Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem. Markér og kopiér det afsnit, du skal bruge, og sæt det ind i mailen. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Kapitel 1-3 Opmærksomhed på sig selv og andre: Tanke, følelse og krop Klassen er kommet godt i gang med undervisningen i Perspekt - undervisningsprogrammet, som sigter på at træne elevernes sociale og personlige færdigheder med henblik på at skabe et godt læringsmiljø. I det første kapitel fik eleverne en introduktion til de ting, vi skal arbejde med i Perspekttimerne blandt andet en snak om hvad der forstås med begreberne personlige og sociale kompetencer. At vise interesse for det, andre siger, er en vigtig ting at kunne. Nogle børn kan det af sig selv, mens andre har sværere ved det. Men uanset hvor gode børnene er til det, er det de færreste af dem, der er bevidste om, hvordan man gør det. Vi startede derfor Perspektforløbet op med at lære om og øve os i at vise interesse for det, andre siger. Hvordan sidder man? Hvad siger man? Eleverne lærte noget, man kan kalde aktiv lytning. Der er 3 trin i aktiv lytning: 1. Hav øjenkontakt med personen, som taler 2. Sig hm, ja, nå og afbryd ikke 3. Stil spørgsmål eller kommentér på det, den anden siger Vi har også arbejdet med tanker og følelser. Hvis vi skal have et godt socialt miljø i klassen, hvor vi kan lytte til hinanden og ikke gøre andre kede af det, er det vigtigt, at eleverne ved, dels hvad tanker og følelser er, og dels at de forstår, at ikke alle har de samme tanker og følelser i den samme situation. Desuden har vi talt om kropssprog. Her kiggede eleverne både på deres eget og andres kropssprog, og vi oplevede eksempler på, hvor vigtigt en del af kommunikationen kropssproget egentlig er. LØBENDE INFORMATION OM PERSPEKT 3 1
Kapitel 4-6 Opmærksomhed på sig selv og andre: Stop og tænk og kommunikation Klassen modtager fortsat undervisning i Perspekt undervisningsprogrammet, som sigter på at træne elevernes sociale og personlige færdigheder med henblik på at skabe et godt læringsmiljø. Siden sidst har vi gennemgået noget, som det er godt at være opmærksom på, nemlig indre tegn og ydre tegn. I hvert fald er der det en god idé at lægge mærke til dem, hvis man vil være god til at stoppe op og tænke sig om, før man måske handler overilet. Ydre tegn er tegn i omgivelserne, som sender et signal om, at her skal man tænke sig om. Det kan være andres kropssprog/gestik, bilister der dytter, eller blinkende lygter der advarer om vejarbejde længere fremme. Vi har sammen oplevet, at det er vigtigt at lægge mærke til disse forskellige signaler også selv om det kan være svært i farten. Eleverne har også lært, at de skal være opmærksomme på indre tegn. Indre tegn er de fysiske tegn, kroppen sender, samt de tanker, vi får, og som gør, at vi kan opdage, når en situation er problematisk. Hvis vi øver os i at opdage tegnene, kan vi bedre nå at ændre kurs, hvis en situation er på vej til at udvikle sig i en uheldig retning. Ikke kun vores kropssprog men i høj grad også de ord, vi anvender, har betydning, når vi taler med hinanden, især i forbindelse med konflikter. For at uddybe eleverne forståelse heraf, har vi arbejdet med 3 ord: passiv, aggressiv og assertiv. Når man er assertiv, løser man sine konflikter på en positiv måde. Man hverken råber eller hvisker, man har øjenkontakt med den, man taler med, og man har hverken for meget eller for lidt kropssprog. Man kan øve sig på at være assertiv ved at huske at svare på disse tre spørgsmål, mens man siger det, man gerne vil sige: 1. Hvad er der sket? (beskriv med fakta, hvad der er sket) 2. Hvad føler jeg?(beskriv hvad du føler) 3. Hvad vil jeg gerne have, at der skal ske nu? (beskriv hvad den anden skal gøre nu) LØBENDE INFORMATION OM PERSPEKT 3 2
Kapitel 7-9 Nyttige skolefærdigheder: Fakta, antagelser og meninger Klassen modtager fortsat undervisning i Perspekt undervisningsprogrammet, som sigter på at træne elevernes sociale og personlige færdigheder med henblik på at skabe et godt læringsmiljø. Siden sidst har vi gennemgået begreberne fakta, meninger og antagelser. Eleverne startede med at lære, at fakta ikke kun er navnet på en butik. Fakta er også noget, som det ikke giver mening at diskutere, og som næsten alle vil være enige om. For eksempel er det fakta, at København er hovedstaden i Danmark, og at ananas er en frugt og at man skal møde til tiden i skolen! I forlængelse af begrebet fakta arbejdede vi med meninger. Meninger er ikke fakta, men alt det, man kan diskutere og måske være uenige om det, man synes. For eksempel kan man mene, at København er en stor by men andre mener måske, at den er lille. Eller man kan synes, at ananas smager godt men andre synes måske noget andet. Man må meget gerne både mene og tro noget, men man skal vide, at det ikke er det samme som fakta og at andre kan mene noget andet. Midt mellem fakta og meninger findes begrebet antagelser. Dem har klassen også lært om. En antagelse er det, vi tror eller gætter på, når vi ikke er helt sikre når vi ikke kender fakta. For eksempel kan vi gå rundt og antage noget om andre mennesker, og først senere viser det sig, om det, vi troede, var rigtigt eller forkert. Eller vi kan antage noget om fremtiden (at det bliver regnvejr i morgen, at busserne kører til tiden osv.) som vi jo ikke kan være 100 % sikre på. Antagelser er praktiske vi skal bare vide, at de ikke nødvendigvis er fakta! I forbindelse med antagelser har klassen også arbejdet med færdigheden at modtage en instruktion. Det er faktisk ikke let at give og modtage mundtlige instruktioner. Kommunikationen kan let gå galt. Vi kender det alle fra kommentarer som: Nå, nu forstår jeg - jeg troede du mente, at jeg skulle.... Den, der har givet instruktionen, antager måske fejlagtig, at andre har forstået dem rigtigt, og dem, der modtager instruktionen er måske sikre på, at de har forstået instruktionen korrekt selvom det modsatte er tilfældet. For at undgå dumme situationer, som skyldes misforståelser, er der faktisk nogle fif, man kan ty til prøv at spørge jeres børn! LØBENDE INFORMATION OM PERSPEKT 3 3
Kapitel 10-13 At forstå årsagssammenhænge: Tanke, handling, konsekvens og andre muligheder Vi er stadig i gang med undervisningen i materialet Perspekt, som sigter på at træne elevernes sociale og personlige færdigheder med henblik på at skabe et godt læringsmiljø. De seneste Perspektlektioner har alle i en eller anden forstand handlet om at forstå årsagssammenhænge altså hvorfor ting sker, hvad konsekvenser er for noget, og hvordan vi selv har stor indflydelse på det, der sker omkring og med os. Vi lagde ud med at arbejde med, at det er vores egne tanker og følelser, der styrer os, og dermed også de handlinger vi foretager. Dernæst bevægede vi os over i konsekvenstænkning, hvor klassen oplevede, hvordan handling eller mangel på samme kan have konsekvenser både på kort og langt sigt, at konsekvenserne kan være både positive og negative, og ikke mindst at konsekvensen af vores handlinger kan berøre andre end os selv. Endvidere oplevede klassen, hvordan det, vi gør, har konsekvenser for, hvordan andre opfatter os, og dermed også for, hvordan andre behandler os en vigtig erkendelse for mange. I de næste lektioner oplevede klassen fordelen ved at starte med at tænke i alternativer, her forstået som at tænke i mange forskellige mulige ideer og løsninger i stedet for kun at stirre os blinde på én ide eller løsning, uanset om man for eksempel: skal løse et problem ser fordele og ulemper ved en idé frem for en anden forsøger at finde en årsag til en given situation Vi arbejdede også med, at årsager kan være både personlige og eksterne. Selv om det kan være svært at indrømme, hvis årsagerne til en uheldig situation er personlige, så har det den fordel, at man rent faktisk selv kan være med at gøre noget for at forhindre, at den samme situation opstår igen! LØBENDE INFORMATION OM PERSPEKT 3 4
Kapitel 14-16 At forholde sig til virkeligheden: Roller, synspunkter og forhandling og kompromis Klassen bliver fortsat undervist i Perspekt undervisningsprogrammet, som sigter på at træne elevernes sociale og personlige færdigheder med henblik på at skabe et godt læringsmiljø. Vi er nået vidt omkring siden sidst og er nu færdige med Perspekt. Her til sidst i undervisningsforløbet har vi haft fokus på færdigheder, som er vigtige, når man skal forholde sig til eller samarbejde med andre i sociale sammenhænge, som for eksempel en skole eller en arbejdsplads. Undervisningen har blandt andet drejet sig om forståelsen af, at vi alle både voksne og børn har forskellige roller alt efter hvilken sammenhæng, vi befinder os i. De forskellige roller er bestemmende for, hvordan vi opfører os, blandt andet fordi der gælder forskellige regler i forskellige sammenhænge. Konkret kender børnene det fra, at de skal opføre sig forskelligt hjemme og i skolen. De har nemlig forskellige roller de to steder: datter/søn/søster/bror i familien og skoleelev i skolen. Og den adfærd, som er acceptabel derhjemme, er ikke nødvendigvis acceptabel i skolen. Afslutningsvis har vi arbejdet med at forholde os til andre menneskers synsvinkler og med, at den samme sag kan ses fra flere vinkler. I den forbindelse har vi også lært om og øvet forhandlingens svære kunst. Blandt andet øvede eleverne sig i at indgå kompromiser, og her fandt de ud af, at et kompromis betyder, at begge parter giver sig, og at ingen af de to trumfer sin vilje igennem! LØBENDE INFORMATION OM PERSPEKT 3 5