Introduktion til den ny mobilitetsforskning Center for Mobilitet og Urbane Studier Aalborg Universitet Special Session

Introduktion til den ny mobilitetsforskning Center for Mobilitet og Urbane Studier Aalborg Universitet Special Session Claus Lassen Center for Mobilities and Urban Studies Research Group for Urban Design Department of Architecture, Design and Media Technology

Formål Denne session præsenterer den mobilitetsforskning som foregår inden for det tværfaglige Center for Mobilitet og Urbane Studier (C-MUS) på Aalborg Universitet. C- MUS samler alle AAU forskere, der på forskellig vis arbejder med mobilitetsstudier og forskning såsom turisme, transport, byplanlægning, urban design, sociologi, geografi, og globaliseringsstudier. Fælles for disse forskel lige felter er, at alle handler om mennesker og ting i bevægelse. I C-MUS arbejdes der med den nye mobilitetsforskning, som er opstået internationalt de sidste 10 år. Denne forskning tager udgangspunkt i at forså sammenhængen imellem samfundet og forskellige former for fysisk, virtuel og social mobilitet samt samspillet imellem disse. Mobilitet handler således i C-MUS om langt mere end fysiske bevægelser fra A til B mobilitet knytter sig i høj grad også til forskellige former for mening og betydning. På et anvendelsesorienteret plan har den nye mobilitetsforskning betydning for den måde, der konkret arbejdes med mobilitet i praksis. Derfor vil sessionen introducere til den nye mobilitetsforskning. Efterfølgende vil en række forskellige oplægsholdere fra C-MUS give eksempler på hvordan den nye mobilitetsforskning kan anvendes i praksis. Efter hvert oplæg vil der være tid til diskussion og refleksion.

Transport er bevægelse fra A til B

Mobilitet er mere end A til B

Samfundet må forståes gennem mobiliteter - John Urry s fem mobilitetsformer Fysiske rejser af mennesker (arbejde, fritid, familieliv, fornøjelse, immigration og flugt) Fysiske bevægelse af objekter til producenter, detailhandlere og forbrugere Oplevede rejser gennem forestillinger og hukommelse (tekster, TV, computer skærme og film) Virtuel rejser på Internettet Kommunikativ rejser gennem person til person beskeder (breve, postkort, fødselsdags- og julekort, telegrammer, telefoner, faxes, e-mails, videokonferencer og skyping )

Indtil nu har viden om mobilitet været meget opdelt på fag og discipliner, men mobilitet er mere end A til B. Det handler bl.a. om: Fysisk infrastruktur og teknologi Turisme og stedsudvikling Byudvikling Identitet og sociale interaktioner Kultur og stedstilhør Miljø og bæredygtighed Globalisering og økonomisk konkurrenceevne ICT, kommunikation og nye medier

C-MUS er Danmarks første tværvidenskabelige forskningscenter der arbejder med alle disse dimensioner (oprettet i 2008) C-MUS går på tværs af de tre fakulteter: Samfundsvidenskab, Humaniora og det Teknisk & Ingeniørmæssige fakultet C-MUS er et internationalt meget velanskrevet center (faktisk er vi nok bedre kendt i udlandet en i Danmark endnu!) Et af C-MUS initiativer er Tænketanken Mobilitetsudfording Nordjylland (MUN) Mobilitetsudfording Nordjylland bringer C-MUS ud i konstruktiv dialog med det omgivende samfund

Nogle forskningsfelter i C-MUS Turisme og stedsudvikling Mobilitets Design Nationalpark Thy Letbaner Big Data Mobility management Mobilitetsudfordringer i Aalborg Øst Hverdagsmobilitet Historisk mobilitetsforskning Udvikling af Limfjordsområdet Sted og mobilitet i Hirtshals Aeromobilitet København Lufthavn som knudepunkt? og mange flere

Program del I 9.00-10.30 Introduktion til den nye mobilitetsforskning i C-MUS v/claus Lassen, Aalborg Universitet Relationel hverdagsmobilitet v/simon Wind, Aalborg Universitet Da Thisted gik i luften v/claus Lassen, Aalborg Universitet

Program del II 10.50-12.20 Missing Links Sted og Mobilitet i Hirtshals v/ida Gøtzsche Lange, Aalborg Universitet Togpendlingens sociale og terapeutiske potentialer v/hanne Louise Jensen, Aalborg Universitet Letbanens (im)mobilitet et byudviklingsperspektiv v/mette Olesen, Aalborg Universitet og COWI Big Data v/kristian Hegner Reinau, Aalborg Universitet

Efterfølgende C-MUS Workshop: Trafiksystemer og mobilitetsdesign 13.20 Velkomst 13.30 Introduktion: At arbejde med mobilitetsdesign oplæg ved Professor Ole B. Jensen 13.35 Eksempel 1: Hvad er letbanen for en ting? oplæg ved Ph.D. stipendiat Mette Olesen 13.40 Eksempel 2: At finde vej i udkanten oplæg ved Ph.D. stipendiat Maria Vestergaard 13.45 Eksempel 3: Transportby eller leveby? oplæg ved Ph.D. stipendiat Ida Lange 13.50 Workshop: Trafikmaskine og byrum problemer og potentialer introduktion ved Ph.D. stipendiat Ditte Bendix 14.40 Workshoppen rundes af

Da Thisted gik i luften! - en analyse af Thisted Lufthavns historie og sociologi Claus Lassen Center for Mobilities and Urban Studies Research Group for Urban Design Department of Architecture, Design and Media Technology Aalborg University Kristian Hegner Reinau Center for Mobilities and Urban Studies Department of Development and Planning Aalborg University

Dansk Lufthavnsforskning Artiklen tager udgangspunkt i et igangværende forskningsprojekt på Aalborg Universitet, der fokuserer på tilblivelsen og udviklingen af de danske lufthavne i forhold til en samfundsmæssig forståelsesramme Formålet med et sådant forskningsprojekt er historisk at analysere, hvordan de enkelte lufthavne er blevet skabt, hvordan de har udviklet sig over tid samt hvilken rolle og betydning de samfundsmæssigt har i dag lokalt, nationalt og internationalt Forskningsprojektet fokuserer på de 15 historisk set vigtigste danske lufthavne Metodisk designet som et mobilt etnografisk felt studie, der benytter interviews, fokusgruppeinterviews, statistik, dokumentanalyser af aviser, arkivmateriale samt billeddokumentation som de primære dataindsamlingsteknikker I artiklen til trafikdage 2013 fokuseres der på tilblivelsen, udviklingen og den foreløbige afvikling af Thisted Lufthavn

Fra konventionel flyforskning til aeromobilitets studier Lufthavnen ofte været betragtet som neutrale punkter i et nationalt og globalt flysystem, der mest effektivt skulle afvikle flow af rejsende til, fra og igennem den enkelte lufthavn. Ligeledes har etablering af lufthavne i den konventionelle flyforskning traditionelt været set som en rendyrket økonomisk og teknisk disciplin, hvor den i teorien mest optimale geografiske lokalitet kunne findes ud fra rene økonomiske og tekniske parametre. Termen aeromobilitetsforskning, i stedet for slet og ret flyforskning, antyder et behov for at bygge bro i mellem en række forskellige skalaer der forbinder det globale aeromobilitetssystem med bestemte lokale aktører, steder, byer, interesser, netværk og relationer (Jensen & Lassen 2011) Cwerner et al. (2008) formulerer en alternativ dagsorden for en sådan ny tværfaglig og samfundsbevist aeromobilitetsforskning

Steder og mobilitetssystemer uden historie? En række lufthavnsstudier inden for den socialvidenskabelig forskning fremhævet lufthavnen som flow maskine (Fuller & Harley, 2004) mono-kulturelle friktionsløse enklaver (Hajer, 1999) tredje kultur (Eriksen & Døving, 1992) ikke-sted (Augé, 1995) strømmenes rum (Castells 1996)

Det teoretiske udgangspunkt Adey (2006) viser hvordan lufthavne i høj grad også er indlejret i de tidslige, rumlige og anvendelsesmæssige kontekster hvor ud fra de forbruges og produceres. Der eksisterer forskellige kontekstuelle geografier til lufthavnen (Cidell 2006). En lufthavn har relativt faste koordinater, har den mere karakter af den vektor (Merriman 2007). Lufthavnen som interface (Kesselring 2008).

De gale flyvere fra Thisted [ ] cafeteriet, som blev udliciteret, havde åben hver dag, så det var altid en stor oplevelse af komme i lufthavnen. Weekenderne var særdeles aktive, da skulle de private piloter have luftet deres fly, og kendte mand nogle af piloterne, var der altid et ledigt sæde, så man kunne komme til Skive, Års eller Herning og få en kop kaffe. Der kom altid en del fremmede fly og landede i lufthavnen for at besætningen lige kunne få en kop kaffe og en hyggelig flysnak (Pauelsen 2003:9).

Thisted flyklub af 1943 I Thisted have erhvervsfolk også et vågent øje for udnyttelsen af denne mulighed [rutefly]. Der var jo lang rejsetid fra Thisted til København, hvis man skulle rejse med tog, (en foredragsholder brugte i 1945 22 timer på at rejse fra Århus til Thisted) og der var stor interesse for en eventuel ruteflyvning eller taxaflyvning fra Thisted allerede i 1930 erne, men så kom urolighederne i Europa, som endte med anden verdenskrig og satte en foreløbig stopper for al videre udvikling af disse tanker (Paulsen 2003:2).

Vi så flyvning som fremtiden med store lys i øjnene "[ ] vi var tre mænd, der kom i tanke om, at vi skulle have lavet en lufthavn. Det var jo i forbindelse med, at vi skulle have købt en dobbeltdækkerbus til turisterne. Jeg havde jo det her lille flyselskab og så fløj vi til Lolland og købte den her dobbeltdækkerbus. Det var på vejen hjemad hvem var det vi havde med det var HM [H.M. Mortensen]og Jørgen Mikkelsen. HM var den gamle formand for lufthavnen. Der blev vi enige om, at det egentlig var smart, at man kunne flyve derned på 1,5 time fra Thisted. Man burde lave en lufthavn - sådan opstod idéen i flyet på vej hjem. Vi sad alle tre i forskellige foreninger. Én sad I erhvervsrådet, andre i en klub der hed round table vi var jo unge dengang. Så vi kom i tanke om, at vi laver sgu en lufthavn i Thisted og det gjorde vi så" Jens Steffensen, Bestyrelsesformand North Flying A/S 1970-1988 (Fokusgruppeinterview 2011).

den omvendte Mads Clausen-effekt Under Erhvervsrådets bestræbelser for at skaffe erhvervsmæssig aktivitet til egnen var det erfaret, at en lufthavn var uvurderlig. På Als havde Mads Clausen på Danfoss magtet næsten på egen hånd at etablere en lufthavn ved Sønderborg, og Lego gjorde tilsvarende i Billund. Nu drømte det startende udvalg om den omvendte Mads Clausen-effekt : I Thy skulle en lufthavn medvirke til at tilkalde industri med mangel på plads og stabil arbejdskraft Fogtmann (1995:2).

så skal jeg nok sørge for, at der også kommer en rute Vi brugte jo argumentet om ruteflyvning til København for at overbevise kommunen, men så sagde borgmester Mikkelsen: Mine herrer - vi kan altså ikke bygge en lufthavn uden en garanti for at der kommer ruteflyvning til København. Det er jo egentlig logik. Så stak vi hovederne sammen og fandt ud af, at vi var nødt til at starte flyveren og så flyve over til Trafikminister Guldberg. Det er jo en af de gode historier. Vi sad ovre hos Guldberg, og han var vældig positiv over for det. Det ville han egentlig godt love os. Han smågrinte lidt over os tre og så sagde han: Ja, hvis I virkelig mener I kan løfte opgaven med at bygge en lokal lufthavn, så skal jeg nok sørge for, at der også kommer en rute. Da vi først havde den hjemme, så var vi jo egentlig færdige - men så sagde vi, kan vi ikke lige få et stykke papir med to linjer, der bekræfter det. Og det fik vi til borgmesteren. Hans sekretær lavede lige tre linjer i en fart, som vi kunne stikke i lommen og flyve hjem igen. Han grinte for han troede ikke på det med at private (altså kommunen) kunne løfte selv at lave en lufthavn" Jens Steffensen, Bestyrelsesformand North Flying A/S 1970-1988 (Fokusgruppeinterview 2011).

Jorden blev købt på tre weekender! Vi lavede straks et stykke papir og fandt ud af hvilken gårdejere der have jord i det 1,5 kilometer store område og så begyndte vi. Vi brugte tre weekender på at handle og så fik købt den jord. Det købte vi så privat for egen regning i første omgang. Det kunne tekniskforvaltning jo hellere ikke forstå kunne lade sig gøre. Vi brugte den med at vi havde jo en lille flyplads ude i Sennels som vi skulle have flyttet vi kunne ikke være der ud mere. Det var landinspektøren godt nok ikke helt vild med at vi gik rundt og sagde, at det var den flyplads vi skulle have flyttet. Den græsbane vi havde der ude men det gjorde vi. På den måde fik vi jo handlet priserne ned på jorden det tog vist tre weekender så havde vi købt det jord af de syv gårde Jens Steffensen, Bestyrelsesformand North Flying A/S 1970-1988 (Fokusgruppeinterview 2011).

Beslutning/begivenhed Beslutning præsenteres første gang i erhvervsudvalgets Idé- og kontaktudvalg Oktober 1968 Flyvnings betydning og udvikling samt en mulig placering af en lufthavn blev diskuteret i Idé- og kontaktudvalget 11 november 1968 Erhvervsrådets bestyrelse orienteres om planerne 12. december 1968 Ide- og kontaktudvalgets 3-mandsudvalg indgår købsaftaler med lodsejere. Samtidig bliver Phønix bedt om jordbundundersøgelser og skitseprojekt 1. marts 1969 Syvmands udvalg besøger Sønderborg Lufthavn 11. marts 1969 De konkretiserede planer foreligges erhvervsråd med et budget på 2 mill. Det besluttes at kontakte amt/kommuner om støtte og lufthavnsudvalg nedsættes 13. marts 1969 Møde med Thisted kommune og Thisted amt 2. april 1969 Den danske landmandsbank giver tilsagn om anlægskredit på 2 mill. 11. april 1969 Erhvervsråd laver samlet indstilling til amt og kommuner 13. maj 1969 Godkendelsesansøgning fremsendes til luftfartsdirektoratet 16. maj1969 Luftfarts direktoratet godkender placering 29 august 1969 Første møde i etableringsudvalg 1. september 1969 Anlægsudgifterne overskides til 3 millioner. 14. november 1969 Forhandling med Sterling Airways om beflyvning om forpagtning af lufthavn 8. december 1969 Landingsbane planeret og udlagt 24. december 1969 Kontrakt med Sterling underskrives 27 juli 1969 Lufthavnsbestyrelse til møde i trafikministeriet SAS overtager 24. august 1969 Lufthavn indviedes 13. september 1970 SAS starter rutetrafik 1. november 1970

Begyndelsen til enden? Maskinens manglende trykkabine medfører, at nogle passagerer ved fremkomsten er generet af utilpashed, herunder hovedpine. Dette findes særdeles uheldigt, da disse passagerer i reglen skal til møder, konferencer etc., hvor det er vigtigt, at velbefindendet er i orden Thisted Handels og Industriforening i en henvendelse til Thisted Lufthavnsbestyrelse (Poulsen 2002:42-43).

Mere end fra A til B Et godt og velfungerende erhvervsliv er alfa og omega for en egn som Thy. Og ikke mindst derfor er det af afgørende betydning for alle thyboer, at vi har en moderne og velfungerende lufthavn. Den sætter Thys virksomheder i stand til hurtigt at komme rundt i verden, og den betyder at endnu flere er i stand til at besøge egnen. På den måde er lufthavnen en vigtig brik i arbejdet med sælge egnen, og den har i særlig grad en praktisk betydning, fordi den øvrige kollektive trafik til og fra Thy hører til blandt landets dårligste Svend Heiselberg, formand for Thisted Lufthavn (Thisted Dagblad 1995b)

Små fly giver problemer Det er en lille time siden, at piloterne ved afgangen fra Kastrup advarede om, at den hårde modvind kunne give en lille forsinkelse på Scan-Cons rute fra København til Thisted, og at det godt kunne komme til at ryste lidt under landingen. Det sidste holder mere end stik. Fra cruise-højden på 2,5 kilometer går det lille fly, som ikke har trykkabine, ned gennem de lave skyer. I et kort øjeblik er det, som om en stor hånd tager ved maskinen og ryster den. Var det ikke for selerne i sædet, ville de fem passagerer have det som terninger i et raflebæger. Men i stedet for panik imponeres man af piloternes professionalisme, der køligt og kontrolleret lander maskinen engleblidt Journalist Morten Crone (Berlingske Business 2003).

Et foreløbigt puntum! Vi har hele tiden troet på, at passagererne nok skulle komme, men det er aldrig sket. Der er ganske enkelt for mange, som vælger at flyve fra Aalborg - og ser vi syd for Vilsund - så kører folk til Karup Ruten til Kastrup har omkring 9.000 passagerer årligt. Det er rundt regnet 3.000 færre, end der er nødvendigt for at nå et årligt passagertal på 12.000, som er minimum for at drive ruten, så den blot løber rundt økonomisk. I runde tal koster det 24.000 kroner at flyve fra Thisted til Kastrup og retur... Vi har konstateret, at mens ruten fra Aalborg til København har haft en stigning i passagertallet på 20 procent, har vi ikke haft nogen fremgang, og jeg tror at forklaringen er den helt enkle, at passagererne ikke er til stede i lokalområdet trods alle forsikringer om det modsatte. De er der ikke, og kommer heller ikke selv om der både flyves tre daglige afgange og indsættes større fly rutens fremtid afhænger af en politisk beslutning som er ret enkel. Det handler om at afgøre, hvor mange penge, der skal hældes i en underskudsgivende rute, som der tilsyneladende ikke lokalt er det fornødne passager underlag til at drive som en forretning (Nordjyske 2007b).

Konklusion: En lokal lufthavn! Udviklingen af Thisted Lufthaven har således ikke på noget tidspunkt været drevet af national statslig styring, strategi eller planlægning, men i stedet været drevet af en netværkskollation af lokale erhvervsinteresser, gale flyvere, flydrømme, og private nationale/internationale flyoperatører. De lokale aktører var fast besluttet på, at de ville have en lokal lufthavn og som formåede at aktivere lokale, regionale, nationale og private interesser i relation til at få lufthavnen på dagsordenen og få gennemført de komplekse teknologiske, juridiske og økonomiske processer og netværk, som etableringen og udviklingen af en lufthavn krævede. Det lykkes en lille gruppe af mennesker i erhvervsforeningen på under to år at få fundet en egnet lokalitet, opkøbt jord, etableret startbaner og lufthavnsbygninger samt gøre lufthavnen klar til ruteflyvning. Thisted Lufthavn fra begyndelsen også været set som en vigtig del af et moderniseringsprojekt, hvor flyadgang kunne integrere området i den nationale økonomi og erhvervsudvikling.

Forsat Etableringen af lufthavnen er dog også kendetegnet af to meget forskellige faser: etablering og drift. Manglende komfort, frekvens og regularitet på ruten har over tid fået mange lokale til at fravælge ruten til fordel for de konkurrerende flyruter i Karup og Aalborg. Det naturlige opland til lufthavnen var for lille til, at det var muligt at flyve med tilstrækkelige store fly til at opfylde den standart de rejsende efterlyste. I udpræget grad en lokal lufthavn med en vigtig kulturel betydning for lokalbefolkningen og de lokalt rejsende. Handler betydningsmæssigt lokalt om langt mere end et stykke infrastruktur og transport af rejsende fra A-B.

Missing Links? Et case studie af et nationalt mobilitetsknudepunkt / lokalt tilbagegangssted Af Ida Sofie Gøtzsche Lange Ph.d.-studerende ved Institut for Arkitektur, Design & Medieteknologi og medlem af C-MUS, AAU Lea Louise Holst Laursen Lektor ved Institut for Arkitektur, Design & Medieteknologi og medlem af C-MUS, AAU Claus Lassen Lektor ved Institut for Arkitektur, Design & Medieteknologi og medlem af C-MUS, AAU

Tematik: Sted & Mobilitet i Yderområder Issues of movement, of too little movement for some or too much for others or the wrong sort or at the wrong time, are it seems central to many people s lives and to the operations of many small and large public, private and non-governmental organizations (Urry, 2007, s. 6)

Befolkningstilbagegang Indbyggertal i Hirtshals per 1. januar 2006-2012 (danmarks statistik 2013) Årstal 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Befolkningstal 6475 6398 6346 6310 6268 6194 6140 6028 Befolkningsprognose for Hirtshals 2013-2026 (Hjørring Kommune 2012) Årstal 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 Befolkningstal 6129 6107 6088 6071 6050 6034 6012 5996 5981 5967 5953 5940 5924 5908

Boliger i Hirtshals Hirtshals Hjørring Hirtshals Aalborg Gennemsnitlig pris pr. m 2 i 3. kvt. 2012: 7.274 kr (totalkredit.dk)

Arbejdspladser i Hirtshals Virksomhederne på Hirtshals Havn (mere end 90 virksomheder) er i vækst og skaber 2723 jobs i Hjørring Kommune. Hvem skaber 2723 job i Hjørring Kommune? Hirtshals Havn P O R T O F H I R T S H A L S

Forbindelser fra Hirtshals Antal skibe, gods og passagerer gennem Hirshals Havn 2007-2012 År 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Skibe 2089 1759 1797 2298 2443 2412 Godsomsætning, 1000 tons 1284 1205 1230 1315 1352 1505 Passagerer, 1000 personer 1838 1888 2063 2178 2247 2246

Gintberg på Kanten Jeg har aldrig set så moderne en gris før noget andet sted i Danmark; Hjørring-Hirtshals-toget - det er state of the art, TGV i Frankrig-tog, der ræser af sted, det har ikke en skid med udkant at gøre, det er forkant, det er langt foran herovre! (DR1, 2011)

Paradoks! Folk flytter fra Hirtshals på trods af gode bosætningsbetingelser Kan stærke forbindelser blive til missing links?

Hirtshals: En ung by Steen Eiler Rasmussen & Knud Christiansen 1919

Mobilitet som generator for byudvikling Steen Eiler Rasmussen 1924

Modernisme og funktionalisme

Masterplanen

Resultatet

Effektiv infrastruktur og attraktivt byliv i clinch?

En mobilitetsmasterplan i øjenhøjde...? At møde Hirtshals - Fra landevejen - Fra toget - Fra færgen Vi træffer ikke valg om, hvorvidt vi kan lide noget på grundlag af eksplicit vurdering, en balanceopgørelse, der opvejer delelementerne. Vi laver en intuitiv vurdering af det hele endnu før kognitive processer kommer i spil, selvom disse, uden tvivl, senere vil blive brugt til at forklare, og begrunde, vores valg (McGilchrist i Pallasmaa, MacKeith, Tullberg, & Wynne-Ellis, 2005, s. 238 - egen oversættelse).

At møde Hirtshals - Fra landevejen Foto: Google Streetview

At møde Hirtshals - Fra toget Friday, May 06 2011: Hirtshals, Denmark I had my doubts about Hirtshals the moments I stepped off the train. The station is quite literally attached to a huge, sprawling ferry terminal and industrial port complex. At least, I figured, it couldn t be any worse than my recent experiences at Holyhead and Harwich

At møde Hirtshals - Fra færgen

at ankomme til Hirtshals by? Hvad er det så for en by, man er ankommet til? Der er ikke et entydigt svar på dette. Stedets oplevede identitet afhænger i høj grad af det enkelte sansende subjekt, af tid og årstid, af formålet med besøget, forventninger og fordomme og af en lang række andre påvirkende faktorer in situ og ex situ.

Hverdag i marts 2013 Stedet virker øde Den Grønne Plads Indtryk af forfald

Sommereftermiddag i juli 2013 Livlig gågade Den Grønne Plads Atmosfære

De to besøg i Hirtshals By er eksempler på, hvordan et steds karakter ikke er stabilt, men ændrer sig over tid. Men stedets karakter opleves også væsensforskelligt alt efter om man er gennemkørende eller besøgende Mobilitet er mere end A til B (Det ny mobilitetsparadigme) Den mobilitet, der skulle skabe en blomstrende by, er måske ved at underminere bylivet.

Pointe: MISSING LINKS Manglende sammenhæng mellem effektiv infrastruktur og attraktivt byliv. Konklusion: behov for ny samlet steds- og mobilitetstilgang! ><

Udledte fremtidige forskningsopgaver Udforsk aktørerne: Interviews med borgere, fraflyttere, erhvervsdrivende og andre lokale aktører i Hirtshals og Hjørring Kommune med fokus på at skaffe viden om byens status i brugernes bevidsthed. Dette skal medvirke til at kortlægge byens sociale profil og belyse lokal viden, der på anden vis er utilgængelig for udefrakommende. Havneundersøgelse: Undersøgelse blandt turist- og erhvervsrejsende gennem Hirtshals Havn med fokus på at afdække disse personers oplevelse af, viden om og interesse for Hirtshals by og nærområde. Undersøgelsen skal blandt andet afklare, om den kritiske masse af gennemrejsende rummer et skjult potentiale for byens fremtidige udvikling, eksempelvis som bosætningsby, erhvervsby eller turistdestination. Arkitektonisk/rumlig undersøgelse: Nærmere studier af byens centrale områder og af udviklingen af de oprindelige bykvarterer frem til i dag. Studierne skal vise forskelle og ligheder mellem de originale tegninger og det reelle billede af Hirtshals by og udpege mulige strategiske områder til byudvikling/renovering/redesign.

Kan en ændring i byens struktur, arkitektur og kobling til landskabet skabe det link, der binder by og infrastruktur bedre sammen? Foto: www.driverhuset.dk

BIG DATA AND MOBILITY RESEARCH TRAFIKDAGE 2013 AALBORG - DENMARK KRISTIAN HEGNER REINAU, AALBORG UNIVERSITY JOHN POLAK, IMPERIAL COLLEGE LONDON HENRIK HARDER, AALBORG UNIVERSITY

2,5 QUINTILLION BYTES OF DATA IS CREATED EVERY SINGLE DAY = 2.500.000.000.000.000.000 BYTES OF DATA = 53.000.000 DVD S (4,7GB) ( HTTP://WWW- 01.IBM.COM/SOFTWARE/DATA/BIGDATA/ 10/10-2012) KRISTIAN HEGNER REINAU DEPARTMENT OF DEVELOPMENT AND PLANNING THE FACULTY OF ENGINEERING AND SCIENCE AALBORG UNIVERSITY

MOBILITY RESEARCH IN A BIG DATA ERA BIG DATA BACKGROUND FOR PUTTING BIG DATA ON THE AGENDA DEFINING BIG DATA BIG DATA IN MOBILITY RESEARCH MAIN BARRIER TODAY: PRIVACY A GAME CHANGER KRISTIAN HEGNER REINAU DEPARTMENT OF DEVELOPMENT AND PLANNING THE FACULTY OF ENGINEERING AND SCIENCE AALBORG UNIVERSITY

BACKGROUND BIG DATA COST ACTION TU 0804 "SURVEY HARMONISATION WITH NEW TECHNOLOGIES IMPROVEMENT (SHANTI) EDITORS: JIMMY ARMOOGUM, PETER BONSALL, MICHAEL BROWNE, LINDA CHRISTENSEN, MARIO COOLS, ERIC CORNÉLIS, MARCO DIANA, HENRIK HARDER, KRISTIAN HEGNER REINAU, JEAN- PAUL HUBERT, TOBIAS KUHNIMHOF, JEAN- LOUP MADRE, ANASTASIA MOISEEVA, JOHN POLAK, MARIA TÉBAR SHANTI PRESENTATION EU COMISSION 2013: WHAT CAN (AND CAN T) BE DONE WITH NEW TECHNOLOGIES? KRISTIAN HEGNER REINAU, JOHN POLAK, HENRIK HARDER KRISTIAN HEGNER REINAU DEPARTMENT OF DEVELOPMENT AND PLANNING THE FACULTY OF ENGINEERING AND SCIENCE AALBORG UNIVERSITY

BACKGROUND BIG DATA COST ACTION IC1203 EUROPEAN NETWORK EXPLORING RESEARCH INTO GEOSPATIAL INFORMATION CROWDSOURCING: SOFTWARE AND METHODOLOGIES FOR HARNESSING GEOGRAPHIC INFORMATION FROM THE CROWD (ENERGIC) WG1 LEADERS AND MANAGEMENT COMMITTEE MEMBERS KRISTIAN HEGNER REINAU AND HENRIK HARDER FOCUS: ACTORS AND THEIR MOTIVATION, CASESTUDIES, BUSINESS MODELS FOR VGI KRISTIAN HEGNER REINAU DEPARTMENT OF DEVELOPMENT AND PLANNING THE FACULTY OF ENGINEERING AND SCIENCE AALBORG UNIVERSITY

NEW TECHNOLOGIES BIG DATA GNSS (GLOBAL NAVIGATION SATELLITE SYSTEMS - GPS, GLONASS, COMPASS) NEAR FIELD SYSTEMS (E.G. RFID, BLUETOOTH, ZIGBEE) COMMUNICATIONS (CELLULAR TELEPHONY GSM, 3G, 4G, WIFI, WIMAX) TRANSACTION SYSTEMS (E.G. SMART CARDS) EMBEDDED SENSORS (ON PEOPLE, VEHICLES, INFRASTRUCTURE) SENSOR NETWORKS USER CONTRIBUTED CONTENT (E.G. VOLUNTEER GEOGRAPHIC INFORMATION) CAMERA NETWORKS ( EG. CCTV) SOCIAL NETWORKS ( EG. FACEBOOK, TWITTER, FLICKR) KRISTIAN HEGNER REINAU DEPARTMENT OF DEVELOPMENT AND PLANNING THE FACULTY OF ENGINEERING AND SCIENCE AALBORG UNIVERSITY

CHANGING DATASCAPE FOR TRANSPORT RESEARCH BIG DATA KRISTIAN HEGNER REINAU DEPARTMENT OF DEVELOPMENT AND PLANNING THE FACULTY OF ENGINEERING AND SCIENCE AALBORG UNIVERSITY

BIG DATA THE HYPE BIG DATA WORLD ECONOMIC FORUM 2012 BIG DATA, BIG IMPACT: NEW POSSIBILITIES FOR INTERNATIONAL DEVELOPMENT MCKINSEY: EFFICIENCY AND MILLIONS OF NEW JOB OPPORTUNITIES US GOVERNMENT 2012: 200 MILLION DOLLAR BIG DATA RESEARCH AND DEVELOPMENT INITIATIVE KRISTIAN HEGNER REINAU DEPARTMENT OF DEVELOPMENT AND PLANNING THE FACULTY OF ENGINEERING AND SCIENCE AALBORG UNIVERSITY

DEFINING BIG DATA BIG DATA DATA WHOSE SIZE FORCES US TO LOOK BEYOND THE TRIED- AND- TRUE METHODS THAT ARE PREVALENT AT THAT TIME (JACOBS 2009, P.44) THREE V'S - VOLUME, VELOCITY AND VARIETY (MADDEN 2012) KRISTIAN HEGNER REINAU DEPARTMENT OF DEVELOPMENT AND PLANNING THE FACULTY OF ENGINEERING AND SCIENCE AALBORG UNIVERSITY

REAL-TIME & REAL-SPACE BIG DATA BUT NOW THE FOCUS HAS CHANGED AGAIN FOR BIG DATA IS NOT SPATIAL DATA PER SE BUT LIKE BIG SCIENCE, ITS DATA RELATES TO TEMPORAL SEQUENCES. NO LONGER IS THE SNAPSHOT IN TIME THE NORM. DATA THAT PERTAIN TO REAL TIME, GEOCODED TO THE FINEST SPACE- TIME RESOLUTION ARE BECOMING THE NEW NORM AND OUR TOOLS AND MODELS NEED TO ADAPT. (CHESHIRE & BATTY 2012, P.415) KRISTIAN HEGNER REINAU DEPARTMENT OF DEVELOPMENT AND PLANNING THE FACULTY OF ENGINEERING AND SCIENCE AALBORG UNIVERSITY

BIG DATA IN MOBILITY RESEARCH BIG DATA CITATION ANALYSIS OF ALL BIG DATA LITERATURE SCOPUS AND WEB OF SCIENCE: 713 PUBLICATIONS ONLY JOURNAL ARTICLES: 341 ARTICLES KEYWORD MOBILITY: 1 REFEREED JOURNAL ARTICLE (THEME COMPUTERS INTERNET) 1 CONFERENCE PROCEEDING WITH KEYWORD MOBILITY NO MOBILITY IN TITLES CONCLUSION THE MOBILITY RESEARCH FIELD HAS NOT EMBRACED THE CONCEPT YET KRISTIAN HEGNER REINAU DEPARTMENT OF DEVELOPMENT AND PLANNING THE FACULTY OF ENGINEERING AND SCIENCE AALBORG UNIVERSITY

CHALLENGES WITH NEW TECHNOLOGIES (SHANTI WORK) BIG DATA THE MATTER OF ACCEPTANCE PRIVACY OPERATIONAL CHALLENGES ORGANIZATIONAL CHALLENGES COST KRISTIAN HEGNER REINAU DEPARTMENT OF DEVELOPMENT AND PLANNING THE FACULTY OF ENGINEERING AND SCIENCE AALBORG UNIVERSITY

CHALLENGES WITH NEW TECHNOLOGIES (SHANTI WORK) BIG DATA THE MATTER OF ACCEPTANCE PRIVACY (GAME CHANGER IF WE WANT THE FULL POTENTIAL) OPERATIONAL CHALLENGES ORGANIZATIONAL CHALLENGES COST KRISTIAN HEGNER REINAU DEPARTMENT OF DEVELOPMENT AND PLANNING THE FACULTY OF ENGINEERING AND SCIENCE AALBORG UNIVERSITY

MAINTAINING OUR PRIVACY AND ETHICS STANDARDS BIG DATA NEW TECHNOLOGIES RAISES NEW ISSUES GPS TRACKING: HOW CAN THE PRIVACY OF THE RESPONDENTS BE MAINTAINED WHEN GPS TRACKS ARE VISUALIZED? SEE (MICHAEL ET AL. 2006;MUHAMMAD, I ET AL. 2008) TRACKING ON MOBILE PHONES: HOW CAN WE MAINTAIN PRIVACY IN THE ANALYSIS (READES 2010) SOME ANALYSIS WE DO SOME WE DO NOT DO KRISTIAN HEGNER REINAU DEPARTMENT OF DEVELOPMENT AND PLANNING THE FACULTY OF ENGINEERING AND SCIENCE AALBORG UNIVERSITY

CARTE BLANCE FOR COMPANIES BIG DATA BURIED WITHIN THE CONSENTS ONLINE USERS CLICK THROUGH WITHOUT EVER READING IS THEIR EXPLICIT APPROVAL TO ALLOW COMPANIES TO LEVERAGE FOR WHATEVER PURPOSE THEY DEEM APPROPRIATE ANY AND ALL PERSONAL INFORMATION, E- MAILS, LIKES AND DISLIKES, POLITICAL LEANINGS, RELIGIOUS BELIEFS, AND PHOTOGRAPHS AND VIDEOS OF HIGHLY PERSONAL SCENES IN WHICH FACIAL AND SCENE RECOGNITION ALGORITHMS CAN BE EMPLOYED TO UNDERSTAND YOUR GENERAL BEHAVIORS AND HABITS, YOUR AGE, YOUR SEX, YOUR FRIENDS, TYPES OF PLACES YOU FREQUENT, AND THE TYPES OF PRODUCTS YOU BUY. ( SCHADT 2012, P.2) KRISTIAN HEGNER REINAU DEPARTMENT OF DEVELOPMENT AND PLANNING THE FACULTY OF ENGINEERING AND SCIENCE AALBORG UNIVERSITY

THE PRIVACY AND ETHICS PARADOX WG2 DO WE ACTUALLY HAVE A CHOICE? - WHAT IS OUR RAISON D ÊTRE, IF PRIVATE COMPANIES KNOW MORE THAN WE DO? KRISTIAN HEGNER REINAU DEPARTMENT OF DEVELOPMENT AND PLANNING THE FACULTY OF ENGINEERING AND SCIENCE AALBORG UNIVERSITY