Master i Sundhedsantropologi Afdeling for Antropologi og Etnografi Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik Dimission 2011
Indhold Afgangshold fra Master i sundhedsantropologi 2011 s. 3 Et nyt hold Mastere i Sundhedsantropologi er udklækket! s. 4 Tillykke! Ann Ostenfeld-Rosenthal s. 5 Resumeer af masterprojekter 2011 s. 7 Om master i sundhedsantropologi s. 23 Sundhedens Veje s. 24
Afgangshold fra Master i sundhedsantropologi 2011 Anne Bolt Larsen Hanne Buch-Hansen Marianne Bundgaard Andreassen Hanne Fjord Mette Egelund Pedersen Liselotte Halling Hastrup Inger Holmgaard Elsebeth Højmark Hansen Alice Mona Larsen Eva Lundberg Camilla Marcinskowski Lissi Mørch Sørensen Lene Nørbøge Helle Thorkilsen Jan Schmidt Karen Vestergaard 3
Et nyt hold Mastere i Sundhedsantropologi er udklækket! Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik er meget glade for at kunne sende endnu et hold udklækkede mastere ud i verden. For os er Master i Sundhedsantropologi ikke blot et kursusforløb, hvor de studerende opnår indsigt i sundhedsantropologiske perspektiver og problemstillinger. Den er jo også led i opbygningen af et fagligt felt, som vi mener er centralt for udviklingen af sundhedssektoren og samfundet. Der er meget, der tyder på, at sundhedssektoren og de sundhedsfaglige professioner befinder sig midt i store omskiftelser. Måske står vi midt i et paradigmeskift, hvor en traditionel biomedicinsk faglighed på en række områder er under pres, samtidig med at samme faglighed jo udvikler sig stærkt på en række andre felter. I hvert fald er der en tiltagende bevidsthed om, at vi i den sundhedsfaglige tilgang i højere grad skal have integreret krop og bevidsthed, og at vi tilsvarende må styrke fokus på de sociale og kulturelle aspekter af sygdom. Hvad der i hvert fald står klart er, at forholdet mellem patient og sundhedssystem har ændret sig radikalt de senere år. Patienten og patientens behov er kommet langt stærkere i fokus, med en tilsvarende svækkelse af den lægelige autoritet. I produktudvikling i erhvervslivet taler man om brugerdreven innovation. Måske er det den samme proces, vi ser i sundhedssektoren, hvor brugergrupper, patientforeninger, og konkurrencen med det private sundhedssystem i høj grad påvirker udviklingen af sundhedssystemet. Alle disse omskiftelser kan være frustrerende for de ansatte i sundhedssektoren, men samtidig kan de med et sundhedsantropologisk perspektiv være utroligt spændende. Hvad er det for omskiftelser, vi befinder os midt i? Hvad er det for forståelser af sygdom og sundhed, der er i spil? Hvad betyder de ændrede relationer mellem behandler og patient/bruger? Og hvordan påvirker alt dette opfattelsen af lidelse og krop? Jeg er sikker på, at vi med dette års nyudklækkede mastere sætter et hold sundhedsantropologer fri, som har fået nye perspektiver på den sundhedsfaglige verden, de færdes i og metoder og teorier til at undersøge og forstå den. Jeg håber, at de vil gå i gang med at undersøge de sociale processer, der foregår både lokalt i et hjørne af sundhedsvæsenet såvel som generelt og universelt. Der er et stort behov for sådanne undersøgelser, og med en master i sundhedsantropologi vil man i høj grad have mulighed for at bidrage. Til lykke til jer, som nu skal se frem ad, og held og lykke på jeres videre færd i det sundhedsantropologiske felt! Bjarke Paarup Institutleder 4
Tillykke! For to år siden stod jeg på trappen til Moesgårds hovedbygning og blev fotograferet sammen med jer. Jeg skulle påbegynde mit andet masterhold i sundhedsantropologi. For jer var det nok en endnu større begivenhed: I havde kastet jer ud i et nyt, spændende og måske lidt uvist forehavende. For hvad var egentlig det der antropologi? Hvad kan man, når man er master i sundhedsantropologi? Det der her afslutningsvis ligger mig mest på hjerte at sige er, at jeg er fuld af næsegrus beundring for jer: mange af jer er fuldtidsarbejdende, har børn og er aktive i andre sammenhænge, samtidig med at I har gennemført en masteruddannelse, som både har krævet slid og engagement. Og slidt det har I: med at læse engelsk, med at læse i det hele taget; med at genlære at skrive og skrive i et akademisk sprog. Men mest af alt tror jeg, at bevægelsen fra en naturvidenskabelig forståelse af verden til en antropologisk forståelse har været en stor udfordring. Som en af jer engang så frejdigt spurgte efter et foredrag: Men hvad kan man bruge det til? Til at forstå, var mit svar og den forskel, som ligger i denne lille ordveksling, har været et af omdrejningspunkterne i jeres rejse ind i antropologiens verden. Den helt store udfordring tror jeg I fik, da I skulle gentage efter en oplægsholder: Biomedicin er en social konstruktion. Den er rigtig svær at greje især for jer, som kommer fra en naturvidenskabelig baggrund, som har sandhed og objektivitet i højsædet. For hvordan kan det dog være, at en shamans diagnose kan være ligeså meningsfuld og gyldig som en medicinsk, objektiv diagnose? Men I hang på, og det har været en fornøjelse at undervise jer: I har været super motiverede og diskussionslystne. Og så har I haft jeres egen faglighed at spille ind med, jeres egen faglighed at tænke antropologien ind i. Det har været en stor styrke for jer, og det har været en udfordring og fornøjelse for mig. Så: godt kæmpet! Og tak for to lærerige og udfordrende år med masser af humor og hygge i tilgift. Som til almindelige antropologer er der ingen skræddersyede stillinger, men vi ved af erfaring fra tidligere hold, at der findes nicher hvor netop evnen til at stille anderledes spørgsmål til det kendte er efterspurgt. Trods diverse forhindringer håber jeg, I har fået meget ud af dette masterstudium. Det tyder jeres spændende projekter og flotte resultater på. Jeg ønsker for jer, at I alle på den ene eller anden måde får mulighed for at anvende jeres nye briller og kompetencer, om det bliver i nye projekter, stillinger eller bare et nyt blik på jeres eget område. Jeg vil slutte med et digt af Piet Hein, som jeg selv har haft megen glæde af i mit antropologiske liv: 5
T.T.T. Jeg har skrevet et sted, Hvor jeg dagligt må se, det manende tankesprog: T.T.T. Når man føler hvor lidt, Man når med sin flid, Er det nyttigt at mindes, at Ting Tar Tid.
Resumeer af masterprojekter 2011 Anne Bolt Larsen Akupunktur mod post-operativ kvalme og smerter. En sundhedsantropologisk analyse af mødet mellem biomedicin og akupunktur i Opvågningsafdeling, patienternes oplevede virkning af akupunktur samt holdning til akupunkturbehandling på sygehus. Dette masterspeciale er en sundhedsantropologisk analyse af akupunkturbehandling til patienter med post-operativ kvalme og smerter udført af sygeplejersker i Opvågningen på et middelstort dansk sygehus. Metodisk bygger specialet på data indsamlet ved observation i Opvågningen og af 9 patienter, der modtog akupunktur, samt to efterfølgende interviews: et umiddelbart efter at nålene var taget ud, og et i hjemmet efter udskrivelse. Formålet med projektet er ud fra en sundhedsantropologisk vinkel at undersøge, dels hvad der sker i mødet mellem akupunktur og biomedicin i Opvågningen, og dels hvordan patienterne oplever virkningen af akupunkturbehandling i dette regi, samt deres holdning til akupunktur på sygehus. Til trods for, at der ikke findes tilfredsstillende, videnskabelig dokumentation for virkningen af akupunktur, er denne behandlingsform på vej ind på sygehusene. I analysen af mødet mellem biomedicin og akupunktur, tages udgangspunkt i Kleinmans begreb Health Care System, hvor Opvågningen er en del af Professional Sector. Denne domineres af biomedicinen, som analyseret ud fra Geertz kulturbegreb afspejler den naturvidenskabelige, rationelle, dekontekstualiserende model om og for verden. Analyseret ud fra Van Gennep gennemgår operationspatienter et overgangsritual og i Opvågningen befinder de sig i den post-liminale fase, og operationen kan ud fra Moore og Myerhoff ses som et sekulært ritual, hvor det naturvidenskabelige syn på menneske, sygdom, diagnostik og behandling bekræftes og legitimeres. Akupunkturen bygger på grundformen Qi, som udgør en ganske anden model om og for behandling af sygdom, og uddannelsen til akupunktør ligger i Folk sector. Patienterne var ikke informerede om muligheden af at få akupunktur post-operativt, hvorfor det kom som en positiv overraskelse for dem. Men da alle informanter 7
havde modtaget medicinsk behandling for deres symptom sammen med akupunktur, kan den specifikke virkning af akupunktur ikke vurderes, men det, der blev gjort, det virkede og den mulige virkning af akupunkturen analyseres ud fra Brody s placebodefinition samt teori om neurofysiologi. Informanterne var positivt indstillet overfor akupunktur i Professional sector, og indtager ud fra Whyte, Meinert og Paarup en pragmatisk holdning til akupunktur og alternativ behandling generelt. Dette kan ses som medicinsk pluralisme, hvilket med udvikling af nye, tværvidenskabelige metoder til dokumentation af effekten af alternativ behandling, sandsynligvis fremover vil afspejles også i Professional sector. Hanne Buch-Hansen Jamen mor! De andre må godt. En antropologisk undersøgelse af forældre og teenageres forhandlinger om alkohol Danske unge har europarekord i såvel tidlig alkoholdebut som alkoholforbrug generelt. Forhandlingerne om alkohol foregår primært i hjemmet, mellem forældre og teenagere, men med udgangspunkt i statens lovgivning, klassens alkoholpolitik og den kultur familierne er en del af. Alle undersøgelser peger desuden på, at forældrene kan være med til at udskyde de unges debutalder, og dermed nedsætte deres forbrug på længere sigt. Da jeg selv igennem mange år har arbejdet indenfor forebyggelse, og specielt omkring unge og alkohol, har jeg været interesseret i at forsøge at få en anden synsvinkel på området end den traditionelle informationsbaserede tilgang, jeg hidtil har haft. Projektet handler om at undersøge hvilke faktorer, der betyder noget for forældres og deres teenageres forhandling om alkohol. Undersøgelsen er lavet med udgangspunkt i 8. årgang i en mindre by, hvor der er lavet individuelle interviews med forældre, fokusgruppeinterview med 8. klasses elever og deltagerobservation af forældremøde. Med udgangspunkt i Niklas Luhmanns teori om tillid, samt Pierre Bourdieus teori om kapital og habitus har jeg analyseret de data jeg har fået ind. Tillid betyder rigtig meget for relationen mellem forældre og deres teenagebørn, begge veje. Forældrene vælger tillid, som en strategi til at reducere kompleksiteten og usikkerheden. For de unge betyder tillid, en frihed til at handle indenfor et givet rum. Tilliden til love og regler er kompleks og ansigtsløs, og der hersker et meget ambivalent forhold til disse systemer. 8
For både forældre og unge betyder de sociale netværk ligeledes rigtig meget, og mange forældre er parate til at give køb på deres fastholdelse af 16 års grænsen, for at deres teenagebørn kan opretholde deres sociale relationer. Forældrenes sociale netværk betyder desuden noget for den tryghed, de føler i forhold til at sende deres teenagere ud i alkoholens dragende og usikre verden. De sociale relationer har desuden stor betydning for de unges forhold til alkohol, om de indgår i kredse, hvor alkohol har betydning eller ikke. En stor del af undersøgelsens unge, indgår i sociale netværk, sportsklubber, hvor alkohol ingen betydning har, og dermed ikke er genstand for forhandling. Marianne Bundgaard Andreassen Hvor vil(le) jeg gerne En antropologisk undersøgelse af de dilemmaer mennesker oplever i en ønsket livsstilsændring her ønsket om at dyrke mere motion. Som fysioterapeut og arbejdsmiljøkonsulent har jeg gennem mange år arbejdet med mennesker og livsstilsændringer i mange sammenhænge, og som borger i et land med stort fokus på folkesundhed, sundhedspolitikker og livsstil, oplever jeg det både eksplicitte og implicitte krav om at leve sundt. Men livsstilsændringer er rigtig svært, også selvom det enkelte menneske faktisk har et stort ønske om det, og den sundhedsfaglige indfaldsvinkel og vejledning omkring sundhed kommer ofte til kort. Det har gjort mig nysgerrig på andre perspektiver på sundhedsfremme og livsstilsændringer, som måske kan være hjælpsomme for både rådgivere og det enkelte menneske, der er i gang med en ønsket livsstilsændring. Masterprojektet har derfor følgende problemformulering: Med udgangspunkt i en antropologisk undersøgelse blandt medarbejdere på en større dansk virksomhed undersøges, hvordan kroppens egen fortælling kan bidrage til en større forståelse af de vanskeligheder, som et menneske møder i en ønsket livsstilsændring, her i forhold til motions- og træningsmængde i hverdagslivet. 9
Mette Egelund Pedersen. Patientinddragelse. En undersøgelse af, hvad der er betydningsfuldt for det menneske, der får overdraget behandlingsansvar for sin egen sygdom. Antallet af tiltag, der sættes i værk i vores samfund for at inddrage os borgere i at tage vare på vores egen sundhed og behandling af vores symptomer og sygdomme, stiger støt. Et af formålene hermed er at reducere antallet af indlæggelser af særligt de kronisk syge patienter og dermed skære ned på sengepladserne på sygehusene. Fokus i denne opgave er mennesket, der er i centrum for disse tiltag. Der tages derfor udgangspunkt i et specifikt projekt, som gennem overdragelse af ansvar for egen behandling forsøger at reducere antallet af indlæggelser af KOL patienter, samt at øge deres mestringsevne og livskvalitet. Undersøgelsen, som danner grundlag for denne opgave, sætter fokus på, hvad der er betydningsfuldt for deltagerne i forbindelse med deltagelse i projektet. Data er fremkommet ved hjælp af et antropologisk feltarbejde, der har omfattet deltagerobservation samt semistrukturerede interviews foretaget med undersøgelsens fire centrale informanter. De indsamlede data har efterfølgende dannet grundlag for en analyse, hvor Susan Whytes pragmatiske tilgang til verden, herunder hendes begreber om usikkerhed og håbefuldhed, samt Mauss`s teori om gaveudveksling fungerer som teoretisk fundament. På grundlag af denne analyse konkluderes det bl.a., at det er betydningsfuldt for deltagerne i projektet at få tildelt et ansvar, at have eksperter tæt på, der respekterer og anerkender deres situation, samt at kunne give noget igen. Hanne Fjord Vil du have så må du give! Beslutningen om at være donor set i relation til gavegivning og synet på døden. Via mit masterprojekt har jeg belyst, hvorledes ønsket om at være organdonor hænger sammen med synet på døden og med organdonation set som gavegivning. For informanterne, der har valgt at melde sig som donorer, er lysten til at hjælpe andre og muligheden for selv at få adgang til organer af afgørende betydning. I forbindelse med gavegivning ses afstandstagen til at modtage tak, da informanterne er bange for at komme i gæld og dermed at indgå i sociale relationer, som de ikke ønsker at indgå i. Ligeledes kan afstandtagen til tak opfattes som udtryk for, at informanterne risikerer at blive ofre for janteloven. 10
Med medikaliseringen af døden opstår der en individualisering af døden. Individualiseringen af døden medfører et dilemma omhandlende informanternes ønske om at være donor og familiens behov i forbindelse med døden. Et andet tegn på medikaliseringen af døden ses med informanternes ansvarliggørelse i forhold til at bekæmpe døden at informanterne tillægger det stor betydning at bidrage til udviklingen og til nyt liv. Med muligheden for at anskue organer som ressource eller som gave ses, at anskuelsen får betydning for, om fokus er på modtager eller på både modtager og giver. Med fokus på både modtager og giver bliver der mulighed for en gengældelse, hvis tilstedeværelse er afgørende for, at der er tale om gavegivning. Om gengældelsens form angiver informanterne, at nogle former for gengældelse er mere acceptable i en dansk kontekst end andre. Elsebeth Højmark Hansen Sygemeldte på vej. Hvad betyder det for en person at være sygemeldt og hvilken betydning har et kommunalt aktiveringsprojekt for den sygemeldte i forhold til det at være sygemeldt, at genoptage arbejdet og at blive rask. Gennem de senere år er omfanget af sygemeldinger øget, og kommunerne er derfor interesserede i at finde aktiviteter, der har til formål at hjælpe sygemeldte hurtigere i arbejde. Dette formål søges opfyldt i det kommunale projekt Aktive Hurtigere Tilbage, hvor der er mulighed for at vælge mellem aktiviteter og undervisning inden for motion, personlig udvikling og fremtidige jobmuligheder. Som sygedagpengemodtager er man forpligtet til at deltage, hvis kommunen skønner det relevant og hensigtsmæssigt. Nærværende masterspeciale er en antropologisk undersøgelse af, hvilken betydning det har at være sygemeldt, og hvad deltagelse i det kommunale projekt betyder i forhold til det at være sygemeldt, at genoptage arbejdet og at blive rask. Med antropologisk metode har jeg indhentet data og analyseret dem narrativt med anvendelse af teorier fra Mattingly og Riessmann. Jeg ser projektet som en parallel til Mattinglys beskrivelse af narrativ som terapeutisk værktøj. Det viser sig tydeligt, at sygdom er et voldsomt indgreb i tilværelsen. Sygemelding får ikke kun konsekvenser for helbredet. Juridiske og økonomiske forhold har også betydning. Selvværdet og identiteten påvirkes og fremtiden er usikker. Disse problemstillinger har jeg undersøgt nærmere med anvendelse af Jenkins teori om social identitet, Whytes teori om usikkerhed, Foucaults magtbegreb og Lipskys analyse af frontlinjearbejdere. 11
Projektet opleves meningsfuldt for deltagerne. De oplever sig værdsatte og accepterede som individuelle personer og giver udtryk for, at de bliver mere motiverede og får større handlekraft, så de kan udvikle sig og komme videre. Samtidig er de bevidste om den tvang, der kommer til udtryk ved, at de er forpligtede til at deltage for at bevare retten til sygedagpenge. Effekten af projektet er interessant set i lyset af den kritik, der generelt har været af aktiveringsprojekter, hvor deltagere har klaget over meningsløshed og manglende relevans. Disse dårlige erfaringer har mine informanter ikke i dette projekt. Liselotte Halling Hastrup Fra ord til handling. En antropologisk undersøgelse af hvordan medarbejdere i det offentlige sygehusvæsen forholder sig til ledelsesmæssige værdiprojekter Dette speciale er en undersøgelse af, hvordan medarbejdere i den offentlige sygehussektor konkret forholder sig til sociale og kulturelle ledelsesprojekter. Da det danske sygehusvæsen er under stærkt økonomisk pres, er medarbejdernes hverdag præget af effektiviserings-programmer, nedskæringer og afskedigelser, samtidig med at de skal yde mere med færre hænder. Det er derfor fundet interessant at kigge nærmere på, hvilken betydning et værdiprojekt konkret har for medarbejdere på en anæstesiologisk afdeling i den kontekst, som er beskrevet ovenfor. Det empiriske materiale er blevet til gennem dels deltagerobservation, hvor det etnografiske omdrejningspunkt har været en temadag for alle medarbejdere om værdigrundlaget på afdelingen, dels gennem interviews af medarbejderne. Empirien belyses ud fra Erving Goffmans rollebegreber, James Scotts begreb om hidden transcript og Pierre Bourdieus begreb om symbolsk kapital. For at besvare spørgsmålet hvordan medarbejdere konkret forholder sig til et værdiprojekt er det vist, at medarbejdere forholder sig kritisk til et værdiprojekt, fordi de oplever en tvetydighed i, at der på den ene side bedrives en værdibaseret ledelsesform med værdi-projekter, samtidig med at der på den anden side udøves en styring med krav om forpligtende aftaler og meraktivitet. Et værdiprojekt anskues af medarbejdere som abstrakt og ukonkret i en tid, hvor der er behov stabilitet og arbejdsro, og hvor næste dags dagsorden ønskes, men ikke på forhånd kan gives, på grund af den økonomiske ubalance, som det danske sygehusvæsen befinder sig i. Til forskel for ledelsen af projektet, der udtrykker et stort engagement og ser det som fællesskabende og stabiliserende for medarbejderne i den omskiftelige tid i sygehussektoren. 12
Som medarbejder ønsker man ikke at udtrykke sin åbenlyse kritik eller forbehold til projektet overfor ledelsen, fordi man derved kan frygte, at ansættelsesforholdet i sidste ende bringes i fare, hvis man går imod ledelsens anvisninger, og sygehusvæsenets New Public Management må derfor kaste lys på denne tvetydighed, dersom værdiprojekter skal finde andre veje til medarbejderne. Inger Holmgaard Migration. Et spørgsmål om navigation og identitet. Denne opgave er resultat af en undren over, at så mange veluddannede mennesker fra andre lande vælger at komme til Danmark for at arbejde. Der har gennem de seneste ti år været et skift i betingelserne for at få visum til Danmark. For ti år siden var størstedelen af indvandrere flygtning eller familiesammenførte, mens flertallet i dag kommer som kvalificeret arbejdskraft. Jeg har i opgaven kort opsummeret de politiske forandringer i Danmark, som er årsag til dette skift. Min undren er, hvorfor disse veluddannede folk bevidst vælger at forlade deres eget land for at komme til Danmark og arbejde. Hvad er deres motivation for at gøre det? Hvad er deres præmisser? Og endelig hvordan indvirker hele denne proces på deres personlige identitet? Den gruppe, jeg har valt at fokusere på, er nogle indiske sygeplejersker, der arbejder på et hospital i Region Nordjylland. Sygeplejerskerne er blevet bedt om at fortælle deres livshistorier og forklare deres motivation for at vælge at blive sygeplejersker og dernæst at migrere. De har fortalt mig om deres baggrund og deres muligheder i Indien og hvordan de begyndte at forestille sig et andet liv uden for Indien. Disse narrative historier er de data, som danner grundlag for min analyse. Analysen har ledt til den konklusion, at valget af uddannelse skyldes et ønske om at kunne hjælpe menneske, der har behov for det. Men samtidig har de fleste af dem været bevidst om, at denne uddannelse kunne bruges som adgangsbillet til et job i et udviklet land. Og det ville igen give dem mulighed for at se og opleve ting, som de ikke ville have haft mulighed for, hvis de var blevet i Indien. Det faktum at alle disse sygeplejersker har familie, som har kunnet betale for uddannelse og for udgifter i forbindelse med migrationen har været en afgørende forudsætning for at de har kunnet gennemføre denne proces. Der er ingen tvivl om, at hele processen omkring migrationen har haft en positiv virkning på sygeplejerskernes identitet både selvidentitet og social identitet. Ud over dette viser denne opgave nogle af de mekanismer, der er afgørende for, hvordan mennesker navigerer i den sociale verden. 13
Alice Mona Larsen Os der er noget med. En antropologisk undersøgelse af mødet mellem den gravide kvinde, der får et udvidet graviditetstilbud og svangreomsorgen Denne opgave er skrevet ud fra en forundring over, hvordan gravide kvinder, der har sociale, medicinske eller psykologiske problemer, oplever mødet med svangreomsorgen i Danmark. Opgaven har fokus på kvindernes synspunkter: hvordan de oplever at få et udvidet konsultationstilbud, hvordan de oplever selve møderne med læger og jordemødre, og hvordan møderne influerer på deres personlighed. Perspektivet i opgaven er interaktion, hvad sker der i ansigt til ansigt møderne, både i det empiriske, analytiske og det teoretiske perspektiv. På basis af kvindernes fortællinger om mødet med personalet på forskellig tider under graviditeten og på baggrund af deltagelse under selve mødet, ønsker jeg at vise, hvordan kvinderne arbejder med deres selvpræsentation. For kvinder der har sociale, medicinske eller psykologiske problemer, fungerer implicitte og uudtalte betingelser, at kvinden må vise, at hun er i stand til at varetage barnets tarv. Disse implicitte betingelser kræver, at kvinden samarbejder med svangreomsorgen. Forholdet mellem personale og gravid kvinde kan beskrives som fundamental ulige. Disse grundvilkår kan i mødet ansigt til ansigt udfoldes meget forskelligt af personalet, med forskellige konsekvenser for kvinden. I tillæg forventes det af den gravide kvinde, at hun lever op til nutidens forståelse af identitet, der kræver autenticitet, ansvarlighed og udvikling. Det betyder at den gravide kvinde med sociale, medicinske eller psykologiske problemer må arbejde på flere planer, at opretholde sig selv som privat person, som social person og som en person med delvis accept. 14
Eva Lundberg Scenen er sat. En antropologisk undersøgelse af, hvilken betydning det får, når interaktionen mellem en nybagt moder og sundhedsplejersken foregår i henholdsvis det private og det offentlige rum. I Danmark tager omkring 99 % af alle nybagte mødre imod hjemmebesøg af sundhedsplejersken. Gennem det sidste 1½ år er der i enkelte kommuner iværksat projekter, hvor nybagte mødre efter et hjemmebesøg overgår til at besøge sundhedsplejersken i et børnesundhedshus. Rollerne er byttet om, og sundhedsplejersken er værtinden, der tager imod mødrene som sine gæster. I Sundhedsstyrelsens er de er bekymrede for, om sundhedsplejersken, der ellers loyalt arbejder efter deres retningslinier, kan overholde sin tilsynspligt. Undersøgelsen har en antropologisk tilgang, og empirien er indsamlet gennem interviews af mødre og sundhedsplejersker og gennem observation og deltagerobservation under feltarbejde på et svensk og to danske børnesundhedshuse samt på hjemmebesøg med en sundhedsplejerske. Det analytiske perspektiv har haft hovedvægt på Erving Goffman og Pierre Bourdieu. Kontekstens betydning for mødet mellem sundhedsplejersken og moderen i et hjemmebesøg afdækkes. Jeg tillader mig, at sammenligne antropologens vigtigste metode, feltarbejdet, med et hjemmebesøg, hvor sundhedsplejersken observerer, lytter og fortolker det hun ser, og tillægger det en betydning. Hjemmebesøget er unikt og rummer dokumenterede fordele, og skal derfor bevares. Men det ser ud til, at nogle ressourcestærke mødre, kan profitere af et børnesundhedshus, hvis det har de rette rammer og tilbud. Jeg besøgte et svensk og 2 danske børnesundhedshuse og lavede interviews med 16 informanter. Undersøgelsen viser, at det svenske og det ene danske børnesundhedshus minder om en lægekonsultation, hvor sundhedsplejersken har fokus på det målbare som højde og vægt ved barnet, mens emner der angår families trivsel ikke tages op. Interaktionen mellem sundhedsplejersken og den nybagte moder er ikke personlig. Det 2. danske børnesundhedshus har væsentlige lighedspunkter med hjemmebesøgets kvaliteter, og sundhedsplejersken lægger vægt på hele familiens trivsel. Interaktionen mellem sundhedsplejersken og den nybagte moder er personlig. Grundlaget for dette børnesundhedshus er skabt ud fra en fleksibel ordning, hvor hyggelige rammer, tilstrækkelig med tid og en tillidsfuld relation, danner rammen om den interaktion mellem sundhedsplejersken og den nybagte moder, hvor en anerkendende tilgang og sundhedsplejerskens fokus på hele familiens trivsel, gør interaktionen mellem sundhedsplejersken og den nybagte moder personlig. 15
Camilla Victoria Marcinkowski Det er godt, Susanne var åben om det. En antropologisk analyse af åbenhed som social teknologi til håndtering af psykisk lidelse på arbejdspladsen. Kan man være en værdifuld medarbejder og samtidigt åben omkring sin psykiske lidelse? Eksperter, myndigheder og kampagner anbefaler i stigende grad åbenhed som redskab til at håndtere psykisk lidelse på arbejdspladsen. Antagelsen er, at man ved at tale om psykisk lidelse modvirker tabuisering og stigmatisering, samt forebygger og nedbringer sygefraværet som følge af medarbejderes psykiske vanskeligheder. Igennem feltarbejde på to arbejdspladser (et postkontor og et vaskeri) og et kursusmodul på uddannelsen til trivselsagent undersøger specialet, hvilke konsekvenser åbenhed omkring psykisk lidelse har for medarbejdere, kolleger og ledere. Specialet tager udgangspunkt i antropologerne Steffen Jöhncke, Mette Nordahl Svendsen og Susan Reynolds Whyte s teori om løsningsmodeller som sociale teknologier, samt Margaret Lock og Vinh-Kim Nguyen s beskrivelse af confessional technologies. Begge teorier bygger på filosoffen Michel Foucault s begreb selvteknologier, hvorigennem magt udspiller sig via moralske tilskyndelser og dominerende diskurser. Specialet viser, at både ledere og medarbejdere er begejstrede for åbenheden, som de mener fører til hurtigere tilbagevenden til arbejde efter en sygemelding med psykisk lidelse. Men det viser også, at åbenheden samtidigt har konsekvenser for medarbejdernes sociale identitet på arbejdspladsen og samspillet mellem ledere og medarbejdere, der i forvejen repræsenterer en magt-relation. Specialet spørger derfor, om åbenhed er blevet et moralsk imperativ i forhold til håndtering af psykisk lidelse? Og om bivirkningerne ved åbenheden overses? Både på postkontoret og vaskeriet oplevede informanter, der havde haft en psykisk lidelse, at de blev set som dovne kolleger uden rygrad, der nød godt af privilegier, som sen mødetid eller færre timer, og påførte andre ekstra arbejde. De følte et krydspres mellem at gøre det rigtige i forhold til åbenhed som social teknologi, eller fastholde en social identitet som værdifuld kollega. Specialet udforsker, hvorvidt det kan lade sig gøre at skabe en stærk social identitet på sit arbejde på trods af at bekende en psykisk lidelse. Noget tyder på, at det kan lade sig gøre, men kræver, at man som medarbejder med psykisk lidelse på anden vis bidrager til virksomhedens bundlinje enten socialt eller fagligt. Hvordan afhænger 16
af, hvilke værdier og muligheder, der findes på den enkelte arbejdsplads. Specialet viser, at muligheden for at være stærk psykisk syg medarbejder ikke er stor i dag, hvorimod rollen som svag er umiddelbart tilgængelig. Den rummelige arbejdsplads er tidens ideal og i ordet ligger, at dét arbejdspladser skal være rummelige overfor er menneskers svagheder ikke vores styrker. Lissi Mørch Sørensen Oplevelse af forandring i løbet af et sundhedskursus for patienter med kroniske lidelser en antropologisk undersøgelse Livsstilssygdomme er i voldsom vækst, og der forsøges mange tiltag inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Et af tiltagene er sundhedscentre, hvor der er oprettet patientuddannelse for mennesker med livsstilssygdomme og problemer med overvægt. Hovedtanken på sundhedscentret, hvor jeg udførte mit feltarbejde, er at centret skal medvirke til, at flere får mulighed for at leve et godt liv med en sund livsstil, og hvor det handler om at flytte fokus fra sygdom til sundhed, hvor sundhed forstås som en følelse af livsmod og livsglæde, så den enkelte kan klare hverdagens forskellige situationer. Hver især sætter sine egne mål, og personalets rolle er at yde beslutningsstøtte i denne proces. Deltagerne er tilknyttet en gruppe, som kommer en gang ugentlig i 3 måneder, hvor hovedvægten er lagt på kost og motion, hvorefter de har en opfølgningsdag efter ½ og 1 år. I mine feltstudier har jeg fulgt forskellige lægehenviste hold for ældre borgere og foretaget kvalitative interviews med deltagere på forskellige tidspunkter i forløbet for at få viden om deres oplevelser af perioden, om de oplever en forandring og i så fald hvilken, og hvordan den sker. Gennem min empiri ser jeg på, hvilken betydning kursusforløb og underviserne har haft for kursisterne, vaner og kroppens betydning samt gruppens og netværkets betydning. Jeg konkluderer, at en del af kursisterne, som jeg fulgte, oplevede en positiv forandringsproces på forskellig måde, men at der også var forskellige forhindringer undervejs i kursusforløbet for nogle, hvilket medførte en ændring af perspektivet. Det blev tydeligt for mig, at der er mange faktorer i spil i forbindelse med en forandringsproces, såsom vanens magt og opbakning og ændringer i ens sociale liv, som har betydning for, om det lykkes. Faktorer som også kan være vigtige at være bevidste om for de professionelle. 17