25. maj 2012 InvesteringsForeningsRådets omkostningsanalyse 2011 2011 blev et blandet år for de danske investeringsforeninger og deres 810.000 private investorer. De fleste aktieafdelinger lå trykket, hvorimod obligationerne havde et flot år. De bedste afdelinger gav afkast på over 10 pct. Kursværdien af privates investeringsbeviser steg ifølge VP SECURI- TIES fra 285 mia. kroner til 286 mia. kroner i løbet af året. Men hvad koster det egentlig at eje investeringsbeviser og hvordan udviklede omkostningerne sig i 2011 sammenlignet med de foregående år? Og hvad er årsagen til eventuelle ændringer? Det er nogle af de spørgsmål, vi søger at besvare i denne omkostningsanalyse. InvesteringsForeningsRådet har udarbejdet analysen seks år i træk. Analysen omfatter alle afdelinger, der henvender sig til private investorer, og er baseret på de reviderede tal fra foreningernes årsrapporter for 2011. InvesteringsForeningsRådet ønsker åbenhed om omkostningerne. Samtidig med at vi offentliggør denne analyse, har vi derfor opdateret vores omkostningsstatistik på www.ifr.dk. Her finder man detaljerede nøgletal fra 2011 - forening for forening og afdeling for afdeling. Statistikken er et værktøj for rådgivere og investorer. Man kan f.eks. finde de billigste investeringer inden for hver kategori og holde det op mod afkastet. Her er også en ÅOP-beregner, hvor man kan regne på omkostningsnøgletallet ÅOP ud fra nøjagtig den tidshorisont, man ønsker. Omkostningsstatistikken omfatter flere end 500 afdelinger og over 3.000 nøgletal. Omkostningerne er et konkurrenceparameter for foreningerne. InvesteringsForeningsRådet opfordrer investorer og rådgivere til at se på omkostningerne, når de vælger investering. Men investor bør ikke alene vælge ud fra omkostningerne. Man kan ikke regne med, at de billigste foreninger giver de højeste afkast fremover - ligesom man ikke kan regne med, at de dyreste foreninger giver de laveste afkast. Nogle konklusioner fra analysen: Den gennemsnitlige omkostningsprocent for alle detailafdelinger endte på 1,03 pct. i 2011. Det er stort set uforandret i forhold til 2010. Målt i kroner var omkostningerne også stort set uforandrede. Omkostningsprocenten på 1,03 betyder, at den gennemsnitlige investor med en investering på 100.000 kroner i 2011 betalte 1.030 kroner i administrationsomkostninger for ydelsen fra investeringsforeningen Omkostningerne varierer fra forening til forening. Omkostningerne varierer også mellem de forskelle typer af investeringer. I de billigste afdelinger koster administrationen kun omkring ¼ procent om året. I de dyreste afdelinger er niveauet over 2 pct. Der er forskel på prisen på aktivt og passivt styrede afdelinger. Analysen viser, at omkostningerne i de passivt styrede aktieafdelinger i 2011 var på 0,69 pct. mod 1,48 i de aktivt styrede aktieafdelinger. 1
Omkostningerne er trukket fra i investorernes afkast I første del af analysen kigger vi på foreningernes administrationsomkostninger, som er en vigtig del af investorernes udgifter ved at investere i forening. Administrationsomkostningerne er populært sagt prisen for medlemskabet. De dækker f.eks. udgifterne til foreningens arbejde med at overvåge markederne, justere porteføljerne, håndtere risikoen, udvælge enkeltinvesteringer m.v. Det kaldes under et for omkostningerne til formuepleje/investering. Derudover er udgifter til f.eks. løn, depotbank, husleje, it, revision og offentlige myndigheder dækket af administrationsomkostningerne. Det formidlingshonorar, som de fleste danske investeringsforeninger betaler til bankerne hvert år for at få distribueret beviserne og få rådgivet investorerne om deres investeringsbeviser, er også en del af administrationsomkostningerne. Sådan brugte den gennemsnitlige forening 100 kroner til administration i 2011 Omkostningstype Kroner Depotudgifter 6 Udgifter til formuepleje/investering 35 Udgifter til distribution, kunderådgivning og markedsføring 49 Øvrige udgifter 10 I alt 100 Note: Alene beregnet for afdelinger, som opgør de enkelte delposter. I bilaget bagerst viser vi tallene fordelt på de forskellige typer af afdelinger. Administrationsomkostningerne bliver betalt af investorerne. Omkostningerne er altid trukket fra i det afkast, foreningerne præsenterer for investorerne. Omkostningerne trækkes fra med 1/365 om dagen. Hvis investeringerne et år giver et bruttoafkast på 10 procent efter handelsomkostninger, og administrationsomkostningerne er 1 procent, bliver investorernes afkast på 9 procent. Afkast og omkostninger hænger sammen tre eksempler Investering A Investering B Investering C Bruttoafkast før omkostninger 10 12 10 Årets administrationsomkostninger 1 2 2 Investorernes afkast 9 10 8 Målsætningen for foreningerne er at levere et konkurrencedygtigt afkast efter omkostninger. Jo højere omkostninger desto bedre skal foreningen klare sig for at præstere et konkurrencedygtigt afkast. Derfor anbefaler vi, at investorerne også betragter afkastet, når de vurderer, om omkostningskronerne har været givet godt ud. 2
Marginalt lavere omkostninger målt siden 2007 Her betragter vi omkostningsudviklingen siden 2007. De gennemsnitlige formuevægtede omkostningsprocenter udtrykker, hvad investorerne gennemsnitligt har betalt i administrationsomkostninger i de enkelte år. Tallet bliver både påvirket af ændrede omkostningssatser og ændringer i investorernes investeringssammensætning. Hvis investorerne eksempelvis vælger at placere relativt mere i dyrere afdelinger, vil den samlede omkostningssats alt andet lige stige. Siden 2007 er omkostningsprocenten faldet fra 1,05 til 1,03. Omkostningsprocenten på 1,03 betyder, at den gennemsnitlige investor med en investering på 100.000 kroner i 2011 betalte 1.030 kroner i administrationsomkostninger for ydelsen fra investeringsforeningen. Udviklingen i branchens samlede administrationsomkostninger målt i procent 1,10 1,05 1,05 1,05 1,02 1,04 1,00 1,03 0,95 0,90 2007 2008 2009 2010 2011 De samlede administrationsomkostningerne for hele branchen steg fra 4.944 mio. kroner i 2010 til 5.092 mia. kroner i 2011. Da størstedelen af omkostningerne afholdes som en procentdel af kursværdien af investeringsbeviserne, så svinger omkostningerne målt i kroner blandt andet i takt med kursværdien af danskernes investeringsbeviser. Siden 2009, hvor omkostningerne udgjorde 3.694 mia. kroner, er kursværdierne vokset 78 mia. kroner. Udviklingen i branchens samlede administrationsomkostninger målt i mio. kroner 8.000 6.000 4.000 5.157 4.317 3.694 4.944 5.092 2.000 0 2007 2008 2009 2010 2011 Fakta: Danske investeringsforeninger har lave omkostninger i europæisk perspektiv I august 2011 analyserede Morningstar Danmark omkostninger i europæiske investeringsforeninger og konkluderede blandt andet, at "Den typiske danske fond er generelt billigere end den typiske europæiske fond - uanset om der er tale om aktiefonde, obligationsfonde eller balancerede fonde". De gennemsnitlige omkostninger i eksempelvis danske aktiebaserede fonde var i 2010 på 1,49 pct. ifølge analysen. Det svarer til 1.490 kroner om året for hver 100.000 kroner, investorerne har investeret. Gennemsnittet i hele Europa var på 1,74 pct. - altså 1.740 kroner om året. 3
Kun marginale ændringer i omkostningsprocenterne fra 2010 til 2011 Nu går vi et spadestik dybere og kigger nærmere på ændringerne fra 2010 til 2011 i de forskellige typer af investeringsbeviser. Analysen viser, at omkostningerne på de forskellige typer af investeringer var stort set uforandrede fra 2010 til 2011. Den gennemsnitlige omkostningsprocent i de billigste afdelinger dem med danske obligationer - blev på 0,53. Det er et lille nøk ned i forhold til 2010. Til gengæld blev eksempelvis afdelingerne med udenlandske obligationer lidt dyrere. Se skemaet herunder. Ændring i administrationsomkostningerne 2010/2011 forskellige typer af investeringer Gennemsnitlig omkostningsprocent (formuevægtet) Omkostninger i mio. kr. Investeringsbeviser med: 2010 2011 2010 2011 Danske aktier 1,25 1,23 232 218 Udenlandske aktier 1,46 1,46 2.375 2.431 Danske obligationer 0,54 0,53 767 796 Udenlandske obligationer 1,03 1,04 1.361 1.389 Blandede 0,85 0,86 149 209 Hedgeforeninger 2,50 2,34 57 46 Andre kollektive ordninger 1,91 1,54 3 3 I alt 1,04 1,03 4.944 5.092 4
Nogle typer af investeringsbeviser er billige for investorerne andre er dyrere Forskellige typer af investeringer koster noget forskelligt. Danske obligationsafdelinger er traditionelt de billigste, mens udenlandske aktieafdelinger typisk er de dyreste. Forklaringen er, at det er mere kompliceret og dermed mere omkostningskrævende at håndtere investeringsbeviser med udenlandske aktier end beviser med danske obligationer. Prisen skal sammenholdes med kvaliteten af og indholdet i de enkelte investeringer. Derfor er administrationsomkostningerne forskellige fra afdeling til afdeling. I tabellen herunder viser vi omkostningsprocenterne i 2011 i den typiske investering (medianafdelingen) inden for udvalgte områder. Som det fremgår, var det næsten tre gange dyrere at investere i emerging markets-aktier end danske obligationer via en dansk investeringsforening. Den højere pris modsvares af bedre afkastmuligheder. På 10 år sigt er 100 kroner investeret i emerging markets aktier blevet til 246 kroner efter omkostninger. Den danske obligationsinvestering er vokset til 161 kroner efter omkostninger. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Administrationsomkostninger 2011, % udvalgte typer af investeringsbeviser. Medianafdelinger. Øvrige danske obligationer 0,56 Globale obligationer 0,72 Blandede 0,87 Erhvervsobligationer 0,98 Danske aktier Globale aktier Europæiske aktier Emerging markets aktier 1,34 1,39 1,42 1,49 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 1,4 1,6 Fakta: Lavere omkostninger i indeksbaserede afdelinger InvesteringsForeningsRådet har også regnet på omkostningsniveauerne i aktivt henholdsvis passivt styrede aktieafdelinger. I 2011 var administrationsomkostningerne i passivt styrede aktieafdelinger gennemsnitligt på 0,69 pct. Tallet for aktivt styrede aktieafdelinger var 1,48 pct. De danske investeringsforeninger udbyder cirka 260 aktieafdelinger målrettet detailinvestorer. Heraf er cirka hver 8. svarende til cirka 30 afdelinger indeksbaserede. Ved den passive styring er målet at præstere et bedre afkast, der svarer til markedsafkastet minus omkostninger. Ved den aktive styring er målet at præstere et bedre afkast end markedet. Den aktive styring indebærer et større investeringsarbejde. Det er en af årsagerne til, at omkostningerne er højere i disse afdelinger. 5
Store forskelle i omkostningsniveauerne mellem foreningerne Omkostningerne varierer ikke alene mellem de forskellige typer af investeringer. De varierer også mellem de forskellige foreninger. Afdelinger, som investerer inden for samme investeringsunivers, kan koste noget forskelligt. Og der kan være endog stor forskel i prisniveauet. Eksempelvis var administrationsomkostningerne i 2011 på 0,55 pct. i den billigste afdeling med danske aktier. Det svarer til 550 kroner for hver 100.000 kroner, investorerne havde placeret. I den dyreste afdeling kostede administrationen 4,37 pct., svarende til 4.370 kroner om året. I de billigste danske obligationsafdelinger kostede den årlige administration 220 kroner for en investering på 100.000 kroner. I de dyreste afdelinger var prisen næsten fem gange højere - 1.210 kroner om året. Administrationsomkostningerne 2011 lav/høj i udvalgte typer af investeringsbeviser Billigste afdeling inden for området Dyreste afdeling inden for området Investeringsområde % Årlig udgift i kr. ved investering på 100.000 kroner % Årlig udgift i kr. ved investering på 100.000 kroner Danske aktier 0,55 550 4,37 4.370 Europæiske aktier 0,29 290 2,93 2.930 Globale aktier 0,39 390 2,56 2.560 Emerging Markets aktier 0,89 890 2,41 2.410 Øvrige danske obligationer 0,22 220 1,21 1.210 Globale obligationer 0,38 380 1,88 1.880 Erhvervsobligationer 0,21 210 1,98 1.980 Blandede afdelinger 0,18 180 1,84 1.840 Omkostningerne er en konkurrenceparameter for foreningerne og skal blandt andet ses i sammenhæng med afdelingernes specialiseringsgrad, investeringsområde, investeringsstrategi samt den service, der tilbydes i form af rådgivning m.v. Fakta: Prisen på investering i forening bliver endnu mere synlig Alle private investorer kan se frem til endnu større åbenhed om prisen på de forskellige investeringer. Når de får rådgivning i en bank fra og med 2013, vil de blive præsenteret for de samlede omkostninger (ÅOP) for alle de danske investeringsbeviser, der indgår i bankens anbefaling. Desuden vil satserne for formidlingshonorar blive oplyst, hvis banken modtager denne betaling fra investeringsforeningen for sit arbejde med at distribuere investeringsbeviserne og rådgive dig om investeringerne. De samme tal vil fremgå af den årlige depotoversigt - første gang på den oversigt, investorerne får i begyndelsen af 2013. Investorerne finder desuden omkostningsoplysninger på f.eks. foreningernes hjemmesider samt i prospekterne og de nye varedeklarationer på investeringsbeviser Central investorinformation. 6
Handelsomkostningerne faldt fra 2010 til 2011 Indtil nu har vi i denne analyse alene set på administrationsomkostningerne i foreningen. Men foreningerne har også udgifter, når de køber og sælge aktier og obligationer i de enkelte afdelinger. De kaldes for handelsomkostningerne. De er også trukket fra, før foreningerne gør investorernes afkast op. Handelsomkostningerne udgjorde i alt 586 mio. kr. i 2011 mod 633 mio. kr. i 2010. Man skal være varsom med at sammenligne tallene fra år til år, da de afhænger af mange faktorer. Handelsomkostningerne målt i procent var i 2011 lavest i de danske obligationsafdelinger og højest i afdelingerne med udenlandske aktier. Handelsomkostninger 2011 udvalgte typer af investeringsbeviser Investeringer med: Mio. kr. % af gns. formue Danske aktier 29 0,16 Udenlandske aktier 383 0,23 Danske obligationer 19 0,01 Udenlandske obligationer 40 0,03 Blandede 18 0,07 Hedgeforeninger 4 0,23 I alt 493 0,10 Tallene for samtlige afdelinger fremgår af omkostningsstatistikken på www.ifr.dk. Her kan man sammenligne på tværs af foreninger og kategorier 7
ÅOP tæller alt med ÅOP for investeringsbeviser er det meste enkle nøgletal på området. ÅOP udtrykker, hvad investorerne samlet set betaler til foreningerne i løbet af et år målt i procent og besvarer derfor spørgsmålet: Hvad koster et kilo investeringsbeviser?. ÅOP indeholder foreningens administrationsomkostninger og handelsomkostninger samt investors maksimale emissionstillæg og indløsningsfradrag ved køb og salg (se boksen nederst). Det antages, at investor ejer sine beviser i 7 år. I ÅOPberegneren på www.ifr.dk kan man regne på ÅOP for alle afdelinger for investeringsperioder fra 1 og 50 år. ÅOP ultimo 2011 udvalgte typer af investeringsbeviser. Medianafdelinger. Procent. Øvrige danske obligationer Globale obligationer Blandede afdelinger Erhvervsobligationer Danske aktier Europæiske aktier Globale aktier Emerging Markets aktier 0,77 0,96 1,22 1,33 1,83 1,93 1,98 2,22 0,00 0,50 1,00 1,50 2,00 2,50 Fakta: Emissionstillæg og indløsningsfradrag er engangsudgifter for dem, der handler beviser Når investor køber eller sælger et investeringsbevis, er kursen baseret på den aktuelle indre værdi af investeringsforeningens værdipapirer. For at beskytte andre investorer, skal købere ofte betale emissionskurs på beviserne. Den består af indre værdi plus emissionstillæg. Denne engangsudgift for investor dækker foreningens udgifter ved, at investor køber. Når investor sælger, kan han/hun af samme årsag komme ud for at få mindre for beviserne, end de er værd. Så får investor indløsningskurs, som er indre værdi minus indløsningsfradrag. Dette fradrag er også en engangsudgift. De fleste investeringsbeviser handles på InvesteringsForeningsBørsen. Her kan investor som regel købe beviser til en lavere kurs end emissionskursen og sælge til en højere kurs end indløsningskursen. I ÅOP indgår de maksimale omkostninger, selvom investorernes omkostninger som regel er lavere. 8
Bilag: Gennemsnitlige formuevægtede administrationsomkostningsprocenter 2010 2011 Danske aktier 1,25 1,23 Globale aktier 1,47 1,47 Europæiske aktier 1,45 1,46 Nordiske aktier 1,58 1,30 Østeuropæiske aktier 1,61 1,56 Nordamerikanske aktier 1,21 1,27 Latinamerikanske aktier 1,71 1,51 Fjernøstlige aktier 1,51 1,50 Japanske aktier 1,46 1,53 Emerging markets aktier 1,45 1,52 Enkeltlande aktier 1,48 1,52 Branche aktier 1,63 1,61 Health care aktier 1,75 1,74 IT-branche aktier 1,73 1,74 Udenlandske aktier i alt 1,46 1,46 Korte danske obligationer 0,50 0,48 Øvrige danske obligationer 0,55 0,55 Danske indeksobligationer 0,58 0,60 Danske obligationer i alt 0,54 0,53 Globale obligationer 0,79 0,84 Europæiske obligationer 0,56 0,56 Emerging markets obligationer 1,21 1,21 Erhvervsobligationer 0,99 0,99 Udenlandske obligationer i alt 1,03 1,04 Blandede 0,85 0,86 Hedgeforeninger 2,50 2,34 Andre kollektive ordninger 1,91 1,65 I alt 1,04 1,03 9
Gennemsnitlige formuevægtede omkostningsprocenter opdelt på delposter 2011 Hovedkategori Adm. omk. i alt... heraf depot...heraf formuepleje...heraf markedsføring...heraf øvrige Danske aktier 1,21 0,05 0,41 0,63 0,12 Udenlandske aktier 1,47 0,08 0,56 0,70 0,13 Danske obligationer 0,53 0,03 0,12 0,29 0,09 Udenlandske obligationer 0,95 0,06 0,39 0,42 0,07 Blandede 0,92 0,05 0,21 0,46 0,19 Hedgeforeninger 2,39 0,09 1,43 0,55 0,32 I alt 1,06 0,06 0,37 0,52 0,11 Note: Kun gjort op for de afdelinger, som opgør de enkelte delposter. Derfor kan adm. omk i alt afvige fra satserne foran i analysen. 10