Formål En kritisk gennemgang af trækteori, med fokus på Allport og femfaktor teorien som formuleret af Costa & McCrae. Ønsket er at finde frem til de forskellige kritikpunkter man kan stille op i forhold til området, og et bud på hvilke områder af personligheden det kan bruges til at belyse. Fremgangsmåde Jeg vil starte med en kortfattet og generel gennemgang af hvad der karakteriserer trækteori på tværs af de forskellige teorier indenfor området, efterfulgt af en beskrivelse af de metoder som er tilknyttet feltet; både dem som til at begynde med blev brugt til at definere trækkene, og dem man i dag bruger i beskrivelser af den enkelte person. Herefter vil jeg bevæge mig videre til en beskrivelse af problematikker ved og kritik af feltet, både hvad angår teori og metode. Herunder vil jeg også kommer ind på de forskelle der eksisterer imellem Allports oprindelige teori og Costa & McCraes moderne udgave. Trækteori generelt Trækteori som område indenfor personlighedspsykologien blev først formuleret af Gordon Allport. Det er et område med stor intern uenighed, og selvom mange med tiden er blevet enige om at personligheden kan beskrives effektivt ud fra 5 forskellige træk, så er der stadig ikke total enighed om hvad disse fem træk egentlig skal være. Det er heller ikke alle som overhovedet er enige i at fem er det korrekte antal at arbejde ud fra 1. Grundtanken bag den trækteoretiske tilgang er, at den menneskelige personlighed kan beskrives ud fra grundlæggende træk, som er stabile over tid og kan bruges til at forklare hvorfor vi handler som vi gør i forskellige situationer. Allport definerer et træk som værende personlighedens grundlæggende elementer, og opstiller tre kriterier til at vurdere hvorvidt noget er et træk. Hvor tit man udviser en adfærd, i hvor mange forskellige situationer man udviser den og hvor markant den er 2. I dag er Costa & McCraes the big five den mest anerkendte klassificering af træk, og deres teoretiske grundlag dermed også det mest anvendte. Man har her fundet frem til fem træk, som man mener tilsammen er beskrivende for den menneskelige personlighed. De er som følger: Openness Conscientiousness Extraversion Agreeableness Neuroticism 1 Bertelsen, 2006
Hvert af disse hovedtræk kan yderligere underinddeles i 6 forskellige subkategorier, som man mener hører naturligt ind under det overordnede træk 3. Costa & McCraes opfattelse af personligheden kan illustreres ved følgende model: <model> 4 Trækteoretisk metode Det første problem man står over for i trækteori er at nå frem til hvilke træk man vil fremhæve som værende centrale. Allport mente at man kunne bruge sproget til at finde frem til de indre træk. Hans argumentation går ud på at mennesker ønsker at beskrive de ting der virkelig findes i den menneskelige natur, og sproget må være udsprunget fra dette ønske. Altså vil sproget være direkte beskrivelser af trækkene, og det handler blot om at reducere for at nå frem til dem. Sammen med Odbert fandt Allport frem til at der i det engelske sprog findes omkring 18.000 ord som bruges til at beskrive mennesker. Ud af disse sagde han at ca. 25% beskriver noget blivende og reelt ved mennesker, 30% beskriver en subjektiv opfattelse af en anden persons opførsel eller fremtræden, 25% beskriver midlertidige følelser eller igangværende handling og 20% synes hovedsageligt at være metaforiske eller på anden måde problematiske 5. Norman arbejdede videre med Allport og Odberts oprindelige inddeling, og nåede frem til syv forskellige kategorier, ud fra hvilken del af personligheden forskellige ord beskrev. Disse første klassificeringer af ord skulle ifølge deres definition være klart afgrænsede, men senere undersøgelser viste at de i høj grad overlappede hinanden 6. Cattell benyttede først faktoranalyse, som er en form for korrelationsundersøgelse, til at reducere disse ord til 16 forskellige træk, og Costa & McCrae reducere sig yderligere ned til 5 træk 7. En anden teoretiker var Eysenck, som ganske vist kun opererede med 3 forskellige træk, men han var den første til at tænke nærmere over præcis hvordan trækkene blev skabt 8, og Costa & McCrae ser ud til at være stærkt inspireret af hans tanker på det område. Rent teoretisk er trækteori baseret på psykometrisk teori, da den opererer med det psykiske som noget konkret og måleligt, men oprindeligt blev trækkene udviklet igennem leksikalsk faktoranalyse. Eftersom man først fandt frem til trækkene gennem sproglig analyse, og 2 3 4 5 6 7 8 Allport, 1961 Costa & McCrae, 2004 Costa & McCrae i Pervin & John, 1999 Allport, 1961 og John & Srivastava i Pervin & John, 1999 John & Srivastava i Pervin & John, 1999 Bertelsen, 2006 og John & Srivastava i Pervin & John, 1999 Bertelsen, 2006
bagefter forsøgte at lave en teoretisk overbygning er dette en teori som er opstået på baggrund af empiri. Alt dette var metoden man brugte dengang man skulle skabe overordnede teori. Alene at nå frem til generelle træk ville derimod ikke være særlig brugbart, men skal også have en metode til at beskrive den enkelte person ud fra disse generelle træk. Det er her det psykometriske aspekt kommer ind i billedet. Costa & McCrae skabte deres egen test kaldet NEO-PI-R (NEO- Personality Inventory-Revised) som består af en lang række spørgsmål, som tilsammen giver en vis score på hver af de forskellige subkategorier, og derigennem også de fem overordnede træk 9. Denne test er også blevet benyttet til yderligere at underbygge tanken om the big five som værende de overordnede træk personligheden udgøres af 10. Problematik og kritik I forhold til den trækteoretiske tilgang kan man pege på både ontologiske og epistemologiske problematikker. Rent ontologisk må man stille spørgsmålet om hvorvidt træk rent faktisk er noget der eksisterer i personligheden, og har en styrende effekt på hvordan ens adfærd udformes. Epistemologisk set er problemet hvordan man skal kunne observere disse træk, hvis de kun er styrende for og ikke direkte lig med adfærd. For at begynde med det ontologiske problem, så er det naturligvis noget der kan diskuteres i en uendelighed. Det ligger i definitionen af træk af de ikke er noget man kan observere direkte, og derfor er det også umuligt at bevise eller modbevise deres eksistens. Men man kan pege på visse problemer ved måden man er kommet frem til dem på. Et sted man kan tage fat er Allports ide om at sproget er opstået ud fra et ønske om at beskrive ting som de virkelige er, og den følgende konklusion om at ord der beskriver mennesket må direkte beskrive de indre træk der styrer os, da ordene ellers slet ikke ville findes 11. Det menneskelige sprog indeholder masser af ord som ikke har noget at gøre med virkeligheden som den rent faktisk ser ud. Vi har ord for fabeldyr som vi ikke engang selv tror på eksisterer, og vi har tidligere haft mange ideer om mennesket som senere har vist sig at være forkerte. Det virker derfor usandsynligt at alle beskrivende ord i det nuværende sprog nødvendigvis skulle beskrive ægte indre kvaliteter ved mennesker. Allport påpeger også selv at det til tider kan være svært at trække en klar grænse imellem de ord som siger noget om hvordan en person virkelig er, og dem der siger noget om hvordan man rent subjektivt opfatter dem 12. Man kunne således hævde at der måske kun findes ord for vores egen subjektive opfattelse, og at vi derfor når vi søger at beskrive træk i virkeligheden 9 10 11 12 Costa & McCrae, 2004 Bertelsen, 2006 Allport, 1961 Ibid.
kun beskriver vores egen opfattelse af en person. At man kan finde en generel korrelation imellem forskellige ord kunne dermed blot være et udtryk for en generel måde at karakterisere mennesker på, med andre ord en beskrivelse af hvordan vi som samfund opfatter forskellige former for opførsel, og ikke et udtryk for indre træk. Hvis man ignorerer det ontologiske problem, og går ud fra at træk rent faktisk eksisterer, så står man stadig overfor det epistemologiske problem omkring hvorvidt man skal måle dem. Som man kan se af Costa & McCraes model er trækkene noget der opstår udelukkende ud fra biologien, men vores karakteristiske adaptationer, den overordnede måde vi opfører os på, er også et resultat er ydre påvirkninger. Ens selvopfattelse er et biprodukt af disse adaptationer, og den eneste del af vores personlighed vi har bevidst adgang til. Problemet er, at i en psykometrisk test som NEO-PI-R er det netop denne selvopfattelse man måler på. Når man spørger folk hvordan de ville reagere i en given situation, så svarer de ud fra den opfattelse de har af sig selv. Man kan spørge sig selv hvordan Costa & McCrae mener det skulle være muligt at sige noget om trækkene ud fra en test der måler på en del af personligheden der er så relativt langt væk fra dem, og i lige så høj grad påvirket af andre faktorer. Hvordan man ser sig selv kan for nogle mennesker være meget forskelligt fra hvordan man reelt opfører sig til dagligt. Mange vil svare ud fra hvordan de gerne ville være i stedet for hvordan de rent faktisk er, og andre vil føle at et bestemt svar er mere ønskværdigt eller socialt acceptabelt end det de føler ville beskrive dem bedst. I forhold til forskelle mellem Allport og Costa & McCrae kan man faktisk finde en yderligere kritik af den nyere teori. Costa & McCrae mener at træk er veridicale og biologisk determinerede. Ifølge dem er det kun et spørgsmål om tid før videnskaben vil være i stand til rent fysisk at lokalisere dem i hjernen 13. Allport derimod mener at træk i høj grad er en hypotetisk konstruktion, som måske og måske ikke eksisterer fysisk, men som i hvert fald ikke er fiktiv, eftersom de som begreb er umulige at komme udenom i beskrivelsen af personligheden. Common traits er kategorier som man placerer mennesker i fordi det muliggør sammenligning, og personal dispositions er biologisk funderet og unikke for den enkelte 14. Man kan sige at Costa & McCrae blander disse to begreber sammen, da deres tilgang til træk i høj grad minder om Allports definition af common traits, men de samtidig mener at trækkene er biologisk determineret og at der ikke er noget unikt ved den enkelte som ikke kan beskrives som sammenligning med andre mennesker. 13 14 Costa & McCrae i Pervin & John, 1999 Allport, 1961
Konklusion De ontologiske og epistemologiske problematikker ved trækteori og i særdeleshed Costa & McCraes femfaktor teori betyder at man kan stille store spørgsmålstegn ved både den konkrete eksistens af træk, og muligheden for at måle dem. Dette betyder derimod ikke nødvendigvis at trækteori er ubrugelig som beskrivelse af mennesker. Kritikken omkring den ontologiske eksistens af træk gik på hvorvidt de fandtes som indre størrelser, eller blot var et udtryk for hvordan vi som mennesker karakteriserer hinanden. Hvis det sidste er tilfældet siger teorien muligvis ikke direkte noget om personligheden som sådan, men den vil stadig være et effektivt redskab til beskrive menneskers adfærd. Hvorvidt et træk eksisterer som konkret størrelse inden i en person, eller blot er et ord vi bruger til at beskrive en overordnet adfærd betyder jo ikke så meget, så længe en persons handlinger stadig kan forklares ud fra denne konstruktion. Epistemelogisk er problemet lidt mere reelt, da spørgsmålet her går på om det egentlig er muligt gennem psykometri at få et billede af hvordan en person egentlig er og opfører sig, eller om man blot får et billede af hvordan personen ser sig selv, eller gerne vil ses af andre. Hvis det sidste er tilfældet kan testen stadig bruges til undersøgelser af hvad der styrer mennesker, og hvor stor selvindsigt vi egentlig er i besiddelse af. Men hvis den skal være brugbar i forhold til beskrivelse af indre træk kræver det at mennesker ikke blot har selvindsigt, men også at de er villige til at kommunikere den videre.
Litteraturliste Bertelsen; Personlighedspsykologi; 2006 Allport; The Theory of Common Traits, Personal Dispositions; 1961 Costa & McCrae; Begreber og fortolkning; 2004 I Pervin & John; 1999: John & Srivastiva; The Big Five Trait Taxonomy: History, Measurement, and Theoretical Perspectives Costa & McCrae; A Five-Factor Theory of Personality