Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Madproduktion med læringsaktiviteter



Relaterede dokumenter
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Salg og markedsføring inden for madproduktion

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer.

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved møder

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende kost- og menuplanlægning

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Inspirationsmateriale. til. Arbejdsmarkedsuddannelse. Salat og salatbar i madfremstilling

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Studieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Ernæring og økologi med spisemærket

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Grundlæggende undervisningsmateriale

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

AMU Kursus Fag og læringskonsulent: Dag 3

Pkt Tid Hvad Hvordan Visuelle midler Materialer

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Helhedsforståelse i produktionskøkkener

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Hotel- og Restaurantskolen Opfølgningsplan 2017

Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog

Introduktion til måltidsbarometeret

VORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Det synlige botilbud

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Bevægelse i udskolingen i et didaktisk perspektiv. Titel 1

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder af uddannelsen og lokalt uddannelsesudvalg, som sender det til PASS med deres indstillinger.

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Økologi og bæredygtighed i restauranten

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Fagplan - Træner 2 seniortræner (Trænerens opgave er at tilrettelægge og gennemfører træningsforløb for skytter).

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Mad i børnehøjde for små og mellemstore børn

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Smagsoplevelsen af drikkevaren i samspil med maden

Bilag 2 Uddannelsesmappe - portfolio

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Inspirationsmateriale til undervisning

Vi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter.

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Nordre Skole

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Indpakning af maden emballage og mærkning

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Fagbilag Omsorg og Sundhed

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Klinisk periode Modul 4

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk

Guide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb. Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere

Inspirationsmateriale til undervisning

Pkt Tid Hvad Hvordan Visuelle midler Materialer

Det pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje

Den studerendes plan for 1. praktik, inkl. udtalelse Rev

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Lektionsoversigt: Praktik m. medier Supervision fra klubtræner 8 Fodboldlege Praktik m. medier

Smagen i centrum. Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Nr Udviklet af: INSPIRATIONSMATERIALE: Smagen i centrum

fokus på sundhed kost & motion sex & kærester

Færdiggør dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 5

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Workshop vedrørende praktikplanen

Guide til elevnøgler

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

Procesværktøj om trivsel

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

Kredsundervisernes rammer, uddannelse og virke

Inspirationsmateriale til undervisning

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases

SCKK. Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj MUS med effekt. Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk

3. klasse. Arbejdsmarkedet

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Prøvevejledning til den afsluttende prøve

Lektionsoversigt: Praktik m. medier Supervision fra klubtræner 8 Fodboldlege Praktik m. medier

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Vejledning til afholdelse af kursus i makkerlæsning

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse

Det gode journalnotat. Dokumentation som arbejdsredskab

Velkommen til Dag 2. Fysisk aktivitet hjælper os på vej. Forflytningsvejleder oktober 2015 Sopu Hillerød. Måder vi arbejder på:

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Samarbejdet om værtskabet i på hotel og restaurant

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

GF2-PAU UDDANNELSESBOG 8. juni :43

VELKOMMEN. Fra viden til handling

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Praktikopgaver. Den pædagogiske assistentuddannelse

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Transkript:

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Madproduktion med læringsaktiviteter Nr. 46 810 Udviklet af: Peter Schyum Jensen Katrine Olesen Hinge Allan Kirk Heegaard Mercantec HC Andersensvej 7 8800 Viborg maj 2011

1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB og TAK Nr. 46 810 Madproduktion med læringsaktiviteter hører til den fælles kompetencebeskrivelse 2778 Mad til grupper med varierede behov for ernæring. FKB en og uddannelsesmål kan hentes på www.khru.dk under titlen efteruddannelse. Undersøgelser viser at den praktiske aktivering af ældre og handicappede fremmer livskvaliteten. Ligeledes er der ønske om, at unge i skoler og specialinstitutioner m.fl. får dele af undervisningen gjort mere praksisnær for at fremme læringen. Endvidere er der øget fokus på de kost- og ernæringsfagliges rolle som det faglige bindeled i det tværfaglige samarbejde med andre faggrupper i forbindelse med servicering af brugergrupperne, hvilket har skabt behov for at optimere medarbejderne kompetencer til de udfordringer, der ligger i at kombinere de daglige opgaver og ansvar for optimal drift af madproduktionen med andre aktiviteter i køkkenet. Uddannelsens målformulering Deltageren kan kommunikere og samarbejde med andre relevante faggrupper om planlægning og gennemførelse af aktiviteter for brugere i køkkenet, og kan få aktiviteterne til at indgå som del af den daglige madproduktion. Deltageren kan introducere og vejlede forskellige brugergrupper i køkkenfaglige opgaver samt rådgive om sundhed, hygiejne og varekendskab. Deltageren kan anvende simple didaktiske værktøjer og facilitere brugergruppernes aktiviteter i køkkenet ved produktion af simple retter og anretning af disse. Deltageren kan imødekomme brugergruppernes forskellige kulturer og behov samt håndtere deres forskellige interesse for faget. Arbejdsfunktioner Arbejdsmarkedsuddannelsen retter sig mod ufaglært og faglært personale beskæftiget med madfremstilling. Sammenhæng til TAK Uddannelsesmålet er relateret til tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer (TAK) i FKB en og skal kvalificere deltageren inden for følgende TAK: Faglig formidling, rådgivning og vejledning. Her står der at: i leve-bo-miljøerne samt døgninstitutioner og skoler er der krav om at medarbejdernes kostfaglige viden sættes i spil i den daglige motivation, rådgivning og vejledning af både unge og ældre brugere og pårørende.. Ligeledes står der: Dette stiller udover faglige krav også krav til, at medarbejdere kan gennemføre en pædagogisk, veltilrettelagt vejledning og rådgivning. Samt: Planlægning og produktion af hverdagsmad. Her står der blandt andet at man skal fange brugernes interesse for sund mad og at give inspiration til, at de kan opnå og / eller fastholde sunde kostvaner. Derudover berøres emner så som sensorik, ernæring, menuplaner m.m. Side 2 af 18

2. Ideer til tilrettelæggelse af undervisningen Da dette kursus er tætpakket med teori, produktion og øvelser som for nogle vil være helt ny viden, er det vigtigt at man får kontaktet deltageren inden første undervisningsdag. Nedenstående forslag til en sådan kontakt kunne medføre at uddannelsesstedet er forberedt på de forskellige kompetencer, deltagerne kommer med, hvilket bør afstedkomme forbedret transfer, når deltageren kommer hjem igen. Til deltagerens egen mailboks fremsendes en velkomst brev hvor man kort beskriver uddannelsen samt evt. en deltagerliste. Ud fra beskrivelsen af uddannelsen og dets mål bedes kursisten om følgende oplysninger: Deltagerens navn og uddannelse. Deltagerens forventning til kurset. Virksomhedens / lederens forventning til kurset. Samt: For at gøre uddannelsen og indholdet så relevant som muligt bedes du finde følgende oplysninger og sende dem til os senest en uge før kursus start. Beskrivelse af dit arbejde og den målgruppe du arbejder med. Deltager brugerne hos dig i dag i produktionen af maden? Hvis ja, hvilke problematikker oplever du med det? (kommunikation, hygiejne samarbejde) Hvis nej, hvilke udfordringer forstiller du dig, det vil give? (kommunikation, hygiejne samarbejde) Hvilke rammer/politikker har din virksomheds ledelse opstillet for dit arbejde med andre målgrupper? Beskriv den/de kundegruppe(r), I producerer mad til og med? Hvad er din rolle i firmaet i dag? Nævn minimum 2 ting du gerne vil fokusere på eller blive bedre til når du kommer hjem fra kurset i forhold til kursets mål. Fremsend venligst: En menuplan (en uge). Ovenstående kunne også sendes til deltagerens leder, så denne er forberedt på at deltageren kan komme hjem med ideer til udvikling af virksomheden. De 3 sammenhængende dage planlægges således, at de fleste dage foregår i køkkenet, da det er her deltagerne føler sig mest trygge. Skemaet ser således ud: Side 3 af 18

Dag 1 Dag 2 Dag 3 Kl. 9.00 15.25 -Velkomst -Præsentation -Hvem er vi? -Kursets mål -Jeres forventninger -Udveksle mail adresser -Kommunikations-og samarbejdsøvelse. -Gennemgang af hjemmeopgaverne (evt. i grupper) - Den pædagogiske værktøjskasse ; simple pæd. redskaber baseret på Hiim og Hippe. At stille interesserede og refleksive spørgsmål.. -Hygiejne; håndtering af fremmede i køkkenet, hvordan sikrer vi produktion og fysiske rammer? -Sundhed; anbefalinger til forskellige brugergrupper, hvordan formidle budskab og viden? -Opgave; forberedelse af vejledning til dag 2 s praksis: Evaluering Kl. 8.15 15.25 -Praksis: Besøg fra plejehjemmet. Kursisten vejleder en ekstern gæst i produktionen af et måltid indenfor given tidsramme. -Deltagende plejepersonale fungerer som supervisorer. -Fællesspisning med evaluering af vejledningen. -Rengøring -Evaluering og refleksion ift. dagens opgave.( Gruppeopgave) -Workshop; forberedelse af vejledning til dag 3. (Gruppeopgave) -Evaluering af dagens program; skriv hurtigt Kl. 8.15 15.25 -Praksis: Sund mad med 6.x Kursisten vejleder en 6. klasses elev under fremstilling af sund frokost. Der er i forvejen opstillet mål for vejledningen på bl.a. det sundhedsmæssige og hygiejnemæssige område samt overvejelser om motivation af og oplevelse for eleven.(evt. mål fra bek. Hjemkundskab) -Spisning og kort evaluering med eleverne. - Rengøring -Evaluering af planlægning og praksis. Hvordan matcher planlægning og dagens oplevelser? Se tilbage på dagene. Hvad har vi lært. Evaluering. Hvordan bruger vi det fremadrettet? Hvad skal der ske når I kommer hjem? Side 4 af 18

Dag 1. Velkommen Præsentation af uddannelsesstedet og undervisere Præsentation af deltagerne Præsentation af uddannelse og mål Kommunikationsøvelse: Vindmøllen, se bilag 1 Gennemgang af det deltagerne sendte: o Problematikker i dag og i morgen. Er der sammenfald mellem kursisternes udfordringer? o Hvordan fungerer kommunikationen på tværs af faggrupperne hos kursisten? o Hvad betyder ledelsens beslutninger og holdninger til dit arbejde? Pædagogisk værktøjskasse: Her benyttes simple pædagogiske værktøjer som hjælp til planlægningen og refleksion af aktiviteten. Til dette kan Hiim og Hippes didaktiske relations model bruges. Se Bilag 2. Hygiejne Vi opdaterer kursisten med de nyeste anbefalinger. o Hvad siger reglerne om fremmede i køkkenet til produktionen af maden? o Hvordan vejleder vi plejepersonale, pædagoger, lærer, brugere om hygiejne? Link: http://www.foedevarestyrelsen.dk/kontrol/egenkontrol_med_foedevarer/forside.htm?wbc_purpose =basic&wbcmode=presentationunpublished Sundhed Tag udgangspunkt i de fremsendte menuplaner, der kopieres og uddeles. Find energigivende stoffer i planerne. Ud fra hvilke parametre udarbejder kursisten planerne? Anbefalingerne til målgrupperne. Find materiale på, www.altomkost.dk Eller Den Nationale Kosthåndbog http://www.kostforum.dk/ De 8 kostråd Hvordan vejleder og motiverer vi plejepersonale, pædagoger, lærere, brugere om sundhed? Side 5 af 18

Forberedelse til dag 2 Præsentation af dag 2. Hvilke retter skal produceres? Traditionelle danske retter foretrækkes: Forloren hare med kartofler og skysauce samt surt. Frikadeller med stuvet hvidkål og råkost Hakkebøf med bløde løg, skysauce og kogte grønsager Gratin (blomkål, broccoli eller spinat) Gammeldaws æblekage. Sveske trifli Citron fromage. Borddækning er også en aktivitet. Arbejdsplan udarbejdes, således at alle ved, hvad de skal. Forberede hvordan og hvad man vil vejlede den ældre i. Opstille enkelte mål for aktiviteten. Eks er målet blot at få færdiggjort produktionen eller skal der også være et udbytte for den ældre, så som, social hygge eller motorisk træning. Hvordan motiverer du den ældre? Hvordan vil du evalueres? Find minimum 3 fokuspunkter du ønsker selv at evaluere. Disse 3 punkter skal også kunne evalueres af supervisor. Evaluering af dag 1. Hver kursist får 5-10 minutter med øvelsen skriv hurtigt. Her skal de hver især nedskrive hvad de har lært i dag; Hvilke emner er der blevet talt om? Har indholdet været relevant for dig? Hvorfor hvorfor ikke? Hvordan var niveauet? For let for svært? Hvilke målpinde har vi berørt i dag? Hvordan kan du bruge dagens emner når du kommer hjem? Dag 2 Praksis. Vi får besøg af beboerne fra et lokalt plejehjem, som skal deltage i dagens praksis. Kursisten har dag 1 forberedt produktionen på papiret og klargør nu køkkenet til modtagelse af gæsterne. Gæsterne kommer. Velkomst. Kort introduktion af de kommende timer. Gæsterne inddeles i grupper. supervisorerne instrueres. Se bilag 3. Produktionen startes. Side 6 af 18

Alle kursister arbejder indenfor samme tidsramme med produktionen. Deltagende plejepersonale fungerer som supervisorer. Deres opgave er at definere refleksive spørgsmål ud fra observation af kursister og gæster til brug for kursisternes egen evaluering. Forslag til observationspunkter og spørgsmål givet under bilag 2. Produktionen afsluttes med fællesspisning. Gæsterne evaluerer i plenum deres oplevelser af dagen og vejledningen fra kursisterne. Hver kursist fører egne notater. Plejepersonalet (supervisorerne) har under produktionen noteret refleksive spørgsmål til hver kursist. Disse overbringes de enkelte kursister til brug for dagens evaluering. Afsked med gæsterne Evaluering af praksis: (bilag 4) Workshop: Forberedelse af vejledning dag 3, se bilag 6 Dag 3 Dagen startes med klargøring af køkkenet. - Råvarer fordeles. - Køkkenredskaber findes og klargøres. - Låne tøj lægges frem. - Opskrifter m.m. uddeles. 6x møder ind sammen med deres lærer. De bliver budt velkommen og bliver præsenteret for uddannelsesstedets regler for hygiejne. Herefter inddeles de i grupper, og det forberedte program starter. Spisning og kort evaluering med eleverne. Rengøring Evaluering af planlægning og praksis. Hvordan matcher planlægning og dagens oplevelser? Se bilag 7. Se tilbage på dagene, Hvad har vi lært? Evaluering: Viskvalitet Hvordan bruger vi det lærte fremadrettet? Her inddrages kursisternes tilsendte materiale, samt de refleksioner og evaluering der er foretaget de sidste dage. Hvad skal der ske når kursisten kommer hjem? Ovenstående materiale indsamles og kopieres. Kan evt. bruges i kontakten til virksomheden fremover som opsamling og evaluering. Side 7 af 18

3. Afholdelsesformer Det er vigtigt at tage udgangspunkt i deltagernes faglige og praktiske færdigheder indenfor området således vil deltagerne opleve og se en størst mulig anvendelse af den opnåede viden/færdigheder i deres daglige arbejde. Den teoretiske gennemgang kan underbygges af de workshops der er udarbejdet. Det er altså vigtigt at kurset bliver gjort virkelighedsnært for den enkelte. Dette kan bedst ske, hvis man, som foreslået, kontakter kursisten inden kurset for at få afstemt forventninger og kompetencer. 4. Litteratur og nyttige links Hygiejne: http://www.foedevarestyrelsen.dk/kontrol/egenkontrol_med_foedevarer/forside.htm?wbc_purpose =basic&wbcmode=presentationunpublished Ernæring og anbefalinger: www.altomkost.dk http://www.kostforum.dk/ Bekendtgørelsen Hjemmekundskab http://www.emu.dk/gsk/fag/hje/index.html Side 8 af 18

Bilag 1 VINDMØLLEN Holdinddeling Der dannes grupper på lige antal personer. Hvert hold består af 2 grupper. Instruktion Der udleveres til hver gruppe kun én blyant og et stykke hvidt papir, og grupperne placeres således, at de hverken kan se eller høre hinanden. Hver gruppe skal så vælge en talsmand, og der udvælges et neutralt sted, hvor disse kan forhandle. Holdets opgave er at tegne en vindmølle, der strækker sig over begge gruppers papir, således at den ene gruppe tegner venstre side, og den anden gruppe højre side. Den eneste måde grupperne kan kommunikere på er via talsmændene. Hvad holdet naturligvis ikke ved er, at den ene gruppe får udleveret et A3 papir, og den anden et A4-papir. Det betyder også, at evt. omgængere ikke må deltage i legen (da erfaringer fra tidligere år viser, at disse ødelægger legen ved at afsløre dette plot). Der må ikke medbringes materialer af nogen art ved møderne mellem de to talsmænd. Og når den enkelte gruppe arbejder sammen ved bordet, må der kun anvendes ét papir og så blyanten (dvs. ingen måleredskaber o.lign.). Observation Vejlederens største opgave ved denne øvelse vil sandsynligvis være at forhindre at de to grupper snyder. Hvorimod den fornemste opgave (og den væsentligste) er at bemærke om alle i grupperne får mulighed for at komme med ideer og indsigelser. I det hele taget iagttager legens forløb. Side 9 af 18

Bilag 2 Hiim og Hippe s didaktiske relations model Formålet med præsentationen af modellen er, at kursisten fremadrettet kan benytte denne som hjælp til deres planlægning af dagen. Kort beskrivelse af de seks elementer, som er indbyrdes forbundne. Læringsforudsætninger: De psykiske, fysiske, sociale og faglige muligheder og problemer, eleven har med at lære. Indhold; Hvilket indhold er der i aktiviteten? Hvilken værdi har indholdet? Hvem bestemmer indholdet.? Hvilken betydning har indholdet for elevens/brugerens udvikling? Hvilken betydning har indholdet for elevens/brugerens fremtid? Side 10 af 18

Læringsprocessen: Da vi har med hverdagsmad at gøre, og da aktiviteten skal omhandle produktionen af denne, vil det være naturligt, at man simpelt benytter sig at mesterlæren (sidemandslæren). Her beskrives og vises hvordan og hvad der skal produceres, hvorefter brugeren gør det efter. Er der tale om efterlevelse af læreplaner (hjemmekundskab) må disse gennemgås og implementeres i arbejdsplanen. Mål Hvad er det, som kursisten, arbejdspladsen skolen, lærerne og eleverne selv ønsker at opnå? Harmonerer disse mål. Som udgangspunkt vil køkkenets mål være at få produceret dagens måltid. Men dette mål forstyrres måske af den aktivitet der også skal foregå i køkkenet. Derfor er man nødt til at få belyst aktivitetens mål, og få udarbejdet rutiner der gør, at disse mål kan inkluderes. Rammefaktorer: Rammefaktorer er forhold, som kan fremme eller hæmme undervisning og læring på mange forskellige måder. Det kan fx være køkkenets størrelse, produktionsapparat, m.m. Hvilke rammefaktorer har kursisten i dag? Er disse egnet til andre aktiviteter end almindelig produktion? Hvad skal der til for at dette lykkes? Er der opbakning og forståelse for de rammefaktorer og de muligheder det giver fra ledelsen og kollegaers side? Vurdering: Med vurderingen ønsker man at fremme kursistens forståelse for om den aktivitet, der er blevet afholdt også har levet op til de forventninger, der måtte have været. Som eksempel kan man hurtigt se om målet er nået? (Nåede vi det til tiden? Fik vi den ønskede kvalitet?). Hvis målet ikke er nået må man kikke rundt i relations modellen for at efterse ting eller processer, der skal justeres. Side 11 af 18

Bilag 3 Observation og spørgsmål Supervisor 1: Hvordan er kontakten mellem kursist og gæst? 2: Hvem henvender sig til hvem? 3: Hvad gør kursisten godt i mødet med gæsten? 4: Hvad kan kursisten ændre i mødet med gæsten? 5: Hvordan er stemningen? Side 12 af 18

Bilag 4 Evaluering af praksis dag 2. I skal arbejde sammen i grupper af tre. Evalueringsfasen opdeles i 2 sektioner. 1. Supervisorernes spørgsmål. 2. Jeres egne oplevelser og evaluering af jeres mål, planlægning i relation til gæsternes oplevelser. 1. Tag hver Jeres spørgsmål fra supervisorerne med til gruppearbejdet. I aftaler nu en rækkefølge for evalueringen, dvs. rækkefølgen I evalueres i. I skal alle på skift stille spørgsmål, reflektere og svare eller observere. Stil et spørgsmål ad gangen og giv den evaluerede tid til at reflektere og formulere sit svar. Det kan kræve lidt tid. Læg ikke ord i munden på hinanden. Spørgsmålene skal stilles som åbne, uvægtede og objektive, idet det er den evaluerede s refleksion og svar, som kan bidrage med læring/erfaring og transfer. Med andre ord.. Egen tænkning til egen udvikling. Kursistens svar afføder evt. nye spørgsmål fra medkursisterne, som naturligvis stilles i fortsættelse heraf. Hver kursists evaluering bør umiddelbart vare 10-15 minutter. Denne evalueringsform (supervision) er yderst givtig, men fordrer naturligvis, at man er flere til at observere hinanden i arbejdet og evt. har fået fokuspunkter defineret på forhånd. Side 13 af 18

2. Brug nu omkring 30 minutter på en fælles evaluering af Jeres i forvejen opstillede overvejelser i helhedsmodellen. (Bemærk at der kan være punkter som relaterer til evalueringen ovenfor.) Brug Jeres notat-model til at skrive stikord. Spørg fx Jer selv om følgende: o Nåede vi vores mål? o Forstod vores gæster vejledningen? fik de lavet et godt produkt? o Var gæsterne, som vi havde forventet? o Hvordan fungerede tidsrammen? o Var vores indhold/opgaver passende, for svære, for lette eller? o Hvordan fungerede de fysiske rammer? var der for lidt plads, for meget rod, tilgodeså rammerne kørestolsbrugere mv.? o Hvordan oplevede vi produktionen i forhold til gæsterne? o Hvad bør vi overveje bedre. Er der punkter i modellen, som virker vigtigere end andre i forhold til denne brugergruppe? find selv på flere spørgsmål, som I føler, at dagens praksis har affødt. Tag udgangspunkt i de 6 punkter i modellen og Jeres forberedelse fra i går. Brug evt. bilag 4,1 Side 14 af 18

Bilag 4,1 Helhedsmodellen. (relations-modellen). Husk at alle kategorier relaterer til hinanden. Derfor vil et mål sætte spor hele vejen rundt i modellen. Dette gælder punkter under alle kategorier. Forudsætninger. Rammer. Evaluering. Læreprocessen. Mål. Indhold. Side 15 af 18

Bilag 5 Denne evaluering kan også bruges: Evaluering af praksis dag 2 Vi har nu haft besøg, hvor du har skullet udføre en produktion med en gæst. Du er blevet evalueret af en fremmed observatør. Du skal nu bruge de næste 20 minutter på at reflektere over dagen. Til dette kan nedenstående spørgsmål måske være en hjælp. 1: Beskriv kort dagen: 2: Hvordan gik dagen i forhold til de fokuspunkter, du selv opstillede i går? 3: Hvad synes du om plejepersonalets evaluering af dig? 4: Hvad var svært i mødet med gæsten? 5: Beskriv med dine egne ord, hvad du selv synes, du gjorde godt? 6: Beskriv med dine egne ord, hvad du selv synes, du kan gøre bedre? 7: Giv 3 bud på hvad du kan bruge dagens øvelse til hjemme på din egen arbejdsplads. Side 16 af 18

Bilag 6. Workshop. Forberedelse til Sund mad med 6.x. I skal i Jeres gruppe forberede en praksis/produktion med elever fra 6.klasse (12-13 år). Jeres givne rammer er som følger: o Tidsrammen er 3,5 timer incl. spisning og evaluering. o Der skal sættes min. tre mål indenfor områderne sundhed og hygiejne. De skal kunne måles o Menuen er fastsat til Sund hjemmelavet burger fra a-z serveret med farmer-fritter og dip. Til dessert Bagte ananas med mynte-yoghurt. Opskrifter er givet på forhånd. o Aktiviteten skal relatere til læseplanen for faget hjemkundskab link: http://www.emu.dk/gsk/fag/hje/index.html o I arbejder enkeltvis med 1-2 elever hver. Anvend notat-modellen til at anføre Jeres overvejelser og tanker. Det kan være en god idé at starte med kategorien Mål ; altså hvad I vil opnå/nå med aktiviteten/produktionen. Her lidt inspiration: 1. Definér hvad I vil opnå. Skal eleverne kunne noget bagefter? hvad? 2. Hvordan vil I evaluere, hvorvidt eleverne har lært, hvad de skulle? 3. Hvordan forventer I, at elevernes forudsætninger er? 4. Hvad skal der til for at motivere eleverne? 5. Hvordan udfylder og opdeler vi tidsrammen? 6. Hvordan skal Jeres egen rolle være? skal I kun vejlede, skal I deltage aktivt i produktionen, skal I bevæge Jer rundt eller observere fra samme plads? 7. Hvordan og hvornår kommer I igennem med Jeres budskaber? 8. Hvordan skal de fysiske rammer tilpasses brugergruppen? 9. Hvad er indholdet i aktiviteten helt konkret? 10. Hvordan skal eleverne organiseres? 11. Hvordan ser I læreprocessen (Dvs. hvordan lærer eleverne det, I har planlagt gennem den tilrettelagte aktivitet?) Forberedelsesnotaterne kopieres til alle i gruppen. Dette er Jeres klargøring til praksis og skal medbringes i morgen. Køkkenet opstilles og klargøres klokken 8.15 8.50 til modtagelse af elever/gæster klokken 9.00. Side 17 af 18

Bilag 7 Evaluering af dagen med 6x Ud fra jeres notatark og de opstillede forberedelser fra i går, skal I nu reflektere over, hvordan det gik. Brug nedenstående papir til at skrive dine tanker. Brug også helhedsmodellen som I gjorde i går. Bilag 4,1. Side 18 af 18