BankNordik Markets Update

BankNordik Markets Update BankNordiks vurdering af de finansielle markeder 29. januar 215 % 9,655 8,7 7,813 5,815 4,9 3,7 2,5 Afskeden med 214 blev en behagelig en af slagsen. End ikke afdæmpede vækstforventninger og faldende oliepriser, gjorde skade på årets afkast. 214 gav et pænt afkast når vi ser på aktierne, men i den grad også på obligationerne. Her er en lille oversigt over udvalgte afkast i 214: OMXC2 CAP +17,61 % DAX +2,65 % S&P 5* +11,39 % 3 % 244 +13,5 % *ekskl. USD udvikling 1752 875 868,18 1549,7 845 835 825 at man bare forsøger at leve op til formåls paragraffen omkring inflationen! Forklaringen til hvorfor Mario Draghi griber så hårdt fat, skal findes i nedenstående figur. BNP 13 12 11 Fig. 1: Nuværende og tidligere genrejsninger af økonomien (196 214) Kildehenvisning: Thomas Reuters, Datastream, BlackRock Investment institute og IMF, november 214 1,2 -,8-1,3-2,5-3,8 Hvad kan vi så forvente os af 215?! Én ting vil jeg, næsten, 257 love Jer obligationsafkastet bliver ikke på højde med 214. 795 Men selv om renterne er presset i bund og retskrivningsordbogen har måttet inkludere 2% 3-årig realkreditobliga- 785 775 Uge 2 tion til ordforrådet, er der stadig mulighed for endnu lavere renter på den korte bane. Læs mere om dette i afsnittet om obligationer. 9 Uge 3 Uge 4 Uge 5-2 815 1 Average recession Recession range År 2 4 6 feb. mar. U.S. Eurozone Big-five financial crises Når vi ser på aktierne er vi bestemt positivt stemt i forhold til året 215. Selv om vi allerede har fået pæne stigninger i januar, forventer vi mere, da lave renter og lave energipriser vil booste privatøkonomien yderligere og give stigende forbrug. Mario Draghi centralbankchefen for ECB og hans nye penge kanon er bestemt også en af de faktorer der gør, at vi ser positivt på 215. ECBs eneste parameter ift. renteudviklingen består i at tilsikre, at inflationen er i nærheden af 2 pct. For øjeblikket er eurozonens samlede inflation, ved sidste måling i december 214, på -,2 pct. Derfor har ECB taget et våben i brug, som ikke har været brugt tidligere. Spørgsmålet er så, om ECB egentlig kan bekæmpe den negative inflation der er pt. med flere penge. Den primære årsag til, at inflationen er dykket så meget, er de faldende energipriser, råvarepriser og fødevarepriser. Fødevarepriserne skyldes et overudbud inden for EU pga. sanktioner fra Ruslands side. Oliens fald er grundet i et generelt overudbud og manglende vilje til at skrue ned for produktionen. Vi tvivler stærkt på at ECB kan ændre på disse forhold ved at iværksætte kvantitative lempelser. Så for målet er nok nærmere at skyde gang i væksten inden for EU, under dække af, Det figuren viser, er hvor hurtigt BNP-væksten genindfinder sig efter en recession og hvordan genrejsningen sker efter en finansiel krise. Det vi kan læse ud af grafen er, at USA helt slavisk følger det genrejsningstempo man tidligere har set. Men eurozonen har, efter krisen i PIGS-landene i 211, mistet momentum i forhold til genrejsningen. Så ved at bruge de samme tiltag som USA, ønsker Mario Draghi, at kurven knækker så potentialet i eurozonen forløses. Sikkert er det også, at Tysklands kansler Angela Merkel ikke er specielt glad for ECBs tiltag. Hun frygter vel nærmest at de virker, for så er det langt fra sikkert, at vi kommer til at se de tiltrængte reformer i Italien og Frankrig. Men vi vælger at se QE-tiltagene fra ECB som en positiv katalysator for aktierne i 215. Skal vi pege på risikomomenter i den kommende periode, er det to gamle kendinge der står for skud. Krisen mellem Rusland/Ukraine er bestemt ikke afsluttet og præsident Obama udtalte på en pressekonference i New Delhi, at USA er yderst bekymret for udviklingen i Ukraine. Ifølge den amerikanske præsident udfører separatisterne operationerne med russisk støtte, russisk udstyr, russisk finansiering, 1

29. januar 215 USD 12 98 94 9 86 82 78 74 7 66 62 58 54 5 45,7 russisk træning og med hjælp fra russiske tropper. Så der er risiko for at der igen vil ske en optrapning af sanktionerne. Fra anden kant, i Grækenland, kommer den nye græske 7,226 premierminister Alexis Tsipras Rusland til undsætning og 7, melder ud, at de ikke ønsker flere sanktioner. Meget modigt af en mand, der er kommet til magten på at love, at genforhandle 6,8 tidligere aftaler med EU og IMF. Situationen i Grækenland 6,6 er derfor uforudsigelig og vi forventer, at det bliver en noget 6,4 uskøn affære når disse forhandlinger går i gang. Der er ingen 6,2 tvivl om, at EU kun vil give sig meget lidt i denne sammenhæng. nov. 7. Særligt nov. 14. nov. med 21. nov. 28. udsigterne dec. 8. dec. 15. til dec. at 23. der dec. er 31. valg jan. 8. i jan. Spanien 15. jan. 23. senere i år vil man undgå at anspore for mange politiske opportunister. okt. 31. 7,6 7,4 Fig. % 2: Udvikling på aktieindeks (ÅTD) 9,655 8,7 7,813 5,815 4,9 3,7 2,5 1,2 -,8-1,3-2,5-3,8 Uge 2 Kildehenvisning: Six Financial Services, SIX Edge 775 9 Uge 3 Uge 4 Uge 5-2 DK: OMXC2 Cap SE: OMXS3 DE: DAX 3 US: S&P 5 1752 875 868,18 1549,7 845 835 825 815 257 795 785 13 12 11 1 På den baggrund bliver BankNordiks strategiske anbefaling om overvægt af aktier således fastholdt. Anbefalingen om overvægt af aktier i forhold til den neutrale porteføljesammensætning gælder på den længere investeringshorisont. For investorer med større risikoappetit kan man godt vælge, at lade ens aktieandel følge markedsbevægelserne og på den kortere bane undlade at rebalancere sin portefølje. Dermed fastholder du den stærkere overvægt på aktier, der er fremkommet som resultat af de positive aktiemarkeder. Anbefaling i forhold til den overordnede langsigtede porteføljesammensætning Aktier Obligationer Kontanter Overvægt Undervægt Neutral Aktiemarkedet Så blev aktieåret 215 skudt i gang, og det blev ikke en stille fejring. Faktisk virker det som om investorerne stadig har champagneflasken i hånden og festmusikken spiller for fuld drøn. Årets første måned var knap gået i gang, før alles øjne var rettet mod ECB og forventningen om, at Mario Draghi ville søsætte en redningsplan for Europa, der vil overskylle markedet med likviditet til glæde for investorer i stort set alle aktiver. De tørre fakta taler da også sit eget sprog, OMXC2 Cap har allerede givet næsten 8 pct. i afkast, det svenske OMXS3 er oppe med 5,8 pct. I Tyskland har investorerne ikke set et højere afkast i årets første måned i over 4 år, efter at DAX 3 er oppe med hele 9,65 pct. Amerikanerne havde en noget større slutspurt sidste år, og som investor i vores del af verden, har man fået gavn af en styrkelse af USD på ca. 6 pct. i år. Målt på S&P 5 indekset er aktierne ikke steget i år. Det er mange af vinderaktierne fra de sidste år, der fort sætter deres kursridt i denne tid. Novo Nordisk lægger fra land med et plus på over 15 pct. alene i år. Vestas følger trop med samme stigning. A.P. Møller Mærsk har været hårdt ramt af den faldende oliepris, men optimismen har alligevel gjort, at den er oppe med ca. 9 pct. i januar. Problembarnet Carlsberg, der kæmper med enorme problemer på deres vigtige rus siske marked, hvor ølsalget falder sammen med den skrøbelige økonomi, har alligevel givet et afkast på over 3 pct. i år. Den største skuffelse er smykkevirksomheden Pandora. Forlydender om et svagt julesalg har nemlig fået aktien ned med over 7 pct. indtil nu. Grunden til alle disse flotte stigninger er, at Mario Draghi og ECB holdt deres ord. Den Europæiske Centralbank lancerede et udvidet opkøbsprogram, der også omfatter betydelige opkøb af europæiske statsobligationer. Selvom der var tårnhøje forventninger til programmet, så lykkedes det alligevel at overraske på flere punkter. Programmet forventes at ville frigive kapital, som vil søge mod andre markeder og dermed presse prisen op på blandt andet aktier. Men der er også andre, mere lokale effekter. Valutaen vil svækkes, og det gavner konkurrenceevnen for danske virksomheder, som på sigt vil kunne eksportere mere. Årets første måneder byder som bekendt på regnskaber, og her er der en række store temaer, som investorerne vil se og lytte nøje efter. Som altid vil de store amerikanske selskaber sætte dagsordenen, da de ofte har et globalt islæt som gør deres udtalelser brugbare som retningspil for verdensøkonomiens tilstand. Computerchip-producenten Linear er én af disse virksomheder, og denne udtalelse fra ledelsen i forbindelse med deres regnskab summerer fint disse temaer op: The following factors impact our guidance; on the macroeconomic front, the U.S. economy is strong and is projecting stronger growth than reported in recent years. On the other hand, Europe, China, and Japan are experiencing reductions in 2

29. januar 215 growth. The dollar is strong, which has pluses and minuses. Similarly, oil prices are low, which also has positive and negative economic effects. Linear Technology (Jan. 14) Kort sagt, men meget præcist. USA er på fremmarch, mens de andre store økonomier er kørt ned i tempo eller nærmest gået i stå. Valutaudsving og olieprisfald kan være både positivt og negativt, det er (desværre) ikke entydigt. Væksten i USA har været relativt konsekvent over de sidste kvartaler, og selv om virksomhederne i S&P 5 typisk er globale, har de stadig et stort fodfæste på hjemme markedet. Faktisk er ca. 69 pct. af omsætningen hos de 5 største børsnoterede amerikanske selskaber funderet i USA, og det er klart en fordel, når væksten er der til at understøtte aktierne. Historien er anderledes for Europa, som står for ca. 13 pct. af omsætningen for de 5 selskaber. Her er der ikke den store vækst, faktisk tyder de seneste tal på, at Europas BNP blot vokser med,2 pct. mod de 3 4 pct. USA tryller frem. Det sidste af de store områder er Kina og Asien generelt, et område som står for ca. 1 pct. af omsætningen for S&P 5, med størstedelen placeret i Kina. De seneste tal for kinesisk vækst lå på 7,3 pct. og selv om det er lavere end de ca. 7,8 pct. vi så for ét år siden, så er det stadig en ganske høj vækstrate. Det giver håb om, at USA ikke behøver at være det eneste lokomotiv der skal trække verdensøkonomien, men at Kina kan tøffe med derudaf. Et andet emne der er oppe i tiden, er diskussionen om hvilken indflydelse det store fald i olieprisen vil have. Det er vores klare overbevisning, at der vil være en ganske positiv effekt på forbruget, da særligt den amerikanske befolkning kan mærke det ved benzinpumpen. For selv om en lav oliepris er meget negativ for lande som Venezuela, Rusland, Iran og Saudi- Arabien, så er historien en anden for den almene vestlige forbruger. En amerikansk husholdning bruger i snit 6 gallons benzin om året, det svarer til ca. 2.3 liter. Prisen på én gallon benzin er faldet til ca. USD 2 mod næsten USD 3,5 i sommeren 214. Det giver i gennemsnit USD 75 til ekstra forbrug pr. måned, og her vinder særligt middel- og lavindkomst familierne. Storbanken Bank of America Merrill Lynch har estimeret, at en husholdning der tjener under USD 5. bruger 21 pct. af deres indtægt efter skat på energi. Det tal er blot 9 pct. for husholdninger med en indtægt over USD 5.. Når lavindkomst familierne så samtidig er dem, der er mest tilbøjelige til at forbruge besparelsen, giver det et yderligere boost til økonomien. Banken Wells Fargo kom med denne udtalelse for nylig, hvor der også nævnes den potentielle ulempe, at investeringerne i olie- og gas i enkelte stater vil forsvinde ved en lav pris. since the United States is a net consumer, a net importer of oil, we think it's a positive for the U.S. economy. Clearly, that's on average because there's going to be some states that are impacted, some customers are going to be impacted, and some business is going to be impacted. But we serve 7 million customers. Virtually all of them know how to fill a gas tank and go to a gas pump, and that's a real benefit. Wells Fargo (Jan. 14) Fig. 3: Udviklingen i olieprisen (6 mdr.), WTI Crude i USD % Kildehenvisning: Six Financial Services, SIX Edge USD 12-4 98-8 94-12 9-16 86-2 82-24 78-28 74-31 7-35 66-39 62-43 58-47 54-51 5-55,8 aug. sep. okt. nov. dec. 215 Måske mere indlysende er den landsdækkende kæde af autoværksteder AutoZone ganske positive over udviklingen. Our belief is that the reduced gas prices are giving our customers additional disposable income and helping drive our sales. AutoZone (Dec. 9) De analytikere og økonomer der er skeptiske vedr. de positive effekter af lav oliepris peger på, at de enorme investeringer der har været i energisektoren de senere år har været en direkte årsag til den BNP vækst USA har oplevet. Disse investeringer tørrer lynhurtigt ud når regnestykket ikke længere giver den samme profit, og det er svært at vurdere, hvor meget en øget forbrugseffekt vil opveje dette. Det er en skepsis som deles af transportvirksomheden FedEx. consumer confidence and so forth is a very big deal in our economy, which is 7% consumption. But just be a little bit careful there about assuming that the economy is off to the races with all of the pressure that's going to be on this oil and gas sector, which has been a huge part of the increase in GDP over the last several years. FedEx (Dec. 17) Vi er af den overbevisning, at forbruget på baggrund af en billig olie, vil opveje de negative konsekvenser der følger af færre investeringer i sektoren. Vi ser derfor en underbyggende effekt, som sammen med likviditetstilførsel i Europa fra ECBs side, vil løfte aktierne et godt stykke ind i 215. Værdiansættelsen af de amerikanske aktier ligger på 16,6 målt på forward P/E for de næste 12 mdr. Det er højt, da det 1 årige gennemsnit blot er 14,1 og tallet er faktisk det højeste siden foråret 25. Der er derfor ingen plads til slinger i valsen, selskaberne skal vise at indtjeningen (Eét i brøken) kan holdes oppe, for på et tidspunkt vil markedet reagere, hvis ikke P/E brøken nærmer sig de historiske gennemsnit. Der har dog været tidspunkter, hvor P/E har været markant over 45,7 okt. 31. 3

29. januar 215 de nuværende niveauer og vi er således langt fra boble-tilstande set ud fra værdiansættelsen. Vi ser frem mod et forår, hvor den amerikanske forbruger kan shoppe yderligere, og hvor de europæiske økonomier får den helt store saltvandsindsprøjtning fra centralbanken. Disse to faktorer er så massive, at vi ikke kan se anden udvej, end at man som investor blot klamrer sig til sine aktier og rider med på den bølge, der er dannet. Det er ekstreme tider, og på et tidspunkt i horisonten kan det godt være at tømmermændene venter, men indtil da er det en fest, som man ikke bør gå glip af. Obligationsmarkedet Januar har stået i ECB s tegn. På rentemødet den 22. januar meddelte ECB, at de, med start i marts, begynder et opkøbsprogram på EUR 6 mia. om måneden, formentlig frem til efteråret 216. Programmet kan altså både forkortes og forlænges, alt efter behov. Opkøbsprogrammet omfatter alle lande som er med i Euroen og er noget større end markedet havde forventet. Markedet reagerede kraftigt på lanceringen af opkøbsprogrammet og sendte renterne markant ned. De tyske 1- årige renter handles nu i,34 pct. og det er nu mere end svært at se en reel værdi i statsobligationsmarkedet. Men dermed ikke sagt at renterne ikke kan komme længere ned, da det pt. ikke er renteafkastet der lokker investorerne, men derimod ønsket om sikkerhed og forventningen om, at ECB s opkøbsprogram vil holde en hånd under kurserne. Med det opkøbsprogram der er lanceret fra ECB's side, så er der nu en reel risiko for at der kan komme til at mangle især tyske statsobligationer. Med de nuværende tyske finanser så bliver der i øjeblikket udstedt færre statsobligationer end der udløber, og når opkøbsprogrammet for alvor tager fart, så bliver der rift om dem. Vi betragter i øjeblikket renteniveauerne med en stor potion undren, men hvis markedet får den tanke at der kan komme til at mangle varer på hylderne, så kan renten godt trække endnu lavere. Hvis det så betyder at Tyskland får negative renter endnu længere ud af kurven end de nuværende 5 år, så kan det måske animere den tyske regering til at sætte gang i lånefinansieret infrastrukturinvesteringer såsom veje, broer og jernbaner. En knap så god nyhed for investorerne er resultatet af valget i Grækenland. Som meningsmålingerne længe har forudset, så blev valgets store sejrherre Syriza, som har ført valgkamp på at ville stoppe nedskæringerne og fokusere på vækst. Ydermere ønsker Syriza at genforhandle betingelserne i redningspakkerne fra EU og IMF, herunder søge en delvis gældseftergivelse. Især de sidste programpunkter vil møde hård modstand fra de øvrige EU lande, med Tyskland i spidsen. Dermed er der lagt op til et rivegilde når den nye græske regering møder kollegaerne fra de andre EU lande, og det kan ikke udelukkes, at det kan ende med at Grækenland forlader eurosamarbejdet. Det skal dog siges, at begge parter har en stor interesse i, at det ikke kommer så vidt, men når parterne er så langt fra hinanden, så skal man ikke udelukke, at det kan gå galt i forhandlingerne. Det er den usikkerhed som investorerne ikke kan lide og man bør holde øje med udviklingen i de kommende uger og måneder. Obligationsmarkedet set gennem låntager-briller. Det er blevet stadig mere fantastisk at være låntager, og lige inden årsskiftet meddelte realkreditinstitutterne, at de åbnede en ny serie denne gang 2 % 247 obligationen. Den handles i skrivende stund omkring kurs 98, og vi forventer, at mange af de lånetilbud der i øjeblikket efterspørges, også vil ende med at blive til hjemtaget. Dermed er der lagt op til at konverteringsbølgen fortsætter denne gang fra 3 % og 3,5 % ned i 2 % 247. De stadig lavere finansieringsrenter vil understøtte boligmarkedet og dermed give større friværdier og øgede forbrugsmuligheder. Anderledes ser det naturligvis ud hos investorerne, som igen må se deres obligationsbeholdninger bliver ramt af markante udtrækninger. Situationen er en anden for de låntagere, som har korte flexlån eller Cita lån. Her er diskussionen i øjeblikket, hvordan man er stillet, efter at renten er blevet negativ. Dette er endnu ikke klarlagt for alle typer af lån, men vi glæder os allerede til at møde den første låntager, som MODTAGER rente for at låne. Som altid gælder, at det ikke er muligt at finde lige præcist et lån som passer alle låntagere, så kontakt din rådgiver for at få gennemgået dine muligheder. BankNordik anbefaler som udgangspunkt altid kurssikring det gælder både ved hjemtagelser og indfrielser. Valuta Siden sidst Det nye år er blevet skudt i gang med brask og bram på valutamarkedet. Et sandt festfyrværkeri af begivenheder har sørget for hektisk aktivitet og dramatiske udsving i valutaerne. Oliepriserne har været under konstant nedadgående pres i lang tid, forårsaget af overproduktion kombineret med faldende efterspørgsel. OPEC har hidtil ikke reageret, men tværtimod valgt at opretholde sin nuværende produktion. Situationen på oliemarkedet har ramt Rusland særdeles voldsomt, og det på et tidspunkt hvor landet tilmed er hårdt ramt af sanktioner fra EU og USA. Norsk økonomi er selvsagt heller ikke gået ram forbi, men til forskel fra Rusland, står Norge i en langt mere robust situation, og kan derfor meget bedre absorbere faldet i oliepriserne. Det er dog ikke således, at NOK ikke er negativt påvirket. 4

29. januar 215 Den største bombe, der vel til dato er smidt i valuta markedet i nyere tid, kom fra den schweiziske centralbank SNB. Fuldstændigt overraskende og helt uden varsel meddelte SNB torsdag den 15. januar omkring kl. 1.3, at den fjernede loftet over CHF. Samtidig blev styringsrenten nedsat fra,25 pct. til,75 pct. i et forsøg på at bremse kapitalindstrømningen. Det forslog dog som en skrædder et vist sted, og de efterfølgende minutter var præget af vild panik. Likviditeten i EUR/ CHF forsvandt fuldstændig, og da handlen langsomt kom i gang igen, var CHF steget med ca. 25 pct.!! På et tidspunkt var stigningen omkring 38 pct. over for DKK. Forklaringerne fra SNB på den dramatiske beslutning har ikke været overbevisende. Årsagen er dog nok, at en fortsat kapitalindstrømning på grund af krisen i Rusland, samt udsigten til kvantitative lempelser fra ECB, har lagt et så stærkt opadgående pres på CHF, at SNB ikke i længden har kunnet holde kursen nede via intervention. Den voldsomme styrkelse af CHF har haft katastrofale konsekvenser for mange investorer, ligesom mange boligejere i Polen og Ungarn har haft boliglån i CHF. Det har påført mange kæmpe tab, og der vil i den kommende tid nok fortsat være mange forretninger, der skal lukkes ned. Derfor forventes det, at der går en rum tid inden CHF finder et nyt naturligt leje, hvor det er makroøkonomiske forhold og ikke kortsigtede kapitalbevægelser der bestemmer udviklingen. Som om der ikke er nok at slås med i eurozonen p.t., i form af risiko for deflation og noget der ligner nulvækst, var der valg til det græske parlament søndag den 25. januar. Resultatet blev en overvældende sejr til det EU fjendtlige parti Syriza, som har lovet grækerne at genforhandle de meget strenge krav, der er blevet stillet til Grækenland i forbindelse med de tildelte hjælpepakker. Syriza kræver ligeledes en nedskrivning af den græske gæld. Det er dog næppe spiseligt for de andre eurozonelande, hvor især Tyskland forventes at stå stejlt på krav om, at Grækenland bare har at opfylde sine forpligtelser. Der venter altså nogle sværdslag i den kommende tid, og den usikkerhed det medfører, kan komme til at påvirke de finansielle markeder og især ramme Euroen. Onsdag den 28. januar er der rentemøde i den amerikanske centralbank FED. Det interessante vil være, om den kraftige styrkelse af USD vil få FED til at bløde op på retorikken, i forhold til hvornår den første renteforhøjelse kan forventes. Med de gigantiske pengeudpumpninger fra såvel ECB som Bank of Japan, er valutakrigen for alvor igen skudt i gang. Spørgsmålet er om FED vil finde sig i at se sin valuta blive stærkere og stærkere, og dermed risikere faldende inflation og vækst, eller om centralbanken allerede nu vil begynde at tage sine forholdsregler. Resultatet af rentemødet foreligger efter redaktionens slutning. SNB tog altså konsekvensen af forventede kvantitative lempelser fra ECB. Den Europæiske Centralbank har brugt det meste af januar måned til at forberede markedet på, hvad der kunne komme af lempelser på rentemødet den 22. januar. Dét der så kom, overgik nok alle forventninger. En gigantisk pengekanon blev kørt i stilling og vil starte bombardementet fra marts måned og indtil udgangen af september måned 216. ECB vil opkøbe statsobligationer og andre fordringer for ikke mindre end EUR 6 mia. pr. måned i alt EUR 1.14 mia. indtil udløb af programmet. Dermed må ECB siges at have mere end leveret varen, og samtidig kan det konstateres, at centralbanken nu har gjort sin del af arbejdet. Resten af arbejdet med at få eurozonen i omdrejninger, ligger nu hos politikerne, som må sørge for de nødvendige reformer. Om det sker, kan kun tiden vise. I kølvandet på rentemødet kom afregningen fra valutamarkedet ganske prompte. EUR blev voldsomt svækket og befinder sig i 13 1752 skrivende stund på det laveste niveau i 11 12 år. 875 868,18 ECB s beslutning om at lade seddelpressen køre på fulde 12 1549,7 omdrejninger har påvirket den danske krone i væsentlig 845 grad. Efter at SNB måtte opgive at holde CHF nede, er mange 835 investorer 11 begyndt at spekulere i at DKK bliver den næste 825 valuta, som må opgive bindingen til EUR. Det har lagt et stort 815 opadgående pres på kronen og tvunget Danmarks Nationalbank til både at intervenere og sænke indskudsbevisrenten i to 257 1 795 785 omgange med i alt 3 bp. Det er med disse aktioner lykkedes 775 at svække 9 DKK marginalt fra 7,43 til 7,445 overfor EUR, men der er fortsat tale om en dansk krone, som er meget stærk. Uge 5-2 EUR USD Det er gået meget stærkt med svækkelsen af EUR i begyndelsen af det nye år. Ved indgangen til 215 handlede EUR/ USD i 121 (USD/DKK 615) og nu er krydset nede i 112 (USD/ DKK 665). Svækkelsen er ikke sket så meget på baggrund af en stærk USD, men er derimod mere relateret til en svag EUR. Med de seneste kvantitative lempelser fra ECB, er der udsigt til en fortsat svækkelse af EUR i den kommende tid. Mange investorer vil nu begynde at have 1:1 i EUR/USD i sigte. Om det kommer så vidt er dog tvivlsomt, men det synes givet, at det eneste der kan stoppe dollarens fremmarch lige nu er en blødere retorik fra FED. Under forudsætning af, at de store likviditetstilførsler fra ECB vil få den ønskede effekt i form af tiltagende inflation og stigende vækst i eurozonen, er der basis for en stabilisering og styrkelse af EUR i løbet af andet halvår 215. Fig. 4: USD/DKK (12 mdr.) Kildehenvisning: Bloomberg 2 4 6 feb. mar. apr. maj jun. jul. aug. sep. okt. nov. dec. jan. 6.5765 6.4 6.2 6. 5.8 5.6 5.4 5

29. januar 215 GBP USD Pundet er til dels i samme båd som dollaren. Det er blevet 12 kraftigt -4 styrket over for en svag EUR. Ganske vist er engelsk 98-8 94 økonomi ganske robust, men det betinger ikke den styrkelse -12 9 som -16 GBP har fået i løbet af januar. Det er mere et spørgsmål 86 om, -2 at investorerne flygter ud af EUR og skal finde alterna-8tiver. Her er GBP et oplagt emne. Bank of England har på det -24 78-28 74 seneste -31 givet udtryk for en vis nervøsitet over for faldende 7-35 66 inflation. På det seneste rentemøde stemte alle ni medlemmer -43 af den pengepolitiske komité for uændret rente. Tid- 58-39 62 ligere -47 har to medlemmer stemt for en renteforhøjelse. Det 54 er -51 5 faktorer, som ikke tilsiger yderligere styrkelse af GBP fra det -55,8 sep. okt. nov. dec. 215 nuværende niveau omkring 995 over for DKK. Fig. 5: CHF/DKK (3 mdr.) Kildehenvisning: Bloomberg % % 45,7 aug. okt. 31. nov. 7. nov. 14. nov. 21. nov. 28. dec. 8. dec. 15. dec. 23. dec. 31. jan. 8. jan. 15. jan. 23. 7,6 9,655 8,7 7,4 7,813 7,226 5,815 4,9 7, 3,7 6,8 2,5 6,6 1,2 -,8 6,4-1,3 6,2-2,5-3,8 U NOK Den norske krone har været hårdt ramt af de faldende oliepriser. I takt med at der er tegn på, at de langsomt er ved at stabilisere sig har NOK fået det lidt bedre. En svag EUR har også bidraget til at understøtte den norske valuta. Der er dog fortsat en risiko for, at Norges Bank lemper yderligere på pengepolitikken, såfremt oliepriserne holder sig på de meget lave niveauer i længere tid. Det vil betyde lavere olieinvesteringer, som vil have negative afledte effekter på norsk økonomi i form af faldende beskæftigelse og ringe lønvækst. Der er derfor fortsat en del faresignaler for norsk økonomi og det betyder, at BankNordik ikke forventer nogen væsentlig styrkelse af NOK på kort sigt. SEK Den svenske krone har holdt sig relativ stabil i den seneste måneds tid, hvor den har handlet i et interval mellem 77,5 og 79,5 over for DKK. Selv om svensk økonomi igen kan fremvise pæne nøgletal på en del områder, så er der fortsat en risiko for at Riksbanken bliver nødt til at sænke renten yderligere. Risikoen for deflation er stadig i høj grad til stede i svensk økonomi. Det kan tvinge Riksbanken til at agere på rentemødet den 12. februar. Med den mulighed hængende over hovedet, er det svært at argumentere for en styrkelse af SEK på kort sigt. JPY Krisen i Rusland, faldende oliepriser, kvantitative lempelser fra ECB, SNB s fjernelse af loftet over CHF og græsk parlamentsvalg. Listen er lang, men fælles for alle begivenhederne er, at de har ført til stigende risikoaversion hos en del investorer, som har søgt mod sikker havn med kapitalen. Der er JPY traditionelt førstevalg og det har da også medført en styrkelse af den japanske valuta på omkring 1 pct. inden for den seneste måneds tid. Helt sikkert ikke noget som falder i god jord hos Bank of Japan, men under de nuværende omstændigheder er det svært for centralbanken at gøre noget. På det seneste rentemøde holdt BoJ pengepolitikken uændret, men nedjusterede samtidig inflationsforventningerne for 215 fra 1,7 pct. til 1 pct. I det hele taget er der tegn på, at japansk økonomi taber momentum. Det kan få BoJ til at komme med yderligere pengepolitiske lempelser senere i år, hvis den økonomiske aktivitet aftager endnu mere. På den baggrund fastholder BankNordik forventningerne til at JPY skal svækkes på længere sigt, men den store usikkerhed som lige nu præger de finansielle markeder vil på kort sigt holde hånden under JPY. CHF Den føromtalte kontroversielle beslutning fra SNB den 15. januar, har næsten sendt CHF på niveau med EUR. Usikkerheden er fortsat stor og det er endnu for tidligt at konkludere på, hvor det fremtidige niveau for CHF skal være. Der må i den kommende tid forventes store daglige udsving i kursen. Som nævnt kom beslutningen fra SNB helt uventet og meget overraskende. Så sent som på rentemødet den 18. december fastslog SNB, at loftet over CHF ville blive forsvaret med alle midler. Samtidig er schweizisk økonomi præget af deflationære tendenser, som nu kun vil blive forstærket. Det gør SNB s beslutning så meget mere uforståelig. 6

BankNordik Markets Update forventningsskema 29. januar 215 29. januar 215 Aktuelt 6 mdr. 12 mdr. Aktuelt 6 mdr. 12 mdr. Korte renter: Volatilitet: DK Nat. bank udlånsrente,5 I-traxx (Y5) 36,5 ECB refinansieringsrente,5 VIX 2,44 US Fed Funds,25 Lange renter: Valuta: Tysk 1-årig rente,3 USD/DKK 6,5974 Amerikansk 1-årig rente 1,72 EUR/DKK 7,4445 Dansk 1-årig rente,48 GBP/DKK 9,9948 Dansk realkredit, 2,5 % 47,35 CHF/DKK 7,2543 Aktier: SEK/DKK,7959 OMXC2 (CAP) 864,82 NOK/DKK,8418 Dow Jones 17.191,37 JPY/DKK 5,653 Nasdaq 4.637,99 EUR/CHF 1,254 EuroStoxx 5 3.358,96 EUR/USD 1,1284 DAX 1.71,97 Symbolforklaring Ved ændring Aktier Overvægt Stærkt stigende Lettere stigende Uforandret Lettere faldende Stærkt faldende Obligationer Kontanter Undervægt Neutral Aktiv-allokering Bankens langsigtede og overordnede anbefalinger til allokering af frie midler. Kunder bør vurdere den anbefalede vurdering i forhold til egen individuel risikoprofil. Over- / undervægt: +/- 5 %. Stærk over- / undervægt: +/- 1 %. * Kontanter inkluderer obligationer med en løbetid på op til 2 år. 7

29. januar 215 Disclaimer Denne publikation er ikke en investeringsanalyse i henhold til 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler og der er således ikke noget forbud mod at handle inden udbredelsen af publikationen. Publikationen er udarbejdet af BankNordik på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som BankNordik har modtaget fra kilder, som BankNordik finder pålidelige, men BankNordik garanterer ikke for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. Publikationens vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. Publikationen er ikke et tilbud om eller en opfodring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Publikationens vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i publikationen anførte vurderinger og skøn. BankNordik indestår ikke for, at de i denne publikation angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs- og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. BankNordik hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af denne publikations informationer, vurderinger eller skøn. Publikationen er til personligt brug for BankNordiks kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres. Redaktionsansvarlig: Kapitalforvaltningschef Peter Egholm Jensen. Redaktionen afsluttet den 29. januar 214. Kontaktpersoner, BankNordik, Markets Investeringsdirektør: Henrik Jensen (DK) + 45 3266 631 Handel & Investeringsrådgivning: Klaus Waidtløw (DK) + 45 3266 6314 Anita R. Rasmussen (DK) + 45 3266 6311 Kim K. Eskildsen(DK) + 45 3266 637 Arnfinnur Guðjónsson (FO) + 298 33 465 Portefølje Management: Peter Egholm Jensen (DK) + 45 3266 6319 Michael Baagøe (DK) + 45 3266 634 Niels-Henrik Møller (DK) + 45 3266 6315 Anders Storm (DK) + 45 3266 6319 Søren Berthelsen (DK) + 45 3266 6315 Branch Support: Jette Christiansen (DK) + 45 3266 639 Kim Wogensen (DK) + 45 7697 827 Hjalti Mohr Jacobsen (FO) Valutarådgivning: Klaus Bach Jensen (DK) + 45 3266 6316 Óli Hans Poulsen (FO) + 298 33 385 8