Indhold Prioriteringskatalog Anlægs- og bygningsområdet i Skoleforvaltningen April, 2021 Side 1
Indhold Hvorfor et prioriteringskatalog?... 2 Skoleprognose... 2 Nøgletal... 3 Opfølgning på udviklings- og investeringsplan... 4 Skolen indenfor... 5 Læringsmiljøer... 5 Faglokaler... 5 Vedligeholdelse... 5 Hygiejne indeklima... 6 Børne- og ungeuniverser... 7 Fysiske rammer specialområdet... 8 Skolen udenfor... 9 Analyse af udearealer... 9 Sikker skolevej... 10 Bæredygtige skoler... 11 Energiinvesteringer... 11 Affaldshåndtering... 11 El-ladestandere... 12 Smarte skoler... 13 Sikkerhed omkring skolerne... 14 Automatisk brandalarmeringsanlæg (ABA)... 14 Videoovervågning (TVO)... 14 1
Hvorfor et prioriteringskatalog? I forbindelse med budget 2020 blev det besluttet, at der i Aalborg Kommune arbejdes med en 8-årig prioritering på anlægs- og investeringsområdet. Dette giver mulighed for at skabe en samlet strategi og planlægning for vedligehold, udvikling og udbygning af kommunens skolebygninger under hensyntagen til kapacitetsudfordringer, bygningernes stand, myndighedskrav og den teknologiske udvikling. Prioriteringskataloget har til hensigt at inspirere og give en bredere tilgang til Skoleudvalgets muligheder i udviklingen af skolebygningerne som ramme for Aalborg Kommunes skoleelever, forældre, ansatte og kommunens skoletilbud. Prioriteringskataloget kan indgå som en del af Skoleudvalgets budgetproces, drøftelser og prioritering, og det kan udvikles til en egentlig anlægsstrategi, såfremt Skoleudvalget ønsker det i forbindelse med en 8-årig prioritering af anlægsbudgetterne. Det er tanken, at prioriteringskataloget bliver en vigtig del af kommende budgetprocesser, og det kan opdateres til hver budgetproces. Det er således ikke udgangspunktet, at Skoleudvalget anbefales at prioritere alle områder i prioriteringskataloget over en 8-årig periode, men snarere at Skoleudvalget vælger hvilke temaer der skal have et særligt fokus i den kommende budgetperiode. På denne måde kan Skoleudvalget tidligt i budgetprocesserne sætte en overordnet retning for prioritering af anlægsmidler på skoleområdet. I den godkendte investeringsoversigt er størstedelen af anlægsbudgettet bundet op på større projekter, bl.a. Børne- og ungeunivers, Klarup Skole, Vodskov Skole, Gl. Lindholm Skole, Sofiendalskolen og Vejgaard Skole. Inden for den kendte ramme er der derfor kun få muligheder for at prioritere større anlægsprojekter de kommende år. Prioriteringskataloget kan dermed bruges til at lægge spor på en lidt længere bane og overveje hvad der kan indgå i en prioritering på længere sigt. Kataloget er udarbejdet i samarbejde med AaK Bygninger. Skoleprognose Et af de væsentlige parametre i prioritering af anlægsprojekter på skoleområdet er udviklingen af antallet af elever på de enkelte skoler. Dette opgøres i skoleprognosen som også opgør skolernes lokalekapacitet. En skoles kapacitet er et udtryk for, hvor mange klasser skolen kan rumme. I forbindelse med udarbejdelsen af den årlige skoleprognose opgøres antallet af klasselokaler og dermed skolernes maksimale kapacitet. Skoleprognosen udarbejdes af COWI og den seneste er udarbejdet i juni 2020. Der forventes en ny skoleprognose i juni 2021. Skoleprognosen er baseret på befolkningsprognosen og indregner den planlagte boligudvikling. Der er dog også boligudvikling som endnu ikke er så konkret, at det indgår i boligprogrammet og dermed i prognoserne. Udviklingen inden for nogle områder vil derfor kunne stærkere end det fremgår af prognoserne. Skoleprognosen fra 2020 viste ikke kapacitetsproblemer på kort sigt. Men en række skoler vil de kommende år opleve vækst i elev og/eller klassetal, hvilket kan udfordre kapaciteten. Når en ny skoleprognose forligger forventeligt i juni 2021 laves der en opdatering over kapacitetsudfordringer på skolerne. 2
Nøgletal Skoleudvalget bestilte i forbindelse med budget 2020 et nøgletalsprogram for skolernes bygninger i forhold til skolernes anvendelse af bygninger og lokaler. Hensigten er at tilvejebringe nøgletal, der giver mulighed for at sammenligne skolernes arealer ift. elevtal og personale. Med nøgletal kan der tænkes i kloge kvadratmeter og optimeres på skolernes arealer, samt understøtte prioriteringer af anlægsinvesteringer. Nøgletallene for skolernes bygninger vil kunne indgå som et væsentligt redskab i den fremtidige prioritering af anlægsprojekter. I 2020 blev der udarbejdet et nøgletal for læringsareal pr. elev. Der er siden fortaget en dybere kvalificering af data og det er nu muligt at trække forskellige nøgletal som f.eks.: Klasselokale m2/elev Faglokaler m2/elev Fællesareal m 2 /elev Personaleforberedelse m 2 /ansat Osv. Der er på nuværende tidspunkt ikke muligt at udarbejde benchmarking på tværs af kommuner, men der arbejdes i regi af KL på at udvikle nøgletal, der på sigt gør det muligt at sammenligne på tværs af kommuner. 3
Opfølgning på udviklings- og investeringsplan Udviklings- og investeringsplanen blev udarbejdet i 2015 af SMAK Architects, Friis & Moltke samt COWI. Materialet udgøres af én udviklings- og investeringsplan for de fysiske rammer for hver skole. Planen indeholder forslag til ændringer på skolerne på et overordnet niveau, overslag over investeringer til en pædagogisk modernisering af læringsmiljøer samt renovering af overflader, belysning, ventilation mm. Derudover er der udarbejdet en opsamlingsmappe fælles for alle skoler der beskriver proces, systematik, metode og anbefalinger. I udviklingsplanen er investeringerne opdelt i en række delområder der samlet set tager udgangspunkt i 31 forhold på skolerne. Delområderne er: - Indvendigt læringsmiljø - Udvendigt læringsmiljø - Indvendige overflader - Fast inventar - Tilgængelighed - Belysning - Ventilation - Klimaskærm - Solafskærmning - Installationer - Udearealer - Automatisk brandalarmeringsanlæg (ABA) - Automatisk indbrudsalarmeringsanlæg (AIA) Inden for hvert delområde er der defineret en kategorisering. Som eksempel er der inden for delområdet klimaskærm defineret fire kategorier: 1. Skolen er optimal i forhold til klimaskærm: skolens udvendige rammer, dvs. tag, vinduer og facade fremstår nyrenoverede og energioptimerede. 2. Skolen har mindre funktionsmæssige mangler: skolens udvendige rammer, dvs. tag, vinduer og facade fremstår stort set nyrenoverede med mindre kosmetiske skader. 3. Skolen har funktionsmæssige mangler: skolens udvendige rammer, dvs. tag, vinduer og facade bærer præg af vind og vejr gennem årene. Der er foretaget punktvise reparationer, der har forlænget levetiden. 4. Skolen har væsentlige funktionsmæssige mangler: skolens udvendige rammer, dvs. tag, vinduer og facade er i dårlig stand. Dvs. vinduer der ikke kan åbne, tag og facade, der er utætte. Bygningsdelen renoveres komplet. Med udgangspunkt i bl.a. kvadratmeterpriser er det i investeringsplanen anført, hvilken udgift der skal til for at løfte hele skolens registrering til niveau 1. På den baggrund fremkommer en samlet investeringsplan for alle skoler, hvor alle delområder løftes til niveau 1 inden for de kategorier der er defineret i hvert delområde. Dette niveau svarer til hvad man kunne kræve af byggeri i 2015. Investeringsbehovet er i planen opgjort til 2,5 mia. kr. Der udføres årligt projekter i tråd med udviklingsplanen, jf. de årlige budgetter. Forventet status ultimo 2021 er, at der resterer projekter for ca. 1,63 mia. kr. 4
Skolen indenfor Emnet omhandler indendørsarealer på skolerne, altså hvordan skolerne er indrettet i forhold til læringsmiljø, faglokaler og andre af skolens indendørs faciliteter. Det handler også om den løbende indvendige vedligeholdelse på skolerne samt hygiejne og indeklima. Læringsmiljøer Renovering af skolernes læringsmiljøer har udgjort en væsentlig andel af anlægsbudgettet de senere år. Udgangspunktet har været konklusionerne fra udviklings- og investeringsplanen. Renovering af læringsmiljøer vil fortsat være et fokus og en opdateret udviklingsplan kan sætte rammen for de kommende års renoveringer. Som konsekvens af nye læringsmiljøer stilles der også nye krav til personalets kompetencer med henblik på at kunne udnytte de muligheder som nye læringsmiljøer giver. Derfor drøfter Skoleudvalget om der skal prioriteres ressourcer til dette på driften. Økonomien i læringsmiljøprojekter varierer efter størrelse og omfang. Fremtidige renoveringer vil fortsat tage udgangspunkt i Udviklings- og investeringsplanen eller en eventuelt opdateret udgave af denne. Faglokaler Skolernes faglokaler har ligeledes været igennem en omfattende renovering de senere år. I henhold til udviklings- og investeringsplanen er faglokalerne nu opdateret og renoveret på de skoler der indgik i udviklings- og investeringsplanen. Forsatte renoveringer af faglokaler kan tænkes at tage udgangspunkt i en eventuel opdateret udviklings- og investeringsplan. Ligesom i læringsmiljøprojekter varierer økonomien i faglokaleprojekter efter størrelse og omfang. Det vurderes at projekter typisk kan gennemføres for 1-2 mio. kr. pr. faglokale pr. skole. Vedligeholdelse Det er vigtigt at vedligeholde skolerne løbende, så der ikke opstår et vedligeholdelsesefterslæb. Prioriteres den indvendige vedligeholdelse ikke forfalder skolerne, hvilket efterlader en endnu større regning. I prioriteringen af vedligeholdelsesmidler er det vigtigt at der sikres fokus på at de afsatte midler ikke er bundet i energirenoveringsprojekter. Energirenovering er vigtig, men hvis den indvendige vedligeholdelse er hængt op på energiprojekter, vil det virke begrænsende ift. de nødvendige vedligeholdelsesprojekter. I udviklings- og investeringsplanen er der beskrevet fire niveauer af vedligeholdelse: 1. Overfladerne fremstår som nyrenoverede, der ikke trænger til en opgradering 2. Overfladerne har mindre skader, men funktionelle i forhold til rum og akustik. Der males vægge og der udføres minde reparationer af skader i gulv og loft 3. Overfladerne er slidte og ikke funktionelle i forhold til rum og akustik. Der males vægge, etableres delvist nye lofter og gulve og der akustikreguleres 4. Overfladerne er meget slidte og ikke funktionelle i forhold til rum og akustik. Der males vægge, etableres nye lofter og gulve og der akustikreguleres. 5
Udføres alle niveau 2 er det AaK Bygningers vurdering, at der skal afsættes 20 mio. kr. årligt i 20 år. Udføres kun 3 og 4 vurderes behovet at være 5 mio. kr. årligt i 20 år. Vurderingen fra AaK Bygninger er, at der kan opretholdes en fornuftig renoveringsstandard ved at afsætte 10 mio. kr. årligt, hvilket ca. svarer til det der har været afsat årligt gennem de senere år. Hygiejne indeklima Indeklima og god hygiejne på skolerne er væsentlige parametre for at sikre indlæring og trivsel. Coronapandemien har netop (gen)skabt et fokus på hygiejne og indeklima for at undgå smittespredning. Der er nogle erfaringer herfra som kunne blive afsæt for et strategisk arbejde med hygiejne og indeklima, evt. sammen med hygiejnesygeplejesker og med input fra resultaterne af det Real Dania Projekt, der er igangsat omkring, hvordan vi skal bygge fremadrettet. Skal vi stille krav til flere håndvaske, rengøringsvenlige overflader, flere indgange, kontaktfrie løsninger ved f.eks. døre og stikkontakter, opdelte områder, afstandsmarkeringer, årgangsdedikerede fagområder. Skal vi ændre på den eksisterende bygningsmasse som følge heraf og i hvilken grad? Der er igangsat et pilotprojekt på Højvangskolen med ventilationsventilatorer med UV-belysning, som dræber bakterier og det undersøges pt. om det ændrer på sygefraværet med henblik på om projektet skal opskaleres. Desuden har AaK Bygninger netop gennemgået alle skolerne og lavet en indeklimascreening, der vurderer skolernes indeklima i undervisningsmiljøerne og indikerer hvor der er behov for at investere for at fremme indeklimaet. Der er foretaget vurderinger på belysning/dagslys, akustik, termisk indeklima (varme/kulde/solafskærmning) og atmosfærisk indeklima (luftkvalitet/ventilation). Screeningen viser at i ca. 30 % af undervisningsmiljøerne er indeklimaet godt og i 50% er indeklimaet middel. I 20% angives indeklimaet til dårligt. Screeningen kan anvendes som et værktøj, hvor der kan vælges forskellige tiltag for at se hvilken forbedring det tiltag gør for indeklimaet. Det kan fx være at opsætte udvendig solafskærmning alle de steder, det mangler. Eller at etablere ventilation de steder, det mangler. Hvis alle tiltag udføres, så indeklimaet i alle undervisningsmiljøer bliver godt, så er investeringen omkring 100 mio. kr. Screeningen kan også anvendes som baggrund for en dialog om ambitionsniveau. 6
Børne- og ungeuniverser Et børne- og ungeunivers er i denne sammenhæng defineret som en fysisk samling af skole og børnehave (0.-6. års området) under samme tag. Skolerne reguleres i Folkeskoleloven og børnehaverne i Dagtilbudsloven. Undtagelsen er landsbyordninger som giver mulighed for at samle 0.-6. års området med skolen under samme ledelse. Der er aktuelt 9 skoler med landsbyordning i Aalborg Kommune. Udover de åbenlyse bygningsmæssige fordele ved at samle skole og børnehave er der også andre fordele. Det drejer sig især om børnenes overgang fra børnehave til skole. For sårbare børn kan overgang fra børnehave til skole være svært. En samling af skole og børnehave giver mulighed for at støtte bedre op om dette, da personalet kender hinanden og hinandens praksis. Fordelen kan også være at skoler lettere kan fastholde børnene fra skolens distrikt. Der er en forventning om at skoler bedre kan tiltrække elever fra skolens eget distrikt, hvis børnene har haft deres daglige gang i skolens bygninger. Der vil dermed være et naturligt flow af børn fra daginstitution til skole, så det på sigt kan understøtte skolens elevgrundlag. Andre fordele kan være mulighed for at benytte fælles faciliteter som fx produktionskøkken, teknisk service, samarbejde om rengøring mv. Fra 1. januar 2022 er 0.-6. årsområdet og skolerne forventeligt organiseret i samme forvaltning. Dette giver anledning til at overveje om der fremadrettet skal etableres bygningsfællesskaber i form af børn- og ungeuniverser mellem børnehave og skole. Det vil være aktuelt både der bygges om, bygges til og bygges nyt. Aktuelt er bygningen af Børn- og ungeuniverset på Stigsborg det bedste eksempel på hvordan børnehave og skole kan fungere i et bygningsfællesskab. Projektet er kendt af Skoleudvalget og beskrives ikke yderligere i dette prioriteringskatalog Et andet eksempel er etablering af børnehave ved og på Seminarieskolen. Den tidligere pedelbolig ved skolen nedrives der opføres en vuggestue på ca. 500 m2 som skal rumme i alt 40 børn. I nederste etage i en af fløjene på Seminarieskolen som stod ubenyttet - indrettes børnehave på ca. 900 m2 til 90 børn. Den bygningsmæssige fordel er at der spares rigtigt mange ressourcer (og CO2) ved at indrette i eksisterende bygninger i stedet for at bygge nyt. Visions- og brugerproces starter op i foråret 2021 og begge institutioner forventes at stå færdige primo 2023. Et tredje eksempel er et projekt på Nøvling Skole, hvor Sundheds- og Kulturforvaltningen har afsat 0,2 mio. kr. til udarbejdelse af en helhedsplan for et bygningsfællesskab mellem skolen, børnehaven (landsbyordning) og Nøvling IF. Arbejdet udføres af ekstern rådgiver. Udgangspunktet er nyt klubhus til Nøvling IF som tænkes integreret bygningsmæssigt med skole og børnehave. Klubbens nuværende klublokale ligger i umiddelbar nærhed til skole og børnehave. Der er udarbejdet skitseforslag med etapeopdeling, hvor første etape er et klubhus med en kobling til skolen. Første etape udgør således et klubhus med omklædningsrum, hvor planen er, at skolen kan anvende klublokaler og omklædningsrum i skoletiden. Skolen mangler aktuelt omklædningsfaciliteter. Anden etape er et forslag til forlængelse af den nye bygning, som skal erstatte den eksisterende børnehave som bl.a. består af en pavillon. I skitseforslaget er økonomien i etape 1 opgjort til 6,5 mio. kr. Etape 2 er opgjort til 10,1 mio. kr. Ønsker Skoleudvalget at arbejde videre med projektet ift. finansiering i budget 2022-2025 skal sagen koordineres med Sundheds- og Kulturforvaltningen. Skitseforslaget er vedlagt i bilag. 7
Fysiske rammer specialområdet Afsnittet omhandler de skoler der har specialklassetilbud. 20 skoler har i skoleåret 2020/21 specialklassetilbud. Specialklasserne har ofte andre behov for fysiske rammer end almenklasser. Derfor udnytter en række skoler, at mindre lokaler som normalt ikke er egnet til klasseundervisning anvendes af specialklasserne. Andre steder anvender specialklasserne almindelige klasselokaler med indretningsmæssige tilpasninger således at lokalerne egner sig til formålet. Antallet af elever med behov for specialundervisning har været stigende siden skoleåret 2015/2016. Elevtallet er i perioden fra 2015/2016 til 2021/2022 steget med 255 elever, svarende til 31%. I perioden er elevtallet for hvert år i gennemsnit steget med 43 elever. Ved en fremskrivning af behovet for specialundervisning til skoleåret 2022/2023 ud fra de kendte visitationstal og stigningen siden 2015/2016 forventes, at der vil være 1.119 elever med behov for specialundervisning i skoleåret 2022/2023. Stigningen sker indenfor følgende specialgrupper: - Gruppe 1a: Specialskoler - Gruppe 1b: K-klasser (autismespektrumforstyrrelser, TF-klasser (skole- og familiebehandlingstilbud)) - Gruppe 3: AKT/ADHD Som det fremgår, er en stor del af elevstigningen i K-klassetilbuddet, hvor kapaciteten flere steder på forhånd er presset. For at kunne rumme den forventede stigning anbefaler Skoleforvaltningen, at der oprettes et K-klasse tilbud med plads til ca. 20 elever. Også gruppe 3 viser stigning i elevtallet. Her er forventningen dog at eksisterende skoler i bedre grad kan håndtere elevstigningen inden for de fysiske rammer. Skal der prioriteres anlægsmidler til specialklasserne er vurderingen dermed, at der skal startes med K- klasserne. På flere skoler vil det være tilstrækkeligt, at de fysiske rammer gennemgår en mindre omdannelse/renovering med henblik på at forbedre de eksisterende fysiske rammer, herunder f.eks. maling, møbler osv. Noget af dette vil kunne prioriteres på driftsbudgettet. 8
Skolen udenfor Emnet omhandler udendørsarealer på skolerne og tager primært udgangspunkt i den tidligere udarbejde analyse af skolernes udearealer, men omhandler også sikker skolevej, herunder parkeringsarealer. Analyse af udearealer I 2018 gennemførte en ekstern konsulentvirksomhed en analyse af skolernes udearealer. Hver skole har fået en rapport der viser, hvor der er behov for investeringer i udendørs læringsmiljø, legepladser, belægning og det grønne. Det samlede investeringsbehov for udearealer er i analysen opgjort til 243 mio. kr., fordelt således: - Udendørs læringsmiljø: 106 mio. kr. - Legepladser: 80 mio. kr. - Det grønne: 16 mio. kr. - Belægninger: 41 mio. kr. Udendørs læringsmiljø i analysen handler om at indtænke det udendørs læringsmiljø som et klasseværelse. Det betyder bl.a. at stole, borde, belysning og opbevaring, strøm og vand. Derudover skal et læringsmiljø give læ for vind og regn, være nemt tilgængeligt, indeholde de nødvendige redskaber for at undervisningen kan foregå mest optimalt og inspirere til læring. Legepladser er i analysen defineret som vigtige områder, der skal være med til at stimulere det sociale liv og fællesskabet for eleverne på skolerne. En godlegeplads skal kunne rumme elevernes vekslende behov for at kunne deltage i fællesskabet eller for at kunne trække sig tilbage og være alene. Den skal kunne indeholde mulighed for varierende leg og rumlige udfordringer, give mulighed for at både små og store elever kan benytte forholdende, og udformes således, at den inspirerer til bevægelse og leg, der støtter elevernes fysik. Det grønne er i analysen defineret som områder der både er flotte og stimulerende at færdes i. De indeholder forskellige dufte, blomstring og biodiversitet, der tiltrækker fugle, insekter og vildt. Vildnis og krat er med til at skabe gode arealer, som eleverne kan bruge til opdagelse for leg og læring, udfolde sig og forsvinde ind i deres egen verden. Det grønne bidrager til mere stemning og et karaktergivende uderum, der kunne indeholde flotte træer i en skolegård, en frugtlund eller krat og vildnis, der kan stimulere sanserne. Det grønne kan også bruges til at skabe et spisekammer, hvor bær, frugt og urter bliver tilgængeligt for eleverne og benyttes i undervisningen. Analysens anbefalinger om Belægninger tager udgangspunkt i at god belægning er udført således at den fremgår jævn, uden skader og skarpe kanter, der gør at man kan falde eller slå sig på den. En god belægning placeres så den medvirker til, at så mindst muligt smuds og snavs trækkes med ind i bygningerne. En belægning bør tilpasses efter funktion og dermed medvirke til at der skabes mere variation og flotte udearealer. Udeundervisning har under Coronapandemien fået en tvunget opblomstring og bakket op af forskningen kunne erfaringerne/momentum gribes og dermed kunne der sættes fokus på at skabe gode fysiske rammer for udeundervisning/udelæring med henblik på at øge trivsel, skabe variation i undervisningsdagen, fremme bevægelse og optimere arealudnyttelsen. 9
Skoleudvalget har tidligere besluttet at fokus skal være på legepladser og i den sammenhæng anvendes analysens resultater ift. prioritering af skoler. Sikker skolevej Ansvaret for kommunens veje ligger i By- og Landskabsforvaltningen. By- og Landskabsforvaltningen ser sammen med Skoleforvaltningen hvert år nærmere på skolevejen ved 1-2 af grundskolerne i kommunen med henblik på, at forbedre forholdene for særligt fodgængere og cyklister. Der er fokus på, at både elever og forældre er trygge både ved at sætte af i bil, gå, cykle eller noget helt fjerde til skole, så de gode vaner bliver grundlagt. Der er i By- og Landskabsforvaltningen afsat 1,1 mio. kr. årligt til arbejdet med at sikre skolevejene i kommunen. Bevillingen dækker analyse og forbedring af skoleveje på 2 skoler hvert år. By- og Landskabsforvaltningen vurderer, at der er behov for forbedring af skolevejene på en del skoler i Aalborg Kommune. En mulighed er derfor, at de to udvalg drøfter muligheden for at fremsende et fælles budgetforslag til magistratens budgetdrøftelser med henblik på, at der afsættes yderligere bevillinger til f.eks. 2-3 yderligere skoler i en 4-årige periode. Hertil kommer, at Skoleforvaltningen i budgetterne ikke har bevilling til vedligehold og forbedring af arealerne omkring skolerne, herunder f.eks. parkeringspladser og afsætningspladser. 10
Bæredygtige skoler Bæredygtige skoler kan ses både i bygningsmæssigt og pædagogisk perspektiv. I bygningsmæssig sammenhæng så rækker bygningsreglementet, som vi bygger efter, ind i en væsentlig del af begrebet bæredygtighed herunder kravene til indeklima og bygningers energibehov, holdbarhed af konstruktioner og kvalitet. Der afprøves for tiden en frivillig bæredygtighedsklasse på nationalt niveau og resultaterne herfra kan medføre at der på sigt stilles endnu flere bæredygtighedskrav gennem bygningsreglementet. Desuden kan man vælges at følge certificeringsordninger for bæredygtighed, når der bygges, som f.eks. DGNB. Aalborg Kommune har endvidere en manual for bæredygtighed. På baggrund af denne etableres der f.eks. solceller hvor det er muligt, hvilket vil sige på til- og nybygninger. I en pædagogisk sammenhæng og bl.a. i regi af Friluftsrådets Grøn Skole, er 44 skoler pt. tilmeldt. Skoleudvalget har tidligere besluttet at alle skoler skal være tilmeldt Grøn Skole inden udgangen af skoleåret 2019-20. Desuden er Gug Skole og Klarup Skole certificerede verdensmålsskoler (2030-skoler) og arbejder med FN s 17 verdensmål som bl.a. omfatter bæredygtig energi og ansvarligt forbrug og produktion, herunder affaldshåndtering. Emnet bæredygtighed kan også handle om fokus på børn der cykler i skole (kan måles med sensorer), minimering af trafik (trafikmåling) og parkering (sensorer der viser ledige p-pladser) ved skolen og dermed en parallel til temaerne sikker skolevej og smarte skoler. Energiinvesteringer Skoleforvaltningen har gennem en længere årrække arbejdet med energiinvesteringer på skolerne. Fokus har været på at nedbringe energiforbruget og dermed bidrage til Aalborg Kommunes samlede mål og at reducere energiforbruget. Energiinvesteringer er bl.a. investeringer i klimaskærm, belysning, installationer og ventilation. De kommende år skal der fortsat arbejdes med energiinvesteringer. Der er behov for at skærpe fokus på de investeringer der giver en reel reduktion af energiforbruget. I det arbejde er teknisk serviceledere og energioperatører centrale i samarbejdet med AaK Bygninger. I 2021 afsættes en del af vedligeholdelsesbudgettet til energiprojekter på skolerne. Der er tale om projekter som er foreslået af skolerne og bliver udvalgt i energioperatørkredsen efter indstilling fra AaK Bygninger. De senere år er der afsat ca. 30 mio. kr. årligt til energibesparende projekter på skolerne. Der er tale om lånefinansierede midler. Affaldshåndtering På affaldsområdet er det besluttet, at alle institutioner i Aalborg Kommune inden udgangen af 2021 skal have implementeret affaldssortering som minimum i fraktionerne restaffald, pap/papir og plast/metal. Mange skoler er allerede godt i gang. Aalborg Renovation etablerer medio 2021 et koncept, der bl.a. indeholder ansøgningspulje til indendørs udstyr, mærkninger/klistermærker og undervisningsmateriale. 11
Mange skoler oplyser at udendørs udstyr også er en udfordring. Det handler om at have de rette containere og især placeringen af disse ift. tømning. Der er skoler, hvor de fysiske rammer udendørs gør det svært at leve op til kravet om sortering. Forvaltningsledelsen har besluttet at prioritere driftsmidler til to projekter på Gug Skole og Klarup Skole i 2021 ift. at få etableret udendørs affaldsløsninger der passer ind på de respektive skoler og som bl.a. løser udfordringer ift. tømninger når store renovationsbiler skal ind på skolens område. Erfaringerne fra de to projekter kan forventeligt anvendes til eventuelle projekter på de øvrige skoler, men det vil kræve at der prioriteres midler til dette i budgettet. Ved at afsætte 1,0 mio. kr. årligt er vurderingen, at der kan gennemføres projekter af lignende karakter (etablering af affaldsgård) som på Gug Skole og Klarup Skole på ca. 5-8 skoler årligt. Nedgravede affaldsløsninger i form af molokker anslås at koste mellem 0,5 1,5 mio. kr. pr. skole og er dermed væsentlige dyrere end etablering af affaldsgårde. El-ladestandere Et andet emne under bæredygtige skoler er etablering af el-ladestandere ved skolerne. Den forventede stigning i antallet af elbiler betyder at behovet for el-ladestandere vil være stigende. Jf. Klimaloven er der pligt til at offentlige bygninger/arbejdspladser skal tilbyde el-ladestandere. Det er endnu uvist om det bliver de enkelte forvaltningers opgave at stå for etableringen. 12
Smarte skoler En række byer verden over arbejder med at finde nye og bæredygtige løsninger på presserende samfundsudfordringer under overskriften Smart City. Smart City er et bredt begreb, der dækker over anvendelsen af teknologi, data og partnerskaber til at skabe en by- og samfundsudvikling præget af bæredygtighed, innovation og medborgerskab. Smart City begrebet tager således afsæt i en tænkning om, at udviklingen af byer kan være driver for den smarte omstilling. Som katalysatorer for denne omstilling er der særlig fokus på IKT, vedvarende energiløsninger og grøn mobilitet. I Aalborg Kommune er igangsat en Smart City Aalborg satsning, som er opbygget som en række markante, særligt prioriterede fyrtårnsprojekter samt en vedvarende implementering af smart city konceptet i kommunens strategiske udviklingsplaner. Når man tænker på skolebygninger, så kan Investeringer der understøtter Smart City f.eks. være at sætte følere på vinduer og døre, som kan lukker for varmen, når enten vindue eller dør er åbent. Det kan også være rumsensorer, der fortæller om et lokale har været i brug og dermed om det skal gøres rent, låsesystemer der kan styre adgangskontrollen til skolerne på alle tider af døgnet, sammenlægning af bookingsystemer og varmestyring, så varmen skrues ned når et lokale ikke er booket eller brug af vejrudsigt ift. varmestyring. Alt sammen noget der optimerer brugen af ressourcer og ovenikøbet kan styres på afstand. Med smarte bygninger er tanken altså, at skolerne indrettes smart. Det vil sige, at vi tænker over hvordan og hvad vi anvender vores bygninger til, og dermed indretter og anvender dem klogt. Det kan også betyde at vi får mulighed for at gentænke måden vi organiserer os på, fx på rengørings- og serviceområdet. Investeringer på dette område er noget der over en periode vil kunne give besparelser. Det kunne være reducerede energiudgifter, mere effektiv og målrettet rengøring og måske afledte organisatoriske effekter. Nedenstående er eksempler på estimerede investeringer i smarte løsninger pr. skole. - Lokalesensor (ift. rengøring): 0,3 mio. kr. - Vinduessensor: 0,2 mio. kr. - Sammenlægning af lokalebooking og varmestyring: 0,1 mio. kr. - Varmestyring koblet med vejrudsigten: 0,1 mio. kr. Man kan altså komme ret lang for mindre beløb. Derfor kunne en mulighed være et udpege et antal pilotskoler, hvor der investeres bredt i en række teknologier og efterfølgende følges op på udviklingen i energiforbruget. 13
Sikkerhed omkring skolerne Temaet omhandler: - Automatisk brandalarmeringsanlæg (ABA) - Videoovervågning (TVO) Automatisk brandalarmeringsanlæg (ABA) Der er etableret fulddækkende ABA på 24 skoler. Automatisk brandalarmeringsanlæg betyder, at beredskabet automatisk alarmeres, når en detektor registrerer røg og/eller varme. Der er således hurtig udrykning, hvis der går ild i en skole. Den hurtige udrykning er med til at minimere de bygningsmæssige skader som følge af en brand og minimere risikoen for at en skole skal genhuses, hvis den brænder ned. Det vurderes at der vil skulle afsættes 13-16 mio. til etablering af ABA på de resterende skoler. Videoovervågning (TVO) Der er flere skoler, der uopfordret har udtrykt behov for at få etableret videoovervågning eller få udvidet deres videoovervågning. Videoovervågning har tidligere vist at kunne forebygge hærværk/reducere mængden af hærværk på skolerne. I 2014 og i 2017 blev der etableret TVO på en række skoler finansieret af en central afsat pulje og Beredskabscentret har i marts 2020 lavet en oversigt over de skoler, der nu har ønske om TVO. Såfremt TVO prioriteres vurderes det, at der skal afsættes 0,8-1,0 mio. kr. Der er ikke foretaget en vurdering af om eller hvor hurtigt, det tjener sig ind at etablere TVO set i forhold til udgiften til hærværk. 14