blive der talt om ugen der er gået, den kommende uges aktiviteter, samt eventuelle problemstillinger m.m.. 1 Når der i årsplanen står Gnisten dækker navnet over både Gnistafdelingen og Hvid Villa hvis ikke andet står anført. 1
Overordnede rammer til udarbejdelse af mål- og indholdsbeskrivelser for SFO er i Næstved Kommune Kommunale rammer: I Næstved Kommune er samtlige SFO er omfattet af krav om mål- og indholdsbeskrivelser. Næstved Kommune har besluttet, at mål- og indholdsbeskrivelserne skal indgå i evalueringen af den enkelte skoles kvalitetsrapport, Besluttet i Byrådet 17. august 2009. Med mål- og indholdsbeskrivelser i SFO er det formålet at skabe et overordnet værktøj til udvikling og implementering af mål og indholdsbeskrivelserne i SFO er i Næstved Kommune og samtidig sikre synliggørelse, kvalitet og udvikling i forhold til det pædagogiske arbejde. Uddrag af lov og bekendtgørelse: Rammer for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO er udarbejdet under hensyntagen til folkeskolelovens formålsparagrafs omtale af elevens personlige alsidige udvikling og bekendtgørelse nr.550 af 18/6 2009-09-08. I medfør af 40, stk. 4, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1049 af 28. august 2007, som ændret ved lov nr. 369 af 26. maj 2008, fastsættes: 1. Offentliggørelse af mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger skal give borgerne mulighed for at få indblik i den enkelte kommunes prioriteringer og serviceniveau i forhold til skolefritidsordninger. Formålet med beskrivelserne er desuden at fremme, at skolefritidsordningerne inddrages i opfyldelsen af folkeskolens formål. 4. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal angive, hvordan skolefritidsordningerne skal medvirke til udmøntningen af kommunens sammenhængende børnepolitik, jf. servicelovens 19, stk. 2. Stk. 3. Det skal blandt andet fremgå af mål- og indholdsbeskrivelsen, i hvilket omfang og i givet fald på hvilken måde skolefritidsordningen 1) tilbyder lektiestøtte, 2) gør en målrettet indsats i forhold til støtte eller udfordringer til børn med særlige behov, forudsætninger m.v. og 3) inddrager krop, bevægelse og sundhed i hverdagen, herunder i hvilket omfang det sker i samarbejde med idrætsforeninger eller lignende. Stk. 4. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal indeholde overvejelser om balancen mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter med henblik på at sikre børnenes medindflydelse på, hvad de skal foretage sig i skolefritidsordningen. Stk. 5. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal angive, hvordan sammenhængen sikres ved overgang fra dagtilbud til skolefritidsordning, herunder ved videregivelse af oplysninger om børnene. Beskrivelsen skal i de tilfælde, hvor børnene starter i skolefritidsordningen på et tidligere tidspunkt end i forbindelse med skoleårets start i børnehaveklassen, angive, om og i givet fald på hvilken måde arbejdet med dagtilbuddenes pædagogiske læreplaner videreføres indtil skoleårets start. 7 Stk. 3. Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens principper, ledelsens og medarbejdernes beslutninger samt i samarbejde med forældrene i det daglige pædagogiske arbejde. 2
I Overordnede ramme og inspirations materiale til udarbejdelse af målog indholdsbeskrivelser i SFO i Næstved Kommune står der følgende i afsnittet vedr. Lektiestøtte i SFO en : Lektiestøtte handler om at kvalificere børns forskellige faglige, personlige og sociale forudsætninger på en sådan måde, at børnene bedst muligt kan deltage i og bidrage til sociale sammenhænge og læring. Det vil bl.a. sige forståelse, begrebsudvikling, nysgerrighed, undren, oplevelser, selvtillid og selvværd. Lektiestøtte i SFO Gnisten SFO Gnisten har siden 2009 haft tilbud om lektiestøtte. Lektiestøtte skal ses som et tilbud og en mulighed for at børnene i trygge omgivelser og på tværs af klassetrin kan kvalificere deres faglighed. Samtidig skabes der mulighed for, i socialt læringsrum, at udfordre børnenes nysgerrighed og forståelse. Dette gøres med henblik på at få styrket og fremmet både selvtillid og selvværd hos det enkelte barn. Samtidig bidrager SFO ens lektiestøtte til at skabe sammenhæng mellem SFO og skole, set fra både børne- og forældreperspektiv. Det skal dog understreges at ansvaret for børnenes lektier ligger hos forældrene, og at SFO ens lektiestøtte kun er et tilbud. Lektiestøtte tilbydes mandag torsdag fra 13.00 13.40, samt fredag fra 11.40 12.15. I dette tidsrum vil der være tilknyttet en pædagog/medhjælper. Fem børn laver lektier 3
I Overordnede ramme og inspirations materiale til udarbejdelse af målog indholdsbeskrivelser i SFO i Næstved Kommune står der følgende i afsnittet vedr. sårbar børn : Sårbare børn er i denne forbindelse børn der, af en eller anden grund midlertidigt eller permanent, har behov for nogle voksne der ser, hører og reagerer på/for dem. I SFO ens dagligdag skal der i forhold til børn med særlige behov være fokus på disse børns udvikling og trivsel. Dette uanset om barnet har psykiske, fysiske eller sociale vanskeligheder. Rummelighed handler om at skabe plads således at alle oplever sig som en del af fællesskabet på trods af forskellighed. Inklusion handler om at det er væsentligt at arbejde med såvel det enkelte barns som gruppens relationer. Hvordan arbejder vi med udsatte børn og børn i risiko i Gnisten Anerkendelse og inklusion I Gnistens pædagogiske arbejde er ord som inklusion og rummelighed en fast forankret tanke, som rækker adskillige år tilbage i Gnistens historie. Vi mener det er nødvendigt, at sikre plads til alle børn, der profiterer af Gnistens tilbud uanset barnets individuelle ressourcer. Derfor har Gnisten også tradition for at Kalbyrisskolens 3. årgang er samlet med skolens s-klasserækker (1,2 og 3 årgang.) i vores afdeling Hvid Villa. I Hvid Villa er der speciel opmærksomhed på sårbare børn. Hvid Villa er en bygning/bolig, der fysisk er adskilt fra Gnistafdelingen, og som dermed giver optimale fysiske rammer for et trygt og udviklende miljø. Her arbejdes der målrettet med begreberne anerkendelse og inklusion. Anerkendelse er ikke en arbejdsmetode men et menneskesyn, som danner grundlaget for Gnistens pædagogiske arbejde. Anerkendelsen af det enkelte barn skal give en reel oplevelse af ligeværd, selvtillid, tolerance og medmenneskelig respekt. Ordet anerkendelse er i dialektisk forhold til erkendelse, dvs. at vi som professionelle må forstå eller vide noget om det/de børn vi har i Gnisten. Det stiller både gode og sunde krav til hele personalegruppen, der hver især skal fremstå som autentiske/troværdige og empatiske voksne. 4
Den voksne skal således møde barnet i en åben, positiv og tillidsfuld relation, således at forholdet i mellem dem bliver præget af udvikling. Ud over aktiviteter der understøtter de sårbare børns læring og trivsel, har vi en pædagog med i undervisningsdelen. Hvid Villas primære pædagog deltager i 120 undervisningslektioner i skoleåret 2010/2011. Dette er for at understøtte den læring og de sociale mål, der er fastsat i forbindelse med skolens undervisning, men også for at skabe sammenhæng og mulighed for tværfagligt samarbejde mellem pædagog og lærer. Tre glade børn fra Gnistafdelingen i gymnastiksalen. 5
I Overordnede ramme og inspirations materiale til udarbejdelse af målog indholdsbeskrivelser i SFO i Næstved Kommune står der følgende i afsnittet vedr. Krop og bevægelse : For at inddrage krop og bevægelse i hverdagen skal den enkelte SFO tilbyde og introducere børnene for en bred vifte af aktiviteter hvor muligheden for fysiske og motoriske aktiviteter, i bredeste betydning, indgår. Dette for også at styrke det enkelte barns sociale kompetencer, relationer samt kropsbevidsthed. Indretningen af de fysiske rammer, såvel inde som ude, er af stor betydning for tilbuddene. Krop og bevægelse Hvordan udfordrer vi bedst børnene? Kompetencer er den viden og de færdigheder vi besidder samt vores evne til at anvende dem i praksis. For at vi mennesker kan udvikle vores kompetencer skal vi udfordres! Dette er Gnistens klare holdning i vores pædagogiske arbejde med børnene. For at vi kan udvikle børnenes individuelle kompetencer, arbejder vi med en anerkendende tilgang, og som det er beskrevet i tidligere afsnit, mener vi det er vigtigt, at vi har et solidt kendskab til det enkelte barn og dets ressourcer. Vi skal som professionelle fagpersoner sikre både tid, rum og plads for, at det enkelte barn kan udfordres og følge egne idéer og må derfor ikke unødigt hindre barnets udviklingsmuligheder. Det er Gnistens mål, at børnene skal undgå et SFO-liv præget af stress, kaos, konflikter, urimelige krav eller gabende kedsomhed. Vi arbejder med at skabe udfordring for det enkelte barn ved at anvende Flowteorien, som herunder er beskrevet ganske kort og vist i en model. Flow-tilstanden opstår når en opgave eller en aktivitet har klare mål og kræver alt hvad vi har, samtidig med at man er tryg ved udfordringen. Flow handler ofte om en hårfin balance mellem: - på den ene side en persons forudsætninger og kompetencer 6
- på den anden side niveauet af de aktuelle udfordringer Hvis udfordringerne er for store, bliver man stresset eller måske ligefrem angst. Omvendt, hvis udfordringerne er for små i forhold til ens forudsætninger vil Gnistens børn i dette tilfælde opnå kedsomhed og passivitet. Ovenstående betragtninger skal ses som en generel tilgang til, hvordan vi arbejder med barnets udvikling. I vores arbejde lægger vi speciel vægt på krop og bevægelse. Der bliver hver måned udarbejdet aktivitetsplan, som hver uge indeholder aktiviteter af fysisk karakter. Aktiviteter i hallen er fast forankret hver torsdag, og der er ligeledes en obligatorisk udeordning, som betyder at børnene skal være udendørs alle ugens dage minimum 45. min.. Der tilbydes ligeledes mange andre og forskellige aktiviteter, som eksempelvis danseprojekter, motionsprojekter m.m.. Alle disse tilbud/aktiviteter skal med udgangspunkt i Flow-tilstanden, udfordre børnenes fysiske formåen og skabe lyst til nye udfordringer. 7