Epidemiologisk og biostatistisk metode i folkesundhedsvidenskab. Der er mange niveauer at gennemføre studierne på. Anvendt epidemiologi.



Relaterede dokumenter
Epidemiologiske associationsmål

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Epidemiologiske mål Studiedesign

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

Epidemiologiske associationsmål

To grundlæggende kategorier af sygdomsmål: EPIDEMIOLOGISKE MÅL OG DESIGN-OPTIONER. prævalens og incidens

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Eks. 1: Kontinuert variabel som i princippet kan måles med uendelig præcision. tid, vægt,

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts

Introduktion til epidemiologi

Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser

Hvorfor er forskning væsentlig? Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev

Kohorte studier. Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

Således inddeles gruppeundersøgelser i:

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

Tillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab

Epidemiologi Begreber og metoder

Introduktion til epidemiologi

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET

Årsager. Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 6 Kronisk syge patienter og borgere i eget hjem - gældende indtil

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen

Alarm symptomer på kræft i befolkningen

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Studieplan Folkesundhedsvidenskab Semester 3

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Design af et kohorte studie

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark

Follow up = kohorteundersøgelse. Dagens program. Årsagssøgning. Follow-up studiet design og risikomål. Mandag repetition 1. Mandag repetition 3

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser

Effektmålsmodifikation

Epidemiologi. Sjurdur F. Olsen. Epidemiologi: Introduktion. Epidemiologi: Introduktion. Epidemiologi: Eksempel. 1. Introduktion om epidemiologi

AARHUS AU UNIVERSITET

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag susanne

HoNOS Status Genindlæggelsesopgørelse

Kursusbeskrivelse for ALMEN MEDICIN

Medicinsk Teknologivurdering Patienten

4. september π B = Lungefunktions data fra tirsdags Gennemsnit l/min

7. Undersøgelse af belægning på medicinske afdelinger i maj 2013 Åbent

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Chi-i-anden Test. Repetition Goodness of Fit Uafhængighed i Kontingenstabeller

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Epidemiologisk evidens og opsummering

RISIKOEN FOR DEPRESSION VED UDSÆTTELSE FOR MOBNING I ARBEJDSLIVET

Evidensbaseret praksis Introduktion

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

Arbejdsmiljø og kræft

Eksempel 1.1: kvalitetskontrol

Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen?

Effektmålsmodifikation

Studiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard

Fra evidens til anbefalinger

Studiedesigns: Alternative designs

Årsrapport over Utilsigtede hændelser i Glostrup Kommune i 2015

Den Danske Kvalitetsmodel hvor skal vi hen? Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren om ønsker til Den Danske Kvalitetsmodel.

Epidemiologi. Kursus forår 2004 Kohortestudier del 2 Interventionsstudier

Vejledning for surveyors og Akkrediteringsnævn

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

OBSERVERENDE UNDERSØGELSER. Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Mål for sammenhæng mellem to variable

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 6

Kapitel 2 Frekvensfordelinger

EN GOD OVERGANG I SKOVVANGSDISTRIKTET

HOHA er defineret som en positiv mikrobiologisk resultat for Clostridium difficile (PCR eller

Population attributable fraction

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014

KRONISKE SMERTER 2015

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT

Betydningen af skolelukninger og -sammenlægninger for elevernes faglige udvikling

Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)

Morten Frydenberg Biostatistik version dato:

Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Resumé af rapport for

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Psykiske reaktioner ved lungekræft Anne Møller Kræftens Bekæmpelse

Screening af borgeren (til sundhedsrådgivere)

Basal statistik for sundhedsvidenskabelige forskere, forår 2015 Udleveret 3. marts, afleveres senest ved øvelserne i uge 13 (

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

CANCERREGISTERET. Tal og analyser

DREJEBOG 2. Kerneårsagsanalyser. Kortere undervisningsoplæg eller indlæg på fx et personalemøde (30 45 minutter)

LP år 4 5. Kari Rune Jakobsen Uddannelseskonsulent act2learn pædagogik. Louise Thierry Pedersen IT projektleder og koordinator LP modellen

Danskuddannelse for voksne udlændinge. Tabelrapport

Handlingsplaner/tidshorisont: Sundhedsplejen er en del af Norddjurs kommunes tilbud til borgerne.

1. Hvad er en økonomisk evaluering?

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Cancerregisteret. Tal og analyse

O.13. Regulativ om afsked af kommunale tjenestemænd på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed

Transkript:

Epidemiologisk og biostatistisk metode i folkesundhedsvidenskab Introduktionsmodul definition/ EPIDEMIOLOGI - epi (ved, omkring) - demos (folket) - logos (læren om..) Den videnskabelige disciplin som omhandler forekomst og fordeling af sygdom og andre sundhedsrelaterede fænomener i populationer, samt forekomst og fordeling af de determinanter som indvirker på sygdoms forekomst og forløb 2 Der er mange niveauer at gennemføre studierne på Populationsbaserede Individuelt niveau Mikro-niveau/ molekylærbiologisk Eller flere niveauer på en gang 3 Anvendt epidemiologi International overvågning af sygdom og død Nationale niveau Lokale niveau * Screening Kvalitetsudvikling Evaluering MTV Evidensbaseret medicin 4 Cigarrøg-skøn Årsag og konsekvens Årsag Ætiologi Eksponering Behandling Uafhængig variabel Konsekvens Udfald Outcome afhængig variabel 5 6 1

Årsagssammenhænge Epidemiologi - populationsbaseret Nogle rygere får lungecancer, men de fleste får det ikke. Hvis rygerne får lungecancer, får de det 20 til 60 år efter de begyndte at ryge Mæslingevirus er en nødvendig årsag for sygdommen mæslinger, men mæsligevirus resulterer ikke altid i mæsligeudbrud dvs. virus er ikke en tilstrækkelig årsag HVEM/HVORNÅR SYGE DØDE POPULATION? 7 8 Epidemiologiske nøglespørgsmål(1) Spørgsmål Epidemiologisk komponent Epidemiologiske nøglespørgsmål(2) Spørgsmål Epidemiologisk komponent Hvor mange personer HAR sygdommen på et givet tidspunkt? Hvor mange personer UDVIKLER sygdom i løbet af en given periode? HVEM udvikler sygdom? Deskriptiv Prævalens Deskriptiv Incidens Analytisk vurdering af risikodeterminanter HVORFOR og HVORLEDES udvikles sygdom? Hvad er sygdommens FORLØB? Analytisk - identifikation af determinanter relateret til ætiologi og patogenese Deskriptiv - karakterisering af morbiditet og mortalitet hos patienter Analytisk - identifikation af faktorer af betydning for forløb og prognose 9 10 BASALE EPIDEMIOLOGISKE MÅL FOR SYGDOMSFOREKOMST PAUSE Antal observationer Observationsmængde Observationerne kan være et nyt sygdomstilfælde (incidens) eller tilstedeværelse af allerede udviklet sygdom (prævalens) 11 12 2

Observationsmængden 1. persontid = [Gennemsnitligt antal individer i risiko i løbet af observationsperioden] [Observationsperiodens længde] 2. personer = Antallet af personer initialt i sygdomsrisiko (Kumulativ incidens) eller = Personer i den totale studiepopulation på et givet tidspunkt] (prævalens) Incidensrate Incidensen repræsenterer antallet af overgange fra én helbredsstatus til en anden. Incidens kan kun observeres blandt personer i risiko for begivenheden! To indfaldsvinkler:» en dynamisk population» en fikseret population 13 14 Dynamisk indfaldsvinkel/ IncidensRate (IR) = antal nye tilfælde aggregeret persontid i risiko Tæller og nævner refererer til samme observationsperiode IR har dimensionen pr. tidsenhed, med grænser fra 0 til. Fikseret indfaldsvinkel Kumulativ incidens proportion, KIP = Kumuleret antal nye tilfælde antal personer initialt i risiko Kumuleringen refererer til en veldefineret, specificeret opfølgningsperiode KIP er en proportion uden dimension og derfor med grænser fra 0 til 1. 15 16 PERSONTID I DYNAMISK POPULATION Risikotider Alder Kalendertid KALENDERTID 17 18 3

Prævalens proportion Prævalens proportion(pp) et øjebliksbillede = antal personer med sygdommen totale antal personer i populationen Refererer til et specificeret tidspunkt PP er en proportion, uden dimension og med grænser fra 0 til 1. Incidens og risiko Risiko: Sandsynligheden for at udvikle sygdom (eller opleve en anden form for begivenhed) i løbet af et specificeret tidsrum. Passende empirisk skøn over risiko: KIP KIP=30/10.000= 0,0030 ~ 0.3% 19 20 Opsummering Incidens: antallet af nye tilfælde over en specificeret tidsperiode indenfor kildepopulationen. Kumuleret incidensproportion: andelen af kildepopulationen(t ), som udvikler sygdommen I observationsperioden(% eller ) Prævalens: er antallet af tilfælde på et bestemt tidspunkt Prævalensproportion: Andel af populationen, som har sygdommen på et givet tidspunkt ( % eller ) HIV/AIDS 2002 anmeldelser af personer med AIDS Kilde EPI-nyt 39 med AIDS Heraf 13 indvandrere 21 22 Prævalensstudie Incidensstudier Ny fabrik 1960 tværsnitsstudier Kohorte studier, follow-up studier, longitudinal studier, prospektive studier Informationer om kildepopulationens medlemmer i den fastlagte periode vedrørende expositioner og effekter sammenligner incidens i exponeret og ikke-exponeret gruppe 23 24 4

sygdom A sygdom B Incidens rate i den eksponerede gruppe a 20 80 Incidens rate i den ikke eksponerede gr. a 5 40 Rate ratio 4.0 2.0 Rate difference a 15 40 a Rater per 100.000 personår 25 5