Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder



Relaterede dokumenter
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Standard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger

Sammenhængende børnepolitik

Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

Tønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel

UNDERRETNING. - et udtryk for oms0rg

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Vejledning til ledelsestilsyn

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Sagsforløb i forbindelse med ansøgning om særlig støtte og specialpædagogiske pladser

Om besvarelse af skemaet

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Opholdssted NELTON ApS

Børne- og Ungepolitikken i Kerteminde Kommune

Dagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen

Den koordinerende indsatsplan. Informationspjece til fagperson

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Børneinstitution Hunderup

APV og trivsel APV og trivsel

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

Anmeldt tilsyn Rapport

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Hvordan kan forældrene

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142

KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

Børn og Unge sekretariatet Holbæk Kommunes tilsyn med dagtilbud

KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune

Temapakker fra PPR August 2013

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SKOLEBARN Januar 2015

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud

Skab en SucceSfuld. forening. med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

PPR ydelser. Familierådgivningen. Bestilling af ydelse

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil

FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

ledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune

Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium

Kort beskrivelse af barnets baggrund. Til at kopiere ind. Til at. Side 1 af 5. Genogram over barnets vigtigste netværk

Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet

BØRNE- og UNGEPOLITIK

Forældresamarbejde. Børneinstitution Skt Klemens-Dalum

Kvalitetsstandard - Beskyttet Beskæftigelse

NYTTIGE TELEFONNUMRE.

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

BØRN OG UNGE Notat November Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Mentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

Et værdigt liv med demens

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse

SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE

Forståelse af sig selv og andre

Atlas modellen. Rette viden til rette indsats i arbejdet med mennesker med udviklingshæmning og demens

Samarbejdet om kommunens generelle og forebyggende sprogindsatser 0-6 år

Transkript:

Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Århus Kommune

For yderligere information: Socialforvaltningen Socialcentrene Jægergården Værkmestergade 0 Århus C E-post: social@aarhus.dk Folderen er udarbejdet i samarbejde med Børn og Unge, Århus Kommune Første udgave Oplag.000 September 00 Layout: Lise Wraa Denne folder er udgivet af Det Tværgående Områdesamarbejde, Århus Kommune

Indhold Forord... Mål og værdier... Netværksmødet... Børn og unge med særlige behov... Hvad går forud for netværksmødet?... Hvem har ansvaret?... Hvem deltager?... Kompetencer og opgaver... Koordinatoren... Forældresamtykke som arbejdsgrundlag...

Forord Denne folder henvender sig til alle, der i deres arbejde har med børn, unge og deres familier at gøre. Den tager udgangspunkt i det tværfaglige samarbejde i Århus Kommune og handler om styrkelse af indsatsen over for børn og unge med særlige behov og om det tværfaglige samarbejde i Århus Kommune. I Århus Kommune prioriterer vi det tværfaglige samarbejde højt, da vi af erfaring ved, at vi med en fælles indsats og i samarbejde med forældrene når længst. I det tværfaglige samarbejde får vi belyst barnets eller den unges udviklingsmuligheder fra flere sider, og vi styrker koordineringen af indsatsen. Denne folder handler om samarbejde og koordination af indsatsen omkring børn og unge med særlige behov med udgangspunkt i netværksmødet. Netværksmødet skal sikre en tidlig og sammenhængende indsats over for den enkelte, og det er her fagfolkene omkring barnet eller den unge mødes sammen med forældrene for at gå i dialog om, hvad der skal sættes i gang, og som ikke kan løses inden for et enkelt fagområde. Netværksmødet er derfor omdrejningspunktet i det tværfaglige samarbejde om børn og unge med særlige behov.

Det tværgående områdesamarbejde består af repræsentanter for alle de faggrupper, som beskæftiger sig med børn og unge mellem 0 til år. I Århus Kommune er det tværgående områdesamarbejde lokalt organiseret i områder. Den enkelte områdechef fra Børn og Unge er ansvarlig for områdesamarbejdet. Det tværgående områdesamarbejde skal sikre, at der er et overblik over den generelle situation for børn og unge i de enkelte lokalområder. Det tværgående områdesamarbejde skal lokalt sætte tværfaglige initiativer i gang i forhold til fælles problemstillinger.

Mål og værdier Grundlaget for alt arbejde med børn og unge i Århus Kommune er Børn og Unge-politikken. Et grundlæggende princip heri er, at børn og unge skal føle sig inkluderet, værdsat og anerkendt. Visionen for politikken er at gøre en indsats for, at børn og unge med særlige behov får de bedste vilkår for at kunne udvikle sig til: Glade, sunde børn og unge med selvværd. Personligt robuste, livsduelige og kreative børn og unge som har et højt fagligt niveau og er rustede til at møde fremtidens udfordringer. Børn og unge, der oplever medborgerskab og bruger det. Børn og unge, der deltager i og inkluderer hinanden i fællesskaber. I arbejdet er der fokus på: Forældrene er ansvarlige for deres børns liv og opvækst. Århus Kommunes indsats bygger på dialog og inddragelse af forældrene. Arbejdet med børn, unge og deres familier bygger på en lokal, tidlig og inkluderende indsats. Den, der ser problemet, har et (med)ansvar for, at det løses. Omsorgen for børn og unge er ikke alene en opgave og et ansvar for forældre og offentlige myndigheder. Det øvrige samfund i form af virksomheder, foreningslivet og privatpersoner har ligeledes et medansvar og skal derfor inddrages.

Læs mere i folderen Underretninger når børn, unge og deres familier har brug for hjælp og find underretningsblanket på aarhuskommune.dk/underretning. Netværksmødet Netværksmødet er forældre og professionelle omkring barnet eller den unge i området, der mødes i et tværfagligt netværk for at sikre en tidlig og sammenhængende indsats over for et barn eller en ung, der har behov for særlig støtte og hjælp. De voksne skal tage ansvar for deres del af opgaven, og de forpligter sig til tværfagligt samarbejde. Hensigten med netværksmødet er at målrette, systematisere og koordinere indsatsen så tidligt som muligt. Alle inviterede har pligt til at møde. Alle, der arbejder med børn og unge, har ansvar for at gribe rettidigt ind. Det betyder, at det er dit ansvar at reagere, hvis du vurderer, at et barn eller en ung har trivsels- og/eller udviklingsmæssige vanskeligheder. Børn og unges vanskeligheder kan være så komplicerede og indeholde så mange aspekter, at du tidligt skal inddrage tværfaglige samarbejdspartnere. Samarbejdet med forældrene er centralt for enhver indsats over for børn og unge. Derfor er det vigtigt, at du fra starten inddrager forældrene og barnet eller den unge for at sikre medansvar og samarbejde. Når du konstaterer trivsels- og/eller udviklingsmæssige vanskeligheder hos et barn, bør du afholde et netværksmøde, inden du sender en underretning. Deltager de sociale myndigheder på et netværksmøde kan det ofte erstatte en underretning. Har du mistanke om eller kendskab til, at forældrene udsætter barnet eller den unge for fysisk mishandling, seksuelt overgreb eller andre strafbare forhold, skal du underrette med det samme.

Børn og unge med særlige behov Målgruppen for Børn og Unge-politikken er som udgangspunkt alle børn, unge og deres familier. Der er et særligt fokus på de børn og unge, hvis situation giver anledning til særlig opmærksomhed om deres fysiske, psykiske og sociale trivsel, udvikling og læring. Gruppen af børn og unge med særlige behov omfatter blandt andet: Børn og unge, som ikke trives i dagtilbud, skole, SFO eller klub. Børn og unge, der har svært ved at udnytte deres fritid til konstruktive aktiviteter. Børn og unge med en meget udadreagerende adfærd. Børn og unge, som er passive og indadvendte. Børn og unge, som befinder sig i risikozonen med hensyn til misbrug eller kriminalitet. Børn og unge med dysfunktioner, fx koncentrationsvanskeligheder. Børn og unge med reaktioner på belastninger i familien og tidlig omsorgssvigt på grund af krigstraumer, vold, misbrug eller psykisk sygdom. Hvad går forud for netværksmødet? Når du som fagperson vurderer, at et barn ikke trives eller er i negativ udvikling, skal du tale med forældrene og eventuelt barnet eller den unge om dette. Et tillidsfuldt samarbejde med familien er af afgørende betydning for at opnå resultater omkring barnets eller den unges situation. Du skal ligeledes drøfte din vurdering med din leder og kollegaer. I samarbejde afdækker I barnets eller den unges vanskeligheder. Du har som medarbejder sammen med dit arbejdssted en forpligtelse til at gøre en særlig faglig indsats over for barnet eller den unge med vanskeligheder. Det kan fx være at justere på pædagogikken, hensynet til børns forskelligheder og læringsstile, fysiske udfordringer eller intensivere den

eksisterende indsats og være ekstra opmærksom på barnet eller den unge. Det vil i nogle tilfælde være tilstrækkeligt til, at problemerne afhjælpes. Sker der ikke relativt hurtigt en forbedring af barnets eller den unges udvikling, skal du gøre dig klart, hvad dette skyldes. Du skal overveje, om hjælpen ligger ud over, hvad du eller din institution kan klare, herunder medregnet den hjælp, som I normalt kan trække på. Overvejelserne bør deles med forældrene. Det er betydningsfuldt at have gjort et godt forarbejde, inden du inddrager andre faggrupper. Du skal formidle dine observationer og beskrive det forløb, barnet og familien har haft hidtil. Når det vurderes, at problemstillingen kræver inddragelse af flere faggrupper, indkaldes de relevante parter til et netværksmøde. Inden du tager initiativ til et netværksmøde, skal du have forældrenes skriftlige samtykke til videregivelse af fortrolige oplysninger. Du kan finde en samtykkeerklæring på aarhuskommune.dk/netvaerksmoede. Først herefter er der skabt det fornødne grundlag for, at det tværfaglige samarbejde kan gå i gang (se afsnittet Forældresamtykke som arbejdsgrundlag ).

Hvem har ansvaret? Du er som medarbejder ansvarlig for at reagere ud fra din egen vurdering og i samarbejde med din leder tage initiativ til at afholde et netværksmøde. Alle faggrupper, der har med barnet eller den unge at gøre, kan indkalde til et netværksmøde for at sikre tværfaglige løsninger. Er du/i i tvivl om, hvem der skal indkaldes til netværksmødet kan du/i få hjælp af områdechefen i Børn og Unge eller områdekoordinatoren på socialcentret.

Hvem deltager? Som udgangspunkt deltager forældre og barnet eller den unge i netværksmødet. Du skal sikre, at familien oplever den samlede indsats som sammenhængende og kvalificeret. Hvis forældrene undtagelsesvist ikke kan deltage, men har givet samtykke til videregivelse af fortrolige oplysninger, skal de orienteres om mødet, før det afholdes. Hvis forældrene ikke deltager i samarbejdet på den måde, at de ikke vil give samtykke til videregivelse af fortrolige oplysninger, har det konsekvenser for hvilke informationer, der kan udveksles (se afsnittet om Forældresamtykke som arbejdsgrundlag ). Derudover deltager de fagpersoner, der har arbejdsopgaver eller anden faglig kompetence i relation til barnet eller den unge. Er du indkaldt til et netværksmøde, har du pligt til at deltage.

Kompetencer og opgaver Inden det første netværksmøde skal du på dit eget arbejdssted have afklaret din opgave og dit mandat, så gruppen kan være beslutningsdygtig. Hver part må være forberedt på at skulle justere sit bidrag til den koordinerende indsats. Der bør også ofres ekstra opmærksomhed på deltagernes interne rollefordeling og rolleafklaring. I netværkssamarbejdet er det vigtigt, at alle involverede deler relevant viden, afklarer forventningerne til samarbejdet og fordeler opgaverne. Ved uenighed om indhold og omfang af netværksgruppens arbejde, inddrages de respektive ledere. På aarhuskommune.dk/netvaerksmoede kan du finde skema for netværksmødet, som kan være en hjælp til at strukturere mødet. De vigtigste temaer er: Opmærksomhed på ressourcer, værdier og ønsker - hvad er godt, og hvad skal der arbejdes videre med? Mål og handlinger frem til næste møde. Systematisk opfølgning.

Koordinatoren På første netværksmøde aftales det, hvem der er koordinator. Typisk vil koordinatoren være den person, som har de bedste forudsætninger for at tilrettelægge arbejdet tværfagligt, systematisk og sammenhængende. Koordinatoren er derfor ikke nødvendigvis medarbejderen med den bedste kontakt til familien eller initiativtager til netværksmødet. Koordinatorens opgaver er: Praktisk organisering af samarbejdet forberede og indkalde til møder, skema for netværksmødet udfyldes, beslutningsreferat samt information til deltagerne og forældrene. Fordeler opgaverne. Mødeleder indsamle nødvendig viden om barnet eller den unge, sikre involvering af barn, den unge og familie, motivere deltagerne og koordinere indsatsen. Initiativtager samler undersøgelser, analyser og følger op på aftaler. Koordinatoropgaver, der ikke bør delegeres: Koordinatoropgaver, der kan delegeres: Mødeindkaldelse Aflyse eller flytte netværksmøde Mødekoordination Referat af mødet Mødeleder

Forældresamtykke som arbejdsgrundlag Det er en forudsætning for netværksgruppens arbejde, at det foregår i fuld forståelse med forældrene, og de deltager derfor også i netværksmøderne. Der kan opstå behov for kontakt mellem deltagerne i netværket mellem møderne, eller forældrene kan være forhindret i at deltage. Derfor er det vigtigt, at der ligger et skriftligt forældresamtykke til videregivelse af fortrolige oplysninger, så arbejdet ikke forsinkes. Du skal derfor have skriftligt samtykke fra forældremyndighedsindehaverne inden det første møde. Du kan finde en samtykkeerklæring på aarhuskommune.dk/netvaerksmoede. Et samtykke skal indeholde oplysning om, hvilken type oplysninger der må videregives, til hvem, hvilket formål og perioden for samtykke. Forældrene skal orienteres om, at vi i Århus Kommune samarbejder mest muligt, og at vi i den sammenhæng videregiver de oplysninger, der er nødvendige for arbejdet. Det sker inden for lovens rammer. I hverdagen forventes deltagerne i netværksgruppen at indtænke samarbejdspartneres behov for viden og af egen drift sikre, at samarbejdsparterne får de oplysninger, der er nødvendige for arbejdet. De fleste forældre har forståelse for, at de bedste resultater opnås, når medarbejdere med forskellige opgaver i forhold til barnet kan samle deres indsats med fuld forældreopbakning.

Et samtykke er et praktisk og tilstrækkeligt grundlag for at journalisere og videregive alle de fortrolige oplysninger, der er nødvendige for arbejdet, både efter reglerne i forvaltningsloven og persondataloven (der indeholder regler om elektronisk databehandling af personoplysninger). Netværksmødet nedsættes i henhold til Servicelovens og Sundhedslovens. Begge ( og ) bestemmelser beskriver en kommunal forpligtelse til at sikre tværfaglige løsninger for børn og unge med særlige vanskeligheder. I henhold til Servicelovens har Århus Kommune også mulighed for at oprette overordnede tværfaglige grupper med deltagelse af særlige sagkyndige. Det kan være PPR-psykologer, sundhedsplejersker, AKT-lærere, socialfaglige medarbejdere, pædagogiske konsulenter og læger mv.