BILLUNDS TRAFIK OG VEJE INFRASTRUKTURPLAN 2014-2019 SPØRGSMÅL OG SVAR



Relaterede dokumenter
Parkeringshus på Ole Kirks Vej i Billund

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Hvordan ligger verdenshjørnerne i forhold til den måde, du ønsker huset placeret?

UDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN. Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE

Parkering på Frederiksberg

Bilag 5, forvaltningens kommentarer til Indre By Lokaludvalgs høringssvar.

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Arbejdsgruppen Tilgængelighedens By 2016

APV og trivsel APV og trivsel

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Har du hørt det sidste nye pip? Røgfri arbejdstid. i Holbæk Kommune. En guide til ledere og medarbejdere i Holbæk Kommune

Bilag 1 3. Bemærkninger indkommet under den offentlige fremlæggelse fra den 29. august til den 24. oktober 2012

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Direktionens strategiplan

De fysiske rammer 146

Kommunikationsplan for SAPA-projektet:

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

Referat - borgermøde om parkering langs metrolinjen Amager Strand til Femøren

Ønsker til revision af detailhandelsplanlægning

Kommuneplantillæg 1. til Kommuneplan Klimatilpasningsplan

HØRINGSUDGAVE. Høringsfrist den 1. februar 2016 kl Høringssvar sendes til

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Om besvarelse af skemaet

FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR

MCH TimeWorld. En oplevelsesattraktion med fokus på tid beliggende ved MCH Messecenter Herning. Debat: X. november - X.

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole

Indstillingen om ansøgningen til Forsyningssekretariatet indeholder beslutning om:

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

Vejledning til ledelsestilsyn

Tillæg nr. 11 til Kommuneplan for Billund Kommune

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Spørgeskema Valby Kulturdage. Besvarelser indsamlet fra 16/10-17/11

Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold

Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Parkeringsserviceassistenter. Mere service nemmere parkering F O A F A G O G A R B E J D E. April 2012

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER

Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kalkværksvej Århus C Århus d. 8. juni 2012

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Fredericia på forkant

hr-strategi

Byrådet vedtog sin første handicappolitik i Denne handicappolitik er nu blevet revideret

Vi fornyer fællesskabet Koncernledelsens. Strategi

Forståelse af sig selv og andre

Nem hverdag. Stærkt fællesskab.

Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi

PERSONALE- OG LEDELSESPOLITIKKEN SAT I SPIL

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Brorsonskolens trafikpolitik

Etape 2 Tunnel under Marselis Boulevard

Skoletjenesten version 2.0

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk

Næsbjerg Skoles trafikpolitik

Trafikpolitik. Toftlund Distriktsskole

Skoletransportvaner i Odense Kommune 2015

Kanalstrategi en strategi for henvendelseskanaler til og fra kommunen [Udkast] Juni Natur og Udvikling

Mål for færdselsprojekt Vinding Skole

Heidi Søgaard Madsen (hsm)

Erhvervspolitisk evaluering 2015

ALMENE BOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER TILLÆG NR. 44 TIL KOMMUNEPLAN 2011

Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park Trafik og Plan, Trafikafvikling

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015

1. Læsestærke børn i Vores Skole

Go On! 7. til 9. klasse

Det danske sundhedsvæsen

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

Denne serviceramme er et dialogværktøj til at skabe overblik over den grundlæggende service, som ejendomskontoret yder i afdelingen.

Børn og Unge sekretariatet Holbæk Kommunes tilsyn med dagtilbud

Evaluering af mentorordningen 1. april marts 2010

PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation

NOTAT. GLADSAXE KOMMUNE Projekt Kommunale plejefamilier

Gladsaxe en kommunikerende kommune

Rigsrevisionen hvad er det? Rigsrevisionen. Landgreven 4 Postboks København K. Tlf Fax

Oversigt over bemærkninger i forbindelse med offentlig høring af Forslag til Mellembyplan for Tjæreborg. Tjæreborg- En by med Energi.

TRAFIKPLAN 2013 MED FOKUS PÅ BORGERINDDRAGELSE

Årsafslutning i SummaSummarum 4

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej.

MOBILITET I ROSKILDE SYD

Odense Letbane binder byen sammen

Frederikssundsvej. Indlæg på borgermøde Arrangeret af Brønshøj-Husum Lokaludvalg

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil

ArbejdsPladsVurdering

De største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund.

FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

HUSSTANDSVINDMØLLER VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR OPSTILLING I DET ÅBNE LAND. Norddjurs Kommune 2013 TEKNIK OG MILJØ

Der har i flere år været overvejelser om at opgradere busbetjeningen på den tværforbindelse linje 18 dækker fra Friheden Station til Nordhavn Station.

Samarbejdsplan Politi og kommuner i Nordsjælland

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Transkript:

Til Projektgruppen for Billunds Trafik og Veje - Infrastrukturplan 2014-2019 Dokumenttype Spørgsmål og svar Dato August 2014 BILLUNDS TRAFIK OG VEJE INFRASTRUKTURPLAN 2014-2019 SPØRGSMÅL OG SVAR

2014-2019 SPØRGSMÅL OG SVAR Revision 1 Dato 21.08.2014 Udarbejdet af Rasmus Bertelsen, Rambøll Kontrolleret af Kathrine Stelsig Lillelund Godkendt af Charlotte Sams Falkenberg Beskrivelse Faktatjekkede svar på typiske spørgsmål fra presse og andre interessenter i forbindelse med projektet Billunds Trafik og Veje - Infrastrukturplan 2014-2019 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.dk

Spørgsmål og svar INDHOLD 1. Om spørgsmål og svar 1 2. Generelt 2 3. Byens udvikling 3 4. Anlægsprojekter 3 5. Trafik 4 6. Erhverv 5 [DO NOT delete the following line since it contains a section break delete this field before printing]

1. OM SPØRGSMÅL OG SVAR Dette dokument samler svar på typiske spørgsmål, som presse og andre interesserede stiller i forbindelse med projektet Billunds Trafik og Veje - Infrastrukturplan 2014-2019. Projektet er forankret i Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen i Billund Kommune og har til formål at imødekomme interessen for byens udvikling og velfungerende veje og trafik gennem information, dialog og inddragelse af borgere og erhverv. Denne første version indeholder temaopdelte svar på både overordnede og detaljerede spørgsmål i perioden august-december 2014, frem til den første, større inddragelse er gennemført. Formålet med spørgsmål og svar er at sikre en fælles forståelsesramme internt i projektet, som gør det muligt at kommunikere enkle og forståelige budskaber. Dokumentet fungerer også som et vidensgrundlag og tekstbank, hvor tekst og budskaber kan hentes til fx den eksterne kommunikation. Spørgsmål og svar sikrer at, der gives gode, koordinerede og faktatjekkede svar på de spørgsmål, som interesserede i projektet vil stille. Princippet for svarene er, at de skal være konkrete, faglige og imødekommende. Det betyder blandt andet, at hvis der ikke er svar på et spørgsmål, så skal det foreløbige svar indeholde information om, hvad der gøres for at skaffe en afklaring, og hvornår man kan forvente, at svaret foreligger. Spørgsmål og svar tager udgangspunkt i nogle få budskaber, der er gennemgående for hele dokumentet. Budskaberne er på den måde den røde tråd, som svarene tager udgangspunkt i. Budskaber i dette dokument er: Billund er i hastig udvikling, og vi forventer op mod 5 millioner årlige besøgende om bare få år mod ca. 3 millioner i dag. Det sætter især trafik og parkeringsforhold under stort pres, og trafiksikkerheden skal vi også være ekstra opmærksomme på. Derfor er der brug for, at vi har en velfungerende infrastruktur, der kan imødekomme både borgere, erhverv og de mange besøgendes behov. Det skal med andre ord både være en by, som man vil bo i, og det skal være en by for erhvervslivet og besøgende. Der skal være plads til alle. Vi har været opmærksomme på og snakket om udviklingen i mange år. Nu kender vi placeringen af flere af de store projekter, og derfor kan vi nu begynde at lave en plan for fremtiden. Vi vil konkret lave en infrastrukturplan, som er en plan for Billunds trafik og veje. Vi kigger først på de overordnede løsninger, inden vi går i detaljen. Der vil være ting, vi ikke kan forudsige, og det er først og fremmest kommunens rolle at sætte rammerne for udviklingen og udarbejde en plan, som bliver både robust i forhold til det uforudsigelige og sammenhængende i forhold til de mange forskellige behov. Løsningerne skal bl.a. findes gennem en dialog og inddragelse af både borgere og erhverv, som bruger byen til dagligt og kender udfordringerne i trafikken. De løsninger vi finder frem til skal imødekomme både de nuværende og fremtidige behov for en velfungerende infrastruktur for alle typer af trafikanter.

2. GENERELT SP: Hvad er formålet med en infrastrukturplan? SV: Billund vokser og udvikler sig. Infrastrukturen er under pres, især i højsæsonen, hvor der er allerflest turister. Desuden vil Lego House, et nyt Design Outlet og andre projekter medføre endnu flere trafikanter i både bymidten og på indfaldsvejene. Vi skal sikre, at byens infrastruktur kan rumme både de eksisterende og de nye borgere samt pendlere besøgende og erhverv, blandt andet ved at den øgede trafik bliver afviklet sikkert og effektivt året rundt. SP: Hvorfor er dialog og inddragelse nødvendig? SV: Vi har brug for input fra dem der kender byen og færdes i trafikken til dagligt til infrastrukturplanen, for at vi kan finde frem til de bedste løsninger. Det ER vigtigt for os, at denne viden bliver videreført til planen. At lave en plan for en bys infrastruktur er komplekst, og en opgave der ikke udelukkende kan løses gennem beregninger og skrivebordsarbejde. Det kræver også stor indsigt i de faktiske forhold i byen og de mennesker, der bor i den. SP: Hvad får borgere og erhverv indflydelse på? SV: Borgere og erhverv kan komme med input til projektet. Udarbejdelse af en infrastrukturplan er en kompleks opgave. Derfor vil alle inputs blive vurderet, afvejet og set i forhold til de muligheder, der er for rent teknisk at kunne indfri ønskerne. Dermed sagt er det heller ikke alle ønsker, der kan indfries. SP: Hvornår vil der være dialog og inddragelse? SV: Der vil ske løbende dialog og inddragelse. Inddragelsen vil primært ske, når der er særligt behov for input til komplicerede projekter, og hvor der skal tages særligt hensyn til mange forskellige trafikanter, både fodgængere, cyklister og bilister samt naboer til berørte områder, hvor der vil være større anlægsarbejder. Det er endnu usikkert, hvordan og hvornår resten af inddragelsen vil foregå, men der vil blive informeret på kommunens hjemmeside og i aviser. SP: Hvad er formålet med et uformelt borgermøde på et torv 13. september? SV: Til et klassisk borgermøde er det som oftest kommunen, der informerer borgerne om et projekt og fremlægger foreløbige resultater for projektet, imens folk lytter. Det vil sige, at der i høj grad er tale om envejskommunikation, ofte på et sent tidspunkt i projektforløbet. Til det uformelle møde 13. september inviterer vi til deltagelse på et tidligt tidspunkt i forløbet. Scenen er mere uformel, men stadig faglig og seriøs. Vi har mulighed for at informere om planen, inden vi selv kender planens konkrete indhold og løsninger, samtidig med, at vi kan tage vigtige input med videre i processen. SP: Hvorfor gør Billund Kommune først noget nu, når udviklingen har været i gang i mange år? SV: Udviklingen sker meget hurtigt, og på nuværende tidspunkt er der mange store anlægsprojekter, som har stor betydning for infrastrukturen. For få år siden var vi ikke klar over, hvor LE- GO House og Design Outlet skulle ligge. Nu står vi desuden overfor en ny jernbaneforbindelse, som vi skal indpasse i byen. Nu kender vi placeringerne af de fleste større projekter, og kan begynde at planlægge derefter. Opgaven er derfor nu at få den overordnede infrastruktur til at passe sammen med udviklingen. SP: Hvem skal betale for infrastrukturen? SV: Det er kommunens opgave at sikre byens infrastruktur, herunder fremkommelige og sikre veje og stier. Dog er dele af det overordnede vejnet udenfor byerne Statens. Selve betalingen foregår både af offentlige og private midler afhængigt af projekternes omfang og karakter. SP: Hvor kan man finde mere information? SV: Du vil kunne få mere information ved at følge med på www.billund.dk.

3. BYENS UDVIKLING SP: Hvor mange forventer kommunen, at der skal bo i Billund by på sigt? SV: I dag bor der ca. 6200 i Billund by. Ifølge kommunens befolkningsprognose forventes indbyggertallet at være i nærheden af 7500 i 2020 og 8200 i 2025. Med en voksende befolkning vil det derfor også være vigtigt at sikre en god infrastruktur til de boligområder, der er under udvikling i byen. SP: Vil Billund i fremtiden være én stor forlystelsespark? SV: Nej. Selvom Billund er en turismeby, og der er fokus på at skabe rum for fortsat turismeudvikling, er det er på ingen måde kommunens intention at gøre bymidten til én stor forlystelsespark. Billund skal være en velfungerende by for både børn, turister og borgere. SP: Hvordan hænger dette projekt sammen med visionen om Børnenes Hovedstad? SV: Visionen skal indtænkes i projektet. Der er mange måder, hvorpå man kan have fokus på børn og børns udvikling samt på leg, læring og kreativitet. En vigtig del af projektet er indtænkningen af børnenes bevægelsesmønstre og mulige oplevelser i byen samt børnenes sikkerhed og dilemmaer om børn vs. biler. SP: Hvad er LEGOs rolle i dette projekt? SV: LEGO er interessent i infrastrukturplanlægningen på lige fod med øvrige interessenter som borgere, andre virksomheder i byen mv. De vil derfor også blive inddraget og komme med input til infrastrukturplanen. 4. ANLÆGSPROJEKTER SP: Hvilke større anlægsprojekter er der på vej? SV: Vi ved på nuværende tidspunkt, at der er flere større projekter på vej, som vil påvirke måden vi færdes på i Billund, og som også vil ændre byens udseende flere stæder. Det drejer sig om: LEGO House Torve og pladser i bymidten Parkering til LEGO House Åbning af en del af Billund Bæk Design Outlet Ny jernbaneforbindelse med to stationer i Billund Nyt boligområde i Billund Syd. SP: Hvilke konsekvenser vil de kommende anlægsprojekter have for Billund? SV: Det vil kunne mærkes i byen, at der kommer flere store infrastruktur- og anlægsprojekter, og at byen udvikler sig. Vi kan ikke undgå støj, støv og mere pres på trafikken i anlægsperioderne, da det er en uomgængelig del af forandringerne, fx ved omlægningen af en vej, udvidelsen af en rundkørsel eller et større nybyggeri. Vi vil gøre en særlig indsats for at informere løbende og i god tid om eventuelle gener. Alle vil kunne få mere information ved at følge med på www.billund.dk. Naboer til anlægsområder vil blive informeret direkte. SP: Hvordan vil LEGO House påvirke trafikken? SV: LEGO House anlægges i perioden 2014 2016, og første spadestik er allerede taget. Du kan finde mere information her http://aboutus.lego.com/da-dk/lego-group/lego-house. På hjemmesiden finder du også ugentlige byggeudsigter og de seneste pressemeddelelser om netop dette projekt. Billund Kommune vil desuden informere løbende om de projekter, der sker i forlængelse af LEGO House, hvor vi blandt andet vil se på torve, parkeringspladser og evt. ændring af trafikafviklingen. SP: Hvordan vil Design Outlet påvirke trafikken? SV: Der arbejdes stadig på projektet. Plangrundlaget og placeringen ved Lalandia er på plads.

SP: Hvordan vil jernbanen påvirke trafikken? SV: Jernbaneforbindelse med to stationer i Billund med åbning i 2019 er vedtaget. På nuværende tidspunkt kender vi ikke placeringen. Det er dog vedtaget, at der skal ligge en station i nærheden af Legoland og en station ved lufthavnen. SP: Hvordan vil åbningen af Billund Bæk påvirke trafikken? SV: Som en del af et klimatilpasningsprojekt vil en del af bækken, der løber gennem bymidten, vil blive frilagt i 2016/17. Skitsering og detaljering vil blive igangsat dette efterår. Trafikken vil blive påvirket i anlægsperioden. Projektet sker som et samarbejde mellem Billund Kommune og Billund Vand. SP: Hvad er planen for pladser og torve i bymidten? SV: Vi er i gang med at udarbejde en plan for udformningen af torve i bymidten efter visionen om By i børnehøjde og Børnenes Hovedstad. Pladser og torve skal kunne fungere året rundt. SP: Kommer der meget støj fra anlægsarbejde? SV: Det vil kunne mærkes i byen, at der kommer flere store infrastruktur- og anlægsprojekter, og at byen udvikler sig. Vi kan ikke undgå støj, støv og mere pres på trafikken i anlægsperioderne, da det er en uomgængelig del af forandringerne, fx ved omlægningen af en vej, udvidelsen af en rundkørsel eller et større nybyggeri. Vi vil gøre en særlig indsats for at informere løbende og i god tid om eventuelle gener. Du vil løbende kunne få mere information ved at følge med på www.billund.dk. Er du nabo til projekterne, vil du blive informeret løbende. SP: Hvad vil I gøre for at minimere anlægsgenerne? SV: Støjgener skal overholde krav i miljølovgivningen. Støj kan dog ikke undgås, men der vil blive stillet krav i miljøtilladelser til f.eks. arbejdstidspunkter mv. SP: Hvordan vil I informere om gener? SP: Vi vil gøre en særlig indsats for at informere løbende og i god tid om eventuelle gener. Du vil løbende kunne få mere information ved at følge med på www.billund.dk. Er du nabo til projekterne, vil du blive informeret løbende. 5. TRAFIK SP: Hvilke konsekvenser vil de kommende anlægsprojekter have for trafikken? SV: De mange store anlægsprojekter vil få konsekvenser for trafikken både under og efter anlægsarbejdet. Det vil ændre trafikmønstre og tiltrække besøgende til områder, hvor der tidligere ikke har været så mange. Vi skal sikre et fornuftigt samspil mellem forskellige transportformer. SP: Skal der være flere biler i Billund bymidte? SV: Vi forventer, at der med åbning af LEGO House kommer flere biler i bymidten. Dette er en af årsagerne til, at infrastrukturprojektet er igangsat. Hvordan og hvor bilerne skal være, er endnu ikke afklaret. Denne afklaring er en del af infrastrukturplanen. Planen skal også afklare, om dele af bymidten skal være bilfri og øvrige dilemmaer om fx biler vs. børn. SP: Hvad gør kommunen ved kødannelsen på vejene i højsæsonen? SV: Vi er opmærksomme på, at der er områder og kryds med særlige udfordringer, som skal løses som en naturlig del af infrastrukturplanen. Vi vil også kigge på helheden, så vi får et robust vejnet, som udbygges løbende. I en by med så mange turister vil der være trængsel i perioder med høj spidsbelastning. Vi vil bl.a. kigge på bedre information/skiltning og p-henvisning, så der undgås søgetrafik SP: Hvor mange bilister og besøgende forventes det, at der kommer i midtbyen? SV: Det forventes, at LEGO House alene vil tiltrække en kvart million gæster fordelt hen over hele året. Det er noget vi kigger på i infrastrukturplanen, og det er vigtigt, at planen for netop bymidten håndterer denne udfordring inden åbningen i 2016.

SP: Vil der blive anlagt flere parkeringspladser/fjernes parkeringspladser? SV: Parkering vil blive omlagt. Placeringen af parkeringspladser vil blive ændret, men det må forventes at der samlet set vil blive mere parkering i byen. Vi vil imødekomme behovet for parkering, og vi vil kigge på placeringen og tilgængeligheden til parkeringen i forhold til de nye anlægsprojekter. SP: Skal vi til at betale for parkering i fremtiden? SV: Der er et dilemma mellem besøgende, handlende og beboere, som skal løses på den bedste måde. Betalingsparkering og/eller tidsbegrænset parkering kan blive en del af løsningen, men det er i sidste ende en politisk beslutning. SP: Vil kommunen udvide den offentlige trafik i Billund med flere busser og stoppesteder? SV: Byrådet har netop vedtaget en bybusrute mellem Billund og Grindsted. Der er på nuværende tidspunkt ikke planer for udvidelse, men behovet for udvidelse af den offentlige trafik bliver løbet vurderet. SP: Vil der fortsat køre shuttlebus? SV: Den nuværende shuttlebus, som kører i sommerperioden, er et privat initiativ, og i Miljøredegørelsen for LEGO House er der desuden indtænkt en fjernparkering på Granvej med shuttlebusforbindelse til bymidten. Shuttlebussen er en måde at gøre fjernparkering til en mere attraktiv løsning, og den skal derfor også tænkes ind i samspillet mellem transportformer, stoppesteder mv. SP: Vil i forbedre forholdene for cyklister? SV: I infrastrukturplanen indtænkes løsninger, der tilgodeser gående og cyklister. SP: Hvad med trafiksikkerheden for børnene, når der er så mange biler? SV: I infrastrukturplanen indtænkes gode forhold for børnene. En vigtig del af projektet er indtænkningen af børnenes bevægelsesmønstre og mulige oplevelser i byen samt børnenes sikkerhed. Der skal tænkes sammenhæng mellem visionen om børnenes hovedstad, og hvordan børn færdes frit. SP: Hvad gør kommunen for at lave sikre skoleveje? SV: Kommunen har som del af sundhedspolitikken lige igangsat et projekt, der har til formål at øge antallet af børn, der cykler til skole. En naturlig del af dette projekt vil være at sikre trafiksikkerheden til og fra skole. 6. ERHVERV SP: Tager infrastrukturplanen højde for erhvervs- og turismeudviklingen? SV: Et af formålene med en langsigtet infrastrukturplan er at sikre gode forhold for nye og eksisterende virksomheder samt turistattraktioner. Parkering er et af de vigtige emner i denne sammenhæng, så de erhvervsdrivende, store og små, har kundeadgang og kan få leveret varer. SP: Tager I hensyn til adgangen for kunder og varelevering til butikkerne og gode parkeringsforhold i nærheden af butikkerne? SV: Ja, handelslivet er en vigtig del af et godt og attraktivt byliv, men der kan blive flyttet rundt på fordelingen og placeringen af parkeringspladser. Indretningen i byen skal tage hensyn til andre forhold som trafiksikkerhed og oplevelser og øvrig indretning af byrummene. SP: Hvilke konsekvenser vil det have for taxaer? SV: Der vil blive indrettet enkelte taxaholdepladser i bymidten. SP: Vil I forbedre adgangsforholdene for pendlere i myldretiden? SV: Pendlere vil som alle andre kunne opleve trængsel i højsæsonen med spidsbelastning. [Tekst - Do not delete the following line since it contains a section break. NB! Sidenumre opdateres ved "Gem" og "Print"]