Arbejde og sygdom Hvor er arbejdsmedicinerne lykkedes og hvor er vi ikke lykkedes? Odense, d. 10. juni 2021 Johan Hviid Andersen
Meget før DASAM den korte udgave Lidt før DASAM Patienterne Forskningen Noget om fremtiden
When a doctor visits a workingclass home, he should be content to sit on a three-legged stool, if there isn t a gilded chair, and he should take time for his examination; and to the questions recommended by Hippocrates, he should add one more What is your occupation? 1633-1714
Engels, Frederick. Condition of the Working Class in England. London,, GBR: ElecBook, 2001. p 182.
2-3 måneder lagt til for hvert år siden 1840 Oeppen J, Vaupel JW. Broken limits to life expectancy. Science 2002;296:1029-31.
Sociale forandringer 1870-1920 Organisering Det Socialdemokratiske forbund 1878 DAF 1897 LO 1898 Løn og arbejdstid Realløn stiger 50% mellem 1870-1914 Arbejdstidens gennemsnitlige længde falder fra 11,2 timer i 1872 til 8 timer i 1920 Sociallovgivning Statens sociale udgifter i % af drifts- og anlægsudgifter stiger fra 1% i 1887-94 til 32% i 1914-19. Lov om børn og unges arbejde 1873 Fattigloven 1 891 Sygekasselov 1892 Fabrikslov om arbejderbeskyttelse 1901 Lov om forsorg for børn og unge 1905 A-kasser 1907 Lov om offentlig arbejdsanvisning 1913
60 erne og 70 erne
BANDBULLEN
1974 7000 ansatte på 253 virksomheder
Institutionaliseringen fra 1977 og frem Lov om arbejdsmiljø Lov om Bedriftssundhedstjeneste Arbejdsmedicinske klinikker i alle amter Sikkerhedsorganisation på arbejdspladserne Arbejdsmiljøfond Arbejdsmiljøråd
Udbygningen inden for det arbejdsmedicinske område er primært foretaget på grundlag af Indenrigsministeriets cirkulære á 17. juni 1977 "Vejledende retnings-linier vedrørende sygehusvæsenets arbejdsmedicinske ambulatorier og klinikker med videre". I 1984 blev der udarbejdet et 'Notat vedrørende Arbejdsmedicinske afdelinger på amtsplan'. Notatet blev forelagt for Sundhedsstyrelsen, som tog det til efterretning. I dette notat, som definerer arbejdsområdet i dag, blev de arbejdsmedicinske klinikkers arbejdsopgaver opdelt i Den arbejdsmedicinske patientundersøgelse - 1/3 Undervisning, information og formidling - 1/3 Forebyggende undersøgelser, forskning og udvikling - 1/3
Den arbejdsmedicinske patient
Notification to 1) Central Labour Inspection and 2) National board of industrial injuries, 3) Rehab.schemes Hospital specialist e.g. Dept. of Occupational Medicine Registered case -Accept -Compensation -statistics symptoms worker General Practitioner Visit to the work place by local labour inspector -recommendation on prevention -law súit
Karateristika-AMK - Fra PRO-Risk 2000-18 Characteristics Total Mental Respiratory Skin Musculoskeletal Nervoussystem Cancer Other Participants (N) 145.390 28.212 12.274 6.544 51.056 5.513 1.566 40.225 Capital Region Hospitals 30.214 (20.8) 3.254 (11.5) 2.917 (23.8) 1.075 (16.4) 11.641 (22.8) 904 (16.4) 312 (19.9) 10.111 (25.1) Region Zealand Hospitals 26.026 (17.9) 3.362 (11.9) 1.783 (14.5) 971 (14.8) 9.450 (18.5) 776 (14.1) 320 (20.4) 9.364 (23.3) Odense University Hospital 24.512 (16.9) 5.874 (20.8) 2.009 (16.4) 1.047 (16.0) 7.049 (13.8) 760 (13.8) 116 (7.4) 7.657 (19.0) Esbjerg Hospital. Region South West Jutland 14.360 (9.9) 3.047 (10.8) 941 (7.7) 567 (8.7) 4.511 (8.8) 1.447 (26.2) 64 (4.1) 3.783 (9.4) Herning Hospital. Unit West Jutland 17.506 (12.0) 5.130 (18.2) 1.464 (11.9) 1.312 (20.0) 6.515 (12.8) 493 (8.9) 80 (5.1) 2.512 (6.2) Aarhus University Hospital 16.025 (11.0) 3.539 (12.5) 1.730 (14.1) 983 (15.0) 6.456 (12.6) 675 (12.2) 169 (10.8) 2.473 (6.1) Aalborg University Hospital 16.747 (11.5) 4.006 (14.2) 1.430 (11.7) 589 (9.0) 5.434 (10.6) 458 (8.3) 505 (32.2) 4.325 (10.8
Referencedokumenter til ASK, nu AES 1998 2005
2021
Det er således lykkedes at etablere en landsdækkende klinisk funktion for arbejdsmedicinske patienter, som har været stabil over mange år og som er under løbende kvalitetskontrol Det er lykkedes at højne den videnskabelige standard vedr. sammenhængen mellem eksponeringer og sygdom til gavn for patienter med en arbejdsskade
Forskning exempler Muskelskelet lidelser Psykiske lidelser
Folketinget, 1993 Handlingsplanen mod ensidigt gentaget arbejde (EGA)
Summary of design of follow up study of neck/shoulder pain among workers in industrial and service companies. J H Andersen et al. Occup Environ Med 2003;60:649-654 2003 by BMJ Publishing Group Ltd The PRIM-study
20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Vestjyske slagterier AMBU (redningsudstyr) Vinderup Fjerkræslagteri Systuer (Femilet, PM, DJ) PLM (plastikbægre) NKT (elektronik) Kelsen (småkager) Giro bank (indtastning) Tulip (konserves) Post Danmark (sortering) Esselte (plastikbægre/papir) Danapac, Neopac (kartonn... LEGO (pakkeri/montage) OBS, Bilka (kassedamer) gentagelsesgrad (repetition) manglende mikropauser kraft bøjet nakke (statisk belastning) The PRIM-study
Headlines from the 1990s
NUDATA Linkage to national register on sickness abcense for more than 2 weeks 2146 followed For 52 weeks WorkPaceRecorder
NUDATA-blev påbegyndt Forskere afliver museskader Scientific papers published 2003 to 2012
STATUS for Muskelskelet besvær (MSB) Udfordringer! Mange risikofaktorer er blevet etableret, størstedelen af mindre til moderat betydning. Flere store opfølgningsundersøgelser er blevet gennemført Nogle peger på fysiske risikofaktorer (flest) andre på psykosociale risiko faktorer. Robuste eksponerings-respons sammenhænge er sparsomme. Incidens of MSB er usikker- hvornår begynder MSB? Biologiske mekanismer er for det meste ukendte Interventions undersøgelser har været skuffende i forhold til at forebygge MSB
CUPID STUDY Questionnaire data on 12,426 participants from 47 occupational groups in 18 countries Nurses (17 groups), office workers (16) and other workers (14 groups) Includes one-month prevalence of pain at different anatomical sites and possible risk factors Scand J Work Environ Health. 2014;40(1):36 46. doi:10.5271/sjweh.3381
0 10 20 30 40 50 Disabling musculoskeletal pain in working populations: is it the job, the person, or the culture? CR IT NZ CO NZ IR NI CR EC BR BR EC EC CR GR NI GR EE SP AUNI UKLB PK LK LB JP LK-1 PK LK-2 PK JP JP-1 JP-2 BR NZ UK SP LK UK SA EE LB SA IT IR GR 0 10 20 30 40 50 Prevalence (%) of disabling low back pain Office workers Nurses Other workers Coggon et al. Pain 2013 Jun;154(6):856-63
Faktorer med betydning for MSB Kultural influences Attribution Medicalization of the Worried well Compensation schemes Media influence Pharmaceutical power Interest groups
Open Science Collaboration. PSYCHOLOGY. Estimating the reproducibility of psychological science. Science. 2015:28;349(6251):aac4716. doi: 10.1126/science.aac4716. PMID: 26315443.
Helbred og arbejdsliv i dag Fra industrisamfund til Det postmoderne samfund? Informationssamfund? Vidensøkonomi? Det postkapitalistiske samfund?
Anmeldte erhverssygdomme igennem ca. 40 år- Udvalgte eksempler på tidsforskydninger
Procent af samlede antal beskæftigede indenfor forskellige erhverv % 1983 1990 1997 1999 2001 2004 2006 2007 2008 2009 2012 2015 2019 1 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 7 6 5 4 4 3 3 3 2,7 2,6 1,5 2,6 2,5 2 Industri 19 20 18 17 17 15 14 14 14 14 13 11 11 3 Energi- og vandforsyning - - 1 1 1 1 1 1 1 1 1 0,8 0,8 4 Bygge- og anlægsvirksomhed 6 6 6 6 6 6 7 7 7 6 5,5 6 6 5 Handel, hotel- og restaurationsvirks. mv. 6 Transport, post og telekommunikation 7 Finansieringsvirks. mv., forretningsservice 8 Offentlige og personlige tjenesteydelser 16 16 18 18 18 18 19 19 19 19 19 20 20 7 7 7 7 7 6 6 6 6 6 6 5 5 7 9 11 12 13 14 15 16 16 17 18 19 20 36 35 35 35 35 36 36 35 35 35 35 36 35 I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 ~100 ~100 ~100 ~100 ~100
Tendenser på arbejdsmarkedet i de vestlige lande Overskrift Kort uddybning white-collar proletariat Passive jobs Ikke-standardiserede arbejdsbetingelser - Prekariat arbejde Fald i traditionel industribeskæftigelse Individualisering af arbejdskraften Tempoforøgelse Tilvækst af white-collar proletariat indenfor servicefag, såvel privat og offentlig service, f.eks. hotel, restauration, butik, rengøring, hjemmehjælp, visse kontorjobs Flere passive jobs, dvs. flere job, som medfører computerarbejde. Dette i kombination med passiv transport i bil medfører inaktivitet Flere jobs med ikke-standardiserede bekæftigelsesbetingelser, dvs. deltid, flextid, korte ansættelser, usikre jobs Fald fra 480.000 til 300.000 fra 1999 til 2019 Krav om stadige forandringer, flexibilitet, omstillingsparathed, fra ansat til menneskelig ressource Hastigheden i alt vi foretager os er steget. I arbejde og i fritid Aldring af arbejdskraften Kan man arbejde som 65+??
Tendenser på arbejdsmarkedet år 2010-2030 Helbredsproblemer Social ulighed øget de seneste 15-20 år Overvægt og fedme Stress relaterede tilstande Kultursygdomme Bevægeapparatslidelser Allergi, hud og astma Hørelidelser Sukkersyge, hjerte-karlidelser, slidgigt (knæ og andre) Træthed, depression, angst, personlighedsforstyrrelser Somatisering, medikalisering af normale tilstande, f.eks. alder, køn, udseende osv. Fortsat enkelte tungere industrielle jobs, service jobs og også inaktive job samt flere ældre i arbejde Stigende incidens, også hos unge får betydning Støj på arbejde og i fritid er fortsat et problem