Høringsudkast juli 2015. Sundhedspolitik 2015-2020 Sundhed og Velvære i Halsnæs Kommune - I Halsnæs samarbejder vi om sundheden i hverdagen.



Relaterede dokumenter
Sundhedspolitik Sundhed og Velvære i Halsnæs Kommune - Halsnæs samarbejder om sundhed i hverdagen. Indhold:

Sundhedspolitik

Sundhed hos borgerne i Halsnæs Kommune skal være en naturlig del af hverdagen og starte allerede hos børn og unge.

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2,

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

Overvægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige.

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Opsamling på workshops og dialogmøder. Frederik Giese og Morten Christensen Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Gladsaxe en kommunikerende kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Medborgerskabspolitik

Partnerskabsaftaler en metode til implementering af Hjørring Kommunes sundhedspolitik. Mette Jakobsen, udviklingskonsulent, april 2010

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Hjørring Kommunes SUNDHEDSPOLITIK

Skriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed. januar 2016

Bilag 3 Initiativer på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

I N PUT TIL T E MADRØFTELSE

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Sammenhængende børnepolitik

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Sundhedspolitikken i MSO

Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

Kalundborg kommune september Ældrepolitik

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013

Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4

Sundhedspolitik

Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Allerød Kommune

Skanderborg Kommunes sundhedspolitik 2013

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole

Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold

Beskæftigelsespolitik

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016

FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed

Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

1. Vision for Sundhedsaftalen

UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune

Fredericia på forkant

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013

Børne- og Ungepolitikken i Kerteminde Kommune

Fysisk aktivitet er en naturlig del af skolens hverdag...

Fritidspolitik Langeland Kommune

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Frederiksbergs Kultur- og fritidspolitik

Opholdssted NELTON ApS

Sammen om sundhed

Vision. Ishøj frivilligpolitik tager udgangspunkt i følgende overordnede visioner:

principper for TILLID i Socialforvaltningen

Sundhedspolitik

Evaluering af indsatsen

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

SUNDHEDSPOLITIK

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

2. reviderede udgave af sundhedspolitik for Gribskov Kommune

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010

Har du hørt det sidste nye pip? Røgfri arbejdstid. i Holbæk Kommune. En guide til ledere og medarbejdere i Holbæk Kommune

Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Hvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er:

Socialdemokraternes ordførertale. Ved 1. behandling af budget

Godt fire ud af ti privatansatte har intet sygefravær

APV og trivsel APV og trivsel

Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg

Børnehuset Molevittens formål;

Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune

Vi fornyer fællesskabet Koncernledelsens. Strategi

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Psykiatri- og misbrugspolitik

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Oplæg om ensomhed blandt ældre

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Strategi. flere unge skal have en uddannelse

DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING FRIVILLIG I KRÆFTENS BEKÆMPELSE

Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Sundhed - ét leveår mere til kommunens borgere

Job- og personprofil for medarbejder i daghjem i Assens Kommune

Politik for integration

Sundhedskoordinationsudvalgets udspil til visioner, mål og værdier for sundhedsaftalen et debatoplæg

Social og sundhedsudvalget

BILAG: Høringssvar til Sundhedspolitikken i deres originale form

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Skolereform på Hjallerup skole

Handicappolitik Silkeborg Kommune

Randers Kommune. Strategigrundlag. Psykiatriplan for Randers Kommune. - med fokus på fremtidens udfordringer og ny viden

Sundhed på arbejdspladsen. Fra fryns til strategi

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Dagplejens Søvnpolitik

Transkript:

Sundhedspolitik 2015-2020 Sundhed og Velvære i Halsnæs Kommune - I Halsnæs samarbejder vi om sundheden i hverdagen Indhold: Indledning Sundhedspolitikkens vision, værdier og principper Sundhed påvirkes af mange forhold Temaer og mål i den brændende platform Sundhed og Velvære Samarbejde om sundhed i hverdagen Idékatalog Indledning Halsnæs Kommune har fokus på sundhed og velvære Byrådet vedtog i 2014, at der i de kommende år skal fokuseres på tre brændende platforme i Halsnæs Kommune: Vækst, Uddannelse, Sundhed og Velvære. Sundhedspolitikken bygger på platformen Sundhed og Velvære, der med afsæt i Halsnæs Kommunes sundhedsprofil angiver en række mål om forbedringer i borgernes sundhed. Målet er færre rygere, færre overvægtige, flere skal være fysisk aktive og færre skal rammes af stress. Derudover skal der være færre borgere, som bliver genindlagt på hospitalet, inklusiv de psykiatriske afdelinger. Sundhedspolitikken er udviklet i dialog I Halsnæs Kommune tør vi og vi tør sammen. Derfor er Halsnæs Kommunes sundhedspolitik 2015-2020 udviklet sammen med borgerne. Vi ved, at arbejdet med at løfte sundheden kræver et samarbejde mellem alle i kommunen. På et dialogmøde i Gjethuset i februar 2015 deltog over 100 borgere, politikere, frivillige, erhvervslivet, foreningslivet, repræsentanter fra interesseorganisationer og medarbejdere fra kommunen. På mødet arbejdede deltagerne i grupper på tværs af interesser og organisationer med, hvordan vi sammen kan indfri målene i platformen og løfte sundheden i kommunen. Udover de forskellige temaer i den brændende platform, var der på dialogmødet også fokus på, at indsatsen for at forbedre sundheden på langt sigt begynder hos børn og unge. Der blev talt om, at mental sundhed - altså hvordan vi har det, og hvordan vi trives i hverdagen - har betydning for, om vi har overskud til at tabe os, motionere eller stoppe med at ryge. Der var også fokus på, at der er borgere, som på grund af forskellige omstændigheder har dårligere forudsætninger for at leve sundt, og derfor kan have sværere ved at ændre på deres sundhed. Fokus på børn og unges sundhed, mental sundhed og social ulighed i sundhed understøtter indfrielsen af målene i den brændende platform om end i et længere perspektiv. 1

Der kom mange ideer til, hvordan målene i den brændende platform Sundhed og Velvære kan realiseres nogle meget konkrete og andre af mere tværgående og principiel karakter. Der blev peget på vigtigheden af, at vi inspireres og motiveres til at leve et sundt liv. Det handler blandt andet om at formidle og informere om mulighederne for at få sundhed ind i hverdagen. Politikken synliggør sammenhæng frem til 2020 Sundhedspolitikken skal først og fremmest være med til at synliggøre og skabe sammenhæng mellem målene i den brændende platform Sundhed og Velvære. Byrådet har med den brændende platform prioriteret de temaer, som er vigtige at arbejde med for at forbedre sundheden i Halsnæs Kommune. Der er skabt et grundlag for, at vi kan samarbejde på tværs om at nå målene. Tidsperspektivet for at nå målene i den brændende platform er, at forbedringerne skal kunne ses i kommunens nye sundhedsprofil, som udkommer i starten af 2017. Sundhedspolitikken rækker længere, nemlig til 2020. Det betyder, at vi kan fastholde indsatser og videreudvikle nye, som kan være med til at forbedre kommunens kommende sundhedsprofiler. Med sundhedspolitikken har vi et styringsredskab, som strækker sig over en længere periode, så vi kan igangsætte længerevarende og sammenhængende indsatser med et klart fokus på tværs af borgere, politikere, frivillige, foreningslivet, erhvervslivet og kommunen. Sammen kan vi skabe sundhed i hverdagen - hver dag, så vi opnår forbedringer i sundheden på kort og lang sigt. Sundhedspolitikken er bygget op omkring temaerne i den brændende platform Sundhed og Velvære. Temaerne er: Rygning Overvægt Fysisk inaktivitet Stress Genindlæggelser på hospitaler Genindlæggelser på psykiatriske afdelinger I sundhedspolitikken beskrives temaerne med de tilhørende mål. 2

Sundhedspolitikkens vision, værdier og principper Sundhedspolitikkens vision, værdier og principper er udarbejdet på baggrund af dialogen med borgere, politikere, frivillige, foreningslivet, erhvervslivet, repræsentanter fra interesseorganisationer og medarbejdere fra kommunen. Byrådet har prioriteret de overordnede temaer og mål, og borgerne har budt ind med deres erfaringer fra hverdagen om, hvad der er vigtigt i arbejdet med at realisere målene. Sundhedspolitikken tager udgangspunkt i visionen om, at sundhed skal være en naturlig del af vores hverdag, så vi har mulighed for at leve godt hver dag. En forbedring af sundhedstilstanden kommer ikke fra den ene dag til den anden. Det er ofte den længerevarende og daglige indsats, der giver resultater. Vision 2020 - I Halsnæs Kommune er sundhed en naturlig del af hverdagen Det betyder, at vi i Halsnæs tænker sundhedsfremme og forebyggelse ind alle de steder, hvor vi færdes og møder hinanden i vores hverdag. Det kan fx være ved at gøre det attraktivt at cykle, gerne sammen med andre, at der er sund mad i skolerne, at vi kan købe sund mad i butikkerne og meget mere. Vi skal støtte op om, at sundhed bliver en del af hverdagen, og ikke noget ved siden af. De sunde vaner begynder hos børn og unge med sundhedsfremme og bevægelse i skolen, som fremmer trivsel, læring og sundhed. Når vi føler os sunde og trives, er der også større sandsynlighed for, at vi får en uddannelse og et arbejde. Når vi trives og har et godt helbred, øger det muligheden for at leve godt liv. Det skal være let og naturligt for alle at træffe de sunde valg. Fra vision til hverdag Sundhedspolitikkens vision rummer grundlæggende værdier og principper, som kan inspirere vores arbejde med at nå målene i den brændende platform Sundhed og Velvære. Sundhedspolitikkens værdier og principper Sundhed i Halsnæs handler om det hele menneske Sundhed handler både om fysisk og mental sundhed. Det betyder fx, at indsatser for at fremme den mentale sundhed, kan være et udgangspunkt for at opbygge den fysiske sundhed og omvendt. I Halsnæs tænker vi sundhed i bred forstand og fra flere aktører Der er et stort potentiale i, at sundhedstilbud til borgerne kommer flere steder fra. Dels fra de traditionelle tilbud som læge, hjemmepleje, fysioterapi m.v., og dels at sundhed tænkes ind i kultur- og naturtilbud, på arbejdspladser, i fritidslivet, når vi køber ind m.m. 3

I Halsnæs skaber vi sundhed sammen Sundhedsindsatserne skal tage udgangspunkt i borgerens egne ønsker og erfaringer fra hverdagen. Sundheden skal være tæt på borgeren og ikke nødvendigvis leveres af kommunen. Frivillige kan fx spille en anden og større rolle end i dag, og kommunen kan ændre sin rolle fra primært at levere eller finansiere, til i højere grad at understøtte sundhed. Derfor skal vi arbejde sammen om at skabe sundhed i hverdagen. I Halsnæs bruger vi det, vi allerede har, bedst muligt I Halsnæs har vi en fantastisk natur og kultur, og det skal vi bruge bedst muligt. At forbedre sundheden handler ikke kun om at have flere ressourcer og mere økonomi, men at bruge det, vi har i Halsnæs. Vi gør allerede en masse for sundheden og trivslen. Sundhed påvirkes af mange forhold Vores sundhed påvirkes af mange forhold, livsstil, levevilkår, alder, uddannelse og arv. På dialogmødet var det fremhævet, at det vigtigt have fokus på disse forhold, når vi arbejder med temaerne i den brændende platform. Der var særlig fokus på tre områder: mental sundhed, social ulighed i sundhed samt en tidlig forebyggende indsats, særligt overfor børn og unge. Mental sundhed, som handler om, hvordan vi trives og har det i hverdagen. Om vi har overskud og motivation til at stoppe med at ryge, motionere eller tabe os. Social ulighed i sundhed betyder, at sundhedsrisici og sygdomme er socialt skævt fordelt i kommunen. At der er borgere, som på grund af fx arbejdsløshed, lavt uddannelsesniveau og manglende netværk kan have sværere ved at ændre på deres sundhed. Kommunens sundhedsprofil skal forbedres, og det er vigtigt at sætte ind med en tidlig forebyggende indsats, som begynder med børn og unge. De sunde vaner tillæres tidligt, og det gør de dårlige også. Det kan være sværere at ændre på ens vaner, når man er voksen. Byrådet har vedtaget, at der skal være tilbud om sund mad, i skolerne fra skoleåret 2015/2016 4

Temaer og mål i den brændende platform Sundhed og Velvære Byrådet har i den brændende platform Sundhed og Velvære defineret, hvilke temaer kommunen aktivt vil arbejde med, og vedtaget en række overordnede mål, som skal nås. Nedenfor er temaerne uddybet og målene sat ind. Rygning Ifølge sundhedsprofil 2013, var der 4700 dagligrygere i Halsnæs Kommune, svarende til 19 procent. Syv ud af ti rygere vil gerne stoppe med at ryge. Størsteparten af alle rygere begynder med at ryge inden 20 årsalderen. Den bedste effekt af det forebyggende arbejde opnås ved at iværksætte indsatser indenfor tre områder: 1) Fremme af rygestop, det vil sige tilbud om hjælp til rygestop. 2) Fremme af røgfrie miljøer, hvilket betyder, at er områder, hvor der ikke må ryges. 3) Forebygge rygestart som handler om, at unge under 20 år ikke begynder at ryge og bliver afhængige af tobak. Mål: Andelen af dagligrygere er faldet med 10 procentpoint Halsnæs Kommune tilbyder et af Danmarks bedste rygestopkursus Overvægt Fedme og overvægt er ikke et nemt tema at arbejde med, men det er vigtigt at prioritere i forebyggelsesarbejdet. Selv en mindre reduktion i vægten vil reducere en række risikofaktorer, der er knyttet til overvægten, fx forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol. Personer med overvægt har mange helbredsmæssige udfordringer, fx større forekomst af hjertekarsygdomme, diabetes og flere former for kræft. Børn med overvægt oplever at blive drillet, og giver udtryk for, at livet kan være svært. Over halvdelen af de børn, der er overvægtige som barn, forbliver overvægtige som voksne. Børn af forældre med overvægt udvikler hyppigere svær overvægt. Ifølge sundhedsplejerskernes målinger var 24 procent, svarende til 354 elever i Halsnæs Kommune, overvægtige i skoleåret 2012/ 2013. Over halvdelen af dem er enten svært eller ekstremt overvægtige. Ifølge sundhedsprofil 2013, var der i Halsnæs Kommune 9200 personer med moderat overvægt svarende til 38 procent, og 3700 personer med svær overvægt, svarende til 16 procent. Hos personer med moderat overvægt ønsker 78 procent at tabe sig, og hos personer med svær overvægt gælder det for 94 procent. Mål: Andelen af svær overvægtige er faldet med 5 procentpoint. Mål: Andelen af moderat overvægtige er faldet med 5 procentpoint 5

Fysisk inaktivitet Vi bevæger os for lidt i løbet af dagen. Ifølge sundhedsprofil 2013 var 8000 personer fysisk inaktive, svarende til 35 procent. Mål: Andelen af fysisk inaktive er faldet med 10 procentpoint 7500 personer, svarende til 32 procent, er stillesiddende i fritiden mindst fire timer dagligt. Manglende motion og fysisk inaktivitet er medvirkende til en række livsstilssygdomme, og hænger sammen med udviklingen af overvægt. Vi skal have gode muligheder for at være fysisk aktive gennem hele dagen og hele livet for at forebygge sygdom og bevare funktionsevnen. Gode motoriske færdigheder hos børn har bl.a. positive effekter på barnets selvværd og indlæring. I Halsnæs Kommune findes fantastiske muligheder for motion og bevægelse, både uorganiseret og organisereret Stress Stress er en tilstand, der påvirker os både fysisk, psykisk og socialt, og kan være vanskelig at håndtere. Mål: Antallet af stressramte borgere falder til gennemsnittet for Region Hovedstaden. Det betyder, at andelen er faldet med 3 procentpoint Jo lavere uddannelsesniveau, des større andel af borgere med højt stressniveau. Andelen af borgere med et højt stressniveau er større blandt borgere, som er i den erhvervsaktive alder og udenfor arbejdsmarkedet, sammenlignet med borgere som er i beskæftigelse. 21 procent af borgerne i Region Hovedstaden tilkendegiver i sundhedsprofilen fra 2013 at have et højt stressniveau, mens dette gælder for 24 procent i Halsnæs Kommune. Der har været en stigning på 6 procentpoint i Halsnæs Kommune siden sundhedsprofilen fra 2010, hvor andelen af borgere med højt stressniveau, var på 18 procent. Stress er normalt en tilstand, vi forbinder med voksenlivet, men desværre er mistrivsel og stress også et problem, der i stigende grad rammer børn og unge. På landsplan angiver en ud af fire unge i alderen 16-25 år at have et højt stressniveau, fordi de oplever et liv præget af uforudsigelighed, manglende kontrol og høje krav. Halsnæs Kommune rummer unikke muligheder for fordybelse og ro, natur og vand samt mange kulturelle tilbud 6

Genindlæggelser på somatiske afdelinger Når vi bliver indlagt på hospitalet eller bliver behandlet for fx en brækket arm, betaler den kommune vi bor i en andel af indlæggelsen/behandlingen til hospitalet. Nogle bliver indlagt igen kort tid efter udskrivelsen, og sker indlæggelsen inden for 30 dage efter første indlæggelse, er der tale om en genindlæggelse. I Halsnæs Kommune har vi mange genindlæggelser, og en del af disse kan forebygges. Mål: Antallet af genindlæggelser er faldet med 5 procentpoint Der er flere grunde til at fokusere på at reducere antallet af genindlæggelser. Dels har det store økonomiske omkostninger for kommunen, og dels kan det for den enkelte borger/patient have store menneskelige omkostninger at skulle på hospitalet igen. I 2014 betalte Halsnæs Kommune ca. 150 mio. kr. til medfinansiering af sundhedsvæsenet Genindlæggelser på psykiatriske afdelinger På psykiatriske afdelinger er der borgere/patienter, som bliver genindlagt af forskellige årsager. Kommunen skal medfinansiere de sundhedsudgifter, der knytter sig til indlæggelser og ambulant behandling i psykiatrien. Reduktion af antallet af genindlæggelser skal ske i et tæt samarbejde mellem flere parter: Kommune, praktiserende læge, hospital, hjemmet (pårørende) og arbejdsplads. Psykisk syge er en sårbar patientgruppe, og derfor er det vigtigt at følge op, så der ikke sker tilbagefald. Ved at arbejde forebyggende med stress og fremme mental sundhed, vil det få indflydelse såvel på indlæggelser, som på genindlæggelser. Mål: Antallet af genindlæggelser på psykiatriske afdelinger falder med 10 procentpoint fra 2013 til ultimo 2017 7

Samarbejde om sundheden i hverdagen I indledningen til folderen, som beskriver de brændende platforme i Halsnæs Kommune, skriver borgmester Steen Hasselriis: Vi ved, at det er ambitiøse mål og pejlemærker, vi sætter op. Men det er nødvendigt, når vi skal imødegå kommunens fremtidige udfordringer. Men vi ved også, at vi ikke alene kan klare den opgave, som de brændende platforme udgør. Det kræver samarbejde mellem alle i kommunen. Og det kræver, at vi alle spørger: Hvordan kan jeg som borger eller virksomhed være med til at slukke branden på de brændende platforme?. For at vi kan opnå en mærkbar forandring i kommunens sundhedsprofil, er det afgørende med et fælles ejerskab, hvor alle forpligter sig til at bidrage til at realisere visionen om, at i 2020 er: Sundhed i Halsnæs Kommune en naturlig del af hverdagen. Områder og kommunale virksomheder i Halsnæs Kommune har udarbejdet handleplaner med indsatser, som skal være med til at nå målene. Indsatser over for ældre med særlige behov, sund mad og bevægelse i børn og unges hverdag, forbedrede stier og stiforbindelser i kommunen, som skal gøre det nemt at komme rundt uden bil, er blot nogle eksempler på indsatser, som borgerne vil komme til at mærke i hverdagen. For at vi kan indfri målene i den brændende platform Sundhed og Velvære, vil der være brug for at samarbejde og oprette partnerskaber, hvor aktører med forskellige ressourcer, kompetencer og tilgange bidrager til arbejdet. Der skal måske findes nye veje til at styrke sundheden i Halsnæs, og her kan vi som halsnæsborgere byde ind med vores erfaringer fra hverdagen. Vi skal alle tage aktivt tage del i en sund hverdag i kommunen. Der er allerede mange indsatser og initiativer i lokalområderne, foreningslivet, erhvervslivet og blandt frivillige. Dialogen med borgerne har vist, at der er mange kræfter, som ønsker at være med til at løfte sundheden. Idékataloget indeholder ideer til, hvordan vi kan nå målene i den brændende platform Sundhed og Velvære. Alle kan tage initiativ til at arbejde med ideerne. Vi har hver især forskellige netværk og muligheder, vi kan byde ind med. Sundhedspolitikken skal spille en aktiv og strategisk rolle i arbejdet med at løfte sundhedstilstanden og være et redskab for alle, som ønsker at bidrage til en sund hverdag i Halsnæs. 8

Idékatalog På de følgende sider er listet en lang række ideer til realisering af målene i den brændende platform Sundhed og Velvære. Ideerne i idékataloget er udarbejdet på baggrund af dialogmødet, og kommer fra borgere, politikere, frivillige, foreningslivet, erhvervslivet, repræsentanter fra interesseorganisationer og medarbejdere fra kommunen. Det er ikke en udtømmelig liste af indsatser til, hvordan der kan arbejdes med målene. Så vidt det har været muligt er ideerne formuleret med respekt for den måde, mødedeltagerne formulerede dem. Idékataloget er ikke en oversigt over eller prioritering af samtlige initiativer eller projekter, som Halsnæs Kommune vil understøtte eller gennemføre, men er ment som inspiration for alle, til det videre arbejde. Ideerne er knyttet til temaerne i den brændende platform, men der vil være en naturlig synergi mellem temaerne. Eksempelvis kan ideer omkring fysisk inaktivitet også være med til at forebygge overvægt. Der kom ikke specifikke ideer til opfyldelse af målene om at nedbringe genindlæggelser på hospitaler eller genindlæggelser på psykiatriske afdelinger. Men størsteparten af ideerne har fokus på at forbedre sundheden og skabe sociale netværk, som også er medvirkende faktorer i forhold til at reducere antallet af genindlæggelser. Sundhedspolitikken og målene i den brændende platform vil i de kommende år blive fulgt op af politiske prioriteringer, resultatkrav og handlinger, som kan medvirke til at realisere politikkens vision. Ideerne kan inspirere forskellige aktører, lige fra borgere til erhvervslivet, frivillige, foreningslivet, kommunen med flere. Flere af ideerne er lige til at gå til. Lad os alle komme i gang med at skabe sundhed i hverdagen. 9

IDEKATALOG Rygning - Andelen af dagligrygere skal falde med 10 procentpoint Fremme af steder og områder, hvor der ikke ryges: Nul rygning-dage i Halsnæs, fx 10. oktober 2015 Minus røg i arbejdstiden Minus røg på alle kommunale matrikler Tilbud: Rygestop og motivation i idrætscentre, fx Rygestopkursus Konkurrence mellem firmaerne i Halsnæs, eller foreninger og firmaer, hvor mange kan klare et rygestop Samarbejde med idrætsforeninger ift. psykisk syge som ønsker rygestop Overvægt - Andelen af svært overvægtige skal falde med 5 procentpoint - Andelen af moderat overvægtige skal falde med 5 procentpoint Fremme af sunde rammer, omgivelser og faciliteter: Fremme sundhed i børnefamilierne og inddrage forældre/bedsteforældre/den primære voksne og foreninger i daginstitutioner Bedre udnyttelse af køkkenkapaciteten i Halsnæs Halsnæs Kommune kontakter virksomheder/foreninger for at starte madordninger / giver de gode ideer Partnerskab fx madvogn / forretning i Halsnæs Tilbud: Særlige tilbud Mænd med maver Hold for overvægtige, som ved rygestop Sund kantinemad (erhvervslivet) Spisekammeret Halsnæs. Sund og let mad lokalt Det skal være nemt at have mulighed for at købe sund frokost i Halsnæs Weekend med fokus på kost og motion 10

Fysisk inaktivitet - Andelen af fysisk inaktive skal falde med 10 procentpoint Ideerne til, hvordan vi kan bevæge os mere vil også have en indflydelse på at reducere andelen af borgere med overvægt. Omgivelser og faciliteter: Byrum og haller er oplagte til bevægelse Hvide Klint Bro Stålsat By Sundhedslaug Paraplyen kunne være mulighed for at blive brugt om aftenen både af ældre, børnefamilier og unge måske også samtidig Tilbud: Naturfitness og pladser med aktiviteter til alle aldre i fællesskab Børn aktiveres, mens forældre laver motion Frivillige går ture med ældre Gå-busser til skolerne/mere sikre skoleveje Motionsvenner / mentalt samvær / livskvalitet Motivere til andre sportsformer / bevægelse Samarbejde med idrætsforeninger ift. psykisk syge Grupper for enlige Samtænke med job og beskæftigelse Åben Halsnæs / Singletrack Information og formidling: Spændende aktiviteter, som du ikke kan lade være med at deltage i! Ikke dele brugerne op i sygdomme og diagnoser, brugerne styrer selv gruppesammensætning APP inspiration til ture, gå/løbe/cykel/mountainbike ruter, geocatching Foldere, turistkort Løbe-, gang-, og naturforeninger byder ind med ruter, fx aviskampagne Vis os din bedste gåtur 11

Stress - Antallet af stressramte borgere skal falde til gennemsnittet for Region Hovedstaden Netværk og støtte: Fokus på det hele menneske; mentalt og socialt Kombinere med eksisterende interessefællesskaber (natur/kultur etc.) Undgå at sygeliggøre dem, hvis vi kan Større støtte til/i hjem med alkoholmisbrug, psykisk sygdom o.a. Større fokus på børn der mistrives Inklusion i fællesskaber Bruge eksisterende kulturelle tilbud / større fællesskaber Koordinering af indsatser ift. til borgeren Tilbud: Hotline til unge og fx gratis/anonym psykologhjælp til unge med stress relaterede problemer Spiseven (besøgsven) / spisefællesskaber, gå-ven Tilbud om sundhed i bred forstand flere steder Mentorordningen (voksne som mentor for børn/unge) bruge ideer fra eksisterende mentorordningen, udvidet model med møder med forældre Hvis man skal have en henvisning fra egen læge til psykologsamtaler, kræver det en diagnose. Alternativet er egenbetaling Information og hjælp: Synliggøre, hvor der hjælpemuligheder og værktøjer til at hjælpe stressramte Foreninger, skoler og institutioner m.fl. skal have redskaber og viden om, hvordan man kan hjælpe borgere med stress Samle forskellige aktører om fælles løsninger Sundhedshus: Læge, kiropraktorer, psykologer mulighed for henvendelser fra borgere med ondt i livet, speciallæger, patientforeninger, sociale foreninger, genoptræning, sagsbehandler, netværk 12

Information og formidling Vi skal inspireres og motiveres til en sund hverdag her er forskellige ideer, som dækker bredt, og som kan bruges i arbejdet med temaerne, i den brændende platform Sundhed og Velvære. Når vi informerer: Vi skal være konkrete omkring målgruppen, vi skal definere, hvem målgruppen er Ved indsatser, som kræver fremmøde, kan gruppedynamik/body-ordning gøre fremmødet større Vi skal hjælpe folk med at indse, at de har et problem Oplyse om, hvor/hvordan og med- og til hvem Lokkemad, der forpligter skal give lyst til deltagelse Netværk i højsædet Hvor kan vi informere: Vi skal udarbejde en plan for brug af sociale medier Facebook Foreninger, fx åbent hus Erhvervsliv og kommunale virksomheder Stålsat By Camps Fokus på at bruge forskellige medier aktivt, fx Oplev Halsnæs Indtænke lokalsamfundet Genindføre den gamle væg i Gjethuset med oversigt over aktiviteter Mega-infotavler 13

Børn og unges sundhed og trivsel Udover ideer til temaerne i den brændende platform Sundhed og Velvære,i var der fokus på børn og unges sundhed og trivsel med fokus på sunde vaner fra barndommen. Ideerne dækker bredt, og vil kunne bruges i arbejdet med, at nå målene. Inddragelse af forældre/familien i børnenes vaner/sundhed En helhedsindsats Oplysning om lighed i sundhed Alle får samme mulighed God sund kost og fysisk aktivitet fremmer læring (Svendborgprojektet, hvor eleverne har 6 timers idræt om ugen, har vist gode forebyggende resultater, fx på børns overvægt) Fælles familieaktiviteter i foreninger Tilbyde morgenmad Fokus på børns dårlige mentale tilstand tidligt / Opdage når børns mental tilstand ændrer sig Forskellige organisationer skal samarbejde med institutioner (partnerskaber) (Førtidspensionister, bruge menneskelige ressourcer), fx ud og hjælpe i skoler/institutioner Politik på baggrund af kommunens sociale profil (demografiske) Kendskab til sundhed, ernæring, motionsopdragelse, lege sundheden ind i børnene Sund mad i institutioner fra start Professionelle lærere, pædagoger, sundhedstjeneste Den svære samtale Klubberne ind i skolerne præsentation af forskellige foreninger og aktiviteter fx i en 3 måneders periode. Eleverne ud i klubberne. Fx om eftermiddagen, hvis man ikke er i lektiecafe, fx som Hundested skolesport 14

Social ulighed i sundhed Økonomi og ulighed i sundhed, og at det for nogle borgere er en udfordring at leve et sundt liv, var i fokus i flere af drøftelserne på dialogmødet. Ideerne her handler om, at der er nogle forudsætninger, som skal være til stede for at arbejde med temaerne, og nå målene i den brændende platform Sundhed og Velvære. Fælles politik i alle institutioner i kommunen med fokus på at fremme social lighed i sundhed Udarbejde en politik under sundhedspolitikken indeholdende ansvar/mål med fokus på at skabe og understøtte lighed i sundhed Sundhedsplejersken hvert år tilknyttet skolen Rabatordning på tværs af foreninger / mere økonomisk støtte til foreninger Støtte til de økonomisk dårligt stillede borgere / Bruge flere penge på de få Privat/offentligt samarbejde 15