Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Toldbodgade 12 8800 Viborg Generel Klinisk Studieplan For modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Regionspsykiatrien Viborg Døgnhuset Dannebrogsgade 16, 8800 Viborg, tlf.: 87 27 21 40 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Døgnhuset blev etableret i 1995 som et led i udbygningen af distriktspsykiatrien i Viborg Amt. Fra 2007 er Viborg Amts psykiatri overgået til Regionspsykiatrien Midtjylland. I 2008 blev Døgnhuset et afsnit under Psykiatrisk Sygehus Søndersøparken. Døgnhuset modtager fortrinsvis patienter fra Viborg Kommune. Samarbejdsrelationer Døgnhuset har et tæt samarbejde med Distriktspsykiatrisk Team Viborg, Mobilteam og de øvrige afsnit på Psykiatrisk Sygehus Søndersøparken. Derudover har vi et tæt samarbejde med kommunale instanser f.eks. bosteder, bostøtter, kommunale sagsbehandlere og desuden praktiserende læger, speciallæger m.fl. Patientens pårørende er ofte vigtig også at tænke ind i samarbejdet. Patient/borger kategorier Døgnhuset har 16 pladser. Aktuelt er målgruppen patienter indenfor det almenpsykiatriske område, der har behov for døgnindlæggelse men ikke behov for at være på lukket afsnit. Fra 2009 vil de psykiatriske afsnit under Psykiatrisk Sygehus Søndersøparken blive diagnoseopdelt. Det vil medføre, at Døgnhuset fremover fortrinsvis vil have patienter indlagt, der har haft diagnosen skizofreni i mere end 1 år. Centrale kliniske problemstillinger Behandlingen foregår i et tæt samarbejde mellem patienten, de pårørende og det behandlende tværfaglige team, sammensat af personale i Døgnhuset og det Distriktspsykiatriske Team. I den nye struktur vil centrale kliniske problemstillinger være de symptomer, der kan følge af en kronisk skizofren lidelse. Dette kan være social isolation, psykotiske oplevelser, medicinsvigt, manglende sygdomserkendelse og forståelse. Vores sygeplejefaglige tiltag tager udgangspunkt i miljøterapeutiske principper. Hver patient får tilknyttet 2 kontaktpersoner, som sammen med patienten er ansvarlig for at planlægge, gennemføre og evaluere indlæggelsesforløbet. Den Sundhedsfaglige Højskole Side 1 af 9
Tværfaglige og tværsektorielle forhold Personalet er tværfagligt sammensat. Består således af: 6 sygeplejersker - heraf en afdelingssygeplejerske og en souschef. 3 plejere 5 social- og sundhedsassistenter 3 pædagoger 3 i køkkenrengøring (køkkenleder, ernæringsassistent og rengøringsassistent) 2 sekretærer Ud over at være uddannelsessted for sygeplejestuderende, varetager døgnhuset også uddannelse af Social- og sundhedsassistentelever. Der er 2 nøglepersoner i forhold til børn af psykisk syge. To med tilknytning til psykiatriskolen. Én implementeringsansvarlig ift. kliniske standarder. Der er fast tilknyttet en 1.reservelæge samt i perioder 1 turnuslæge. Der er et tæt samarbejde med Distriktspsykiatrisk Team Viborg, der bl.a. består af socialrådgiver, psykologer og distriktssygeplejersker. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer Fortrinsvis patienter med en skizofrenilidelse, der har stået på i mere end et år. Patienterne modtager patienter, der er visiteret fra Distriktspsykiatrisk Team Viborg eller fra Søndersøparken. Patienterne kan dermed komme enten fra hjemmet eller et indlæggelsesforløb på et af de lukkede afsnit på Søndersøparken. Patienterne modtages både planlagt og akut. Patienten kan have behov for støtte til at genoprette en struktureret dagligdag, og hvor der etableres eller samarbejdes med kommunens socialpsykiatriske tilbud. Endelig modtager døgnhuset patienter, der observeres med henblik på medicinjustering. Nogle patienters behandlingsforløb kan også være kompliceret af et sideløbende misbrug. Sygeplejefaglige opgaver I Døgnhuset kan der studeres den del af behandlingspsykiatrien, hvor patienten er i en fase af sit sygdomsforløb, som muliggør indlæggelse i åbent regi. Den studerende kan få indblik i, hvordan miljøterapien formuleres som en del af en individuel behandlingsplan og hvordan den daglige støtte til den enkelte patient formuleres via holdning/handlingsplan. Den studerende har mulighed for at være med til, at tilrettelægge og udføre en sygepleje, som gennem den rette omsorg fører til vækst og udvikling hos den enkelte. Den studerende stifter for en periode bekendtskab med en personalegruppe og kan gennem studieforløbet være en del af denne. Der er stor mulighed for at arbejde med personlige og faglige kompetencer indenfor områderne kommunikation, pædagogik og psykologi, da den studerende kan deltage i Den Sundhedsfaglige Højskole Side 2 af 9
fælles refleksioner og i det daglige drøfte problemstillinger, løsningsforslag og nye tiltag i alle aspekter af den psykiatriske sygepleje. Modulbeskrivelsen vil udgøre grundlaget for de konkrete sygeplejefaglige opgaver, som den studerende aftaler med den kliniske vejleder. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Døgnhuset har de senere år haft speciel fokus på relationsarbejde herunder inddragelse af pårørende, børn af psykisk syge, kost og motion, dokumentation i EPJ. Der er således udarbejdet målsætninger for følgende områder; Kontaktpersonsordningen Pårørendesamarbejdet Det gode indlæggelsesforløb Miljøterapien Familiesamtaler kostpolitik Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder I Døgnhuset arbejdes der, med afsæt i relationen, ud fra sygeplejeprocessen, der ligger til grund for udfærdigelse af handleplaner. Alle patienter ernæringsscreenes og tilbydes kost og motionsvejledning efter behov. Der arbejdes med at få diverse ratingscales inddraget i diagnosticeringen. Behandlingen bygger på miljøterapeutiske principper, hvilket bl.a. vil sige, at alle patienter er tilknyttet en husgruppe med hver sine ansvarsområder i forhold til dagligdags opgaver. Den enkelte patient kan tilbydes individuel træning i alm. daglige færdigheder. Sygeplejen dokumenteres i EPJ. Der er ugentlig tværfaglig behandlingskonference. Der indkaldes løbende til samarbejdsmøder med relevante samarbejdspartnere. Der er et ugentlig fællesmøde for patienter og personale, hvor relevante emner af fælles interesse kan tages op og hvor den generelle psykiatri-behandling kan diskuteres (patientindflydelse). Studerende er med til fælles faglig refleksion, der er fastlagt flere gange ugentlig. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Som studerende i Døgnhuset tilbydes man vejledning efter standarden 4 timer/ects/studerende, dvs. hver studerende modtager vejledning sammenlagt svarende til 6 timer/uge, hvoraf en del af timerne foregår i studieunit i form af gruppevejledning og - øvelser. Den studerende tilknyttes en klinisk vejleder, som varetager aktiviteterne i studieunit, som inkluderer øvrige studerende i teamet samt andre uddannelsessteder. Hensigten med studieunit er at tilbyde et formaliseret læringsrum, hvor den studerende Den Sundhedsfaglige Højskole Side 3 af 9
bl.a. via refleksion kan arbejde med indholdet i modul 8 samt få muligheden for at udvikle et forpligtende fællesskab med medstuderende og klinisk vejleder. Den studerende vil inden påbegyndt klinisk undervisning modtage elektronisk information via Fronter, som bl.a. indeholder mødetider for de første 14 dage samt aftaler med klinisk vejleder. Den kliniske vejleder mødes med den enkelte studerende til præsentations- og planlægningssamtale. Her planlægger den kliniske vejleder i samarbejde med den studerende og evt. medvejleder forløbet på uddannelsesstedet. Her planlægges undervisningen ud fra de læringsmuligheder, der er i Døgnhuset. Det forventes, at den studerende er velforberedt og har udarbejdet følgende inden samtalen; - Præsentation - Status over hidtidige forløb - Udkast til den individuelle kliniske studieplan Udover dette tilknyttes den studerende én af de to medvejledere på afdelingen, som i samarbejde med den studerende og kliniske vejleder tilrettelægger den studerendes kliniske forløb. Forløbet opdeles i tre faser: Fase 1 hvor den studerende introduceres til Døgnhuset, personalet, patienter døgnrytme og sygeplejefaglige opgaver. Fase 2, hvor den studerende øver sig i, at varetage sygeplejefaglige opgaver, bliver medkontaktperson for 1-2 patienter, i samarbejde med en medvejleder. I denne fase er der fokus på at problematisere og diskutere sygeplejefaglige aspekter. Fase 3, hvor den studerende arbejder med selvstændige sygeplejefaglige opgaver i tæt samarbejde med den kliniske vejleder og medvejlederen. Den kliniske vejleder og medvejlederen afholder midtvejssamtale med den studerende, hvor den tilknyttede teoretiske underviser også deltager. Den studerende forventes at være tilstede på uddannelsesstedet ca. 30 timer ugentligt. Det er en fordel at sprede fremmødetiden ud på både dag og aften-timer. Relationsarbejdet har særdeles gode betingelser i aftentimerne, ligeledes vil der ofte være bedre tid i aften/weekend til vejledning/refleksion sammen med fast personale. Af hensyn til en fordeling af studerende/elever vil det være hensigtsmæssigt, at der også planlægges fremmødetid i weekender. Døgnhuset er også uddannelsessted for SOSU-elever. Læringsmiljø /Studiemiljø Døgnhuset vil gerne kendetegnes ved: Et åbent miljø med plads til at eksperimentere og plads til ikke at være perfekt. Et miljø, hvor det er legalt at træde ud af arbejdsfællesskabet, når dette fordres for at studere. Et miljø, hvor der er tid og rum til at reflektere. Et miljø, hvor læringsprocesser prioriteres, og hvor der er en synlig individuel klinisk studieplan. Et miljø præget af stort fagligt engagement, og hvor den kliniske sygepleje er på et højt fagligt niveau. Et miljø med høj grad af gensidig dialog, aktiv spørgen, lytten og feedback. Den Sundhedsfaglige Højskole Side 4 af 9
Der er i Døgnhuset en god tradition for løbende at forholde sig reflekterende til praksis. Den studerende vil møde personale, der stiller spørgsmål, som fordrer refleksion. Den studerende tilbydes undervisning i EPJ (elektronisk patientjournal). Der er adgang til internet, EPJ og tekstbehandling. Vejlednings- og evalueringstilbud Som et centralt element i den kliniske undervisning på Modul 8 er den studerende tilknyttet en studieunit. Denne udgøres af max. 6 7 studerende så vidt muligt både fra socialpsykiatriske og behandlingspsykiatriske uddannelsessteder, som under ledelse af deres faste kliniske vejleder mødes løbende til fælles refleksion og planlægning af det kliniske forløb.. Den studerende udarbejder en individuel studieplan ud fra de studietilbud, der forefindes på uddannelsesstedet samt modulbeskrivelsen i samarbejde med den kliniske vejleder. Gruppen er tilknyttet en klinisk vejleder, der har ansvaret for den kliniske undervisning til gruppen. Den kliniske vejleder vil være ansvarlig for: - vejledning i forhold til, og godkendelse af den studerendes individuelle studieplan. - Vejledning i forhold til, samt godkendelse af de obligatoriske studieaktiviteter i perioden. - Den løbende refleksion over praksis i gruppen. - At afholde løbende vejledningssamtaler i perioden, hvor fokus er den studerendes individuelle kliniske studieplan. Medvejlederen vil bistå den studerende og den kliniske vejleder i forhold til studieplanlægning ud fra sit overblik over og kendskab til uddannelsesstedets arbejdsgange, studietilbud og ressourcer. Medvejlederen vil blandt andet kunne hjælpe den studerende med at lave aftaler med det øvrige personale i forhold til følgeskab samt herog-nu vejledning i den konkrete kliniske praksis. Denne vejledning vil således supplere vejledningen ved den kliniske vejleder, hvormed omfanget af vejledningen vil variere ud fra de til enhver tid eksisterende ressourcer på uddannelsesstedet. I forhold til den konkrete praksis vil følgeskab og her-og-nu vejledning varetages af det personale, der er tilstede på uddannelsesstedet samt medvejlederen. Medvejlederen vil være gennemgående i forhold til det samarbejde, der skal foregå omkring studieplanlægning med den kliniske vejleder og den studerende. Der lægges op til, at den studerende får evnen til at selvevaluere, hvilket opnås gennem reflekterende vejledningssamtaler. Studieredskaber: - Den elektroniske studiebog er et obligatorisk studieredskab i den kliniske undervisning og indeholder diverse mapper, som den studerende skriver i - Den individuelle kliniske studieplan er en del af studiebogen, som også indeholder diverse mapper til præsentation, refleksion, evaluering og litteratur - Klinisk vejleder og teoretisk underviser har adgang til studiebogen og kan efterfølgende give skriftlig eller mundtlig feedback med henblik på at optimere den studerendes læringsudbytte. Den Sundhedsfaglige Højskole Side 5 af 9
Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Er faglig kompetent sygeplejerske Har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse eller 9 ECTSpoint Har interesse for at vejlede og undervise Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/møder/supervision af uddannelsesansvarlig Uddannelsesansvarlig: Er sygeplejerske med bred klinisk sygeplejefaglig baggrund Har relevant diplom, master eller kandidatgrad Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/kurser/supervision af ekstern supervisor Har gode samarbejds- og organisatoriske evner Har indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Modul 8 udgør 15 ECTS-point, hvoraf de 12 ECTS-point er kliniske. Pensum er 30 50 sider pr. ECTS, dvs. min. 360 sider og max 600 sider, hvoraf den studerende selv kan angive op til 20 %. Pensumliste for Døgnhus Viborg Døgnhuset vil have masterkopier, som du kan låne dog ikke bogen af Liv Strand, da den anbefalede litteratur udgør så stor del af bogen. Du anbefales derfor at låne / købe den. Mange studerende fortæller, at de har haft et godt udbytte af netop at læse Liv Strand inden klinikken. Ellers anbefales det, at du starter med at læse litteratur vedr. relations- og kontaktpersonsarbejde, således at du tidligt opnår et teoretisk fundament, som du kan anvende i dine refleksioner. Crafoord, Clarence (2006): Udviklende fortrolighed tanker om kontaktpersonsarbejdet Hans Reitzels Forlag En grundbog ift. at indgå i relationer med psykisk syge mennesker i terapeutiske miljøer. Specielt anbefales følgende dele af bogen: Kap. 2 Hvorfor kontaktpersonsordning og kontaktpersonens holdning og opgave s. 34 41 (8 sider) Kap. 4 Tænkningens opståen og den grænseløse psykes strøm s. 66 77 (12 sider) Kap. 6 At mødes i behandlingssituationen s. 90 104 (15 sider) Kap. 8 Relationsbehandling nogle konkrete tanker og mulige råd s. 120 152 (33 sider) Kap. 9 At møde de pårørende s. 153 160 (8 sider) Den Sundhedsfaglige Højskole Side 6 af 9
Eide, Hilde og Eide, Tom (2007): Kommunikasjon i relasjoner En rigtig god bog om kommunikation generelt. Her anbefales især kapitlet om aktiv lytning, som supplement til den litteratur I har læst på skolen. Aktiv lytning er et særdeles relevant redskab i kommunikationen med sindslidende. Kap. 5. Aktiv lyttning. Side 137-178 (41 sider) Hummelvoll, Jan Kåre (2006): Helt ikke stykkevist og delt Hans Reitzels Forlag En rigtig god opslagsbog indenfor psykiatrisk sygepleje altså en bog man med fordel kan låne, købe til brug i og efter den kliniske periode i 8. modul. Bogen er opdelt i temaer bl.a. angst, aggression osv. Din anvendelse af bogen sker således alt afhængigt af, hvilke konkrete problematikker, du oplever i din praksis og som du har behov for at læse mere om. Kap. 14: Samtalen. Side 433 458 (25 sider) Olsen, Allan Lohmann (2002): Støttende sygepleje et grundrids af en eklektisk psykiatrisk sygepleje. Klinisk sygepleje, 16. årgang-nr.3-august 2002: 30-45 (16 sider). Forfatteren forsøger med artiklen at lægge op til en overordnet og systematisk ramme, der kan rumme de mange forskellige teorier, som den psykiatriske sygepleje benytter sig af (deraf begrebet eklektisk). Ramian, Knud og Gustafsson, Jonas (2001): Liv i fokus det sindslidende menneske i hverdagen Systime Bogen retter sig mod det socialpsykiatriske felt, men især de følgende kapitler kan med fordel også læses af studerende i behandlingspsykiatrien. Kap. 3 Udstødelsens logik (12 sider) Kap. 5 Om betydningen af at fokusere på forventninger, værdier, livsmønstre og livshistorier (17 sider) Kap. 16 (inkl. forordet til kapitlet) Fortællingen som metode i socialt arbejde (18 sider) Schjødt, Torben og Heinskou, Torben (Red.) (2007): Miljøterapi på dynamisk grundlag Hans Reitzels Forlag Kap. 7: Kontaktpersonen i miljøterapien. Side 124 146 (22 sider) I øvrigt henvises der til de enkelte kapitler i Del 3, som du kan have brug for at læse alt efter hvilken patient/beboer du er tilknyttet. Strand, Liv (2007): Fra kaos mod samling mestring og helhed Munksgaard Danmark En basisbog indenfor jeg-støttende og jeg-styrkende sygepleje Side 30 134 (104 sider). Denne bog skal du bruge specielt i perioden, hvor du udarbejder egoprofil og retter din opmærksomhed mere mod jeg-støttende og jeg-styrkende sygepleje. Ønsker du at udskifte dele af litteraturen undervejs, så snak med os om det i vejledningssamtalerne. Du vil evt. skulle supplere med andre bøger i henhold til de emner, du kommer til at arbejde med. Af øvrige bøger anbefaler vi at gennemse nedenstående litteratur. Oversigt over forslag til supplerende litteratur: Den Sundhedsfaglige Højskole Side 7 af 9
Aanderaa, Inger (1995): Patienten og sygeplejersken et gensidigt påvirkningsforhold Gyldendal Relation og relationsarbejde s 12 15 (4 sider) Følelse og sprog som kilde til forståelse + forsvarsmekanismer s 26 55 (30 sider) Haugsgjerd, Svein m.fl. (2001): Psykiske lidelser i fire perspektiver Gyldendal Uddannelse Bogen giver en kort og præcis indføring i psykiatrien od fra de grundopfattelser, der er de vigtigste i dagens psykiatri: den medicinske, den psykodynamiske, den humanistiske og den relationelle. Hele bogen kan læses med fordel, her anbefales specielt følgende sider: Kap. 7 (en del heraf); Om at arbejde med mennesker med psykiske lidelser. Side 267 269 (3 sider) Løw, Ole og Svejgaard, Erik (2002): Psykologiske grundtemaer Kvan Følgende artikler: Kan man lære at være empatisk? af Judy Gammelgaard s 136 148 (13 sider) Kommunikationstrekanten indhold, forhold og kontekst af Benedicte Madsen s. 152 168 (17 sider) Relationer som sociale konstruktioner af Ole Løw s 82 100 (21 sider) Thorgaard, Lars (Red.) (1995): Kontaktpersonen relationsbehandling i psykiatrien Psykoterapeutisk Forlag Bogen belyser forskellige aspekter af funktionen og relationen der knytter sig til arbejdet som kontaktperson. Teksten stiller mange spørgsmål, vi med fordel kan diskutere i gruppen. Hele bogen er læseværdig men her anbefales: Kap. 1. Kontaktperson-funktionen i den psykiatriske behandling. Side 28 39 (11 sider) Kap. 2. Kontaktpersonen som container. Side 39 49. (10 sider) Topor, Alain (2003): Recovery at komme sig efter alvorlige psykiske lidelser Hans Reitzels Forlag Bogen præsenterer recovery-begrebet og ser kritisk på betegnelsen kroniske sindslidelser. Udgangspunktet er, at mennesket med sindslidelse altid kan forbedre sin tilstand altså komme sig. Specielt anbefales: Sociale relationers betydning s. 111-117 (18 sider) Samt siderne 273-309 (36 sider) Endeligt anbefales følgende internetlitt: www.socialpsykiatri.dk (Videnscenter for socialpsykiatri) www.ceps.suite.dk (Evalueringsenheden i Århus) Den Sundhedsfaglige Højskole Side 8 af 9
Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal: Have udvist og dokumenteret studieaktivitet jfr. nedenstående studieaktiviteter Opnå deltagelsespligten på gennemsnitligt 30 timer om ugen Udfører de obligatoriske refleksioner i studiebogen, hvoraf nedenstående studieaktiviteter også fremgår Deltage i planlagte studieaktiviteter: Udarbejdelse af egoprofil i psykologi Undervisningsøvelse i pædagogik rettet mod patienter/borgere og udsatte grupper herunder deres pårørende Deltage i fastlagt studieaktivitet: Udarbejdelse af kommunikationsrapport med udgangspunkt i transaktionsanalyse og gensvarsmodeller Godkendt fastlagt studieaktivitet er en forudsætning for indstilling til intern klinisk prøve. Planlagte og fastlagt studieaktivitet samt intern klinisk prøve er uddybet i det lokale tillæg til studieordningen. Godkendelse af den generelle kliniske studieplan Dato: Skolens godkendelse: Den Sundhedsfaglige Højskole Side 9 af 9