3. METODE 7 4. EMPIRI 10

1. INDLEDNING 1 2. PROBLEMFORMULERING, EMNEAFGRÆNSNING OG FORMÅL 5 2.1 Opbygning 6 3. METODE 7 3.1 Det kvalitative enkeltinterview 8 4. EMPIRI 10 4.1 Udvælgelseskriterier 11 4.2 Præsentation af informanterne 12 4.3 Moralske overvejelser 13 5. CYBERSPACE 13 5.1 Cyberteori 14 6. NETDATING 15 6.1 Kontaktannoncen vs. netdating 16 6.2 Dating.dk 18 7. DET TEORETISKE GRUNDLAG 19 7.1 Definition af selvet 20 7.2 Det dramaturgiske perspektiv 21 7.3 Givne og afgivne udtryk 23 7.4 Meyrowitz 24 8. SPROGET PÅ NETTET 26 8.1 Det talte og det skrevne sprog 27 8.1.1 Synkron og asynkron kommunikation 29 8.2. Emoticons og akronymer 30 8.3 Profilnavnet 32 8.4 Delkonklusion 34 1

9. NETTETS MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER 35 9.1 Anonymiteten 36 9.2 Intimiteten 39 9.3 Face-to-face kommunikation vs. medieret kommunikation 41 9.4 Delkonklusion 45 10. KØNSIDENTITET PÅ NETTET 46 10.1 Ligestilling eller traditionelt kønsrollemønster? 50 10.2 Delkonklusion 53 11. MODTAGEREN 53 11.1 Afkodning gennem sproget 55 11.2 Delkonklusion 57 12. IDENTITETSDANNELSE I DET MODERNE SAMFUND 58 12.1 Middle region 60 12.2 Det rene forhold 61 12.3 Delkonklusion 62 13. PROFILANALYSER 64 13.1 galestreger (bilag 2) 64 13.1.1 Opbygning og indhold 64 13.1.2 Form og stil 67 13.1.3 Det visuelle udtryk 68 13.1.4 Tegn, tegnsætning og emoticons 69 13.1.5 Profilnavn 70 13.1.6 Den imaginære anden, det imaginære os 71 14.1 mellemhimmelogjord (bilag 3) 72 14.1.1 Opbygning og indhold 72 14.1.2 Form og stil 74 14.1.3 Det visuelle udtryk 75 14.1.4 Tegn, tegnsætning og emoticons 75 14.1.5 Profilnavn 76 14.1.6 Den imaginære anden, det imaginære os 76 15.1 chaaarmetrolden (bilag 4) 77 15.1.1 Opbygning og indhold 77 15.1.2 Form og stil 80 15.1.3 Det visuelle udtryk 81 15.1.4 Tegn, tegnsætning og emoticons 81 15.1.5 Profilnavn 83 2

15.1.6 Den imaginære anden, det imaginære os 83 16.1 Smil242 (bilag 5) 84 16.1.1 Opbygning og indhold 84 16.1.2 Form og stil 86 16.1.3 Det visuelle udtryk 86 16.1.4 Tegn, tegnsætning og emoticons 87 16.1.5 Profilnavn 87 16.1.6 Den imaginære anden, det imaginære os 88 17. OPSAMLING 89 18. KONKLUSION, EVALUERING OG PERSPEKTIVERING 94 18.1 Konklusion 94 18.2 Evaluering 97 18.3 Perspektivering 98 19. LITTERATURLISTE 100 20. ORDLISTE 105 Formalia Specialet indeholder 224.810 anslag, hvilket svarer til 93,67 normalsider. 1. Indledning Jeg vil tilstræbe at være sådan lidt faktuelt orienteret i min beskrivelse af mig selv. Det er nok lidt svært at være ærlig når det handler om hvilke kvaliteter man selv besidder. Der er vel tit en uoverensstemmelse mellem hvem man er, og hvem man ville ønske man var, og det er nemt at falde i fælden og komme til at beskrive sit ønskebillede af sig selv fremfor det reelle. Jeg er forholdsvis ny i det her spil. Har været inde og kigge lidt, og har nu besluttet at prøve at oprette en ordentlig profil (hvad det så end er ) (Dating.dk). Det er jo et andet spil. Netdating er ikke virkeligheden, så derfor så skaber man en person, som er dig godt nok, men som er den del af dig, som, du mener, er mest sælgende. (citat Christoffer). 3

Citaterne oven for er dels taget fra indledningen af en profil oprettet på datingsiden www.dating.dk 1, dels hentet fra et interview med en bruger på siden. Kvinden bag profilen, tilkendegiver, at hun vil forsøge at tegne et så sandfærdigt billede af sig selv som muligt. Christoffers citat afspejler hans opfattelse af, at vi spiller roller i den fysiske verden såvel som i den virtuelle, hvor det gælder om at sælge sig selv bedst muligt. Begge citater tager fat i interessante aspekter ved netdating og udtrykker således centrale pointer i forhold til dette speciale, som sætter fokus på, hvordan datingbrugere definerer deres identitet i en datingprofil. Brugerne bag de ovennævnte citater er to ud af mange tusinde, som har valgt at søge efter en kæreste eller ven gennem netdating. Da de danske datingsider første gang så dagens lys (1998), var det imidlertid forbundet med en del skepsis at være oprettet som bruger 2 til trods for, at medlemstallet hurtigt voksede. Selvom mange oprettede en profil, var det ikke anerkendt at gøre det. I takt med at flere og flere er tilknyttet en datingportal, bliver det dog stadig mere acceptabelt at søge efter kærlighed, venskab eller sex på nettet. Specialet tager sit teoretiske afsæt i sociologen Erving Goffmans dramaturgiske teori (1992). Han beskriver face-to-face mødet mellem mennesker som et skuespil, hvor der bliver optrådt, og hvor det omgivende publikum bedømmer ens optræden. Goffman har selvfølgelig ikke udviklet teorien ud fra et medieret 3 synspunkt, men teorien har alligevel sin berettigelse i indeværende speciale, fordi vores optræden også på nettet påvirkes af de mennesker, vi kommunikerer med. Et andet interessant aspekt ved netdating er at undersøge, hvilken betydning det har for mødet med et andet menneske, at et medie, i dette tilfælde nettet, kommer imellem. Derfor ønsker jeg desuden i dette speciale at studere, hvordan der kommunikeres mellem datingbrugere. 1 I specialet bliver www.dating.dk omtalt dating.dk. Bagerste i specialet findes en ordliste, hvor nogle af de begreber, der knytter sig specielt til netdating, kort bliver forklaret. 2 Betegnelsen bruger benyttes på www.dating.dk om de mennesker, som har oprettet en profil på siden. Ordet vil blive benyttet i specialet i samme betydning. 3 Når jeg gør brug af betegnelsen medieret, skal det forstås som formidlet gennem et medie. 4

2. Problemformulering, emneafgrænsning og formål Mødet med andre mennesker opfattes umiddelbart som face-to-face og som udgangspunktet for menneskelig kommunikation. På netdatingsider medieres kommunikationen. Netdating handler om at konstruere både sig selv og den, som kommunikationen retter sig mod. Problemformuleringen lyder: Formålet med specialet er derfor at undersøge, hvordan identiteten udtrykkes gennem en medieret kontekst, i dette tilfælde en netdatingside, og hvilken betydning det har for kommunikationen, at den er medieret. Nedenfor har jeg opstillet en række delmål, som jeg vil undersøge ovenstående problemformulering i forhold til. Det er mine mål at undersøge: Sproget - hvordan anvendes sproget som udtryk. Nettets muligheder - hvilke muligheder og begrænsninger medfører anonymiteten. - hvordan opleves intimitet gennem et medie. - face-to-face kommunikation vs. medieret kommunikation. Kønsidentiteten - hvordan kommer kønsidentitet til udtryk i profilerne og hvilke kønsrollemønstre, refereres der til i datinguniverset. Modtageren - hvordan afkoder afsender og modtager 4 hinanden. 4 Når jeg specialet igennem gør brug af termerne afsender og modtager, skal de forstås på følgende måde: Afsenderen er den person, der skriver teksten. Afsenderen er en person med hensigter og attituder i forhold til bestemte modtagere. Modtagerinstansen har en todelt betydning. Det er dels den virkelige person, der på et eller andet tidspunkt 5

Identitetsdannelse - det moderne menneskes refleksivitets- i det moderne samfund projekt - hvorfor og hvordan Ovennævnte delmål fungerer som retningslinjer for en række områder, jeg ønsker at analysere i fire udvalgte profiler fra dating.dk og danner samtidig fundament for spørgsmål, jeg stiller fire nuværende eller tidligere brugere af dating.dk. Specialet er todelt forstået på den måde, at jeg i første del veksler mellem teori og inddragelse af de fire interviews (kap. 8-12), mens jeg i anden del laver en sproglig analyse af fire udvalgte profiler fra dating.dk (kap. 13-16). Eftersom jeg i profilanalyserne ikke har mulighed for at spørge brugerne ud om deres profil, og fordi jeg i interviewene ikke beskæftiger mig med informanternes profiler på et specifikt sprogligt niveau, er der også forskel på, hvordan de ovennævnte delmål bliver behandlet. I interviewene har jeg valgt at benytte delmålene meget direkte, hvilket vil sige, at de fungerer som interviewguidens overordnede emner. Spørgsmålene i interviewguiden optræder i samme kronologiske rækkefølge, som de bliver behandlet i specialet. I profilanalyserne har det været nødvendigt at gå mere indirekte til værks, eftersom den egentlige kilde ikke har været til stede til at besvare spørgsmål. Da jeg ikke har haft kontakt til de personer, hvis profiler jeg analyserer, har det selvfølgelig heller ikke været muligt at gå bag om brugernes oplevelse af fx at skulle fremstille sig selv. Analyserne er naturligt nok derfor kun et udtryk for, hvad jeg har fundet frem til ved at forholde mig til profilernes tekst, opbygning, osv. Men delmålene fungerer stadig som grundlag for de områder, der bliver behandlet i analysen, og jeg mener derfor, der er skabt sammenhæng mellem analysen og interviewene. 2.1 Opbygning læser teksten. Men modtageren er også synonym med den beskrivelse af modtageren som direkte eller indirekte gives i teksten (Cramer, m.fl., 1996, s.8-9, 11, 98-99). 6

I kapitel 3 vil jeg redegøre for specialets metodiske overvejelser. Kapitel 4 indeholder en redegørelse af det empiriske materiale, herunder udvælgelseskriterier, moralske overvejelser og en præsentation af informanterne. Kapitel 5 indeholder en kort introduktion til cyberforskningen, mens datingkonceptet og dating.dk, som danner grundlag for analyserne, bliver beskrevet i kapitel 6. I kapitel 7 redegør jeg for den teoretiske forståelse af datinguniverset som et socialt rum med udgangspunkt i Goffmans teori om de sociale roller, vi spiller i hverdagen. I de følgende 5 kapitler beskæftiger jeg mig med de emner, som er opridset i ovenstående delmål, og som jeg også beskæftiger mig med i profilanalyserne og interviewene. I kapitel 8 beskriver jeg sproget på nettet. I kapitel 9 vil jeg komme omkring nogle af de muligheder, kontakten på nettet tilbyder. I kapitel 10 kommer jeg ind på kønsidentiteten, kapitel 11 omhandler modtageren, mens jeg i kapitel 12 redegør for identitetsdannelse i det moderne samfund. Informanternes svar vil dukke op løbende i de foregående fem kapitler, mens jeg i kapitlerne 13-16 analyserer af de fire udvalgte profiler fra dating.dk. I kapitel 17 laver jeg en opsamling af de fire analyser. Til sidst konklusion, evaluering og perspektivering i kapitel 18. 3. Metode Specialets analytiske del omhandler datingportalen www.dating.dk. I analysens ene del vil jeg analysere fire udvalgte profiler med en række tekstanalytiske greb. 5 Den øvrige analyse er forankret i interviews med nuværende eller tidligere brugere af dating.dk. Grunden til, jeg har valgt at splitte analysen op, er, at de to forskellige måder at undersøge profilerne på, også giver to forskellige vinkler på det at skulle fremstille sig selv. I profilanalyserne betragter jeg profilerne, som et resultat af en persons måde at fremstille sig selv, og dermed som de viser sig i det offentlige rum. I de interviews, jeg foretager, forsøger jeg at gå bag om selvfremstillingen. Målet med interviewene er at undersøge, hvordan det opleves af brugerne at skulle beskrive og fremstille sig selv. 7

Målet med både at lave profilanalyser og at interviewe brugere af dating.dk, er ikke at få afkræftet eller bekræftet, hvorvidt det, brugerne skriver i deres profiler, er sandt. Det er derimod at betragte og undersøge selvfremstillingen fra to forskellige vinkler. 3.1 Det kvalitative enkeltinterview For at nå nærmere en forståelse af hvordan brugerne oplever det at skulle fremstille sig selv på en netdatingside, har jeg valgt at interviewe mine informanter efter det, der af Steinar Kvale, defineres som det kvalitative enkeltinterview (Kvale, 1994). I bogen Interview introduktion til det kvalitative forskningsinterview skriver Kvale, at: [d]et hævdes, at kvalitativ forskning er sensitiv over for den menneskelige situation og at [d]et kvalitative interview er en enestående sensitiv og stærk metode til at få fat i de interviewedes oplevelser af deres hverdagsverden og dens levede betydning. (Kvale, 1994, s.78). I modsætning til et gruppeinterview, mener jeg, at et enkeltinterview giver mere plads for den enkelte til at uddybe og forklare hans eller hendes synspunkter. Ved at sidde over for personerne enkeltvis håber jeg på at få indblik i deres personlige holdninger og meninger. I et gruppeinterview kunne jeg muligvis opnå, at informanterne i dialogen med hinanden får lyst til at fortælle mere, end når jeg sidder med dem i en situation, hvor de som den eneste person skal svare på de spørgsmål, jeg som interviewer stiller. Tager man på den anden side i betragtning, at det i høj grad er personernes privatliv, de bliver interviewet om, vurderer jeg, at sandsynligheden for, at de vil gå i detaljer med deres beskrivelse, er større, hvis de sidder over for en interviewer, end hvis de sidder over for en gruppe mennesker. Min interviewform befinder sig et sted mellem det metodefri og det metodefikserede interview. Den form for interview, jeg vil foretage, nærmer sig det halvstrukturerede interview, som efterlader mulighed for at forfølge respondenternes svar og komme i dybden med nogle af disse svar. Jeg ønsker en vis form for åbenhed i mine interviews for at gøre det muligt at stille uddybende spørgsmål til det informanterne siger, selvom det ikke umiddelbart er relateret til min 5 Profilerne analyseres ud fra følgende seks punkter: 1) Opbygning og indhold, 2) Form og stil, 3) Det visuelle udtryk, 4) Tegn, tegnsætning og emoticons, 5) Profilnavn, 6) Den imaginære anden, det imaginære os. 8

interviewguide. Mit mål er at foretage interviews, hvor jeg som interviewer ikke har en særlig fremtrædende rolle. Det skal være informanten, der fylder. På den anden side er der en række overordnede emner 6 og dermed visse spørgsmål, som er nødvendige at få stillet i løbet af interviewet (Kvale, 1994, s.129). Det halvstrukturerede forskningsinterview definerer Kvale som et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener. (Kvale, 1994, s.19). Formålet med de interviews, jeg foretager, er netop at undersøge, hvordan informanterne oplever at skulle fremstille sig selv og deres liv for efterfølgende at fortolke betydningen af de oplevelser, informanterne har beskrevet for mig. Det har ikke været min hensigt at foretage generaliseringer omkring mine interviewpersoners oplevelse af at skulle beskrive sig selv, ligesom det heller ikke har været formålet at teste hypoteser om forskelle mellem grupper. Derfor mener jeg at kunne forsvare, at gruppen af informanter udgør 2 kvinder og 2 mænd. Kvale beskriver i ovennævnte bog, hvordan man finder frem til antallet af informanter til sine interviews. Han anfører, at antallet af informanter er tilbøjeligt til at blive for stort eller for lille, men [h]vis formålet er at forstå verden, som den opleves af et bestemt menneske, er dette ene menneske tilstrækkeligt. (Kvale, 1994, s.108). Dette speciales design, mener jeg, lægger op til at gå i dybden med få interviews i stedet for at fokusere på, at antallet af informanter er stort, fordi specialet netop ikke handler om generelle betragtninger, men om den enkeltes oplevelse af selvfremstillingen. Grunden, til jeg har valgt at inddrage både kvinder og mænd i mine interviews, er ikke, at jeg vil redegøre for generelle forskelle kvinder og mænd imellem. Et af delmålene har imidlertid været at beskrive, hvordan kønsidentiteten og kønsrollemønstret behandles i datingforumet. Derfor har det været hensigtsmæssigt og mest brugbart for mig at få mændene til at tale om kvinderne og vice versa, fordi de medvirkende mænd udelukkende kigger på kvinders profiler og omvendt. Samme kønsfordeling, som også gør sig gældende i de analyserede profiler, skal desuden ses i lyset af den spredning, det helt naturligt giver at inddrage både kvinder og mænd. 6 De emner, der her refereres til, udgør interviewguidens seks overordnede temaer, nemlig: 1) Netdating hvor længe og hvornår, 2) Sproget, 3) Nettets muligheder, 4) Kønsidentiteten, 5) Den anden og 6) Selvrepræsentationen. 9

4. Empiri Analysematerialet til mit speciale består dels af interview med tidligere eller nuværende brugere af dating.dk, dels af en analyse af udvalgte profiler oprettet på denne side. Jeg har valgt at adskille de to områder af min analyse, hvilket betyder, at det ikke er de samme brugere, jeg interviewer, som jeg laver profilanalyser på. De interviews, jeg har lavet, vedlægges som lydfiler på fire forskellige cd-rom. Cd erne kan afspilles på en cd-afspiller eller på en computer med medieafspiller. Efter aftale med min vejleder udgør cd erne tilstrækkelig dokumentation. Det betyder, at jeg ikke har transskriberet interviewene. De citater, der er anvendt specialet igennem, er redigeret i et begrænset omfang, således at fx 10

øøøh er er udeladt. Indimellem gør jeg brug af tre på hinanden følgende punktummer i citaterne. De markerer enten, at noget udeladt, eller at dele af et citat er sprunget over ( Håndbog i Nudansk, 1997, s.371). Mindre citater på en eller to linjer figurerer som en del af teksten og er indrammet af citationstegn, mens længere citater på to eller flere linjer vil optræde adskilt af et linjeindryk over og under citatet og indrammet af citationstegn. Citater, hentet fra bøger, tidsskrifter og lign., er kursiveret og indrammet af citationstegn, mens citater fra interviewene kun er indrammet af citationstegn. 4.1 Udvælgelseskriterier For at begrænse min søgning efter profiler til min profilanalyse har jeg valgt at opstille en række kriterier, som alle profiler skal opfylde. 7 De fire kriterier, jeg selekterede ud fra, var køn, alder, bopæl og uddannelse. Bag de profiler, jeg har udvalgt, gemmer sig personer, som er mellem 25 og 30 år, bosiddende i Århus og har en videregående uddannelse. Ud af den gruppe profiler, der dukkede op ved første søgning, udvalgte jeg to profiler af hver køn, som hver havde en vis længde og dermed substans til en analyse. De første tre udvælgelseskriterier blev udelukkende inddraget for at indskrænke søgningen og var ikke begrundet i et synspunkt om, at de ville fremkalde en bestemt profiltype. Det sidste kriterium derimod, videregående uddannelse, har jeg valgt for at finde frem til profiler, som med mere sandsynlighed end øvrige, ikke-uddannede profiler, er vant til at formulere sig skriftligt. De må derfor også tænkes at have bedre forudsætninger for at kunne beskrive sig selv i en profil på internettet. De øvrige kriterier, eksempelvis kropsbygning, højde og interesser, som brugerne også har mulighed for at udfylde, har jeg ikke taget højde for i min søgning. Når de udvalgte profiler matcher i forhold til disse kriterier, er det derfor et tilfælde. I søgningen efter profiler til min analyse blev jeg opmærksom på, at der generelt er forskel på kvinders og mænds profiler. Den største forskel består i længden af teksten og dermed den 7 For at lette henvisninger til profilerne vil jeg i det følgende omtale den øverste del af profilen, som indeholder de faktuelle oplysninger, oplysningsboksen. Den nederste del af profilen, hvor der er plads til, at brugeren med egne ord kan beskrive sig selv, vil jeg omtale profilteksten. 11

detaljeringsgrad, de to køn beskriver sig selv med. En forklaring på forskellen kunne være, at antallet af mandlige brugere på dating.dk er større end antallet af kvinder, og at mændene dermed er tvunget til at give en mere uddybende beskrivelse for at gøre opmærksom på sig selv. I kampen om kvindernes opmærksomhed er det for mændenes vedkommende ikke nok at skrive Jeg kigger bare, vender tilbage med mere senere i deres profil, som det gør sig gældende for en del kvindelige profiler. 8 Det var ikke på samme måde nemt at vælge og vrage mellem et stort antal brugere, da jeg skulle finde informanter til mine interviews, som da jeg udvalgte profilerne til min analyse. I første omgang forsøgte jeg via mund til mund metoden at finde informanter. Da det ikke gav nogen resultater, sendte jeg en mail rundt til alle i min omgangskreds, hvilket betød, at jeg fik lavet aftaler med to kvindelige brugere. At finde mandlige informanter var noget sværere, hvilket naturligvis kan være en tilfældighed. Men det kan også være et udtryk for, at mænd generelt set ikke har så åbent et forhold til at søge efter en kæreste på en netdatingside. De to mandlige informanter endte jeg med at finde gennem venners venner. De kriterier, jeg havde opstillet før udvælgelsen til profilanalyserne, valgte jeg at forholde mig mere løseligt til, da jeg skulle finde informanter, så længe de befandt sig inden for rimelighedens grænser. Det vil sige, at jeg ikke ville kunne forsvare at interviewe en 50-årig kvinde og sammenligne hendes svar med 25-årige informanters svar. Derfor har jeg tilstræbt at finde informanter i aldersgruppen 25 til 30 år, mens jeg valgte ikke at fastholde kravet om, at informanterne skulle være bosiddende i Århus og have en videregående uddannelse. Dermed minder gruppen af informanter aldersmæssigt om personerne bag de profiler, jeg har analyseret, hvilket jeg mener, er det vigtigste kriterium, mens jeg ikke ser det som helt så væsentligt, at de er bosiddende samme sted og har en videregående uddannelse. 4.2 Præsentation af informanterne For at tiltrække brugere til mine interviews lovede jeg, at man ville optræde med anonymitet i mit speciale. Jeg har valgt at benytte brugernes egne fornavne i specialet, når jeg citerer, hvad de har 8 I bogen Whatadate.dk oplyses det, at kønsfordelingen på dating.dk i 2001 var således, at 60 % af brugerne var 12

sagt, men har udeladt deres efternavne. Desuden har jeg ikke spurgt direkte ind til det eller de profilnavne, de har benyttet sig af på dating.dk. Hvis disse navne bliver nævnt i specialet, er det, fordi informanterne selv vælger det. De fire informanter er: Anna-Maria, 25 år, læser på Handelshøjskolen Hanne, 29 år, speditør Allan, 30 år, funktionær i importfirma Christoffer, 29 år, gymnasielærer 4.3 Moralske overvejelser De fire profiler, jeg har analyseret, har jeg gjort brug af uden at have kontaktet personerne bag. Eftersom www.dating.dk er en offentlig tilgængelig hjemmeside, mener jeg ikke, der er moralske problemer i at inddrage profilerne i indeværende speciales analyse. Hensigten med specialet er på ingen måde at udstille brugerne, men at analysere hvordan brugere af netdating fremstiller sig selv. I og med der i profilnavnet kan være analytiske interesser, har jeg valgt ikke at holde det skjult. De billeder, der er vedhæftet de enkelte profiler, bliver ikke vist i specialet for på den måde delvist at anonymisere profilerne. Dog er jeg bevidst om, at specialets læsere til enhver tid kan logge sig på www.dating.dk og finde frem til de analyserede profiler. Ved specialets afslutning har det dog vist sig, at kun en enkelt af de analyserede profiler stadig findes på dating.dk. 5. Cyberspace Adskillelsen af tid og rum er, ifølge Giddens, et af kendetegnene for det moderne samfund (Giddens, 1999, s.24). 9 I dag er det muligt at kommunikere med personer, der ikke er fysisk til stede, fordi fremstillingen af rummet ikke har nogen reference til en specifik, fysisk lokalitet. Mediernes udvikling i omfang og adgang har betydet, at det enkelte individ selv definerer kommunikationssituationen. De nye medier afføder nye sociale situationer og gør således krav på mænd, mens 40 % af brugerne var kvinder (Holst, Mette, m.fl., 2001). 9 I afsnit 12 kommer jeg nærmere ind på, hvad der karakteriserer det moderne samfund. I dette afsnit er det dog kun Giddens beskrivelse af tid-/rum-adskillelsen, der er interessant. 13

en definition af nye normer for omgangen med disse medier eller en redefinition af allerede eksisterende. Med internettets udbredelse i 1990 erne blev kommunikation på tværs af geografiske og sociale grænser muliggjort. Der blev i første omgang skabt et forum for udveksling af information. Med årene har nettet i lige så høj grad dannet fundament for at samles omkring fælles interesser og for at skabe kontakt til mange mennesker, som man ellers aldrig ville skabe kontakt til. Internettet skabte grundlag for en fleksibel måde at komme i kontakt med andre mennesker på, og med den medierede kommunikation blev effektivitet og social kontakt forbundet i et. Den kommunikation, der foregår via nettet, har vist sig i lige så høj grad at have en social funktion, som den har en arbejdsmæssig funktion (Jones, 1998, s.11). Chatrum og nyhedsgrupper er to ud af mange virtuelle rum, der findes i dag, hvor man kan udfolde sit samvær med andre mennesker. Inden for forskningen af den virtuelle verden har der generelt været enighed om, at cyberspace har haft og vil få stor betydning både for det enkelte individ og for samfundet generelt. Til gengæld har der hersket uenighed om, hvordan disse konsekvenser giver sig udslag. I det følgende afsnit vil jeg med afsæt i Stine Gotveds definition fra ph.d.-afhandlingen Cybersociologi - det samme på en anden måde (1999) redegøre for tre overordnede kategorier inden for den eksisterende cyberforskning. 5.1 Cyberteori Ifølge Stine Gotved kan cyberforskningen inddeles i tre overordnede kategorier, som hun låner fra community-forskningen inden for de bysociologiske traditioner. De defineres som henholdsvis relationship lost -, relationship saved - og relationship liberated kategorierne (Gotved, 1999). Relationship lost dækker over den del af cyberforskningen, der betragter udviklingen af de sociale relationer på nettet som voldsomt besværliggjort af manglen på den fysiske kontakt. I sammenligningen med ansigt-til-ansigt-møder opfatter relationship lost - kategorien de medierede 14

møder som disintegrerende og aggressionsfremmende, og de mener desuden, at cyberteknologien har en direkte samfundsødelæggende karakter (Gotved, 1999, s.11). Relationship saved kategorien står som den direkte, cyberoptimistiske modsætning. Den fokuserer på, hvordan menneskelige relationer bliver genetableret på nettet. Ifølge Gotved er denne position mest fremtrædende både i den offentlige debat og i cyberforskningen, hvor det har drejet sig meget om at påvise, at der på trods af den medierede kontekst godt kan opstå tætte og betydningsfulde relationer mellem mennesker på nettet (Gotved, 1999, s.13). Det er denne kategoris vision, at nettet bliver de moderne menneskers nye samlingspunkt og derved kommer til at erstatte de traditionelle fællesskaber i det præmoderne samfund (Gotved, 1999, s.13). Relationship liberated adskiller sig fra de to ovennævnte kategorier ved at se bort fra den medierede kontekst, idet denne kategori ikke opfatter teknologien som en afgørende faktor i sig selv. Forskningen på dette område koncentrerer sig i stedet om relationernes art og karakter og betragter altså udelukkende teknologien som rummet, hvori relationerne opstår, dvs. på lige fod med det fysiske rum i de ikke medierede møder (Gotved, 1999, s.13). I afsnit 9.1-9.2 (s.32-37) vil jeg gøre brug af de ovenstående begreber i en nærmere beskrivelse af, hvordan anonymitet og intimitet opleves på nettet. 6. Netdating Netdating er et elektronisk mødested, dvs. en netside, hvor man kan søge efter en ny kæreste, uforpligtende sex eller måske en chatven. I midten af 1990 erne var netdating et nærmest ukendt fænomen i Danmark, i dag er det en stadig mere gængs og opsøgt måde at skabe kontakt til andre mennesker på. Kulturen omkring netdating startede i USA med siden www.match.com, som blev lanceret i 1995. Tre år senere blev www.dating.dk fremført som den første i Danmark og er i dag den største af de danske datingsider. Den appellerer mest til mennesker, der søger en ny kæreste eller ven. Hvis det derimod udelukkende er uforpligtende sex, der søges efter, er www.scor.dk mere oplagt. Siden er i 15

dag den andenstørste med omkring 100.000 brugere. I den mere seriøse ende af skalaen befinder www.soulmate.dk sig, som er en meget velskrevet og grundig hjemmeside, hvis motto er kvalitetskontakt til kvalitetsmennesker. De sidste par år er der dukket sider op, som er målrettet en mere specifik gruppe. www.farmerdating.dk henvender sig fx til landmænd, eller som det bliver udtrykt i sidens motto Netdating for jer på landet. www.beautifulpeople.dk er rettet mod smukke mennesker, og her er det kun muligt at blive optaget som bruger, hvis ens udseende bliver godkendt af sidens øvrige brugere. Det store udbud af datingsider viser, at konceptet i dag har en stor appelbredde. Inden dating på internettet blev opfundet, fandtes der naturligvis andre måder at skabe kontakt til nye mennesker på. Datingbegrebet opstod i 1920 erne i USA og betegnede det, at unge mennesker mødtes med hinanden uden forældrenes indblanding (www.faktalink.dk- netdating). Selvom datingkulturen selvfølgelig har ændret karakter, er det stadig en betegnelse for det, at to mennesker mødes og er således også grundformen i den datingkultur, vi kender i dag. Men når den i dag, i mange tilfælde, etableres og tager udspring i et medie, internettet, betyder det selvfølgelig også, at den i høj grad har ændret karakter siden 1920 ernes USA. I det følgende vil jeg kort beskrive kontaktannoncen som kontaktform, fordi dens status har haft indflydelse på, hvordan vi i dag forholder os til at søge efter en kæreste eller ven på internettet. 6.1 Kontaktannoncen vs. netdating Kontaktannoncen var en af de første kontaktformer, der opstod, hvor mennesker direkte skiltede med, at de ønskede at komme i kontakt med et andet menneske og måske endda i fuld offentlighed tilstod, at de var ensomme. En kontakt, som de ikke fandt muligt at få etableret gennem deres arbejde, omgangskreds og fritidsaktiviteter. Da kontaktannoncerne første gang så dagens lys, var det ikke så almindeligt at leve alene, som det er i dag, dvs. det var mere reglen end undtagelsen, at man giftede sig ungt og forblev en gift mand eller kone for resten af livet. Måske derfor var det ikke så almindeligt offentligt at søge efter en partner og som følge deraf, blev det aldrig rigtig velset at indrykke en kontaktannonce i en avis for at lede efter en kommende mage. Selvom tiderne har ændret sig meget, når det kommer til singlelivet og accepten omkring det at leve alene, har 16

kontaktannoncens status ikke ændret sig tilsvarende, det er stadig tabubelagt at indrykke eller respondere på en kontaktannonce. Med netdatings opkomst er det blevet mere anerkendt at skilte med sine ønsker om fx en kæreste, og efterhånden som netdating bliver mere udbredt, sker der også en ændring i samfundets indstilling over for den nye kontaktform. Men det omdømme, kontaktannoncen har været forbundet med, er netdating til dels stadig influeret af. Ikke alle skilter med, at de er kærestesøgende på nettet. Det mener Charlie Breindahl fra Københavns Universitet, som har forsket i netdating, ligeledes. Han udtaler: Det vil tage årtier, før vi kommer helt overens med, at kærlighed og internetmediet godt kan smelte sammen. Desuden er der en meget lille tolerance over for, at et kærlighedsforhold ikke altid er hjemmelavet og unikt. Derfor er det svært at acceptere, at mediet kan spille en positiv rolle i vores liv. (Baunehøj, 2003, s.11). Netdatings status er influeret af kontaktannoncens, fordi begge kontaktfora er baseret på, at en afsender formulerer en tekst om sig selv og bringer den til offentlig skue gennem et medie, i det ene tilfælde via nettet, i det andet via en avis. En af Christoffers udtalelser afspejler meget præcist informanternes generelle indstilling over for kontaktannoncer: Jeg opfatter kontaktannoncer som et mere desperat forsøg på at finde en kæreste, netdating er ikke helt så formelt. Det kræver en lidt større indsats at lave en kontaktannonce. Netdating du kan sidde derhjemme en aften lige og gøre det, og du kan hurtigt lige ændre på din profil det er en mindre formel datingform, synes jeg. Og så synes jeg også, netdating henvender sig til et lidt yngre publikum. (01:34-02:24). Citatet afspejler en opfattelse om, at når man først har indrykket en kontaktannonce i en avis, er det, fordi man virkelig er desperat. Derimod er det mere legalt at oprette en profil på nettet uden dermed at blive opfattet som opsøgende. Udtalelsen underbygger Charlie Breindahls citat oven for, om menneskets forestilling om, at kærligheden skal være noget naturligt og unikt og altså ikke noget, vi desperat skal opsøge. Selvom informanterne bruger en del tid på netdating, viser flere af deres udtalelser, at de forholder sig behersket til deres gøren på dating.dk, og ikke alle tillægger det lige stor værdi og betydning. 17

En afgørende forskel de to medier imellem er sprogbrugen og den visuelle udformning. På internetprofilerne tales der i billeder og overskrifter, og der spares ikke på virkemidlerne. Brugen af smileys og emoticons gør det muligt at udtrykke sine følelser og sindsstemning rent visuelt (Jakobsen og Nellemann, 2003, s.37). Kontaktannoncer tillader ikke på samme måde brugen af virkemidler. Desuden har mediet en betydning for, hvor udstillet man bliver. Således er der forskel på, om man sætter en kontaktannonce i en avis eller opretter en profil på en datingside. En annonce i en avis er tilgængelig for alle avisens læsere, mens det på langt de fleste datingsiders kun er mennesker, som selv har oprettet en profil på siden, der har adgang til at læse de øvrige profiler. Fordi alle er i samme båd, undgår man at blive stemplet af udefrakommende. Avisen er det medie, den ældre generation er vokset op med og har et fortroligt forhold til. Derfor er det den aldersgruppe, der står bag langt de fleste kontaktannoncer, der trods alt stadig findes et minimum af i de fleste danske aviser. Men denne generation er efterhånden også blevet fortrolig med internettet og ifølge oplysninger fra TV2 vokser antallet af bruger mellem 40 og 60 år mere, end det gør hos brugere i de øvrige aldersgrupper ( Go aften Danmark, TV2). 6.2 Dating.dk Grunden til, at valget er faldet på dating.dk, er dels, at siden er den første, der blev etableret i Danmark, dels at de profiler, jeg har analyseret, er hentet fra dating.dk og de personer, jeg har interviewet, er brugere på dating.dk. I det følgende vil jeg kort beskrive sidens opbygning og udvikling og vilkårene for at være bruger på siden. Dating.dk henvender sig primært til det kærestesøgende publikum og er den første, mest omtalte 10 og i øjeblikket største datingside. Siden blev etableret i 1998 og har siden da udviklet sig, både hvad angår antal brugere, og når det drejer sig om de muligheder, der findes på siden for at komme i kontakt med de øvrige brugere. I februar 1999 var der 10.000 registrerede brugere, i marts 2000 var der blevet tilføjet mange nye funktioner til siden, og antallet af brugere var på det tidspunkt omkring 100.000, og i dag, maj 2005, er tallet godt 600.000 brugere. 10 Jeg har selvfølgelig ikke nogen mulighed for at dokumentere, at www.dating.dk er den mest omtalte datingside i Danmark, men ud fra egne erfaringer er der ingen tvivl om, at denne side er mest kendt og tilnærmelsesvis blevet synonym med hele datingkulturen i Danmark. 18

For at få adgang til at skrive og modtage breve fra de øvrige brugere på dating.dk, kræves det, at man har oprettet en profil på siden. Det gør man ved at oplyse køn, højde, kropsbygning, øjenfarve, hvad man søger (bekendtskab/ven, kæreste, kæreste- samme køn, par eller chatven), jobtype, dato for oprettelse af profil, stjernetegn, musiksmag, hobby/interesser, alder, vægt, bopæl, hårfarve, børn, hvis ja, hvor mange og om de er hjemmeboende, ryger/ikke ryger/festryger og uddannelse. Derudover bliver det automatisk oplyst ved hver profil, hvornår brugeren sidst har været logget på, og om vedkommende er online eller ej. Der er desuden plads til, at brugeren kan lave sin egen personlige beskrivelse, hvor vedkommende har mulighed for at uddybe, hvad det er, han/hun søger. Man kan vælge at sætte et billede af sig selv ved profilen, men det er ikke et krav. Hver bruger skal selv finde på et profilnavn, som er det navn, der dukker op, når andre brugere søger efter profiler. Brugerne benytter sjældent deres egen navne som profilnavn. Ofte bruges profilnavnene til at sende en række signaler gennem, hvilket nice guy, lonely dad og maratonmanden kunne være eksempler på. En fordel ved at inkorporere positive værdier i sit profilnavn er, at man måske har større sandsynlighed for at blive udvalgt, når man dukker op blandt mange andre i en søgning. Det koster mellem 10 og 60 kr. om måneden at være oprettet som bruger. Jo mere man betaler, jo flere funktioner får man adgang til. Det dyreste abonnement giver adgang til at lægge billeder af sig selv ind i et fotoalbum, ligesom man har en gæstebog, hvor sidens øvrige brugere kan skrive kommentarer i og en dagbog med plads til egne refleksioner. Man kan søge på andres profiler ud fra forskellige kriterier som højde, uddannelse, bopæl, osv. Når man finder frem til en, man har lyst til at skrive til, sender man en mail til vedkommende gennem dennes profiladresse, som er uafhængig af private mailadresser. På den måde forbliver man anonym, indtil man selv ønsker at videregive private oplysninger. 7. Det teoretiske grundlag Eftersom internetdating er et relativt nyt fænomen, er det begrænset, hvor meget litteratur, der er skrevet om emnet. Noget af den litteratur, som trods alt eksisterer (fx Breindahl, 2001), har fokus et andet sted end på selvfremstillingen i datingprofilerne, som er det centrale i dette speciale. Det har derfor været nødvendigt at gøre brug af teori, som ikke direkte fokuserer på datingfænomenet, men 19

som tager afsæt i en grundtanke, der gør sig gældende både i kommunikationen mellem to mennesker i en face-to-face situation og i medieret kommunikation 11 som fx på en datingside. Specialets grundlæggende teoretiske ramme tager afsæt i sociologen Erving Goffmans teori om, hvordan vi mennesker præsenterer os selv i sammenspil med andre mennesker, om vores sociale rollespil. Goffmans teori om hverdagsinteraktioner mennesker imellem indeholder ikke en mediedimension, men jeg mener alligevel, at det dramaturgiske fokus, trods brugernes fysiske fravær, kan bruges som forståelses- og referenceramme i forhold til møderne i datinguniverset. I det følgende vil jeg præsentere de Goffmanske termer, som er anvendelige i forhold til dette speciales fokus. Først og fremmest vil jeg dog kort redegøre for, hvilken opfattelse af selvet jeg gør brug af i specialet. 7.1 Definition af selvet Goffman har den opfattelse, at individet i vidt omfang selv kan planlægge og udføre bestemte selvpræsentationer med henblik på at fremstille et gunstigt billede af, hvem han er eller ønsker at være. Ens identitet spejler således ens dramaturgiske selvpræsentation, som man ønsker den opfattet af andre mennesker. Selvet er effekten af den optræden, individet fremfører. Den enkelte består af forskellige selver, som skifter karakter afhængig af hvilken situation, man befinder sig i. For Goffman er selvet et resultat af de omgivelser, hvori det skal fremstå eller optræde. Selvet er altså ikke en æterisk og formløs masse, som man kan designe efter behov. Det findes i og konstitueres af de sociale situationer og sammenhænge, individet befinder sig i. Goffmans opfattelse af selvet kan minde om den postmoderne forestilling om selvet, nemlig at det ikke eksisterer som en fast og kontinuerlig størrelse, det skabes derimod i samhandling med andre (Jacobsen og Kristiansen, 2002, s.188-194). En anden teoretiker, som har beskæftiget sig med identitetsdannelse i det moderne samfund, er analytikeren John Storey ( Popular Culture as the Roots and Routes of Cultural Identities, in: 11 Face-to-face kommunikationen forstår jeg som kommunikation, hvor de interagerende parter befinder sig i hinandens fysiske nærhed, og medieret kommunikation opfatter jeg som kommunikation, som foregår gennem et medie. Hvad der ellers kendetegner de to former, vil blive uddybet i afsnit 9.3 (s.38-41). 20