Fastsættelse af byggesagsgebyrer 3 0-0 9-2 0 1 0 Ved e-mail af 8. oktober 2009 har du klaget til Statsforvaltningen Hovedstaden over Fredensborg Kommunes fastsættelse af byggesagsgebyrer for perioden 2009 til 2010. I klagen har du bl.a. anført, at kommunens gebyr vedrørende enfam ilieh u se t idlig ere v ar et fast belø b på 7. 500 kr., men at gebyret i bygningskategorien enfamiliehuse nu er 130 kr./m2. Statsforvaltningen opfatter din klage således, at du gør gældende, at kommunens fastsættelse af byggesagsgebyrer er u lo v lig eft er de reg ler, so m t rådt e i kraft den 1. april 2009, hvorefter kommunerne har pligt til at opgøre omkostningerne ved byggesagsbehandlingen og fordele disse således, at den enkelte kommune kan dokumentere, at indtægterne ikke overstiger omkostningerne inden for hver enkelt bygningskategori. Statsforvaltningen har gennemgået sagen og finder ikke grundlag for at udtale, at Fredensborg Kommunes fastsættelse af byggesagsgebyrer for perioden 1. april 2009 til ultimo 2010 er ulovlig. Nedenfor redegøres nærmere for sagen. Redegørelse for sagen Byrådet i Fredensborg Kommune vedtog ultimo marts 2009 at godkende indtægtsgrundlaget samt gebyrerne for byggesagsbehandling gældende pr. 1. april 2009. Det fremgår, at de af Fredensborg Kommune fastsatte gebyrtakster for byggesagsbehandling inden for de fem bygningskategorier pr. 1. april 2009 var følgende: T I L S Y N E T M E D K O M M U N E R N E O G R E G I O N S R Å D E T I R E G I O N H O V E D S T A D E N S T A T S F O R V A L T N I N G E N H O V E D S T A D E N B O R U P S A L L É 1 7 7, B L O K D - E 2 4 0 0 K Ø B E N H A V N N V J O U R N A L N R. : 2 0 0 9-6 1 3 / 6 6 7 S A G S B E H A N D L E R : K B R K O E D I R E K T E T E L E F O N : 7 2 5 6 7 0 8 4 T E L E F O N : 7 2 5 6 7 0 0 0 T E L E F A X : 3 8 1 9 0 1 9 5 G I R O : 3 0 0 1 4 3 2 9 8 4 8 E A N - N R. 5 7 9 8 0 0 0 3 6 2 2 2 2 S E - N R. 2 9-3 7-6 2-2 0 t i l h o v @ s t a t s f o r v a l t n i n g. d k w w w. s t a t s f o r v a l t n i n g. d k T E L E F O N T I D : M a n d a g 0 8. 0 0-1 5. 0 0 T i r s d a g - O n s d a g 0 9. 0 0-1 5. 0 0 T o r s d a g 1 3. 0 0-1 8. 0 0 F r e d a g 0 9. 0 0-1 4. 0 0 Å B N I N G S T I D F O R P E R S O N L I G E H E N V E N D E L S E R : M a n d a g - O n s d a g 0 9. 0 0-1 5. 0 0 T o r s d a g 0 9. 0 0-1 8. 0 0 F r e d a g 0 9. 0 0-1 4. 0 0 1. Simple konstruktioner 90 kr./m2 2. Enfamiliehuse 130 kr./m2 3. Industri og lagerbebyggelse samt jordbrugets avlsog driftsbygninger af begrænset kompleksitet 200 kr./m2 4. Andre faste konstruktioner 4.500 kr./stk.
5. Øvrigt erhvervs- og etagebyggeri 200 kr./m2 I brev af 27. januar 2010 til statsforvaltningen har Fredensborg Kommune bl.a. anført: Den budgetterede indtægt for 2009 var 3,0 mio. kroner med indtægten fordelt på de enkelte gebyrkategorier efter det forventede antal sager i 2009. Det er vanskeligt at sikre en præcis balance mellem de fastsatte gebyrer og indtægterne fra gebyrerne, fordi indtægterne varierer med antallet af byggesager fra år til år. Det f or ventede antal sager f or 2009 var b aser et p å det f akt i- ske antal sager gennem f ør t i 2008 i ndenf or de enkel te kat e- gorier. Kommunens administrative udgifter ved byggesagsbehandling var i 2009 kr. 4.095.469 og omfatter bl.a. lønninger til byggesagsb ehandl er e og l edel se, i t- system er sam t scanni ng og drift af det digitale byggesagsarkiv. I forbindelse med budgettet for 2009, var der politisk fokus på at kommunens takster og gebyrer skulle hæves hvor det var muligt, således at der var større balance mellem takster og omkostninger. Med en b udgetter et i ndtægt p å 3, 0 m i o. kr oner har det vær et B yr ådets ønske at dække ca. 75% af udgi f ten ved b yggesagsbehandling. Kommunen er opmærksom på at der kun må opkræves gebyr svar ende ti l de udgi f ter, kom m unen har i nden f or den enkel te bygningskategori. Kommunen vil derfor årligt kontrollere de faktisk realiserede indtægter indenfor de enkelte kategorier og justere fremtidige gebyrer såfremt der er en væsentlig uoverensstemmelse mellem de budgetterede og faktisk realiserede indtægter for det forløbne budgetår. De realiserede indtægter i 2009 var ved årets slutning opgjort til kr. 2.672.437, hvilket svarer til ca. 65% af de administrative udgifter. Indtægter ne f r a sagsgeb yr er har sål edes vær et væsentl i gt l a- vere end budgetteret. I brev af 28. april 2010 har Fredensborg Kommune oplyst: Kommunens administrative udgifter ved byggesagsbehandling af alle sagstyper, indtægtsgivende såvel som ikkei ndtægtsgi vende, var i 2009 kr. 4. 095. 469. U dgi f ter ne dækker alene lønudgifter til personale i byggesagsafdelingen, lønudgifter til ledelse samt udgifter til IT systemer m.v jævnfør opgørelse fremsendt som bilag til kommunens brev af 27. januar 2010. S I D E 2
Der i ndkom i 2009 i al t 676 sager, her af var 275 i ndtægtsgivende, hvorved den realiserede indtægt i alt beløb sig til 2.670.000 svarende til ca. 65% af den samlede udgift til driften af byggesagsafdelingen. En specifikation af udgifterne til byggesagsbehandling fordelt på de 5 bygningskategorier fremgår af vedlagte skema, idet det tages udgangsp unkt i at udgi f ter ne ti l b ehandl i ng af gebyrgivende sager svarer til indtægterne. Kommunens udgift til byggesagsbehandling er sat til kr. 700 pr. time. I udgiften indgår løn til sagsbehandleren, lønandel til ledelse, drift af it-systemer m.v. I udgiften er ikke medtaget andel i husleje, fælles stabsfunktioner, GIS m.v. Af skemaets kolonne yderst til højre fremgår det hvor mange timer der gennemsnitligt er anvendt pr. sag indenfor de enkel te sagskategor i er. Det anvendte antal ti m er svar er ti l kommunens udgift ved sagsbehandlingen. I sager af mindre kompleksitet hvor ansøgningsmaterialet er f yl destgør ende, vi l de anvendte ti m er ti l sagsb ehandl i ngen være mindre end det angivne gennemsnit. I sager hvor ansøgningsmaterialet ikke er fyldestgørende, hvor der kræves dispensation, naboorientering og eventuelt politisk behandling vil sagsbehandlingen være mere omfattende. Kommunen har pt. ikke mulighed for i de anvendte administrative systemer, at uddrage det eksakte antal sager indenfor de enkel te sagskategor i er sam t udgi f ten ved sagsb ehandl i n- gen i hver enkel t sag, i det der i kke f ør es et ti m e- sagsr egnskab. De i skem aet angi vne tal er der f or b er egnet p å gr undl ag af et gennem sni t i ndenf or hver enkel t sagskategor i og b er or p å et kvalificeret skøn. I det omtalte skema har kommunen for hver af de fem bygningskategorier anført tal i fire kolonner med overskrifterne indtægt realiseret, antal sager realiseret, GNS indtægt pr. sag = GNS udgift pr. sag og GNS timer pr. sag = udgift pr sag (udgift sat til kr. 700/time). Det fremgår af skemaet, at kommunen har skønnet, at der til behandling af en sag inden for hver af de fem bygningskategorier anvendes i gennemsnit følgende antal timer: 1. Simple konstruktioner 5 timer 2. Enfamiliehuse 26 timer 3. Industri og lagerbebyggelse samt jordbrugets avlsog driftsbygninger af begrænset kompleksitet 45 timer 4. Andre faste konstruktioner 2 timer 5. Øvrigt erhvervs- og etagebyggeri 55 timer S I D E 3
Kommunen har endelig i brev af 31. august 2010 anført følgende: Grundlag for angivelse af et skønnet timetal, som anvendes til b ehandl i ng af b yggesager i ndenf or hver b ygni ngskategor i, er f or etaget ud f r a en konkr et gennem gang af sager f r a 2008 og 2009 samt ud fra en vurdering af det anvendte samlede timeforbrug i byggesagsafdelingen og indsatsen på de enkelte sagsområder. En m eget stor del af b yggesager ne i b ygni ngskategor i 2 ( e n- familiehuse), er ved modtagelsen ikke tilstrækkeligt belyst og kræver en eller flere dispensationer, naboorientering, politisk behandling samt dialog med ansøger om ændringer. Opførelse af b eb oel seshuse i l andzonen henhør er under kategor i 2 og kræver foruden byggetilladelse, tilladelse efter planlovens 35 stk. 1. I mange tilfælde kræver disse sager således et relativt stort timeforbrug til sagsbehandlingen. Fl er e sager i kategor i 2, gennem går en l ang sagsb ehan dl i ng, men ender med et afslag. Disse sager afkaster dermed ikke et sagsgebyr, men belaster det gennemsnitlige timeforbrug indenfor kategorien. Sager i kategori 4 (andre faste konstruktioner), er for de fleste sager s vedkom m ende, af i kke kom p l eks kar akter og kr æver t y- pisk ikke dispensation. I de fleste tilfælde kan disse sager gennemføres med et lavt timeforbrug. Den meget forskellige nødvendige indsats i de to bygningskategorier forklarer forskellen på forskellen i timeforbrug til sagsbehandlingen. Ved opgørelsen af udgifter, som kommunen har henført til behandl i ng af b yggesager i r el ati on ti l f astsættel se af b yggesagsgeb yr, er i kke m edtaget om kostni nger ti l gener el vejl e d- ning og rådgivning af borgerne. S ager der i kke kan henr egnes ti l en af de 5 kategor i er er he l- ler ikke medtaget. Der er således udelukkende tidsforbrug ved behandling af b yggesager i ndenf or de 5 b ygni ngskategor i er der er m edt a- get. Fredensborg Kommune har ikke forud for 2009 registreret opl ysni nger om udgi f ter og i ndtægter ved b yggesagsb ehandl i ng på hver enkelt af de 5 bygningskategorier, der følger af de nye regler pr. 1. april 2009. S I D E 4
Ved fastsættelsen af taksten for de sidste tre kvartaler af 2009 og for 2010 har kommunen derfor udøvet et skøn. Skønnet har været foretaget på et så kvalificeret grundlag som muligt. Kommunen har fundet det naturligt efter de indledende erfaringer med nyordningen at tilvejebringe et mere kvalificeret erfaringsgrundlag til brug for Byrådets fastsættelse af byggesagsgeb yr er ne p r. 1. januar 2011. Det f or ventes, at B yr ådet op r ethol der ønsket om at dække ca. 75 % af udgi f ter ne ved byggesagsbehandlingen og således, at indtægterne ikke overstiger udgifterne inden for den enkelte bygningskategori. Kommunens opgørelse af omkostningerne vil ske i overensstemmelse med "Budget- og regnskabssystem for kommuner", som i afsnit 9.3 indeholder en Vejledning om omkostningskalkulationer. Reglerne er udstedt i medfør af Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision m.v. (nu nr. 940 af 2/7 2010). Vejledningen angiver de direkte og indirekte udgifter, der kan indgå i omkostningskalkulationen. Kommunen agter i efteråret 2010 at foretage tidsregistrering i en afgrænset og repræsentativ periode, hvor medarbejderne registrerer deres tid i forhold til de fem kategorier og en kategori for ikke-gebyrlagt sagsbehandling. I de indirekte omkostninger vil der ud over de sædvanlige fællesomkostninger tillige indgå ressourceanvendelsen i kommunens øvr i ge af del i nger, hvor b yggesagen har vær et under b e- handling. På det fornyede grundlag er kommunen overbevist om fra og m ed 2011 at kunne dokum enter e ti l b unds, at geb yr i ndtægter ne i nden f or hver enkel t b ygni ngskategor i i kke over sti ger udgifterne til byggesagsbehandling inden for den pågældende bygningskategori. Til kontrol heraf vil kommunen årligt foretage en efterkalkulation og om nødvendigt justere taksterne. Erhvervs- og Byggestyrelsen har i brev af 12. juli 2010 anført følgende: Lovgivningen Byggelovens 28, stk. 1 bestemmer, at by- og boligministeren fastsætter nærmere regler om gebyrer for kommunalbestyr el sens b ehandl i ng af an søgni nger i henhol d ti l l oven. Denne bestemmelse indeholder således en generel hjemmel til, at der kan fastsættes nærmere regler for den kommunale opkrævning af byggesagsgebyrer. Disse regler er fastsat i bygni ngsr egl em entets kap. 1. 12, stk. 1-7 og er senest ændr et S I D E 5
r egl em entets kap. 1. 12, stk. 1-7 og er senest ændr et ved l ov nr. 514 af 17. juni 2008 om ændr i ng af b yggel oven. Regl er ne trådte i kraft den 1. april 2009. BRO8 kap. 1.12, stk. 1 bestemmer herefter, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal opkræves gebyr for tilladelser, midlertidige tilladelser og anmeldelser efter reglementet. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at der skal opkræves gebyr for dispensationer ved byggearbejder, der ikke kræver tilladelse eller anmeldelse. Bestemmelsens stk. 2 bestemmer, at kommunalbestyrelsen kan b esl utte, at der i kke skal op hæves geb yr er, el l er at der kun skal op kr æves geb yr er f or vi sse sagstyp er. Dette b etyder, at det er op ti l den enkel te kom m une, om den vi l f i nansi er e byggesagsbehandlingen ved opkrævning af gebyrer eller via skatten. Stk. 3 bestemmer, at kommunalbestyrelsen fastsætter beregningsmåden for gebyrerne og gebyrstørrelsen. I beregningen kan dog alene indgå udgifter, der direkte, indirekte eller komplementært vedrører området. Stk. 4 bestemmer, at såfremt kommunalbestyrelsen beslutter, at der skal op hæves geb yr, skal der op kr æves sær ski l te geb y- rer for følgende fem bygningskategorier: 1. Simple konstruktioner 2. Enfamiliehuse 3. Industri- og lagerbebyggelse samt jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger af begrænset kompleksitet 4. Andre faste konstruktioner 5. Øvrigt erhvervs- og etagebyggeri. Denne bestemmelse skal sikre, at kommunalbestyrelsen kun opkræver et gebyr svarende til de udgifter, kommunen har til at byggesagsbehandle de enkelte bygningskategorier. Kommunalbestyrelsen kan vælge at opdele de enkelte kategorier i underkategorier, hvis den vurderer, at dette er mest hensigtsmæssigt. Indførelsen af de fem bygningskategorier, som kommunerne skal opkræve byggesagsgebyrerne efter, havde til formål at skabe øget ensartethed i gebyropkrævningen kommunerne imellem. Formålet var desuden at sikre, at der ikke systematisk ophæves højere gebyrer for de enkelte typer af byggeri end kommunens faktiske omkostninger i forbindelse med sagsb ehandl i ngen af den enkel te typ e af b ygger i. Ændr i ngen har medført, at kommunerne skal foretage en vurdering af, om gebyrerne inden for hver bygningskategori afspejler det res- S I D E 6
sourceforbrug, som kommunen har haft ved byggesagsbehandling af netop den type bygninger. Domspraksis I dom m en U. 1993. 757H udtal te Højester et, at der ved adm i- nistrationens fastsættelse af størrelsen af gebyrer, som dækker betaling for tilladelser eller lignende fra det offentlige, ikke er noget ti l hi nder f or, at der kan tages hensyn ti l de udgi f ter af mere generel art, som efter et rimeligt skøn medgår til administrationen af det pågældende forvaltningsområde, herunder til kontrolforanstaltninger, som har en naturlig tilknytning til den ydelse, for hvilken gebyret er betaling. Det fremgår af dommen U.2004.1828H, at det ikke af byggelovens 28, stk. I. kan udledes, at gebyret for byggetilladelser skal fastsættes individuelt på grundlag af de udgifter, herunder den anvendte tid, der har været forbundet med den konkrete sags behandling. Højesteret udtaler endvidere, at forholdet mellem indtægterne fra byggesagsgebyrerne og udgifterne på byggesagsområdet nødvendigvis må vurderes over en periode på flere år. Skønsmæssig fastsættelse af byggesagsgebyr Efter Erhvervs- og Byggestyrelsens opfattelse, har kommunerne pligt til at opgøre omkostningerne ved byggesagsbehandlingen og fordele disse således, at den enkelte kommune kan dokum enter e, at i ndtægter ne i kke over sti ger om kostni nger ne inden for hver enkelt bygningskategori. Der er i lovgivningen ikke fastsat regler for, hvordan kommunerne skal opgøre deres omkostninger og indtægter, og det er således op til hver enkelt kommune at vælge, hvilken metode den vil anvende til dette formål. Kommunernes byggesagsgebyrer fastsættes på forhånd, idet kommunerne i starten af året skønner, hvor høje gebyrtaksterne skal være. Kommunerne har mulighed for år for år at justere taksterne, således at omkostninger og indtægter kommer til at balancere. Endvidere kan kommunerne indregne udgifter af mere generel art i gebyrerne. Det er p å b aggr und af ovenstående Er hver vs- og B yggestyr elsens opfattelse, at en skønsmæssig opgørelse af, hvorvidt gebyrerne balancerer, er i modstrid med lovgivningen, jf. dog nedenf or p kt. 2 om gr undl aget f or geb yr f astsætte l se i 2009-10. Det skal endvi der e b em ær kes, at det er Er hver vs- og B yggestyrelsens opfattelse, at kommunerne ikke kan medtage omkostninger til generel vejledning og rådgivning af borgerne S I D E 7
ved f astsættel sen af b yggesagsgeb yr et, i det di sse ydel ser p å- hviler kommunen i dens egenskab af forvaltningsmyndighed. Kommunernes grundlag for at fastsætte gebyrtakster efter de nye regler pr. 1. april 2009 Ved ikrafttrædelsen af de nye regler for opkrævningen af byggesagsgebyrer, der trådte i kraft den 1. april 2009, var det ikke forudsat, at kommunerne forud for 2009 havde registreret oplysninger om udgiften ved byggesagsbehandling på hver enkelt af de 5 bygningskategorier. Ved fastsættelsen af taksten f or b yggesagsgeb yr er f or de si dste tr e kvar tal er af 2009 sam t f or år et 2010 har kom m uner ne sål edes vær et nødsaget til at foretage et skøn. Dette skøn skal have været foretaget på et kvalificeret grundlag og forventes i øvrigt at blive mere r etvi sende ef ter hånden som den nye geb yr str uktur har vær et gældende i en årrække. Lovgrundlag Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. 48, stk. 1, i den kommunale styrelseslov 1. I byggelovens 2 28, stk. 1, er anført, at by- og boligministeren fastsætter nærmere regler om gebyrer for kommunalbest yrelsernes beh andling af ansø g ning er i h enh o ld t il loven. I Bygningsreglement 2008 (BR08) 3 er i kapitel 1.12, stk. 1 til 4, anført følgende: Stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal opkræves gebyr for tilladelser, midlertidige tilladelser og anmeldelser efter reglementet. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at der skal opkræves gebyr for dispensationer ved byggearbejder, der ikke kræver tilladelse eller anmeldelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ikke skal opkræves gebyrer, eller at der kun skal opkræves gebyrer for visse sagstyper. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter beregningsmåden for gebyrerne og gebyrstørrelsen. Stk. 4. Beslutter kommunalbestyrelsen, at der skal opkræves gebyr, skal der opkræves særskilte gebyrer for følgende kategorier af bebyggelse: 1) Simple konstruktioner. 1 Lovbekendtgørelse nr. 581 af 23. juni 2009 2 Lovbekendtgørelse nr. 452 af 24. juni 1998 3 Bekendtgørelse nr. 1353 af 17. december 2008 S I D E 8
2) Enfamilieshuse. 3) Industri og lagerbebyggelse samt jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger af begrænset kompleksitet. 4) Andre faste konstruktioner m.v. 5) Øvrigt erhvervs- og etagebyggeri. Som vejledning til ovennævnte bestemmelser er i BR08 bl.a. anført: (stk. 4, nr. 1-5) (1.12, stk. 4) For at sikre, at kommunalbestyrelsen kun opkr æver et geb yr svar ende ti l de udgi f ter, kom m unen har ti l at byggesagsbehandle de enkelte bygningskategorier, skal gebyrerne opkræves for hver enkelt kategori. Kommunalbestyrelsen kan b esl utte at op del e de enkel te kategor i er i under kategor i- er, hvis den vurderer, at dette er hensigtsmæssigt. I BR08, kapitel 1.10, om forhold til anden lovgivning er i stk. 1 anført følgende: Inden der kan gives byggetilladelse og ved anmeldelser, skal kommunalbestyrelsen undersøge, om byggearbejdet er i strid med følgende anden lovgivning:. Under bestemmelsen er bl.a. planloven anført. Statsforvaltningens udtalelse Formålet med de nye regler om gebyrfastsættelse fra 1. april 2009 har været at sikre gennemsigtighed og øget ensartethed i det princip, der ligger til grund for gebyrfastsættelsen ved sagsbehandling af byggesager, bl.a. ved at gebyrerne i højere grad skal afspejle kommunens ressourceforbrug. K rav et o m inddeling i byg ning skat eg o rier eft er de fra 1. april 2009 g æ ldende reg ler h ar endv idere h aft t il h ensig t at bevirke, at der ikke systematisk opkræves et højere gebyr for enkelte typer af byggeri, end hvad kommunens faktiske omkostninger er for sagsbehandlingen af denne type byggeri. De nye regler om gebyrfastsættelse indeholder ikke nærmere bestemmelser om, hvorledes kalkulationen af udgifterne til byggesagsbehandling skal foretages. S et i sam m enh æ ng m ed, at der eft er de indt il 1. april 2009 g æ ldende reg ler ikke v ar krav o m inddeling i bygningskategorier, måtte kommunen således i forbindelse med fastsættelse af gebyrer fra 1. april 2009 foretage et skøn over forventede udgifter og forventede gebyrer inden for hver bygningskategori for en periode, jf. herved dommen U.2004.1828H, og om nødvendigt hen ad vejen justere g ebyrerne. S I D E 9
Ved opgørelsen af udgifterne som grundlag for fastsættelse af byggesagsgebyr kan kommunen medregne både direkte og indirekte udgifter, jf. herved dommen U.1993.757H. Hvad angår udgifter i forbindelse med en vurdering efter anden lovgivning, f.eks. planloven, som er nødvendig for at kunne tage stilling til anmodning om byggetilladelse eller anmeldelser efter byggeloven, jf. BR08, kapitel 1.10, vil sådanne udgifter efter statsforvaltningens opfattelse kunne medregnes. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke er hjemmel til at medtage udgifter til behandling af henvendelser vedrørende anden lovgivning, som ikke vedrører byggeloven, og heller ikke hjemmel til at medtage udgifter til generel vejledning vedrørende byggeloven. Kommunen skal opgøre udgifterne inden for hver af bygning skat eg o rierne, m en der er ikke i reg lerne fast sat b e- stemmelser om, hvorledes fordelingen af udgifter på bygningskategorierne skal ske. Gybyrfast sæ t t elsen sker på g ru ndlag af bereg ning af den g ennem snit lig e u dg ift v ed beh andling af en sag inden fo r hver enkelt bygningskategori, og der er ikke krav om sammenhæng mellem udgift og gebyrstørrelse i den konkrete sag. En fordeling efter f.eks. antal kvadratmeter må på den baggrund anses for at være lovlig. Kommunen kan ikke opkræve gebyr for afslag efter byggeloven, jf. modsætningsvist BR08, kapitel 1.12, stk. 1. Vedrørende gebyrfastsættelsen i Fredensborg Kommune fremgår det, at kommunen ikke forud for 2009 havde registreret oplysninger om udgiften ved byggesagsbehandling på hver enkelt af de fem bygningskategorier. Statsforvaltningen finder på det grundlag ikke, at der kunne stilles krav om, at Fredensborg Kommune ved fastsætt elsen af g ebyrerne fra 1. april 2009 sku lle ku nne do k u- mentere, at kommunens forventede indtægter ved byggesagsgebyr inden for hver enkelt af de fem bygningskategorier fra 1. april 2009 o g frem t il u lt im o 2010 ikke v ille overstige de udgifter, som kommunen har til at behandle byggesager inden for den pågældende bygningskategori. Det bemærkes i den forbindelse, at byggesagsgebyret fastsættes for en fremtidig periode, hvor de faktiske indtægter og udgifter vil kunne afvige fra det beregningsgrundlag, som byggesagsgebyrerne blev fastsat ud fra. Ved fastsættelsen af taksten for byggesagsgebyrer for de sidst e t re kv art aler af 2009 sam t fo r året 2010 h ar F r e- S I D E 1 0
densborg Kommune således været nødsaget til at foretage et skøn. På den baggrund finder statsforvaltningen ikke grundlag for at udtale, at kommunens fastsættelse af byggesagsgebyrer fra 1. april 2009 og frem til ultimo 2010 er ulovlig. Statsforvaltningen har herved lagt vægt på, at kommunen efter de foreliggende oplysninger kun har indregnet udgifter, der direkte, indirekte eller komplementært vedrører byggesagsbehandlingen ved gebyrfastsættelsen, og at kommunen må anses for at have dokumenteret, at kommunens samlede gebyrindtægter ved byggesagsbehandling fra 1. april 2009 ikke kunne formodes at ville overstige de samlede udgifter til at behandle byggesager. Endvidere har statsforvaltningen lagt vægt på, at kommunen har foretaget en konkret gennemgang af sager fra 2008 og 2009 som grundlag for en skønsmæssig fastsætt else af det t im et al, so m anv endes t il beh andling af byggesager i kommunen inden for hver bygningskategori. Særligt hvad angår bygningskategorien enfamiliehuse, har statsforvaltningen lagt vægt på kommunens beskrivelse af de pro blem st illing er, sag sbeh andling en fo r denne bygningskategori kan indebære, herunder det anførte om, at flere sager i pågældende bygningskategori ender med et afslag, som ikke afkaster et gebyr, men belaster det gennemsnitlige timeforbrug inden for kategorien. Statsforvaltningen finder således, at Fredensborg Kommune ved fastsættelsen af byggesagsgebyrer fra 1. april 2009 m å anses fo r at h av e fo ret ag et et skø n på et kv alificeret grundlag, som giver en formodning for, at kommunens forventede indtægter ved byggesagsgebyr inden for hver enkelt af de fem bygningskategorier fra 1. april 2009 til ultimo 2010 ikke overstiger kommunens udgifter til at behandle byggesager inden for den pågældende bygningskategori. For så vidt angår 2011 har Fredensborg Kommune anført, at kommunen fra og med 2011 kan dokumentere til bunds, at gebyrindtægterne inden for hver enkelt bygningskategori ikke overstiger udgifterne til byggesagsbehandling inden for den pågældende bygningskategori. Det bemærkes, at statsforvaltningen med denne udtalelse ikke har forholdt sig til den fremtidige gebyrfastsættelse i Fredensborg Kommune. Statsforvaltningen foretager sig herefter ikke videre i sagen. S I D E 1 1
Kopi af udtalelsen er sendt til Fredensborg Kommune. Udtalelsen vil snarest muligt blive offentliggjort på statsforvaltningens hjemmeside. Med venlig hilsen Lone Birgitte Christensen Kontorchef/ Bo Rasmussen specialko nsu lent S I D E 1 2