Indhold Indledning... 3

Indhold Indledning... 3 Problemformulering... 4 Hvad er Tinder?... 6 Metode... 7 Fænomenologi... 7 Interview som kvalitativ forskningsmetode... 8 Hvorfor vælge interviews?... 9 Hvordan skal interviewer agere undervejs i interviewet?... 9 Interviewguide... 11 Reliabilitet og validitet... 16 Transskribering... 17 Analysemetode... 17 Teori... 19 Anthony Giddens... 19 Selvrefleksion... 19 Tid og Rum... 20 Selvrefleksion online... 20 Erving Goffman... 21 Det situationelle selv & selvets dramatiske effekter... 21 Goffman og selvet... 21 Frontstage & backstage... 22 Goffmans selv i en virtuel sammenhæng online iscenesættelse... 23 Stigma og den ødelagte identitet... 25 Zygmunt Bauman... 25 Forbrugertilværelse og egocentriske forhold... 26 Bauman og netdating... 27 Analyse... 29 Informant 1... 29 Side 1 af 63

Informant 2... 35 Informant 3... 42 Informant 4... 48 Konklusion... 56 Kritik af interview... 59 Temarammeredegørelse... 60 Litteraturliste... 62 Side 2 af 63

Indledning Danskerne netdater som aldrig før. Ifølge en ny undersøgelse, foretaget af Danske Medier for DR, bruger danskerne per måned tilsammen 1,2 millioner timer foran computeren, søgende efter potentielle partnere på diverse netdatingsites (Link 1). Der har tidligere været mange skeptikere, som har stillet sig imod netdating, men disse tider er ovre, viser en anden undersøgelse også foretaget af Danske Medier for DR. Siden datingsidernes indtog i 1997 har dating branchen haft alvorligt travlt. I Januar 2008 eksisterede der flere end 140.000 profiler på ca. 16 forskellige sites. To år senere i 2010 var det tal vokset til 300.000, og igen to år senere i 2012 var det steget til 500.000 brugere på ca. 25 forskellige sites(link 2). På baggrund af dette har netdatingsindustrien ikke overraskende i de senere år oplevet et kæmpe boom, hvor især Danmarks største spiller indenfor netdating, dating.dk, opnåede en gigantisk økonomisk fremgang for 2013 med en omsætning på 28,7 millioner kroner mod 20,1 millioner kroner året før(link 1). Mere end 500.000(Link 3) danskere (hvilket er en stigning på 200.000 brugere alene det seneste år) bruger som nævnt månedligt de forskellige datingsites, og med et næsten et uendeligt udvalg datings-nicher synes der at være noget for enhver smag; Farmerdating.dk (Link 4) der som navnet antyder, er for singler på landet, eller folk der ønsker at møde singler på landet; Partermedniveau.dk (Link 5) et datingsite som henvender sig til kræsne singler, der ønsker at møde en partner, der matcher deres behov i forhold til uddannelse, interesser og personlighedstræk. Victoriamilan.dk (Link 6) et kontroversielt datingsite oprettet med det formål at føre mennesker sammen, som ønsker en affære ved siden af deres eksisterende parforhold. Men hvad skyldes så denne succes? Hvorfor ikke blot gå over til pigen på baren og stille hende de samme spørgsmål, som man ville kunne på et datingsite? Hvorfor har vi som mennesker et behov for at skulle digitalisere kontakten og gøre processen langvarig og kompliceret? Det har tidligere været tabubelagt at indrømme brug af netdating, men nu har dette ændret sig for langt de fleste hvad har ændret sig i den sammenhæng? Charlie Breindahl, som er netdatingforsker fra Københavns Universitet, siger følgende om problematikken: Der var engang, hvor man så lidt ned på de kærestepar, der havde mødt hinanden på nettet, men den holdning er ved at ændre sig (...) Når 1/4 af dem, der har fundet en kæreste, har fundet dem på nettet, så vænner deres venner og familie sig også til tanken. Dem, der stadig har flest fordomme, er dem, der hverken har netdatet selv eller kender nogen, der har. (Link 7) Casper Radil - sociolog og ph.d-studerende på Københavns Universitet som har forsket fænomenet netdating, udtaler sig også om det nye syn på netdating: På nettet behøver man ikke at involvere alle mulige andre, mens det f.eks. ikke er normalt at gå i byen alene. Det kræver også økonomisk kapacitet at gå i byen, men på nettet er det en relativt lille investering, der giver afkast. For mange er netdating en mere behagelig måde at date på, fordi man nemmere kan fremstille sig selv på en bestemt måde. Man vælger f.eks. selv, om profilbilledet skal være et professionelt foto, hvor man ser godt ud, eller om det skal være et sommerbillede. Man kan nemmere kontrollere og styre det.(link 8) Et forholdsvist nyt datingmiddel, som har taget stor fart i forbindelse med smartphonens indtog i vores hverdagsliv, er applikationen Tinder. Tinder blev lanceret den 15. september 2012, og har altså Side 3 af 63

kun eksisteret i ca. 1½ år. I daglig tale er applikationen kendt som score-appen, kødkataloget eller knalde-appen, da mange (både brugere og ikke-brugere) mener, at applikationens primære funktion er at kæde folk sammen, som ønsker en kort, useriøs flirt (Link 9). Tinder kobler op til brugerens Facebook-profil, og ved hjælp af telefonenhedens GPS-position præsenterer applikationen potentielle matches, som brugeren så kan vælge at like eller dislike (eller liked og nope som de kaldes i Tinder-applikationen) alt efter behag. Brugere, der liker hinanden, får så mulighed for at chatte med hinanden. Tinder har fået stor succes på meget kort tid, og i skrivende stund menes omtrent 160.000 mennesker i Danmark at bruge applikationen, hvoraf ca. 52 % af disse menes at være mellem 18 og 24 år. (Bilag 6) Hvorfor har Tinder, sammenlignet med almindelige netdatingservices eksempelvis dating.dk, opnået så klar og øjeblikkelig succes med en tilførsel på omtrent 160.000 brugere på godt og vel halvandet år? (Bilag 6) Hvilke elementer ved Tinder er det, der tiltaler brugere og i særdeleshed unge brugere? Hvorfor benytter brugerne Tinder, og hvorfor findes der overhovedet et reelt marked for dette fænomen? Vi ønsker at undersøge hvilke følelser og tanker, der vækkes hos brugerne i de situationer, hvor Tinder benyttes til at date med, samt om disse følelser er anderledes i forhold til de følelser de oplever ved virkelig dating. Hvilke aspekter ved Tinder er det, der betager brugerne? Med henblik på at undersøge dette felt nærmere, tog vi kontakt til fire unge informanter mellem 18 og 24 år, som alle er brugere eller forhenværende brugere af Tinder. De indvilligede derefter i at deltage i fire separate, kvalitative forskningsinterviews, og på baggrund af disse fire interviews har vi udarbejdet følgende problemformulering og underspørgsmål: Problemformulering Hvad er motivationen for at bruge tinder? Underspørgsmål 1: Hvordan kommer informanternes selvfremstilling til udtryk, og hvilken betydning har den for interviewpersonen? - Vi vil her undersøge, hvordan informanterne fremstiller sig på Tinder, hvordan dette har udspring i individet. Underspørgsmål 2: Hvilken rolle spiller bekræftelse for informanternes brug af Tinder? - Flere af informanterne nævner bekræftelse i interviewet, hvorfor vi her vil undersøge, hvilken rolle denne bekræftelse spiller for interviewpersonen. Underspørgsmål 3: Hvilken rolle spiller virtuel afstand for informanternes brug af Tinder? - Vi vil anvende dette spørgsmål til at belyse fordele og ulemper ved at sidde bag en skærm, og hvilken rolle denne afstand spiller. Side 4 af 63

Underspørgsmål 4: Hvordan forholder informanterne sig til Tinders funktion og ses det som socialt acceptabelt? - Dette underspørgsmål skal ses som delvist opsummerende, hvor vi vil belyse informanternes holdninger til Tinder og samtidig søge at lave en opsamling af de overstående spørgsmål for at danne et overblik. Det skal forstås, at de ovenstående underspørgsmål ser på interviewene individuelt. Der kan forekomme ligheder, som kan belyses, men også modsætninger, og det ses ikke som et krav, at alle interviewene skal dækkes under alle spørgsmål. Side 5 af 63

Hvad er Tinder? Ofte bliver udtrykket sociale netværkssider brugt om meget eksempelvis i form af Youtube, Facebook og Twitter på trods af, at de har en del parametre, der adskiller dem fra hinanden. Dette er også sket inden for forskerverdenen, hvor eksempelvis Boyd og Ellison (2007) fremhævede, at den sociale netværksside kunne defineres på baggrund af den personaliserede profil med søgbar liste over kontakter (Larsen, 2010, s 10). Denne definition er også blevet kritiseret for at være for bred og dækkende over for mange ting, som Malene Charlotte Larsen også fremhæver i sin afhandling (Larsen, 2010, s 10), hvilket fostrer idéen at definere Tinder inden for det formål det har, samt de handlemønstre, der ses: Formålet med Tinder må virke lige til: at finde en kæreste, en ven/veninde eller nye bekendtskaber altså at skabe en ny relation ud fra de parametre, der er stillet op. Handlemønstrene på Tinder kan siges at være forholdsvist låst: at swipe mellem billeder, se profiler og like eller nope de billeder, der vises. Ud fra det må vi altså gå ud fra, at Tinder er en social, netværksskabende applikation, da den bruges til at skabe nye relationer inden for en geografisk sat grænse og ud fra kriterier, personen selv stiller til den de søger. Det formål og de handlemønstre, der er nævnt, er selvfølgelig overordnet og med informanternes svar må vi antage, at vi kan få en dybere forståelse for, hvad Tinders formål er, og hvilke handlemønstre der udspiller sig. Side 6 af 63

Metode Fænomenologi I vores projekt har vi valgt at arbejde induktivt ved at lade vores empiri bestemme, hvilket teori vi benytter os af, og på hvilken måde. Vores forforståelse er altså ikke bestemmende for vores valg af teori; det er empirien derimod. Den induktive metode er oplagt, da vi undersøger et område, som er relativt uudforsket, og derfor vil blive det blive problematisk at nå frem til en konklusion som er sandhedsbesvarende. Empirien skal på den baggrund være katalysatoren til udvælgelsen af teori, hvorefter vi via mønstre og generaliseringer ønsker at nå frem til valide resultater. Vi fandt frem til de valgte teorier induktivt ved at finde gennemgående kategorier i de fire forskellige interviews, og herefter vælge de mest interessante ud. Informanterne gav udtryk for, at forholdene på Tinder var meget løse, og vi valgte på den baggrund bl.a. at inddrage Zygmunt Baumans teori omkring top pocket-relationships. Denne induktive tilgang har gjort, at vi har fundet det relevant at gøre brug af en fænomenologisk indgangsvinkel til projektet. Fænomenologien er en videnskabsteoretisk tilgang, der blev grundlagt omkring år 1900 af den tyske filosof Edmund Husserl. Ordet betyder læren om fænomener(link 10), men for at forstå denne videnskab er det først og fremmest essentielt at forstå ordet fænomen i denne kontekst. Professor i filosofi Dan Zahavi har beskrevet fænomenologien således: Mere generelt kan fænomenologien betragtes som en filosofisk analyse af genstandenes forskellige fremtrædelsesformer og i tilknytning hertil, som en refleksiv undersøgelse af de forståelses strukturer, som tillader genstandene at vise som det de er (Zahavi, 2007, s.127) Når en genstand betragtes, vil fænomenet ikke blot være det, vi ser og sanser, men alt det der viser sig for os i vores bevidsthed. Husserl beskriver perception som intet mindre end en oplevelse, der tilhører det perciperende subjekt. Kun fænomener er reelt givet til det vidende subjekt, og det vidende subjekt kommer aldrig over sammenkoblingen af sin egne erfaringer. (Husserl, 1999, s 17) Han forklarer dermed, at en dybdegående undersøgelse af et fænomen er nødt til at inddrage subjektiviteten. (Zahavi, 2007, s 131) Alle individer har en livsverden, som påvirker deres opfattelse. Livsverden kan ses som den horisont, hvorfra en genstand beskues. F.eks. hvis en Tinder-bruger, vi kalder ham B, skal vurdere en anden bruger, som er rødhåret. B har før været sammen med en rødhåret, som var meget hidsig, og derfor vælger B ikke at forsøge at matche med personen. Samtidig skal en anden bruger, vi kalder ham K, vurdere samme rødhårede bruger. K kender mange rødhårede personer, som er rigtig søde og venlige og har derfor ingen problemer med den rødhårede brugers hår. Bruger B og K har altså en forskellig horisont. Denne horisont fungerer som en symbol på menneskers livsverden. Dan Zahavi beskriver begrebet således: Vores fælles erfaringsverden har sin egene (pragmatiske) kriterier på gyldighed og sandhed og behøver ikke at afvente videnskabelig hjemmel. Hermed når vi frem til fænomenologiens begreb om en livsverden. (Zahavi, 2007, s.134) Side 7 af 63

Livsverden er ifølge Husserl blevet overset i videnskabens forsøg på at opnå absolut eksakt erkendelse. Ifølge ham glemmes det, at fortolkningen og diskussionen af eventuelle videnskabelige resultater, alle er afhængige at den fælles livsverden. Videnskaben og livsverdenen fungerer i et dynamisk forhold. Dan Zahavi (2007) beskriver, at som tiden går, bliver forskellige teoretiske antagelser en fasttømret del af vores dagligdag og vores livsverden. (Zahavi, 2007, s 135) Alt dette skal dog ikke forstås som om, at fænomenologien fornægter videnskaben, men den kritiserer især naturvidenskabens tendens til objektivisme og scientisme. (Husserl, 1999, s 18-19) Idenfor fænomenologisk videnskab vil det forsøges at sætte den almene viden og videnskabelige forforståelse i parentes, for dermed at opnå en mere fordomsfri beskrivelse af fænomenerne. Netop dette er, hvad Edmund Husserl beskriver som epoché. (Husserl, 1999, s 23) Denne sætten-i-parentes (Brinkmann & Tanggaard, 2010, s 188), har vi anvendt både under analysen, men også delvist under interviewsene. Vi ønskede netop så objektivt som muligt at undersøge interviewpersonernes livsverden og ikke farve denne analyse af vores egne forforståelser. Interview som kvalitativ forskningsmetode I forbindelse med udarbejdelsen af vores analyse har vi valgt at benytte kvalitative interviews som vores forskningsmetode. Interviewet menes at være den mest populære tilgang til kvalitativ forskning, og under visse fagområder er interviewet blevet den mest udbredte empiriske metode overhovedet. I de følgende afsnit vil vi redegøre for de centrale karakteristika for interviewet, hvorledes det er bygget op, og hvordan man som interviewer skal begå sig i et interview. (Brinkmann & Tanggaard, 2010, s 29) Hvordan vi praktisk talt har udført vores interview, vil dog blive præsenteret senere i opgaven, da dette afsnit vil liste alle de teoretiske overvejelser, som vi har gjort os i forhold til udarbejdelse og udførelse af interviewet. Interviewet er i løbet af årene blevet den mest almene måde, hvorpå et menneske kan opnå viden om et andet menneskes holdninger, oplevelser og livssituation. Den gennemsnitlige dansker vil muligvis være af den overbevisning, at det udelukkende er journalister og forskere, som foretager interviews. Dette kunne dog ikke være mere forkert, idet interviews egentlig foretages af alle, som ønsker efterforske noget altså at opnå viden fra et andet individ Interviewet kan foretages med henblik på at måle noget eller at forstå et individet på et dybere plan, og det kan vare alt fra 5 minutter til at spænde over flere dage. De fleste er af den umiddelbare overbevisning, at et interview kan udføres uden nærmere tanke og forberedelse. At det i teorien blot handler om at formulere en kort række spørgsmål, udspørge informanten, indspille svarene og derefter ende op med et anvendeligt produkt. Dette er dog meget forkert, idet interviewet består af en lang række elementer, som alle skal tages op til overvejelse både før, under og efter interviewet. Hvis disse elementer dog tilvejebringes, er det kvalitative forskningsinterview uomtvisteligt et af de bedste midler til at skaffe viden, der gør det muligt at tolke og analysere informantens livsverden. (Brinkmann & Tanggaard, 2010, s 30) Side 8 af 63

De to amerikanske teoretikere Gubrium og Holstein (2006) gør os i denne sammenhæng opmærksom på, at det kvalitative interview langt fra kan betegnes som værende et middel til at opnå upåvirkede svar fra informanten, men at interviewet derimod til enhver hver tid vil være en aktiv interaktion mellem minimum to personer, og at disse personer i samarbejde vil danne kontekstuelt baserede svar. Denne mulige faldgrube ser man typisk i situationer, hvor bestemte spørgsmål så at sige leder informanten hen imod bestemte svar. Om dette er bevidst eller ubevidst fra interviewerens side kan være forskelligt, men det er naturligvis alt andet end gunstigt for interviewets validitet. Interviewresultatets validitet kan også blive tvivlsom, hvis interviewets formål og spørgsmål skulle gøres uklare for informanten, idet han/hun ikke får mulighed for at svare korrekt. Hvorledes vi praktisk vil sikre, at vores interview bevarer sin validitet og reliabilitet, er noget vi vil komme ind på i senere i opgaven. (Brinkmann & Tanggaard, 2010, 29-30) Hvorfor vælge interviews? Den primære årsag for valget af de kvalitative forskningsinterviews skal ses hos deres primære force. Når vi som kommunikationsstuderende ønsker at interviewe individer, gør vi det af den enkle årsag, at vi ønsker at opnå viden om informantens oplevelser af forskellige fænomener set udelukkende ud fra deres livsverden. Livsverden forstås fortrinsvis som de oplevelser og erfaringer, vi umiddelbart perciperer, før vi begynder at reflektere og fortolke på dem. Livsverden er, som nævnt i vores fænomenologiske afsnit, et centralt begreb inden for fænomenologien, og igennem vores kvalitative forskningsinterview bliver det muligt at indlemme individets livsverden, hvormed et intensivt analysearbejde gør det muligt at tolke på denne. (Brinkmann & Tanggaard, 2010, s 31) Dette forklares bl.a. af en af de mere velansete fænomenologer; Merleau-Ponty. Ifølge ham, er alle videnskabelige teorier og forklaringer altid at forstå som sekundære udtryk for de fænomener, mennesker lever med i dagligdagen. (Brinkmann & Tanggaard, 2010, s. 31). I vores situation er vores analyseresultater, angående vores informanters motivation for at bruge Tinder, udelukkende sammenfattet ud deres holdninger, oplevelser og tanker. Det fænomenologiske forskningsinterview har den primære funktion at skabe forståelse for, hvad bestemte fænomener opleves fra et førstepersonsperspektiv, som til sidst vil gøre det muligt at formulere et sammenhængende og teoretisk velinformeret tredjepersons-perspektiv på oplevelsen i vores tilfælde dette projekt. Hvordan skal interviewer agere undervejs i interviewet? Det er for intervieweren vigtigt at tage højde for flere elementer i forbindelse med interviewet både før det påbegyndes og undervejs. Brinkmann og Tanggaard (2010) taler inden for dette felt om de menneskelige relationer, der drejer sig om sammenspillet mellem interviewer og informant undervejs i interviewet, samt at disse relationer er altafgørende for den generelle viden, der skabes i interviewet. De skelner mellem to forskellige måder at gribe interviewet an på: En receptiv, empatisk og lyttende interviewer samt en aktiv og assertiv interviewer. Den receptive interviewer ønsker hovedsageligt at lade informanten komme til orde, således at den anskaffede viden udelukkende bygges på informantens egne erfaringer, forklaret med hans/hendes ord. Et interview udført af en aktiv og assertiv inter- Side 9 af 63

viewer kan derimod medføre, at man opnår viden om informantens evner til at argumentere og forklare sig. Det er således op til interviewer at afveje sin egen adfærd alt efter, hvad der ønskes at opnå viden om. Ikke blot før interviewet indledes, men også undervejs. Nogle mennesker vil finde det naturligt at tale, hvorimod andre kan have behov for at blive hjulpet på vej. I nogle situationer kan det hænde, at en aktiv interviewer kan virke som et irritationsmoment for informanten, hvor man i andre situationer kan opleve, at en receptiv interviewer kan virke provokerende og hjælpeløs. Sproget har naturligvis også afgørende betydning i den givne interviewsituation, og det er op til interviewer at overveje, hvorvidt toneleje og sprogbrug skal placeres på et afslappende eller formelt plan, da disse har stor betydning for dannelsen af viden. På baggrund af alle disse delelementer er det op til interviewer at forberede sig og muligvis skifte adfærd og taktik undervejs i interviewet. Det er oftest vanskeligt at spå om, hvorledes informanten vil reagere, og det er derfor interviewerens job at tage bestik af situationen, og derigennem påtage sig lige præcis dén rolle, som findes fordelagtig for det pågældende interview, med henblik på at nå frem til det mest interessante resultat et resultat som gerne skal afspejle interviewgenrens store fokus på reliabilitet og validitet. (Brinkmann & Tanggaard, 2010, s 32-34) Hvordan forbereder vi os til vores interview? Inden man som interviewer påbegynder sit interview, skal man som forsker fastslå lige præcis, hvad man ønsker at opnå viden om. Hvad er det, der driver os, hvad ved vi allerede om dette emne, og hvad vil vi gerne opnå mere viden om? For vores vedkommende ligger vores undren indenfor netdating-fænomenet nærmere betegnet netdatingapplikationen, Tinder. Hvad motiverer folk til at bruge denne applikation? Hvad er det, folk finder så fascinerende ved dens funktioner, siden brugerantallet er eksploderet på så kort tid? For at kunne undersøge dette, har det naturligvis været nødvendigt for os at granske al information, som har været mulig at finde omkring Tinder. Her har vi bl.a. studeret adskillige artikler og opgaver angående netdating og i særdeleshed Tinder, og vi har desuden også taget kontakt til Tinders presseafdeling, med henblik på at bl.a. at opnå viden om antallet af danske brugere. Yderligere tanker i forhold til dette kan findes til sidst i afsnittet. Næste skridt i planlægningen af interviewet har været at beslutte, hvilken interviewform, der skal præge forløbet. Brinkmann & Tanggaard (2010) distingverer i denne kontekst mellem flere forskellige definitioner på interviews alt fra relativt ustrukturerede interviews til stramt strukturerede interviews. Vi har for vores vedkommende valgt at benytte det semistrukturerede interview, men for at kunne give en definition på dette, vil vi indledningsvis give en definition på de to førstnævnte interviewformer. Det ustrukturerede interview også kaldet det relativt ustrukturerede interview (Ingen interviews kan klassificeres som værende direkte ustrukturerede, idet de altid foretages med det formål at indsamle viden) forekommer oftest i situationer, hvor interviewer foretager en form for feltarbejde. Dette dækker bl.a. forskellige interviews og observationer af eksempelvis en person eller gruppe, der typisk strækker sig over flere dage, og i situationer som disse er der typisk ikke nogen strategisk plan, Side 10 af 63

hvordan interviews og observationer skal udforme sig. Her er det i stedet interviewerens opgave at ændre adfærd og former for spørgsmål alt efter hvorledes situationen udspiller sig. Stramt strukturerede interviews kan derimod kategoriseres som interviews, der er underlagt et stærkt sæt spilleregler, og informanten får sjældent lov til at afvige fra de forhold, som interviewer placerer ham/hende i. Denne form for interview tæller bl.a. spørgeskemaer (eksempelvis Gallups telefoninterviews), hvor svarmulighederne er meget sort/hvid og stringente, og det er her ikke muligt for informanten at nuancere sine svar. Man kan også benytte sig af den gyldne mellemvej det semistrukturerede interview. Denne form for interview ser man hyppigst brugt i moderne forskning, og dets primære force er, at interviewet forløber som en fleksibel interaktion mellem interviewerens spørgsmål (nogle af dem planlagt i en interviewguide på forhånd) og informantens svar. Denne fleksibilitet gør det muligt for interviewer at ændre og tilføje til de planlagte spørgsmål, og intervieweren kan dermed afvige fra sin eksisterende dagsorden, tage bestik af informanten, og derigennem muligvis spørge ind til forskellige elementer undervejs i interviewet i tilfælde af, at intervieweren kan tyde på informanten, at han/hun har stærke og interessante holdninger til et givent emne. Tanker og oplevelser som disse kan være meget fordelagtige at spørge ind til, da de kan være meget værd i det senere analysearbejde. Denne form for interview kræver naturligvis en meget erfaren interviewer, og det kan tage mange forsøg før interviewer begynder at mestre denne frihed. Inden vi som studerende påbegynder vores semistrukturerede interview, er det dog en nødvendighed at definere, hvad vi ønsker at opnå viden om, før vi klargør, hvordan vi vil finde ud af det. Dette lyder naturligvis meget indlysende, men det skyldes, som under alle former for forskning, at genstanden bør bestemme metoden (qua den induktive tilgang). Efter indsamlingen af empirien bliver det muligt at reflektere over favorable teoretiske vinkler, og ud fra dette kan tænkelige metodiske arbejdsformer produceres. Men for at kunne definere, hvad vi gerne vil opnå mere viden om, er der selvsagt et behov for at skabe sig en baggrundsviden om emnet. I den sammenhæng har vi, som nævnt tidligere i dette afsnit, undersøgt feltet nærmere, og vi mener, at denne viden er et stærkt fundament for en videre samtale. Idet vi selvfølgelig arbejder fænomenologisk, er der selvsagt et klar behov for at vi forholder os objektive og bevarer en form for bevidst naivitet undervejs i interviewet. Den vakse læser vil muligvis påstå, at dette ikke er tilfældet, idet vi har undersøgt feltet for meget, og at en objektivitet derfor ikke vil være mulig. (Brinkmann & Tanggaard, 2010, 34-38) Dette mener vi dog ikke er tilfældet, da denne baggrundsviden er en nødvendighed med henblik på at kunne stille relevante spørgsmål for vi mener, som Brinkmann og Tanggaard (2010) forklarer det, at: ( ) et åbent sind ikke er det samme som et tomt hoved! (Brinkmann & Tanggard, 2010, s. 37) Interviewguide Der findes i forhold til arbejdet med en interviewguide mange overvejelser og måder at gribe det an på. En interviewguide har overordnet til formål at fungere som en skabelon til, hvordan og hvilken Side 11 af 63

retning interviewet skal gå. Vi har som tidligere nævnt valgt at benytte os af et semistruktureret interview, som giver os frihed til at skabe en fleksibel dialog mellem interviewer og informant. I det følgende vil vi redegøre for, hvordan en interviewguide opbygges ud fra bogen Kvalitative Metoder (Brinkmann & Tanggaard, 2010). En interviewguide kan både fungere meget detaljeret eller omvendt være mere løst sammensat, og skal forstås som interviewpersonens overordnede strategi for, hvilke spørgsmål som stilles, hvordan de stilles, samt i hvilken række de kommer de følger hinanden. For at tage udgangspunkt i Brinkmann og Tanggaard (2010) rammes overstående meget godt ind i følgende citat: En interviewguide kan være mere eller mindre styrende for selve interviewet og mere eller mindre detaljeret og teoristyret afhængigt af den forforståelse, man har af, hvad interview skal omhandle, og hvilken mere præcis metodologisk ramme man vil lade interviewet foregå inden for. (Brinkmann & Tanggaard, 2010, s. 38) Som tidligere nævnt benyttede vi os af det semistrukturerede interview, hvorfor vi derfor ønskede, at lave interviewguiden forholdsvist løst. I interviewguiden skelnes der mellem forskningsspørgsmål og interviewspørgsmål. Forskningsspørgsmål er overordnede spørgsmål, som søger forklaringer på specifikke fænomener, sammenhænge og processer. Forskningsspørgsmål er tematiske og interesserer sig kun for den teoretiske opfattelse, som understøtter den overordnede undersøgelse. For at kunne besvare disse abstrakte forskningsspørgsmål er det nødvendigt at stille et eller flere interviewspørgsmål. Disse interviewspørgsmål skal være med til at besvare eller belyse det specifikke forskningsspørgsmål. Interviewspørgsmål søger modsat forskningsspørgsmål beskrivelser af de enkelte fænomener ud fra personens egen livsverden. Det er desuden også væsentligt, at interviewspørgsmålene karakteriseres som værende: mundrette, ligefremme og livsverdenstætte (Brinkmann & Tanggaard, 2010, s. 40), så informanten ikke misforstår spørgsmålet og samtidig kan relatere til emnet. (Brinkmann & Tanggaard, 2010, s. 38-41) Vi valgte at dele vores interviewguide op i tre dele. Den første del omhandlende dating, den anden netdating og tredje omkring deres brug af Tinder. Det første forskningsspørgsmål lød således Få klargjort informantens klare holdninger og erfaringer omkring dating (Bilag 5). Vi ønskede med dette forskningsspørgsmål at få belyst fænomenet dating ud fra informantens egen livsverden. Det samme gjaldt de to andre forskningsspørgsmål, hvor vi ønskede at få belyst informanternes holdninger omkring fænomenerne netdating og Tinder. For at belyse det overordnede forskningsspørgsmål, opstillede vi en række interviewspørgsmål til dette. I forhold til det første forskningsspørgsmål opstillede vi tre interviewspørgsmål til at belyse dette: Hvis jeg siger dating, hvad siger du så?, Kan du beskrive et datingforløb/en date, som du ser det?, Har du før datet? Hvorfor/hvorfor ikke? (Bilag 5). Disse spørgsmål formulerede vi med henblik på, at de ikke kunne misforstås og samtidig relaterede sig til personens livsverden, da vi antog, at de havde en holdning til dating. Det viste sig også i de fire interviews, at de alle fik beskrevet dating ud fra deres livsverden. (Brinkmann & Tanggaard, 2010, s 41-42) Side 12 af 63

Opsummerende fungerer forskningsspørgsmål på et tematisk og overordnet plan for, hvad der er vigtigt at granske i interviewet. Interviewspørgsmålene er dynamiske, utvetydige og relaterer sig til personens livsverden, og de er redskabet til at opnå en positiv interaktion mellem interviewer og informant, som skal være medvirkende til besvarelsen af forskningsspørgsmålet. Det er en svær proces for den uerfarne interviewer at vide hvornår og hvilket spørgsmål, der skal stilles i den givne situation. Brinkmann og Tanggaard (2010) opstiller en guideline til, hvilke spørgsmål, som kan stilles i forskellige kontekster. Indledende spørgsmål kan ofte være spørgsmål, hvor man gerne vil have personen til at tale frit om en specifik episode i sit liv, som selvfølgelig har relation til emnet. Vi brugte indledende spørgsmål i forhold forskningsspørgsmål et og to, hvor vi henholdsvis spurgte Hvis jeg siger dating, hvad siger du så? og Hvad forstår du ved netdating generelt? (Bilag 5). Dette gjorde vi, fordi vi ville opfordre personen til at tale frit og detaljeret beskrive fænomenerne, som de så dem. Opfølgende spørgsmål stilles herefter for at holde informantens fortælling i live, samt for at uddybe specifikke dimensioner af fortællingen. Man kan verbalt spørge til en given situation i fortællingen, bekræfte med uhm, eller nonverbalt via nik opfordre informanten til at forsætte sin fortælling. Der skal være fokus på informantens fortælling, men samtidig skal fokus bevares på forskningsspørgsmålet. Denne metode blev brugt i alle interview, hvor intervieweren bekræftede nonverbalt/verbalt for at holde informantens historie i live (Bilag 5). Sonderende spørgsmål er åbne og brede spørgsmål, hvor der søges en detaljeret beskrivelse af, hvad informanten taler om. Disse ses i de indledende spørgsmål, som tidligere er beskrevet, hvor svaret kunne ende i mange retninger (Bilag 5). Specificerende spørgsmål er spørgsmål som er direkte, hvor man f.eks. kunne spørge hvordan reagerede du på det? Direkte spørgsmål kan være nødvendige, hvis man har behov for konkrete svar i forhold til det overordnede forskningsspørgsmål. Projektive spørgsmål er indirekte spørgsmål, hvor man f.eks. kunne spørge Hvordan tror du, din kone har det med det her? Strukturerende spørgsmål kan bruges, hvis man ønsker at gå videre til et nyt emne. Fortolkende spørgsmål kan anvendes, hvis der optræder usikkerhed, om man forstår informantens udsagn og derfor stiller et opklarende spørgsmål. På den måde skabes der sikkerhed for, at informantens udsagn forstås korrekt. Denne del er samtidig også en start på analysen, da tolkningerne gøres mere gyldige og gør analysearbejdet væsentligt nemmere, hvilket f.eks. blev brugt i interview 2, hvor det bliver spurgt okay så du har været på mange dates? (Bilag 5) for at få afklaret om dette er tilfældet. (Brinkmann & Tanggaard, 2010, s 41-42) Alle disse spørgsmål, som kan anvendes i specifikke situationer, er alle vigtige at have i baghovedet som interviewer. Det er samtidig vigtigt at vide, at et godt interview ikke kun er betinget af en god spørgsmålsteknik. Det vigtigste er, at intervieweren lærer at lytte aktivt, det vil sige opmærksomt og sensitivt, til det som interviewpersonen er i færd med at berette. (Brinkmann & Tanggaard, 2010, s. 42). Side 13 af 63

Ud fra vores fænomenologiske tilgang til projektet har vi haft fokus på, hvordan et interview foretages bedst muligt indenfor denne ramme. Fænomenologisk forskning er modsat andre metoder ikke så bundet af regler, men mere løst sammensat, hvor informantens egen livsverden er i fokus. Brinkmann og Tanggaard (2010) opstiller Giorgis & Spinellis generelle principper til at gribe forskningsprocessen an på. Disse principper blev senere beskrevet af Moustaskas (1994, s 103) og består af seks trin. 1. Opdage emner og spørgsmål 2. Foretage interviews 3. Sammensætte kriterier, der lokaliserer deltagere/medforskere og hvad dette indebærer af etiske principper 4. Lave interviewguide 5. Foretage interviews 6. Organisere og analysere data (Brinkmann & Tanggaard, 2010, s. 198) Indenfor fænomenologisk forskningsmetode er det essentielt, at spørgsmålene er formuleret i forhold til informantens livsverden. Dette er vigtigt, da interviewer ønsker uddybende og specifikke beskrivelser af bestemte fænomener ud fra informantens eget perspektiv. Spørgsmålene skal samtidig stilles så udsætningsfrit som muligt, således personen ikke bliver påvirket i en bestemt retning af spørgsmålets ordlyd. Med udsætningsfrit menes det, at spørgsmålet stilles, så interviewerens egen holdning ikke spiller ind, hvilket kan betyde, at informanten svarer det, intervieweren gerne vil høre. Ved at spørge ind til informantens egen livsverden, bliver det væsentligt nemmere at få interessante svar, som kan udvikle sig i forskellige retninger. Derfor er det også vigtigt, at interviewguiden netop fungerer som en guide og ikke som et manuskript, der slavisk skal følges. Informantens svar er derfor ofte medbestemmende for, hvilken retning interviewet går i. Ligeledes skal interviewpersonen være i besiddelse af en bevidst naivitet, som hverken dømmer eller kategoriserer svarene. (Brinkmann & Tanggaard, 2010, s 198-199) En anden dimension, som ikke må undervurderes, er processen, hvor udvælgelsen af interviewpersoner finder sted. Der findes ikke bestemte regler for, hvordan dette gøres, men er i højere grad op til intervieweren selv at bestemme, hvilke kriterier, der skal vælges ud fra for at belyse et bestemt fænomen. Hvor mange personer og hvilke er f.eks. væsentlige spørgsmål, som skal træffes med afsæt i, hvordan fænomenet kan blive beskrevet bredt og bedst muligt. Når transskriptionen er færdiggjort af et eller flere interviews, er næste step at lave en fænomenologisk analyse. Første step i fænomenologisk analyse er at læse teksten igennem og derefter finde meningsindhold. Når meningsindholdet er beskrevet, er det væsentligt nemmere at sammenligne med andre interviews, hvorefter en fortolkning af materialet kan finde sted. (Brinkmann & Tanggaard, 2010, 201) I forhold til aspekter, som kan have en negativ indflydelse på interviewet, er det nødven- Side 14 af 63

digt at have i baghovedet, at nogle emner er mere ømtålelige end andre, og derfor er det også vigtigt, at informanten føler sig tryg i en god atmosfære. Visse svar kan forvrides, hvis informanten føler, at spørgsmålene er for personlige. Andre negative aspekter kan også være, at informanten prøver at give de svar intervieweren gerne vil høre, eller har svært ved at sætte ord på specifikke oplevelser. En måde at undgå disse forvridninger af svar kan gøres ved at have interviews med mange svar, som tilsammen giver udtryk for en fælles holdning. På den måde forsvinder en stor del af sandsynligheden for disse forvridninger. I forhold til hvilke spørgsmål, interviewer stiller, rejser sig nogle etiske spørgsmål om, hvor dybt der spørges ind til personens egen livsverden. Derfor skal interviewer kunne tolke og have respekt for, hvis personen ikke ønsker at svare på et givent spørgsmål. (Brinkmann & Tanggaard, 2010, 202-203) Første step i interviewguidens udarbejdelse har været at tilegne os viden indenfor vores emne, før vi kreerede spørgsmålene. Vi startede derfor med at læse alverdens artikler omkring dating, netdating og Tinder. Efter vi havde tilegnet os en baggrundsviden indenfor emnet, afprøvede vi spørgsmål af over for testpersoner, hvor det viste sig at spørgsmålene skulle præciseres endnu mere. Et spørgsmål som vi reviderede var Undersøgelser har vist, at der en sammenhæng mellem netdating og selvtillid. Hvad er dit syn på dette?, som vi ændrede til Hvordan ser du sammenhængen mellem selvtillid og netdating? (Bilag 5). Dette gjorde vi, fordi det oprindelige interviewspørgsmål havde for stor indvirkning på informanternes svar. Vi ændrede det, således det besad et mere neutralt indtryk, så informanten kunne tale frit ud fra sin egen livsverden. Næste step var at sammensætte kriterier for, hvem der skulle deltage i interviewet. Det viste sig, at der var en stort set ligelig fordeling mellem kvinder og mænd, og at det hyppigst var personer i alderen 18-24 år, der brugte Tinder. (Bilag 6) Derfor besluttede vi, at interviewpersonerne skulle bestå af to mænd og to kvinder i alderen 18-24 år. Derudover skulle deltagerne være aktive eller forhenværende brugere af Tinder. Efterfølgende skulle vi lave interviewguiden, hvor vi, qua hvad teorien havde belyst, startede med at spørge hvis jeg siger dating hvad siger du så?, for at få informanten til at beskrive datingfænomenet ud fra sin egen livsverden. Som tidligere nævnt valgte i denne sammenhæng at dele vores interviewguide op i tre forskellige dele. Den første del omhandlende dating generelt, den anden netdating og den sidste del Tinder. De første to dele var for at skabe et mere generelt billede af holdninger og erfaring til dating og netdatingfænomenet, før vi konkret spurgte ind til deres brug af Tinder. Vores opbygning af spørgsmålene var lavet, så de relaterede sig til personens livsverden, hvorfor vi derfor håbede, at informanterne kunne tale frit omkring emnet. I forhold til spørgsmålet Hvordan ser du sammenhængen mellem selvtillid og netdating? tog vi udgangspunkt i en videnskabelig artikel: Psychological characteristics of Internet dating service users: the effect of self-esteem, involvement, and sociability on the use of Internet dating services (Link 11). Artiklen havde en hypotese om, at når romantiske forhold var vigtige, ville folk med høj selvtillid gøre Side 15 af 63

mere brug af netdating end dem med lav selvtillid. Når romantiske forhold ikke var vigtige, ville der ikke være forskel mellem brugere med høj eller lav selvtillid. Denne hypotese viste sig dog ikke at holde stik, da undersøgelserne understregede, at når romantiske forhold var værdsat, havde høj selvtillid ikke nævneværdig betydning. Ligeledes viste det sig, at når romantiske forhold ikke var vigtige, brugte folk med lav selvtillid hyppigere netdating end folk med høj selvtillid. Vi stillede derfor spørgsmålet på baggrund af denne fejlslagne hypotese, for at få informanternes mening omkring, hvorvidt de så en sammenhæng mellem netdating og selvtillid. I forhold til spørgsmålet Gjorde du overvejelser, da du kreerede din Tinderprofil? (Bilag 5) tog vi udgangspunkt i en videnskabelig artikel: The Truth about Lying in Online Dating Profiles (Link 12). Artiklen handler om selvrepræsentation og bedrag på dating profiler. Undersøgelsen viste, at langt de fleste løj på deres dating profiler. Vi ville ikke direkte spørge informanterne, om de løj i deres datingbrug, da de kunne finde det stødende og formentlig ikke ville svare sandfærdig på spørgsmålet. Derfor valgte vi at stille et mere neutralt spørgsmål: Hvilke tanker gør du dig, når du opsætter din profil? Hvorfor er det vigtigt/hvorfor ikke?, hvor vi ønskede, at informanterne skulle tale frit om hvilke overvejelser, de havde i forhold til at opsætte deres datingprofil. Reliabilitet og validitet Reliabilitet vedrører konsistensen i interviewet, og hvorvidt det kan gennemføres gentagende gange med samme resultater. Reliabilitet vedrører på den måde troværdigheden af interviewet. Hvis de samme resultater ikke kan reproduceres, er det sandsynligvis fordi intervieweren har indflydelse på informantens svar. (Kvale & Brinkmann, 2009, s 271) På den måde har intervieweren påvirket informanten ved spørgsmålets ordlyd. Derfor skal intervieweren være opmærksom på ikke at påvirke informanten i en bestemt retning. Dog vil for stor fokus på reliabilitet også betyde, at der ikke vil opstå den samme kreativitet og variabilitet. (Kvale & Brinkmann, 2009, s 272) Validitet referer til sandheden og rigtigheden. Validitet ligger sig samtidig til, om argumenterne er gyldige i forhold til præmisserne. Det er vigtigt, at kunne dokumentere sin fortolkning med relevant teori eller citater fra interviewene. En måde hvorpå man kan validere sine resultater kan f.eks. gøres ved at vise tolkningerne til interviewpersonen, som kan be- eller afkræfte disse. For at kunne validere resultater i kvalitativ forskning, er det nødvendigt, at der kan måles noget. Samtidig skal undersøgelsen berøre de emner den har til formål at undersøge. Hvis dette ikke er tilfældet, kan det blive særdeles problematisk at validere sine resultater. Samspillet mellem reliabilitet og validitet har stor betydning for, om interviewet fører til gyldig videnskabelig viden. (Kvale & Brinkmann, 2009, s 272) Vi har i interviewene stillet spørgsmålene, således de ikke har indflydelse på informanternes svar. Vi havde på den måde stor fokus på reliabilitet, da det er afgørende for troværdigheden af interviewet, og om der senere kan valideres. Dog har samtidig ikke været for bundne af reliabiliteten, da det kan mindske kreativiteten af interviewet. Vi har efterfølgende analyseret interviewene og fundet en række punkter som går igen f.eks. deres holdninger til sammenhængen mellem selvtillid og netdating, hvilket tyder på, at reliabiliteten har været god i interviewene. Samtidig berører interviewene og- Side 16 af 63

så de emner og fænomener, som den har til formål at gøre. Derfor synes præmisserne at være på plads for at komme frem til valide resultater. Transskribering For at få et mere håndfast produkt at arbejde ud fra, samt at vi det er en passende fænomænologisk fremgang, har vi valgt at transskribere vores empiri. Transskribering giver os desuden yderligere mulighed for at gå i dybden med vores interessenters udtalelser og derved hjælp til analysen. Når der skal transskriberes kan der tages udgangspunkt i forskellige konventioner, hvoraf den mest kendte nok er Gail Jeffersons system (Brinkmann & Tanggaard, 2010, s 43). For at vores transskribering bliver så fyldestgørende så muligt, har vi i gruppen valgt at tage udgangspunkt i systemet Udvidede CA-konventioner. Dette system lægger sig tæt op af Jeffersons system, dog med enkelte tilføjelser, som kan ses i bilag 7. (Nielsen & Nielsen, 2011, s 189) Analysemetode Indtil videre er det beskrevet, ud fra den valgte videnskabsmetodes kriterier, hvorledes projektets empiri er indsamlet. Dette afsnit vil beskrive projektets valgte analysemetode, og hvordan denne hænger sammen med den videnskabsteoretiske indgangsvinkel. Giorgis Metoderegler: Som beskrevet i afsnittet Fænomenologi ønskes det, indenfor denne videnskabs rammer, at sætte sin forforståelse i parentes for at opnå størst mulig åbenhed for den genstand, som ønskes undersøgt. Dette gør sig også gældende i den amerikanske psykolog Amadeo Giorgis metoderegler. Giorgi beskriver i sit værk (Giorgi & Giorgi, 2008) de fire basale trin i hans metode. 1. Man erhverver sig en konkret beskrivelse af et fænomen, der er erfaret af en person. Erfaringen kan være gjort af en selv, eller den kan eksempelvis være indhentet gennem et kvalitativt forskning interview. Før beskrivelsen analyseres, skal forskeren indtage en fænomenologisk holdning, dvs. sætte parentes om sin forforståelse og i videst muligt omfang åbne sig for materialet. Med udgangspunkt i denne holdning læser forskeren beskrivelsen i sin helhed og søger at få den ind under huden. 2. Når man har opnået et godt kendskab til materiale, går forskeren tilbage til begyndelsen og læser igen, denne gang langsommere, med henblik på et etablere meningsenheder, hvilket er dele af materialet, der fremstår som velafrundede helheder. 3. Forskeren går derefter igen tilbage til begyndelsen og søger at tranformere meningsenhederne til kategorier og begreber, der kan udtrykke den psykologiske(sociologiske eller antropologiske) betydning, som forskeren er interesseret i at få belyst. Først på dette tidspunkt kan man overskride subjektets eller forskningsdeltagerens egen sprogbrug Side 17 af 63

4. På baggrund af de etablerede kategorier artikuleres ideelt set den generelle struktur i det fænomen, som personen har oplevet. Målet med forskningsprocessen er på den måde at finde det generelle i det konkrete via de fænomenlogiske redskaber. (Brinkmann & Tanggaard, 2010, s. 196) Det helt essentielle ved denne model er altså målet om ikke at lade ens forforståelse og eventuelle teorier påvirke analysen af fænomenerne. Det er vigtigt, at det netop er forskningsdeltagernes livsverden og opfattelse af fænomenerne, der undersøges uden at forskerens egen trækkes ned over analysen. Giorgis metode er valgt, da vi finder den både spændende at arbejde med og givende for vores projekt. Det er jo netop interviewpersonernes holdning og syn på netdating og Tinder, der undersøges, og det er derfor relevant og interessant at gå så fordomsfrit til analysen som muligt. Under det første punkt så og læste vi empirien igennem med et åbent sind. Her fandt vi det fordelagtigt både at læse transskriptionen, men også at se og lytte til videomaterialet. Fordelen ved at læse transskriptionen var, at vi oplevede, at den var nem at holde styr på og hurtig at navigere rundt i, hvorimod fordelen ved videomaterialet var, at det gav et bedre helhedsindtryk af empirien. Herefter gik vi videre til andet trin, hvor vi læste teksten grundigere og etablerede meningsenheder, der beskrev materialet. Disse anvendte vi til at danne kategoriseringer. Først blev der dannet kategoriseringer af de enkelte interview hver for sig. Herefter udvalgte vi fire kategorier, som alle var relevante for alle fire interviews, samt relevante for vores overordnede undren. Dette gjorde vi for at få mulighed for at sammenligne interviewene til sidst. Vores overordnede undren - motivationen for at anvende Tinder mente vi kunne besvares ud fra kategoriseringerne; selvfremstilling, virtuel afstand, bekræftelse og social accept. Selvfremstilling, virtuel afstand og bekræftelse primært da de giver indblik i brugen af applikationen, og social accept da det giver indblik i rammerne for brugen. Vi bestræbte os på at anvende flere sætninger og/eller situationer i interviewet til at underbygge vores tolkning. Vi ønskede hovedsageligt ikke at konkludere på bagrund af enkeltstående ytringer, da vi forsøgte at være så objektive som mulig. Hvis der blev konkluderet på enkeltstående ytringer, kunne det frygtes, at vi ville komme til at anvende for meget af vores egen forforståelse, for at finde en mening i sætningen. Analysen er delt op i fire analyser. Et til hvert interview. Dette er valgt, da vi er bange for, at de enkelte interviews analyser vil blive præget af de andre. Derfor har vi valgt først at sammenligne til sidst. Analysen af de enkelte interview startes med at undersøge interviewpersonernes forståelse af begreberne dating og netdating. Dette finder vi vigtigt, da disse forståelser kan spille en rolle i analysen af de fire kategoriseringer. Interviewene interviewes herefter ud fra de fire kategoriseringer. Side 18 af 63

Teori Anthony Giddens Selvrefleksion Det senmoderne samfund af Anthony Giddens accepteres efterhånden som en generel måde at opfatte vores nutidige samfund på, da teorien danner en grundlæggende forståelse og forklaring af dette og næsten endnu vigtigere individerne heri. Giddens tager i sin forståelse udgangspunkt i, at individer i det senmoderne samfund lever i en konstant diskussion med sig selv om en vurdering af tillid og risiko (Giddens, 1994, s 11-12) også kaldet selvrefleksion. Denne vurdering tager udgangspunkt i, at individet konstant forsøger at opveje risikoen ved en handling, før det udfører handlingen. Skal dette sættes i kontekst til emnet, kan det eksemplificeres ved, at stå i en bar og vil lægge an på én, men først vurderer ud fra sine tidligere oplevelser og erfaring, hvad risikoen er for ikke at få succes med handlingen. Tillid eksisterer ifølge Giddens ikke kun mellem personer, der kender hinanden, men i forbindelse med, at vores samfund bygger mere og mere på ekspertudtalelser, er vi begyndt at danne en blind tillid. Ekspertudtalelser er eksempelvis i en reklame, hvor en tandlæge (ekspert) udtaler, at én form for tandpasta er meget bedre end en anden, hvor vi umiddelbart må gå ud fra, at eksperten ved bedst. (Giddens, 1994, s 105-106) Denne tillid har også tæt knytning til samspillet mellem to individer, der mødes for første gang da der her vurderes, hvorvidt der skabes tillid mellem de to. Det kan nærmest siges, at tilliden først skal vindes og derefter arbejdes på, hvilket gøres gennem selv-afsløring, hvor individet afslører, hvem det egentlig er. Det afslører sit selv. I takt med, at online interaktion er blevet mere udbredt, og der næsten kan være tale om et samfund online, må vi også antage, at nogle af de mønstre, der eksisterer for individet, offline, også gør sig gældende online, heriblandt netop selvrefleksivitet. Giddens fremhæver, at denne selvrefleksion nærmest står som kontrast til det tidligere, bundne traditionelle samfund, hvor individets udfoldelsesmuligheder ikke var så store, og hvor mange var fastgjort i social arv som en form for bestemmelse af deres fremtid. (Giddens, 1994, s 38) I det nutidige samfund har vi ikke længere en forudbestemt fremtid, og da individet efterhånden har fået uendelige muligheder for at skabe sit selv på sin egen måde, er refleksivitet ikke blot et resultat af det senmoderne samfund, men også blevet en næsten nødvendighed for individet. Dette understreger også refleksionens rolle online, da der på internettet er utrolig mange udfoldelsesmuligheder, hvilket umiddelbart må betyde, at selvrefleksionen har udviklet sig i takt med udfoldelsesmulighederne og derfor spiller en stor rolle ved online interaktion. Refleksiviteten i det moderne samfund består i, at sociale praksiser konstant undersøges og omformes i lyset af indstrømmende information om de samme praksiser, og at deres karakter således ændres grundlæggende (Giddens, 1994, s. 39) Side 19 af 63

Hvad Giddens i ovenstående citat omtaler som sociale praksisser, kan ses som en social interaktion, hvor der ageres på en bestemt måde, men samtidig reflekteres over, hvorvidt ens opførsel skal ændres eller bestå ud fra den viden man handler ud fra. (Giddens, 1994, s 40) Dette citat om interaktion kan også bruges i sammenhæng med onlineinteraktion hvor der, groft sagt, ageres på samme måde, men overlades mere tid til refleksionen, da der ikke nødvendigvis forventes, at der her nødvendigvis skal svares med det samme. Tid og Rum Giddens mener, at urets udbredelse resulterede i, at hele verden fik en forståelse for tid, der kan betegnes som en dimension af tom tid, som på daværende tidspunkt var forbundet med dét sted (og rum), som personen befandt sig i. (Giddens, 1994, s 23) Rummet skal ikke forveksles med det fysiske sted personen er, mener Giddens. Efter udviklingen af telefoner, internet og andre moderne kommunikationsmidler, mener Giddens, at rummet er blevet adskilt fra stedet i den forstand, at det nu er muligt at kommunikere på tværs af verden og på tværs af tidszoner, hvilket har skabt et tomt rum, som kan fyldes med interaktioner. (Giddens, 1994, s 23) Selvrefleksion online Søges der en definition på det online rum, altså cyberspace, kan ordet med fordel deles op i henholdsvis cyber og space. Space står selvfølgelig for rum, et sted hvor det er muligt at agere, mens cyber stammer fra det græske at styre (Link 13). Der er altså tale om et rum, det er muligt at styre, hvilket hvis der refereres til det reflekterende individ giver en større platform at agere på, da cyberspace kan tilskrives én person, som har ét rum, de kan styre og andre kan se. Modernitetens fremvækst fjerner i stigende grad rum fra sted ved Modernitetens relationer mellem fraværende andre, der stedligt befinder sig fjernt fra situationer med ansigt-til-ansigt-interaktion (Giddens, 1994, s. 24) Giddens taler i Modernitetens konsekvenser om, at refleksiviteten nærmest står som karakteriseringen af det senmoderne samfund (Giddens, 1994, s 40), hvor eksempelvis den teknologiske indgriben i den materielle verden står som en primus motor herfor. Det kan eksemplificeres, hvis der ses på individets ageren på sociale medier, hvor individets refleksion får en meget større rolle, da det som nævnt tidligere er blevet nemmere at iscenesætte sig selv på en bestemt måde. Kobles dette på ovenstående citat, hvor ansigt-til-ansigts interaktionens fravær fremhæves, har aktøren på nettet længere tid til at overveje, hvad der skal skrives på sin profil, hvilke billeder der skal lægges op, og hvad der skal kommenteres på sammenlignet med hvis personen stod ansigt-til-ansigt med en modpart, hvor beslutninger og kommentarer i samtalen skulle falde prompte. Side 20 af 63