Kompetencemål for Biologi



Relaterede dokumenter
Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Natur/teknologi

Kompetencemål for Fysik/kemi

Naturforvaltning. Dyrevelfærd. Bjerge

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi

Studieordning Modulbeskrivelser Læreruddannelsen University College Lillebælt

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Biologi Fælles Mål 2019

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Fællesfaglig undervisning. i fysik/kemi, biologi og geografi

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

UNDERVISNINGSPLAN FOR BIOLOGI 2014

Bilag 2A: Undervisningsfag

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning

Naturvidenskab, niveau G

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Fotosyntese og respiration, 7.-9.kl.

Forsøgsordning for kompetencemålsprøver

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Avnø udeskole og science

Studieordning for fag: modulbeskrivelser Læreruddannelsen University College Lillebælt

FRA TIS TIL ØL LÆRERVEJLEDNING

Læseplan for faget biologi

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse

Det fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs

Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Naturvidenskab, niveau G

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

Vejledning til skriftlig prøve i biologi

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010

10.5 Naturfag Fagets identitet Centralt i faget står det praktisk/ eksperimenterende og undersøgende arbejde.

Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07:

Fælles Mål. Faghæfte 15. Biologi

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Fagdidaktik Fagdidaktik med udgangspunkt i centrale, eksemplariske problemstillinger fra videnskabsog

Biologi A stx, juni 2010

Læreplan for faget biologi

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi

Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi

Efter 6. klassetrin. Eleven kan designe under søgelser på baggrund af begyndende hypotese dannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Fælles Mål Teknologi. Faghæfte 35

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Studieordning Modulbeskrivelser Læreruddannelsen

Bilag 2B: Undervisningsfag

geografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur

Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve.

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi

Årsfagplan for fysik/kemi 8. klasse

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Transkript:

Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, fysiologi, genetik og evolution samt menneskets sundhed og den praktiske anvendelse af biologi i eksempelvis bioteknologi og anden produktion. I faget arbejdes der med biologifaglige og almene naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden samt kommunikation og perspektivering. Arbejdet tilrettelægges, gennemføres, evalueres og udvikles gennem fagdidaktiske studier og praksis om koblingen mellem modeller, undersøgelser, teorier og praktisk eksperimentelt arbejde. Dette sker med en bred almendannende tilgang til menneskets samspil med naturen, den samfundsmæssige udnyttelse af naturgrundlaget og bæredygtige principper for dette. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning omhandler færdigheder og viden, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvad, hvordan og hvorfor og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i biologiundervisning. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i biologi. udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag, gennemføre læringsmålstyret undervisning, der sikrer sammenhæng mellem læringsmål, undervisningsaktiviteter og evaluering, naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning, læringsmålstyret undervisning, planlægge og gennemføre naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk undervisningssituationer, der udvikler elevers viden om betydningen af elevers egne evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere undersøgelser i undervisningen, hypoteser samt designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi, planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af biologiske fænomener og sammenhænge, naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller,

planlægge og gennemføre biologiundervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression, anvende forskellige undervisningsressourcer, planlægge og gennemføre undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer, planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger og begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere biologiundervisning og fremme den enkelte elevs faglige udbytte. didaktisk viden om elevers faglige og udviklingsmæssige progression i forhold til biologiske begreber og naturfaglige kompetencer, naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it, læsning og skrivning i faget gennem arbejde med multimodale tekster, teksttyper, læseformål, førfaglige begreber, metaforer/analogier og nominaliseringer samt formidling gennem forskellige medier, herunder digitale, elevers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene og formativ og summativ evaluering i biologiundervisning. Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi omhandler perspektiver på naturvidenskab, naturvidenskabens betydning i samfundet, historisk og videnskabsteoretisk og i forhold til bæredygtighed og teknologisk udvikling. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse. planlægge og gennemføre biologiundervisning med hovedtræk af naturvidenskabs historie og filosofi, historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskab og udvikling af naturvidenskabelig erkendelse, forklare hvordan naturvidenskabelig viden processer i udvikling af naturvidenskabelig diskuteres og udvikles, erkendelse, planlægge og gennemføre biologiundervisning, naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment forståelse af omverdenen, dannende, inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i biologiundervisningen, planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi, naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverdenen i undervisningen, interessemodsætninger, handlekompetence og bæredygtig udvikling i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi,

planlægge og gennemføre biologiundervisning naturfaglig argumentation og samfundsmæssige vedrørende faglige diskussioner med inddragelse af interessemodsætninger og etiske, og samfundsmæssige interessemodsætninger og inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen. nyere forskning inden for naturvidenskab. Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde omhandler færdigheder og viden, der gør det muligt at reflektere over, hvordan naturfagene enkeltvis, i fællesskab og i samarbejde med andre fag kan bidrage til at udvikle naturfaglige kompetencer og skabe forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. planlægge og gennemføre biologiundervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer, elevers arbejde med problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv, planlægge og gennemføre biologiundervisning med tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, tværfaglige perspektiver på universets, jordens og livets opståen og udvikling samt strålings solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling, indvirkning på levende organismer samt strålings indvirkning på levende organismer, inddrager tværfaglige perspektiver på teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår herunder drikkevandforsyning for fremtidige generationer, inddrager tværfaglige perspektiver på bæredygtig energiforsyning, inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og menneskers udledning af stoffer til atmosfæren og inddrager tværfaglige perspektiver på produktion med bæredygtig anvendelse af naturgrundlaget. tværfaglige perspektiver på teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår herunder drikkevandforsyning for fremtidige generationer, tværfaglige perspektiver på energiforsyning, tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og menneskers udledning af stoffer til atmosfæren og tværfaglige perspektiver på produktion med bæredygtig anvendelse af naturgrundlaget. Kompetenceområde 4: Undervisningen omhandler kerneområderne i biologi i læreruddannelsen samt relationer til folkeskolens biologifag.

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden. planlægge og gennemføre biologi-undervisning med evolution, herunder eksemplarisk udvalg af praktisk-eksperimentelt arbejde og andre forskellige grupper af levende organismer, deres undersøgelser, der udvikler elevers begreber systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer vedrørende levende organismer, deres systematiske samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser, tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser, planlægge og gennemføre undervisning, der udvikler elevers begrebsapparat til forståelse af evolution, artsdannelse og adfærdsteori, levende organismers systematiske tilhørsforhold samt det videnskabshistoriske grundlag for evolutionsteorien, planlægge og gennemføre biologiundervisning, der gør elever i stand til at undersøge samt beskrive karakteristika og sammenhænge i udvalgte danske økosystemer og gør dem i stand til at perspektivere til udenlandske økosystemer, planlægge og gennemføre biologiundervisning som en vekselvirkning mellem teoretisk og praktiskeksperimentelt arbejde, så elever kan tilegne sig viden om og indsigt i opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme samt anvende og udvikle naturfaglige modeller og repræsentationsformer, evolution, herunder artsdannelse og adfærd, biologisk klassifikation og systematik samt indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling, økosystemer, herunder udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer, samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, og feltbiologiske undersøgelser, økosystemer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof, fødekæder og fødenet, væsentlige stofkredsløb og energistrømme i terrestriske og akvatiske økosystemer samt viden om, hvordan komplekse biologiske sammenhænge kan formidles gennem modeller og repræsentationsformer, planlægge og gennemføre biologiundervisning med bioteknologi, herunder genetik og genteknologi, DNA, henblik på elevernes forståelse af og forholden sig til RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt grundlæggende forhold vedrørende arv og miljø og etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i bioteknologi, arv og miljø, planlægge og gennemføre undervisningsforløb, der bioteknologi og bioteknologisk produktion, herunder gør elever i stand til at forklare biologiske processer i biologisk baggrund for og perspektiver i forhold til produktionen og perspektivere dem i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning, omverdenen, planlægge og gennemføre undervisning, der fremmer elevers forståelse af sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismer, herunder menneskekroppens anatomi og fysiologi samt gør elever i stand til aktivt at benytte den tilegnede viden og indsigt i forhold til egen og andres sundhed og sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling. krop og sundhed, herunder sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismermed vægt på menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber og anvendelse af naturgrundlaget, herunder lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, dyrkningsformer, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører.

Prøven i undervisningsfaget Biologi Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for 1. delprøve og 2. delprøve. 1. delprøve: Skriftlig prøve Den studerende skal forud for prøven i undervisningsfaget aflevere 5 skriftlige prøveprodukter inden for hovedområderne: 1. Evolution og systematik 2. Genetik og bioteknologi 3. Krop og sundhed 4. Økosystemer i vand herunder feltbiologiske undersøgelser i dansk natur 5. Økosystemer på land herunder feltbiologiske undersøgelser i dansk natur Hvert prøveprodukt skal omhandle en faglig problemstilling på lærerfagligt niveau der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder, samt et undervisningsforløb i biologi til grundskolen I alle undervisningsforløb skal indgå praktiske elevaktiviteter. Der kan indgå dokumenterede eksempler fra den studerendes egen praksis i form af videoklip eller andet selvproduceret materiale. Omfanget af prøveprodukt er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Et af de fem hovedområder udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende om morgenen 2 dage før prøven. Det udtrukne prøveprodukt udgør den skriftlige delprøve. Første delprøve kan afvikles individuelt eller i grupper på maks 3. studerende efter den studerendes valg. 2. delprøve: Mundtlig prøve Med udgangspunkt i det lodtrukne hovedområde uddybes den faglige problemstilling, der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder, på lærerfagligt niveau. Den studerende fremlægger væsentlige fagdidaktiske pointer, deltager i en samtale om undervisningsplanen og demonstrerer og begrunder eksemplariske, praktiske elevaktiviteter fra undervisningsplanen (med primærmateriale, planter og dyr, laboratorieforsøg og lignende). Hvis hovedområde 4 eller 5 er udtrukket, medbringes og inddrages friskt primærmateriale fra egne undersøgelser i naturen. I tilfælde af vintereksamen, hvis frisk primærmateriale ikke kan indgå, skal andet primærmateriale indgå fx tørret biologisk materiale, så som herbarium, samt fotodokumentation fra egne undersøgelser i naturen. Den mundtlige prøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Gruppeprøve forudsætter, at de studerende i gruppen har lavet fælles gruppeprodukter, der kan trækkes lod imellem. Forberedelsestid: 2 døgn Eksaminationstid: 45 minutter. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

Aflevering af 5 skriftlige prøveprodukter i angivet form og indhold til rette tid og sted