Et overblik over international forskning i logistik og Supply Chain Management

Et overblik over international forskning i logistik og Supply Chain Management En bro mellem aktiviteter og processer i virksomheder, dyader, kæder og netværk Af Jan Stentoft Arlbjørn, cand.merc., Ph.D. For Center for Logistik og Transport & Center for Industriel Produktion 2002 1

Tilegnet Aslaug Billegrav Arlbjørn og vores børn Rune Stentoft Arlbjørn, Signe Stentoft Arlbjørn og Bjørg Stentoft Arlbjørn Eventyrene vrimler med korsvejle, broer man skal over, men som det er svært at passere, fordi der ligger trolde eller dæmoner på lur, opgaver man skal klare, gåder man skal løse, uhyrer man skal modstå, dårende kvinder som man skal vinde og falde for. På ét plan minder eventyr om vores drømme på et andet plan ligner deres symboler de vanskeligheder, vi udsættes for. Korsveje står vi tit overfor: Skal jeg rejse eller blive? vælge dette eller hint? Gåder byder livet dagligt på: Hvad skal det eller det betyde hvordan skal jeg forstå det? Og den dag i dag taler man om, at det er svært for et menneske at komme over dette og hint. Bare de dog kunne komme over det så de kunne leve videre. Og det at komme over noget er jo netop i eventyret udtrykt med broen. (Johannes Møllehave i introduktion til H.C. Andersen, 2000:34) Copyright Forfatteren, Center for Logistik og Transport (CLT) og Center for Industriel Produktion (CIP), 2002 1. oplag ISBN: 87-91200-00-8 Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med forfatterens, CLT s og CIP s tilladelse eller ifølge gældende aftale med Copy-Dan. Udgivet af CLT og CIP Tryk: Kommunik Grafiske Løsninger A/S Omslag: Ulla Arlbjørn 2

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...5 RESUMÈ...7 1. INTRODUKTION...11 1.1 Baggrund...12 1.2 Formål...13 1.3 Metode...14 1.4 Aktører i ny videnskabelse...14 1.5 Rapportens opbygning og struktur...16 2. LOGISTIK OG SUPPLY CHAIN MANAGEMENT...17 2.1 Konkurrencemæssige fordele...18 2.2 Trends i praksis...19 2.2 Trends i teori...21 2.4 Nogle definitioner samt formålet med logistik...23 2.5 Logistikbegrebets historiske udvikling...26 2.6 Begreber med logistiske budskaber: Et kort tilbageblik...29 2.7 Supply Chain Management...45 2.8 Kerneproblemstillinger...53 2.8.1 Forrestereffekten...53 2.8.2 Postponement og Speculation...54 2.8.3 Theory of constraints...58 2.9 Sammenfatning...60 3. LOGISTIKDISCIPLINEN...61 3.1 Faglige indgangsvinkler til logistik...61 3.2 Skoler og paradigmer...65 3.2.1 Paradigmer ud fra organisatorisk og teknologisk kompleksitet...67 3.2.2 Videnskabelige paradigmer...69 3.2.4 Skoler indenfor Supply Chain Management...70 3.2.5 Opfattelser af Supply Chain Management...71 3.2.6 Skoler baseret på metode og teori...72 3

3.3 Forskningsmæssig fragmentering... 75 3.4 Sammenfatning... 76 4. TEORETISKE PERSPEKTIVER... 77 4.1 Transaktionsomkostningsteori... 77 4.2 Værdikæden... 79 4.3 Ressourcebaseret teori... 81 4.4 Situationsbestemt teori... 82 4.5 Netværksteori... 83 4.6 Porteføljeteori... 85 4.7 Best Practice... 88 4.8 Simulering og modellering... 89 4.9 Sammenfatning... 91 5. FORSKNINGENS DIMENSIONER... 93 5.1 Det valgte analyseniveau... 94 5.2 Analyseenhed... 95 5.3 Kvantitativ og kvalitativ metode... 96 5.4 Bidrags grad af konkrethed... 99 5.5 Forskningens formål... 100 5.6 Sammenfatning... 102 6. METAFORER TIL KARAKTERISTIK AF FORSKNINGSBIDRAG. 103 6.1 Opfinderen... 105 6.2 Statistikeren... 106 6.3 Controlleren... 108 6.4 Journalisten... 110 6.5 Meteorologen... 112 6.6 Læreren... 114 6.7 Psykologen... 116 6.8 Håndværkeren... 118 6.9 Sammenfatning... 120 7. SAMMENFATNING OG MULIGE INDSATSOMRÅDER... 123 LITTERATURLISTE... 135 STIKORDSREGISTER... 150 4

FORORD Jeg valgte i 1999, efter at have sat det sidste punktum i min Ph.D. afhandling, at forlade det akademiske miljø og i stedet bruge mine kræfter i praksis. Dette valg blev baseret på, at jeg dels var teoretisk mættet, og at jeg var af den opfattelse, at der skulle være balance mellem teori og praksis. Dette valg har jeg ikke fortrudt. Men interessen for at fordybe sig, at reflektere, at skrive og at undervise er dog ej skrinlagt. Opdraget til at skrive denne rapport var at skabe en oversigt over international forskning indenfor logistik og supply chain management. Det var et opdrag, der qua min baggrund som Ph.D. indenfor området, jeg mente, måtte være lige at gå til, og som kunne afsluttes indenfor relativt kort tid. Men jeg blev klogere! Denne efterrationalisering skyldes to forhold, der er nært beslægtet. For det første er min evne til at prognosticere opgaveomfang og tid blevet udfordret, idet bogen er skrevet i min fritid fra mit daglige virke på Dandy A/S. Det nødvendige omfang af overskydende kræfter til at gennemføre opdraget var mere begrænset end ventet. For det andet er logistik og supply chain management to meget brede begreber, der kan være vanskelige at afgrænse. Flere steder i denne bog har pragmatismen således sejret på bekostning af detaljen for at undgå at arbejde ud af en tangent mod en ny decideret lærebog indenfor området. Men det har været en spændende proces. Det er håbet, at læseren af denne rapport vil få et indledende kendskab til indholdet af logistik og supply chain management. Der er hele vejen gennem denne fremstilling skabt et spor i form af mange referencer, 5

som læseren, hvis det har interesse, kan studere nærmere for en mere detaljeret behandling. Dernæst er det også håbet, at nærværende publikation vil være debatskabende ikke mindst de steder, hvor problemstillinger sættes på spidsen gennem en kritisk linse. Der rettes en stor tak til Ph.D. studerende Ebbe Gubi ved Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet for hans indsats med at stille en række faglige artikler til rådighed for mig samt for konstruktiv dialog omkring flere af de emner, der er medtaget i denne fremstilling. Jan Stentoft Arlbjørn Januar 2002 6

RESUMÈ Virksomheder står i dag overfor en lang række udfordringer med at sikre konkurrencepositionen på de markeder, de befinder sig på. Omgivelserne er blevet langt mere komplekse og turbulente, der nødvendiggør en skærpet opmærksomhed på begreber som forandringsparathed og fleksibilitet, så kursen kan ændres for at holde konkurrenceparametrene intakte. Virksomheder må i dag i stigende grad forholde sig til og erkende, at egen succes også afhænger af andre virksomheders succes. Udfordringer for virksomheder, her i begyndelsen af det 21. århundrede, kan sammenfattes til: Kundemassen er i stigende omfang blevet mere heterogen. Kunderne efterspørger i stigende omfang mere unikke produkter. Produkters livscyklus bliver stadig kortere. Forecast af efterspørgslen er stadig forbundet med stor usikkerhed. Hurtig reaktionsevne på kundeordre sker ikke nødvendigvis med levering fra lager. Informationsteknologien udvikler sig stadig hurtigere, der skaber nye måder at designe løsninger til praktiske problemstillinger. Ledelsesbegreberne logistik og supply chain management (SCM) omhandler begge en række begreber, fremgangsmåder og teorier, der udgør centrale inspirationskilder til at skabe løsninger på dagens udfordringer og som kilder til konkurrencemæssige fordele. Begreberne er ikke mindst nu mere centrale end nogen sinde før, idet de gennem en holistisk indgangsvinkel på samme tid søger at skabe vækst i omsætningen og reducere omkostningsniveauet. Opnår 7

virksomheder succes med dette samtidigt, desto større positiv effekt vil det kunne give på virksomhedens resultat. Et overblik over forskningen indenfor logistik og SCM er imidlertid en stor opgave. Feltet er meget bredt, hvor mange forskelligartede problemstillinger undersøges. Der er skrevet meget i litteraturen om de positive konsekvenser, der kan opnås gennem de forskellige ledelseskoncepter og fremgangsmåder. Imidlertid savnes der reelle praktiske eksempler på succes historier, der alene kan henføres til koncepterne. På et generelt plan tegner følgende billede sig af de temaer, der går igen blandt de nyeste forskningsbidrag: Fokus på anvendelse af ny informationsteknologi til løsning af problemstillinger indenfor logistik og SCM såsom internettet, ERP systemer og stregkodeteknologi. Fokus på nødvendigheden af ekstern integration, herunder forskellige elementer, der skal integreres. Organisering af virksomheder i kæder og netværk med det formål at indgå i tæt samarbejde omkring udvikling, produktion og salg af vare og tjenesteydelser. En orientering på tværgående aktiviteter og processer såvel internt i virksomheden som mellem dyader, kæder og netværk af virksomheder. Stor fokus på bedre ressourceudnyttelse gennem lean thinking. Design spørgsmål af forsyningskæderne; konfigurering af forsyningskæder under hensyntagen til virksomhedsspecifikke forhold. Denne publikation er i alt disponeret i syv kapitler, vis nærmere indhold præciseres i det følgende. I det første kapitel redegøres der for baggrund, formål og den anvendte metode. I det andet kapitel beskrives logistik og SCM, herunder nogle af de mange begrebsdannelser, der er opstået gennem de sidste 40 år. Kapitlet konkluderer, at der forefindes en del overlap mellem de forskellige ledelsesbegreber, om end de kan have forskellige 8

indgangsvinkler. En udviklingstrend bag dette peger i retning af en stigende integration. I kapitel tre analyseres logistikdisciplinen ud fra de forskellige faglige indgangsvinkler samt forskellige skoledannelser og paradigmer, der forefindes indenfor feltet. Dette studie fører også frem til en stor bredde. Feltet kan karakteriseres som værende meget praksisorienteret. Der er ikke tale om en eksakt videnskab, hvilket åbner op for mange forskellige begreber/synonymer for samme problemstillinger. I kapitel fire beskrives forskellige teoretiske perspektiver, der anvendes i diskussioner af problemstillinger indenfor feltet. En bevidst anvendelse af en eller flere af disse teoretiske perspektiver kan være med til at sikre større konsistens i de forskningsbidrag, der produceres. I kapitel fem diskuteres forskellige måder at karakterisere, og dermed sortere i, den eksisterende litteratur. Sidder man f.eks. foran 100 artikler, vil de kunne kategoriseres i forskellige grupper alt afhængig af, hvilke briller, man har på. Kapitlet viser gennem en diskussion af forskellige dimensioner den kompleksitet, der er forbundet med at foretage en egentlig klassifikation af litteraturen. I kapitel seks udvikles der otte forskellige metaforer, der kan karakterisere forskellige typer af bidrag indenfor litteraturen. Metaforerne er navngivet efter professioner og søger via deres navngivning at ramme essensen af bidrag indenfor de enkelte metaforers domæner. I det sidste kapitel sker der en overordnet sammenfatning. Konkrete indsatsområder baseret på den samlede fremstilling kan summeres til følgende: Der er behov for forskning, der går bag om forskellige opfattelser af logistik og SCM begreberne herunder deres konkrete anvendelse i praksis. Hvad forstår virksomheder f.eks. ved SCM (og begrebets relation til logistik), og hvilken kompleksitet kan der udledes af det? Der er behov for forskning, der i højere grad belyser konkrete projekter omhandlende implementering af ledelsesfilosofierne. 9

Hvilke ting lykkedes efter hensigten, og hvilke ting mislykkedes og hvorfor? Der er behov for at undersøge de politiske kræfter, der spiller ind i beslutninger af logistisk/scm karakter. Der er behov for at få belyst de konkrete trade-offs, der er indbygget i logistik/scm gennem praktiske cases. Der er behov for at studere arbejdet med logistik og SCM problemstillinger ud fra et dynamisk tidsperspektiv. Forskningen indtil dato er hovedsageligt statisk i natur, men hvad sker der, når forudsætninger brister og der skiftes kurs? Der er behov for studier, der anvender konkrete metoder til opgørelse af de gevinster, der ligger i logistik/scm. Der kan her være tale om fokus på konkrete facts, der går dybere i materien, end de mere generelle nævnte fordele ved begreberne, der nævnes for at skabe opmærksomhed. Der er ingen grænser for, hvor mange muligheder, der er med nutidens stade i informationsteknologien. Forandringer sker stedse indenfor kortere intervaller, og visse produkters livscyklus bliver kortere og kortere. En potentiel fare ved disse nye IT-muligheder er imidlertid, om der reelt er et behov tilstede? Findes der tilstrækkelig viden at træffe beslutninger ud fra til implementering af ny teknologi? 10

KAPITEL 1 INTRODUKTION Det centrale spørgsmål for alle virksomhedsledere er, hvordan der kan skabes konkurrencemæssige fordele gennem på den ene at side forbedre kundeservicen samtidig med, der på den anden side sker en reduktion af omkostningsniveauet. Logistik og supply chain management (SCM) er to ledelsesbegreber (eller ledelsesfilosofier), der beskæftiger sig med en række problemstillinger, der søger at opfylde disse mål. I denne bog skabes der bl.a. en kortfattet oversigt over de begreber, der er udviklet over de seneste 40 år, for dermed at skabe en forståelse for, hvor vi befinder os i dag med ledelsesbegreberne logistik og SCM. Begge begreber tager fat i roden af den indbyggede målkonflikt, der ligger i at forbedre kundeservicen samtidig med, der arbejdes med reduktioner i omkostningsniveauet, uanset om ens opfattelse er, at der er en forskel mellem begreberne eller ej. Begreberne er således mere centrale i dag end nogen sinde før på trods af, at de er udviklet for mange år siden. Siden deres udvikling har indholdet med tiden dog skiftet karakter. Men det er stadig de samme mål, der arbejdes efter. I såvel logistik som SCM er der stor fokus på tværgående aktiviteter og processer i såvel den enkelte virksomhed som mellem flere virksomheder i kæder og/eller netværk. Tidsepoken i dag går flere steder, i såvel dagspressen som i akademiske tidsskrifter, under betegnelsen den nye økonomi. Det er en tidsperiode, hvor der skabes store produktivitetsstigninger på grund af udviklingen indenfor IT-teknologien (Møller og Nielsen, 2001). Der er høj økonomisk vækst men samtidig lav inflation. Den nye teknologis 11

indtræden har ifølge Christensen (2001) bl.a. følgende effekter på økonomien: Den tillader produktivitetsstigninger i behandling, lagring og udveksling af digitaliserbar information. Den fremmer udvikling og vækst af nye industrier og brancher indenfor bl.a. multimedier, software og e-business. Den skaber incitamenter til at eksperimentere med nye organisationsformer og forretningsmodeller, der, bedre end de gamle, formår at udnytte teknologiens nye muligheder for forretningsudvikling. Udviklingen i informationsteknologien har ført til udvikling af nye og integrerende økonomi- og produktionssystemer (eller blot virksomhedssystemer), der på nudansk går under betegnelsen ERPsystemer (Enterprise Resource Planning). I de følgende fem delafsnit redegøres der kort for baggrunden for publikationens tilblivelse, formålet med rapporten, den anvendte metode, forskellige aktører i den samlede videnskabelsesproces samt rapportens opbygning og struktur. 1.1 Baggrund Logistikbegrebet har gennem den senere årrække fået en stadig stigende bevågenhed i såvel akademiske kredse som i erhvervslivet. En væsentlig faktor bag denne stigende opmærksomhed kan bl.a. skyldes, at virksomheder kan opnå konkurrencemæssige fordele gennem logistik, idet der på en og samme tid fokuseres på metoder og fremgangsmåder, der kan forbedre både serviceniveauet og reducere omkostningsniveauet. Opnår en virksomhed succes med begge disse tiltag på samme tid, vil det have en dobbelt effekt på virksomhedens bundlinieresultat. Logistikbegrebet er imidlertid ikke af ny dato. Det kan spores tilbage til sin første anvendelse indenfor militæret. Dernæst har begrebet fundet rig anvendelse til beskrivelse af aktiviteter indenfor bl.a. distribution, produktion og indkøb. Specielt indenfor de seneste 40 år er der udviklet mange logistikbegreber, hvor iblandt der både er synonymer, men også nye begreber med nyt indhold afledt af nye måder at bedrive logistik på i praksis. Logistikbegrebet er i dag meget bredt og tværdisciplinært. På tilsvarende vis er ledelsesbegrebet SCM 12

også meget bredt og ligger meget tæt op ad logistikbegrebet både hvad angår indhold og omfang. Der foretages en del diskussioner om i hvilken grad de to begreber reelt er forskellige eller ej. Gennem de sidste 40 år er der udover logistikbegreber også udviklet flere spændende ledelsesbegreber, der både implicit og eksplicit handler om logistik. Gennem tiden har hovedindgangsvinklen til kilder til konkurrencemæssige fordele skiftet karakter, som f.eks. tid, kvalitet og omkostninger. Genstandsfeltet i såvel logistik som SCM er vare- og informationsflowet fra udvindelsestidspunktet til forbrugstidspunktet. Et centralt spørgsmål er således, hvordan denne viden er blevet og bliver til? Det er et stort spørgsmål, som mange filosofer i tidens løb har givet bud på, og som der stadig forskes i. Svaret er ikke enkelt og lige til. Der findes mange opfattelser. Denne rapport søger i al ydmyghed at kaste lys over nogle af sådanne opfattelser. 1.2 Formål Rapporten har til formål at give en karakteristik af international forskning i logistik og SCM. Logistikbegrebet har været genstand for diskussion gennem flere årtier, og der samler sig en enighed om, at det er en tværfaglig disciplin med mange forskelligartede problemstillinger. Der er således behov for en status, der søger at besvare spørgsmål af typen hvad?, hvorfor?, hvem? og hvordan? omkring forskningen indenfor logistik og SCM. Mere specifikt kan formålet sammenfattes til: At bearbejde og systematisere den måde, hvorpå der arbejdes med logistik og SCM. At identificere relevant litteratur på området. At udarbejde et logistisk landkort/en referencemodel, hvori CLT og CIP kan positioneres. At identificere hvilke temaer og metoder, der karakteriserer den logistiske forskning. Det er imidlertid en stor opgave at sammenfatte en så stor og bred disciplin til et relativt begrænset antal sider uden at miste nødvendig dybde. Publikationen giver dog bud på sammenhænge, der kan skabe orden i disciplinen. Afledt af en opfyldelse af ovenstående formål 13

udledes der forskningsmæssige indsatsområder set i lyset af karakteristikken. 1.3 Metode Den anvendte metode i udarbejdelsen af rapporten har hovedsageligt bestået af bearbejdning af eksisterende litteratur. Der er foretaget et intensivt litteraturstudie omkring forskellige aspekter ved genstandsfeltet. Litteraturstudiet er dog kombineret med en kort e-mail survey sendt til repræsentanter indenfor Center for Logistik og Transport. I denne e-mail survey blev der stillet tre korte spørgsmål: 1. Hvilke dele af den samlede forsyningskæde/dele af det samlede logistikbegreb interesserer dig mest? 2. Hvilke tre artikler er dine favoritartikler indenfor logistik/scm? 3. Hvad er titlerne på dine seneste tre publikationer? E-mail surveyen blev gennemført relativt tidligt i forløbet og havde til formål at indsamle ideer til den samlede fremstilling. Der blev med andre ord skabt en indsigt i bredden af interesseområder samt identificeret spændende litteratur. Afslutningsvis har deltagelsen i en nordisk logistikkonference på Island i sommeren 2001 (NOFOMA) muliggjort diskussioner med en række skandinaviske logistikforskere, der også har givet inspiration til fremstillingen. Feedback fra deltagelse i denne konference kan findes i Gubi og Arlbjørn (2001). 1.4 Aktører i ny videnskabelse Viden om logistik og SCM er ikke alene et anliggende for universitetsfolk. Viden både skabes og anvendes af flere aktører. Logistik og SCM er meget praksisdrevet og har fra en forskningsmæssig synsvinkel sin rod i både samfundsvidenskab og naturvidenskab. Andersen (1999) beskriver samfundsvidenskaben som en sammenstykket teoribuket. Som forsker finder man ofte relevant teori som inspiration fra flere felter i.f.m. opgaveløsning. Samfundsvidenskaben spænder bredt og dækker bl.a. områder som sociologi, kultursociologi, antropologi, gruppepsykologi, statskundskab, filosofi, mikro- og makroøkonomi og systemteori. Det 14

samme fænomen gør sig gældende indenfor naturvidenskaben, der også spænder over en stor bredde af fagområder. I det følgende skabes der et kort overblik over de aktører, der både skaber og anvender ny viden. Arlbjørn og Halldórsson (1999) har behandlet fire centrale aktører i sådanne processer, som vist i figur 1.1. Aktørerne er forskere, praktikere fra industrien, konsulenter og studerende. Figur 1.1 Aktører i videnskabelse og videnanvendelse Praktikere Forskere Konsulenter Studerende Kilde: Arlbjørn og Halldórsson (1999:246) Forskere indenfor logistik og SCM baserer i høj grad forskningsresultater på empiriske studier. Forskere indhenter inspiration fra praktikere, konsulenter og studerende. Der skabes ny viden gennem enten nye teorier; modifikationer til eksisterende teorier eller skabelse af nye teorier gennem kombination af eksisterende teorier. Men teoribegrebet er langt fra en entydig og håndterbar størrelse. Andersen (1999) foreslår flere måder, man kan opfatte og anvende teorier på herunder bl.a. (1) som hjælp til at formulere, præcisere og definere begreber, (2) som disponering af et emneområde, (3) som klassifikationsmekanisme, (4) som idealtyper (udledning af væsentlige træk ved virkeligheden) og (5) som konkurrerende og 15

supplerende forklaringer. Praktikere afsætter tid og ressourcer til forskere og bidrager med viden, cases og udfyldelse af en række spørgeskemaer, som forskere teoretisere over. Denne viden videreformidles i akademiske tidsskrifter, fagblade, på konferencer og i undervisning. Praktikere er således ikke kun brugere af denne viden, men er også bidragsydere med viden enten via forskere eller gennem egne og selvstændige publikationer og foredrag. Det samme gør sig gældende for konsulenter, der i den senere tid er begyndt at publicere en lang række bøger og artikler omkring forskellige problemstillinger indenfor logistik og SCM. Endelig er der de studerende, som også spiller en aktiv rolle gennem belysning af en række spændende problemstillinger for virksomheder i deres afgangsprojekter. 1.5 Rapportens opbygning og struktur Rapporten er udover dette kapitel videre struktureret i seks hovedkapitler som vist i figur 1.2. Figur 1.2 Rapportens struktur Kapitel 5 Forskningens metodemæssige dimensioner Kapitel 4 Teoretiske perspektiver Kapitel 3 Logistikdisciplinen Kapitel 2 Logistik og Supply Chain Management Kapitel 6 Metaforer Kapitel 7 Sammenfatning Efter at have præsenteret genstandsfeltet (i kapitel to), disciplinen (i kapitel tre) og forskellige teoretiske perspektiver (i kapitel fire), udledes der i kapitel fem væsentlige parametre, der kan anvendes til at karakterisere forskningen, ud fra en metodemæssig synsvinkel, indenfor området. Med afsæt i dette kapitel udvælges tre af de behandlede parametre i det følgende kapitel seks til at udvikle otte metaforer, der karakteriserer outputtet af en given forskningsindsats. I det afsluttende kapitel syv sammenfattes hovedbudskaberne i rapportens kapitler. 16

KAPITEL 2 LOGISTIK OG SUPPLY CHAIN MANAGEMENT Dette kapitel har til formål at give en kort beskrivelse af genstandsfeltet i logistik og supply chain management (SCM) gennem et overblik over de problemstillinger, der arbejdes med; definitioner af begrebet samt et historisk rids over begrebernes udviklingsforløb. Det er en meget bred disciplin, hvor mange forskellige problemstillinger belyses ud fra mange forskellige faglige indgangsvinkler samt ved brug af forskellige metoder. Kapitlet giver med andre ord et overbliksbillede af forskellige opfattelser af logistik og SCM og deres historiske udvikling. Kapitlet skaber en ramme til at kunne se forskellige begrebsdannelser. Budskabet er, at en forståelse af forskningen i dag kræver en forståelse af fortiden. Kapitlet er struktureret i ni delafsnit. I det første afsnit behandles forskellige former for konkurrencemæssige fordele, idet logistik og SCM indeholder tiltag til forbedring af disse. I det andet og tredje afsnit sammenfattes trends i såvel praksis som i teori, der er logistikrelateret. I det fjerde afsnit gennemgås nogle definitioner af logistik samt logistikkens formål. I det femte afsnit følger der et kort historisk tilbageblik på logistiske begrebsdannelser. I det sjette afsnit følger en status over ledelsesbegreber, der er udviklet gennem de seneste 40 år, og som alle indeholder kraftige logistiske budskaber. I det syvende afsnit analyseres SCM begrebet. I det ottende afsnit udledes tre centrale problemstillinger, der her opfattes som værende de grundlæggende mekanismer/udfordringer, som såvel praksis som teori arbejder med. Kapitlet afsluttes med et kort afsnit, der sammenfatter de berørte emner i kapitlet. 17

2.1 Konkurrencemæssige fordele Veje til opnåelse af konkurrencemæssige fordele har gennem tiden været et centralt studieobjekt. Konkurrencemæssige fordele kan opnås på flere måder. Ifølge Bititci, Turner og Ball (1999) finder dette typisk sted indenfor følgende områder: Lavere omkostninger. Kvalitet. Funktionel performance. Leveringstid. Pålidelighed. Design. Marketing. Time-to-market. Kundetilpasset produkter. Innovative produkter. Ovenstående konkurrenceparameter har traditionelt været afledt af et indledende valg mellem to generiske konkurrencestrategier enten cost leadership eller differentiering (Porter, 1985). Cost leadership er en konkurrencestrategi, hvor virksomheden er i stand til at udbyde produkter (og med lavere funktionalitet) til lavere priser end konkurrenterne. Modtræk fra en virksomhed, der møder konkurrence indenfor denne strategi kan udtrykkes som: Don t compete with me. If you do, I ll drop prices even lower and render you unprofitable. (Cooper og Slagmulder, 1997). Differentiering som konkurrencestrategi er modsat cost leadership et bevidst valg om at udbyde produkter med højere funktionalitet og dermed også til en højere pris. Reaktioner fra sådanne udbydere mod konkurrence kan udtrykkes som: This is my territory. I m good so good as what I do that attempting to compete with me is pointless. (Cooper og Slagmulder, 1997) 18

Cooper og Slagmulder (1997) foreslår en tredje konkurrencestrategi, der betegnes Strategy of confrontation. Virksomheder, der følger denne strategi, stræber hverken mod at være cost leaders eller differentierende. Det karakteristiske ved strategien er, at der søges mod kortvarige konkurrencemæssige fordele og ikke mod vedvarende som i de to forrige. Der fokuseres på at holde egene produkter foran konkurrenternes gennem en samtidig optimering af produktomkostninger, kvalitet og funktionalitet. Med den stigende teknologiske udvikling stilles virksomheder stadig i stigende omfang overfor en række udfordringer med at være beredte på at forandre sig. Perioder med normal praksis eller sådan plejer vi at gøre bliver stadig kortere og kortere. Med disse nye ændrede konkurrencevilkår må flere virksomheder også erkende, at der er behov for gennemgribende forandringsledelsesprogrammer, hvor eksisterende vaner, normer og arbejdsrutiner analyseres med det formål at eliminere organisatorisk træghed. Og her er det vigtigt at huske på, at forandringer ikke blot er et spørgsmål om indførsel af nye materielle hjælpeværktøjer, men at det er en proces, hvor adfærd hos de involverede parter skal ændres i en ønsket retning (Andersen, 2000). Vi befinder os således i en periode, hvor videnledelse spiller en central rolle. Hverdagen er blevet meget mere kompleks. Vi har nu adgang til en stor mængde information, der kan gøres tilgængelig langt hurtigere end tidligere. Knowhow er blevet et nøgleord. Dette understøttes bl.a. af Drucker (1999), der hævder, at vidensarbejdernes produktivitet bliver den største af det 21. århundredes ledelsesmæssige udfordringer og ikke manuel produktion som i det 20. århundrede. Dette skyldes bl.a., at videnarbejdere ejer deres produktionsmidler, som er den viden, de har mellem ørerne (Drucker, 1999:175). 2.2 Trends i praksis Virksomheder opererer i dag i et mere og mere turbulent miljøer, hvor forandringer sker med stedse kortere intervaller. Dette stiller skærpede krav til virksomheder om forandringsparathed for at kunne matche nye og mere krævende udfordringer. Disse udfordringer peger ikke alle i samme retning, og der kan opstå situationer, hvor der skal ske valg blandt flere. De nye udfordringer kan sammenfattes indenfor seks overskrifter: (1) produktrelaterede forhold, (2) samarbejdsbaserede 19

forhold, (3) teknologirelaterede forhold, (4) internationale forhold, (5) konkurrencemæssige forhold og (6) organisering. Nedenfor følger korte eksempler indenfor hver af de seks områder. Produktrelaterede forhold Produkters livscyklus bliver stadig kortere. Der stilles større krav om hurtigere udviklingstid og lancering på markederne - tid er lig med penge (Brooks og Schofield, 1995). Der stilles stigende krav om produktvariation, fordi kunder efterspørger mere unikke produkter. Samarbejdsrelaterede forhold Der indgås strategiske partnerskaber med kunder, leverandører og konkurrenter. Samarbejde sker nu langs den samlede forsyningskæde og ikke kun med to aktører i kæden (Spekman, Kamauff og Myhr, 1998). Der er opstået en større afhængighed af videnoverførsel mellem virksomheder. Virksomheder integrerer i større omfang deres aktiviteter med kunder, leverandører og konkurrenter. Der anvendes i stigende grad specialiserede underleverandører, der organiseres i netværk (Andersen og Christensen, 1998). Relationer mellem virksomheder og deres hovedleverandører bliver tættere og tættere, der kan gøre det vanskeligt for nytilkomne leverandører at vinde fodfæste (Freytag et al. 2000). Teknologirelaterede forhold Den teknologiske udvikling er i kraftig vækst, der giver virksomheder nye IT-værktøjer til at understøtte det logistiske arbejde. Større opmærksomhed rettes mod muligheder med elektronisk handel (E-handel). Ny teknologi anvendes som differentieringsparameter (produkt og proces). Der sker rationaliseringer i antallet af IT-systemer; teknologiske siloer fjernes, og der skabes gennemsigtighed gennem synkronisering af virksomhedens produktdata (Sawhney, 2001). 20