Den Strategiske Forvalter

2. forsøg. 2012 Specialetitel: Den Strategiske Forvalter STRATEGISK FORVALTNING Antal ord: 20.986 (uden tekstbokse m.m.) Vejleder: Stig Brynel STK-11 - STK-E-03 - Hansen, Tim Eggen Forsvaret 29-05-2012

Abstract This assignment deals with the topic of management in the Defense. It is founded in the problem definition based on a case study at the Army Operational Command s staff whether it can be explained, how the transformation of strategic management actions can contribute to the explanation of the ongoing criticism on strategic management? More than 15 years ago the Defense among other things received so much criticism from the National Audit Office that it was necessary to change its management. This thesis focuses on communication theory from the Defense Commands point of view and Theory U from the view of the Strategic Manager. The conclusion states that the Defense Command did not have sufficient focus on change management of the pointed end through the recent 10 years in order to secure the anchoring of the implementation of its initiatives. The initiatives were never sufficiently transformed, and the Thesis concludes that an enhanced focus on this transformation from both the Defense Command and its subordinate commanders would have contributed to an environment that would have allowed the documents to grow in the strategic manager s awareness. This would probably have put a damper on the management critic from the National Audit Office. 2

Resumé Specialet søger at besvare problemformuleringen om, hvorvidt det med udgangspunkt i en case ved Hærens Operative Kommandos stab kan forklares, at forsvaret trods flere strategiske forvaltningsmæssige tiltag, fortsat kritiseres for sin styring? Forsvaret har i det seneste årti iværksat en række strategiske forvaltningsmæssige tiltag, heriblandt udarbejdelse/revision af en række ledelses- og styringsmæssige hoveddokumenter, der skulle styrke forsvarets ledelse og styring. Det var med disse tiltag hensigten, at forsvaret efterhånden som tiltagene blev implementeret fik greb om blandt andet sin styring af virksomheden. Dette har imidlertid ikke været tilfældet, eftersom Rigsrevisionen senest ved en kritisk rapport i juni 2011 fortsat konstaterer, at den nødvendige økonomistyring endnu ikke er til stede. Specialets titel, begrebet den strategiske forvalter indfandt sig i en af Forsvarsakademiets publikationer i 2010, og det kobler sig til den krydspressede sagsbehandler i en offentlig institution, der konstant presses af evnen til at håndtere opgaveløsning på trods af ressourceknaphed på den ene side og forøgede forventningskrav på den anden. Specialet fokuserer på forsvarsledelses evne til at kommunikere sine strategiske forvaltningstiltag og dens evne til at kommunikere disse for at forbedre sin styring; fx for at imødegå Rigsrevisionens kritik af styringen i forsvaret. I dette speciale fokuseres der på de strategiske forvaltningsdokumenter Forsvarets Ledelsesgrundlag (LEGRU), Styring i Forsvaret og Forsvarets Mission, Vision og Strategier (MVS) og på, hvordan disse opfattes af strategiske forvaltere ved staben ved Hærens Operative Kommando. Ved at anvende et teoriapparat, der dels stiller skarpt på ledelsens evne til at kommunikere sin vilje via de tre nævnte strategiske forvaltningsdokumenter og dels behandler de strategiske forvalteres evne til at opfatte, acceptere og følge ditto, argumenteres for ledelsens manglende evne til succesfuldt at føre styrings-, forvaltnings, og ledelsesimplementeringstiltag til ende. Specialet anvender et socialkonstruktionistisk perspektiv ved brug af et casestudy ved staben ved Hærens Operative Kommando med fokus på den strategiske forvalter, hvor der i en undersøgelse indgik 68 strategiske forvaltere. For at inddrage forsvarets ledelses perspektiv blev der gennemført interviews med to repræsentanter fra Forsvarskommandoen. 3

På baggrund af gennemførte interviews og spørgeskemaer ved henholdsvis Forsvarskommandoen og staben ved Hærens Operative Kommando er der således indhentet empiri omkring kommunikation, opfattelse, perception og anvendelse af de strategiske forvaltningsdokumenter. Denne empiri er i specialets tre analysekapitler underkastet analyse i forhold til kommunikationsteori og Teori U samt øvrig anvendt litteratur. Det konkluderes i specialet, at den mangelfulde omsætning af de strategiske forvaltningsdokumenter kan bidrage til at forklare Rigsrevisionens fortsatte kritik af forsvarets styring. En optimeret omsætning, og dermed en øget anvendelse af og fokus på de strategiske forvaltningsdokumenters formål, kunne have bidraget til at lægge en dæmper på Rigsrevisionens anførte kritik. Det kan samtidigt fastslås, at der ved ST/HOK har været fravær af mulighed for meningsdannelse om indholdet af dokumenterne, hvilket kun har øget anonymiteten af de strategiske forvaltningsdokumenter. Samtidigt konkluderes det, at samspillet mellem de strategiske forvaltningsdokumenter ikke har været tilstrækkeligt, idet kun et dokument Forsvarets Ledelsesgrundlag lægger op til sammenhæng med de øvrige to dokumenter, samt at dette styringsregime formentlig havde stået sig bedre ved at have været en del af en decideret treenighed. Således kan der svares bekræftende på problemformuleringen. Implementeringstiltagene af de strategiske forvaltningsdokumenter kunne have været bedre kommunikeret, forankrede samt omsat i basisorganisationen, og denne mangel ses afspejlet i og bidrager til at forklare styringskritikken fra Rigsrevisionen. 4

Indhold Abstract... 2 Resumé... 3 1. kapitel... 7 1.1. Indledning... 7 1.2. Motivation og undren... 8 1.3. Problemformulering... 10 1.4. Metode... 11 1.5. Perspektiv... 13 1.6. Teori... 15 1.7. Empiri... 16 1.8. Blinde pletter... 25 1.9. Af- og begrænsning... 26 2. kapitel Teori... 27 2.1. Indledning... 27 2.2. Teoriforståelse... 27 2.3. Delkonklusion... 38 3. kapitel Forsvarets Mission, Vision og Strategier... 40 3.1. Indledning (til kapitlerne 3-5)... 40 3.2. Analysestrategi (for kapitlerne 3-5)... 40 3.3. Det strategiske forvaltningsdokument: Forsvarets Mission, Vision og Strategier. 42 3.4. Kommunikationsteori og interviews i forhold til MVS... 44 3.5. Teori U og Case ST/HOK i forhold til MVS... 49 3.6. Delkonklusion... 52 4. kapitel Styring i Forsvaret... 54 4.1. Det strategiske forvaltningsdokument: Forsvarets Styringsgrundlag... 54 4.2. Kommunikationsteori og interviews i forhold til Styring i Forsvaret... 56 4.3. Teori U og Case ST/HOK i forhold til Styring i forsvaret... 62 4.4. Delkonklusion... 66 5. kapitel Forsvarets Ledelsesgrundlag... 68 5.1. Det strategiske forvaltningsdokument: Forsvarets Ledelsesgrundlag... 68 5.2. Kommunikationsteori og interviews i forhold til LEGRU... 70 5.3. Teori U og Case ST/HOK i forhold til LEGRU... 75 5.4. Delkonklusion... 78 6. kapitel Konklusion... 81 5

6.1. Indledning... 81 6.2. Endelig konklusion... 82 6.3. Refleksion... 84 7. kapitel Perspektivering... 86 Bibliografi... 89 Bilag 1 HOK... 1 Bilag 2 FKO (1. interview)... 2 Bilag 3 FPT... 1 Bilag 4 (Synopsis vedr. implementering af Virksomhedsmodellen).... 1 Bilag 5 (FKO 2. interview)... 1 Bilag 6 Hovedkildekritik... 1 Bilag 7 (CD-rom)... 1 6

1. kapitel 1.1. Indledning Forsvaret er i mange år blevet kritiseret for sin styring af virksomheden. Tilbage i 90 erne fik forsvaret ved flere rapporter kritik af Statsrevisorerne, fordi styringen ikke var tilfredsstillende 1. I sommeren 2011 fik forsvaret en tilsvarende kritik 2, og i den mellemliggende periode kom der tilsvarende et antal kritiske rapporter omkring styring i og af forsvaret 3. Helt aktuelt kunne man forestille sig, at hvis forsvaret ikke hurtigst muligt kunne få greb om sin styring af virksomheden kunne det føre til, at forsvaret sættes under administration. Med andre ord ville forsvarets legitimitet blive sat på spil. Manglende greb om styringen kan desuden medføre, at delegeringen af styringsansvaret fra forsvarsministeriet til Forsvarskommandoen begrænses, som igen vil kunne reducere forsvarets evne til fleksibelt at styre virksomheden 4. Derved fjernes fokus fra forsvarets kerneopgaver og -kompetencer 5, og forsvarets ambition om at være førende på dette område af offentlige institutioner i staten kan komme under pres 6. Det kan med andre ord betale sig for en stor virksomhed som forsvaret at få forbedret styringen; ikke mindst på grund af, at flere andre offentlige institutioner også igennem årene ofte er blevet kritiseret for sin styring 7. Det virker med andre ord ikke ideelt at man fortsat ikke har greb om styringen i betragtning af den tid, der er gået siden problemet blev afdækket i slutningen af 90 erne. Affødt af den oprindelige kritik indførte forsvaret et nyt styringskoncept og et ERP-system 8, der skulle tage højde for denne kritik og skabe orden i styringen. Dette er efter mange år jf. nedenstående figur 1 fortsat endnu ikke lykkes 9. Derudover har forsvaret siden 1998-99, hvor det hele blev sat i værk, ændret sin organisation mange gange, fået mange nye op- 1 Bl.a. Statsrevisorernes beretninger nr. 9/1991 og nr. 15/1992 (Forsvarsministeriet, Aktstykke 140 omkring indkøb af DeMars., 1998) 2 (Statsrevisorerne, Beretning om forsvarets økonomistyring, 2011) 3 (Rigsrevisionen, 2006), (Rigsrevisionen, 2008) 4 Statsrevisorerne, 2011, Statsrevisorernes bemærkning nederst, forud for side 1. 5 (Forsvarsministeriet, lov om forsvaret, 2001) 6 (Forsvarskommandoen, Forsvarets Mission, Vision og Strategier, 2007) p.10 7 (politireformen, Rigsrevisionen vedr. Politireformen, 2009) 8 ERP = Enterprise Ressource Management. Dansk Forsvars Management Projekt (DeMap) samt Dansk Forsvars Management- og Ressourcestyringssystem (DeMars). 9 Se også interview med REP. forsvarsledelsen Bilag 2 FKO, p. 8 nederst. 7

gaver, samt indført nye ledelsesinstrumenter vedr. styring, ledelse og Mission, Vision og Strategi (MVS) som ovenfor nævnt. Kronologien kan ses af figur 1. 1991-94 1996 1999 2004 2008 SR kritiske DeMars Valg af Forsvarets styrings- Forsvarets ledelses- Rapporter opstart SAP filosofi indføres grundlag indføres 1995 1998 2006 2007 2011 DeMap aktstykke DEMARS Forsvarets SR kritisk opstart 140 i basis ORG MVS indføres rapport Figur 1 1.2. Motivation og undren Min motivation for at skrive dette projekt fik jeg allerede, mens jeg var ansat i forsvarsstaben direkte under forsvarets øverste ledelse. Hovedårsagen til min undren var netop, at man over så lang en årrække vedvarende fik kritik fra Rigsrevisionen til trods for en række iværksatte tiltag. Min første undren er således: At forsvaret over en så lang årrække ikke har fundet greb om sin styring kan undre, og dette giver mig den første undren til formulering af et problem. Når man sidder i forsvarsledelsen synes vejen til den enkelte soldat uendelig lang. Man sidder i små afdelinger og sektioner rundt omkring i forsvarsstaben og pusler med hvert sit mindre område som fx håndtering af indkøbsaftaler, styring af international økonomi, øvelsesvirksomhed på nationalt niveau eller aktindsigtssager i forsvarskommandoens koordinationssektion. Hver gang forsvarsledelsen foretager en ny beslutning om, hvad dens niveau 2 myndigheder skal i gang med, sættes man som sagsbehandler/strategisk forvalter i gang med at udarbejde de nødvendige bagvedliggende analyser, der danner grundlag for konklusion, anbefaling og endelig beslutning for, hvilke(t) direktiv(er) eller ordre(r), som ender med at blive udsendt. Ofte undrede det mig om disse budskaber blev efterkommet, forstået eller endda blot læst, når indholdet af disse var meget overordnet eller måske endda kompliceret eller endnu værre temmelig komplekst. Kunne man endda ved en af forsvarets niveau 2 myndigheder fx staben ved Hærens Operative Kommando slippe af sted med helt at negligere udsendte direktiver, ordrer eller bestemmelser, hvis de blot var oriente- 8

rende nok eller ikke føltes helt vedkommende, og hvordan bliver disse ting opfattet? Denne problemstilling har altid undret mig, og dette giver mig min anden undren til formuleringen af et problem. Dette leder mig videre til det næste element i min undren og søgen efter en forklaring på en problemstilling, der kan løfte sløret for kritikken som anført i indledningen: Kommunikationen af budskaber og information. Styring af en virksomhed kan foretages på mange forskellige måder. Nogle virksomheder har meget flade organisationer med meget få ledere og mange specialister, og igen andre har meget hierarkisk opbyggede matrix organisationer. Forsvaret har valgt at opbygge sin organisation meget hierarkisk som en linjestabsorganisation, blandt andet på grund af dens størrelse 10. Den er opbygget under forsvarsministeriet, der betegnes som niveau 0. Forsvarskommandoen betegnes således som niveau 1 som en blandt flere (blandt andre beredskabsstyrelsen, hjemmeværnet og Forsvarets Efterretningstjeneste). Forsvarets 14 underliggende myndigheder betegnes som niveau 2 og under disse niveau 2 myndigheder findes igen yderligere enheder, betegnet niveau 3 myndigheder; fx en brigade i hæren, en eskadre i søværnet eller en eskadrille i flyvevåbnet. Som ovenfor nævnt er der mange måder, hvorpå forsvaret kommunikerer sin information på og derudover gennemfører sin styring 11 på. Men for at kunne dokumentere sine udstukne ordrer til underliggende myndigheder hele vejen ned igennem systemet, benytter forsvarsledelsen sig ofte af skreven information i form af bestemmelseskomplekser, direktiver, vejledninger eller direkte ordrer i form af fx skrivelser. Med andre ord må det således forudsættes, at hvis forsvarsledelsen ønsker at ændre på sin måde at styre virksomheden, fx fordi man er blevet kritiseret af Rigsrevisionen tilstrækkeligt mange gange, så må det nødvendigvis blandt andet ske ved brug af skriftligt materiale. Hvis forsvarsledelsen således har forsøgt at benytte sig af skriftligt materiale til sine underliggende myndigheder med henblik på at rette op på styringen, så kunne det være interessant at se på, hvordan dette materiale er kommunikeret ud, og ikke mindst se på hvordan dette materiale er opfattet af brugeren ude ved niveau 2 myndighederne. Det kan jo undre, at forsvaret gennem dette skriftlige ma- 10 Forsvaret, fundet på forsvarets hjemmeside 2012. 11 Forsvaret definerer iht. LE. FKODIR 121-1 styring som: de ledelsesaktiviteter, der i forbindelse med planlægning, gennemførelse og kontrol sikrer, at de fastsatte mål kan nås gennem en optimal anvendelse af ressourcerne. Med andre ord: Når Rigsrevisionen taler om, at økonomistyringen ikke har været tilfredsstillende, så menes der i dette speciale: Styringen. 9

teriale ikke har formået at kommunikere budskabet ud til underliggende myndigheder, der skal være med til at rette op på kritikken, og dette giver mig hermed min tredje undren frem mod formuleringen af et problem. På baggrund af ovenstående opsummeres herunder de fremhævede elementer med henblik på at danne grundlag for diskussion og efterfølgende opstilling af endelig problemformulering. Som overordnet undren anføres forsvarets manglende greb om styring over en længere årrække. Herunder tilfører følgende to forhold input til problemformuleringen: 1. perception af kommunikerede budskaber 2. Forsvarsledelsens kommunikation af budskaber, På baggrund af ovenstående sammenfatning af undrende elementer opstilles følgende problemformulering: 1.3. Problemformulering Hvordan kan omsætningen af de tre strategiske forvaltningstiltag ved staben ved Hærens Operative Kommando bidrage til at forklare den fortsatte kritik af forsvarets styring? I kap.6 i hovedkonklusionen vil problemformuleringen blive besvaret ved opdeling af den i to dele: - Værdien af omsætningen af strategiske forvaltningstiltag. - Disses bidrag til at forklare styringskritikken. Valget af staben ved en af forsvarets niveau 2 myndigheder samt de tre strategiske forvaltningstiltag (fremhævet i figur 1) diskuteres og argumenteres for i afsnittet om empiri. 10

1.4. Metode Figur 2 11

Fremgangsmåden for specialet består af en undersøgelse af empiriske forhold omkring kommunikation og perception af strategiske forvaltningsdokumenter, der analyseres i forhold til teorier herom i et socialkonstruktionistisk perspektiv. Ideen med dette er at søge forklaring på værdien af den kommunikation, der finder sted mellem forsvarsledelse og strategiske forvaltere samt værdien af den perception, der opstår, når strategiske forvaltningstiltag skal kommunikeres og implementeres. Strukturen for specialet kan ses i ovennævnte figur og er her kort beskrevet: Kapitel 1. Overordnet set præsenteres læseren først for en sammenhængsbeskrivelse, begrundelse for samt fremgangsmåde for specialet. Kapitlet tilrettelægger specialets formål og struktur, metode m.v. Kapitel 2 I andet kapitel diskuteres og gennemgås det introducerede teoriapparatet, der skaber det nødvendige grundlag for at kunne gennemføre de efterfølgende analyser. Kapitlerne 3-5 Disse kapitler analyserer hvert sit strategiske forvaltningsdokument. Analysekapitlerne er i ovennævnte figur 2 placeret i en trekant. MVS udgør det øverste og vigtigste dokument, idet dette indeholder elementer af, hvor man ønsker forsvaret hen (hvad og hvorfor). Derfor tænkes dette dokument at være forudsætningsskabende for de to andre, der i modsætning hertil hver især udgør et ligeværdigt vigtigt ben i mit perspektiv for forsvarsledelsens mulighed for at styre virksomheden. Disse to dokumenter beskriver mere hvordan, man får opfyldt forsvarets mission og vision og under hvilke vilkår. MVS analyseres derfor først. I hvert kapitel analyseres resultaterne fra hhv. interviewene og spørgeskemaundersøgelsen i forhold til de jf. kapitel 2 introducerede teorier. Det socialkonstruktionistiske perspektiv fastholdes. Der anvendes efterfølgende metodik: - Præsentation og kort redegørelse for det strategiske forvaltningsdokument samt diskussion af dette i forhold til de udvalgte teorier. 12

- Inddragelse af teoriapparatet i analysen. Nøglebegreber anvendes, der holdes op imod resultater fra undersøgelsen ved ST/HOK samt fra interviews ved Forsvarskommandoen. - På baggrund mine iagttagelser sammenholdt med teorierne gennemføres til sidst en kritisk diskussion i en delkonklusion for at afdække forholdet mellem: Dokumentets formål Analysens resultater Problemformuleringen Kapitel 6 Specialets delkonklusioner samles og diskuteres med henblik på at udlede en hovedkonklusion; herunder dokumenternes interdependens. I diskussionen tages der kritisk stilling den sammenhæng, der er mellem de strategiske forvaltningsdokumenters formål og de resultater analysen i specialet har frembragt, i forhold til problemformuleringen. Kapitel 7 Dette er specialets perspektiveringskapitel. I dette kapitel udstikkes enkelte mulige perspektiver for det videre forløb for strategisk forvaltning i lyset af den opstillede problemformulering. 1.5. Perspektiv Til besvarelse af problemformuleringen og indsamling af empiriske data, er der valgt et socialkonstruktionistisk perspektiv. Problemformuleringen synes at kalde på dette perspektiv via de værdiladede begreber bidrage til samt forklare, som er italesættende begreber og andres opfattelser, der kan gøres til genstand for fortolkning. Der er her tale om en erken- 13

delsesteoretisk dimension, som taler ind i socialkonstruktionismen. Denne erkendelsesinteresse handler om den interesse, der er forbundet med at få svar på ovennævnte begreber fra problemformuleringen. Dette vil danne grundlag for afdækningen af mine empiriske elementer jf. pkt. 1.7. Inspirationen til dette perspektiv er primært indhentet i kilden i denne note. 12 Udgangspunktet for socialkonstruktionismen er, at det som noget består af, afhænger af, hvordan vi iagttager det, som igen hænger sammen med, hvordan andres opfattelse er af begreber. 13 For dem der bekender sig til denne retning gælder, at virkeligheden løbende konstrueres, efterhånden som den italesættes 14 i interaktivitet blandt mennesker. Det har betydning for, hvordan fx direktiver fra forsvarets ledelse opfattes, når de udgives til foranstaltning for medarbejdere længere nede i basisorganisationen; såvel mellem medarbejdere som i relationen mellem medarbejdere og chefer. Det har også betydning for mig som fortolker af de fortællinger, der opstår ved såvel undersøgelserne som ved de to interviews, der gennemgås. I dette speciale fortolker jeg empiriske resultater, der er fortolket af medarbejdere. Dette betegner 2. ordensperspektivet og giver netop det reflekterende perspektiv sin store styrke i at kunne vise eftertænksomhed med sine velovervejede refleksioner over, hvad der ligger indenfor, og hvad der ligger udenfor det emne, der iagttages i forhold til problemformuleringen. Dette slutter kredsen for mig, således at jeg bliver i stand til at analysere, vurdere og konkludere på de kvalitative resultater, der skal til for at kunne besvare problemformuleringen. Det socialkonstruktionistiske perspektiv igennem opgaven vil blive bevaret ved at se bagom tilstandene af nedennævnte punkter igennem analyserne: - Hvorledes ledelsen opfatter udgivelse af hvert af de strategiske forvaltningsdokumenter, - Den strategiske forvalters perception af nye ledelses-, styrings- og forvaltningstiltag i form af strategiske forvaltningsdokumenter, 12 (Morten Knudsen, En guide til litteratur om metode, analysestrategi og videnskabsteori, 2009) 13 Ibid, p. 9 14 (Fehler, Cand. Scient. Soc Joachim Ohrt, Introduktion til diskursanalyse og socialkonstruktivisme, 2010) 14

- Den strategiske forvalters evne til at opfatte og tænke i nye organisationsforandringstiltag med henblik på, at nye udstukne rammer forsøges implementeret. 1.6. Teori For at kunne besvare problemformuleringen synes det hensigtsmæssigt at fokusere på den interaktion, der sker mellem forsvarets ledelse og den strategiske forvalter. Direktiver er rammegivende, modsat bestemmelser, der skal følges til punkt og prikke. Dette åbner mulighed for at folde det socialkonstruktionistiske perspektiv ud ved at arbejde med iagttagelser af andres iagttagelser og se, hvordan deres opfattelser interagerer og kommer til udtryk. Dette er socialkonstruktionistisk og vil være den måde jeg arbejder mig igennem specialet; altså at arbejde med andres oplevelser. Der kan på baggrund heraf være meningsdannelse blandt modtagere, der drejer i en eller flere retninger. Til at analysere ledelsens muligheder for og evner til at kommunikere budskaber vælges kommunikationsteori, der kan forklare, hvorvidt kommunikationen er effektiv, fri for støj og uhindret kan trænge igennem til modtageren. Dette understøtter tillige problemformuleringens element om omsætning. Med denne teori, sammenholdt med de strategiske forvaltningsdokumenter og empirisk data i form af interview, søges forklaret om Forsvarskommandoens hensigt reelt bliver bragt til udførelse, i f.m. implementering af disse direktiver. Der findes mange forskellige teorier om kommunikation, hvorfor jeg her kort skal argumentere for, hvorfor jeg valgte Gregory Batesons kommunikationsteori, som var ophavsmand til teorien om systemteoretisk kommunikationsteori. Teorien er bl.a. bygget på baggrund af følgende tese: En forskel, gør en forskel. Tesen påpeger, at budskabers mening er afhængig af en fortolker og ikke af intentionerne bag budskabet. Udtalelsen 15 kom Niels Buur med, da han i 2005 anmeldte Bateson s bog Mentale systemers økologi, og den passede godt ind i det teoriapparat, som anvendes i dette speciale. Det som denne kommunikationsteori ikke kan, er at sætte fokus på medarbejderes accept af forandringer. Dette kan derimod Teori U. Med henblik på at analysere den strategiske forvalteres opfattelse og perception af ledelsesinformation, tænkes at anvende en teori, der kan forklare menneskets evne og vilje til 15 (Niels Buus, Dansk Sygeplejeråd, 2005) 15

at modtage og acceptere forandringstiltag i form af fx ny ledelsesinformation, nemlig Scharmers U-teori. Med denne teori søges det at sammenholde empirisk indsamlede data med det teoretiske grundlag ifølge Teori U. Herved søges værdien af hvorvidt den strategiske forvalter kan modtage, anerkende, acceptere og anvende nye informationer og retningslinjer under organisationsforandringer, når de strategiske forvaltningsdokumenter udsendes 16. Det som denne teori ikke kan, er at analysere ledelsens muligheder i forbindelse med kommunikation. Slutteligt findes der rigtigt mange andre teorier omkring ledelse af forandringer i organisationer. Disse kunne med stort sandsynlighed tillige inddrages for at besvare problemformuleringen, der netop stiller et spørgsmål i en tid, hvor der kræves konstant tilpasning af forsvaret, såfremt man konstant skal kunne leve op til de seneste krav, politikerne stiller. Det kunne være teorier såsom: - John P. Kotters traditionelle syn på forandringsledelse og teorierne herom, - Karl E. Weick and Robert E. Quinns teorier om organisationer i forandringer, men som forankringsledelse, - Mintzberg teori om strategi som et fremvoksende mønster, eller - Kurt Klaudi Klausens Strategiske Arenaer (note 12). Da jeg har valgt at stille skarpt på både ledelsen hhv. den strategiske forvalter, kunne det være hensigtsmæssigt at finde teorier, der stiller skarpt på hvert sit område: nemlig som ovenfor nævnt kommunikation hhv. perception. 1.7. Empiri I det efterfølgende redegøres for de centrale og nødvendige empiriske elementer, der anvendes i specialet. Dé centrale tiltag forsvaret har gjort for at styrke sin styring gennem de seneste 10 år omfatter blandt andre følgende strategiske forvaltningsdokumenter: 16 De strategiske forvaltningsdokumenter blev udsendt i løbet af en periode, hvor forsvaret gennemgik en af de største totale organisationsændringer nogensinde. Dette foregik i sidste forsvarsforlig (2005-2009). 16

Forsvarets Styringsgrundlag (FKODIR LE. 121-1), indført i 2004 17, Forsvarets Mission, Vision og Strategier (FKODIR LE. 121-0), indført i 2007 samt Forsvarets Ledelsesgrundlag (FKODIR 121-5), indført i 2008. Disse dokumenter er blevet udarbejdet i perioden efter indførelsen af ovennævnte ERP system, og efter megen kritik, som Rigsrevisionen har offentliggjort i løbet af den seneste periode på 10-15 år. Dokumenterne indeholder afgørende grundlag for hele forsvarets virke og virksomhed; herunder styring som nævnt ovenfor. Derudover rammer disse dokumenter fint ind i den undren jeg fremstiller ovenfor, fordi de kan være med til at belyse en problemstilling om hvordan information kommunikeres og opfattes, samtidigt med at de er udarbejdet i en tid, hvor forsvarsledelsen havde brug for at iværksætte tiltag for at forbedre sin styring. Disse kriterier lever disse dokumenter op til. Som det første empiriske element ses disse strategiske forvaltningsdokumenter at kunne fungere som empirisk materiale i form af fokuselementer i kommunikationen af ledelsesinformation, der kan danne grundlag for problemformuleringen. De strategiske forvaltningsdokumenter er gode til at afgøre, hvorledes de er kommunikeret ved forsvarsledelsen hhv. opfattet af de strategiske forvaltere. Med henblik på ikke kun at fokusere på empirisk skrevet materiale er det hensigtsmæssigt tillige at gennemføre to interviews med repræsentanter fra forsvarsstaben, der har arbejdet med et eller flere af ovennævnte dokumenter og som kan have indgående kendskab til såvel udarbejdelsen af dokumenterne samt indsigt heri. Derved støtter perspektivet mig i det videre arbejde, hvor jeg bliver observatør til andres meningskonstruktioner. Disse interviews kan bidrage med en mulig indsigt i baggrunden for forsvarsledelsens kommunikations- og implementeringsstrategier for dokumenterne. Interviews af repræsentanter fra forsvarsstaben kan skabe forklaringskraft til problemformuleringen som det andet af empiriske elementer. Dette udgør dog kun den ene side af problemet, såfremt jeg udelukkende fokuserer på ledelsens kommunikation af budskaber og information til niveau 2 myndighederne. Det er derfor nødvendigt også at se på den strategiske forvalter. 17 Dokumentet henviser til et ref. d, der indeholder Forsvarskommandoens koncept for resultat- og produktionsstyring. Disse to dokumenter anvendes synonymt, idet dog FKODIR LE.121-1 er hoveddokumentet 17

Slutteligt kan det nævnes, at interviews giver mig mulighed for at få det kvalitative aspekt med ind som en del af min empiri. Den Strategiske Forvalter er en betegnelse for sagsbehandleren (såvel civil som militær) på forsvarets øverste niveauer (0, I og II), der tidligere var passiv og reproducerende (betegnet som fx en loyal kontrollant) til i dag at være en mere aktiv strategisk spiller i virksomhedsgørelsen af forsvaret, der modsat at være reproducerende mere er initierende 18. Den strategiske forvalter er typisk chef, leder eller mellemleder og kan tillige identificeres som værende under de vilkår, der opstår for embedsmænd under de krydspressede forhold, når der det ene øjeblik kræves militær risikoledelse og i det næste øjeblik skal kunne håndtere optimering af de forvaltningsmæssige opgaver, der kræver virksomhedsledelse 19, samtidigt med at opgaven holdes i centrum. Det er denne person, eller funktion om man vil, der har til opgave at omsætte forsvarsledelsens direktiver, informationer og budskaber til aktive handlinger der udføres på mange niveauer. I den forbindelse er det relevant at se på de strategiske forvaltere på niveau 2, idet kommunikationen til disse gennemgår flere filtre, end tilfældet er på niveau 0 og 1. Disse kan endvidere være så tæt på udarbejdelsen og implementering af dokumenterne, at de naturligt får kendskab hertil. Ligesom for ledelsen støtter perspektivet mig i det videre arbejde, hvor jeg igen bliver observatør til andres meningskonstruktioner i arbejdet med strategiske forvaltere. Som det tredje empiriske element er det hensigtsmæssigt at inddrage, hvorledes den strategiske forvalter ved niveau 2 opfatter de strategiske forvaltningstiltag/-dokumenter. Som nævnt ovenfor har det ikke været muligt indenfor rammerne af opgaveskrivningen at vurdere hele forsvarets pool af strategiske forvalteres opfattelse af ledelseskommunikation. Derfor er det hensigtsmæssigt at se på én enkelt af forsvarets niveau 2 myndigheder, der kunne udgøre det for et repræsentativt udsnit heraf. Et godt bud vil være en af største brugerne af Forsvarskommandoens ydelser, og tillige en af de myndigheder der forbruger flest midler og omfangsmæssigt er størst. Jeg vælger derfor at fokusere på Hæren. Hæren består af langt de fleste ansatte i forsvaret; næsten 10.000 ud af en samlet styrke på godt 26.500 ansatte. Samtidigt er Hæren en af de tre myndigheder, der tilsammen med Søværnet og Flyvevåbnet er de eneste, der gennemfører opgaveløsning for forsvaret. Resten af myndighederne er funktionelle tjenester, der hver især er særegne derhen, at de bidrager 18 (Forsvarsakademiet, Den politiske kriger, 2010) 19 (Forsvarskommandoen, Forsvarets Ledelsesgrundlag, 2008), p. 6 18

med ydelser til disse tre Operative Kommandoer, og derved i forhold til forsvarets opgaveløsning i relation til dette speciale (for)bliver sekundære. På denne baggrund er det hensigtsmæssigt at vælge Staben ved Hærens Operative Kommando som Case Study for undersøgelse af strategiske forvaltere, idet de fleste af disse netop befinder sig ved stabene. Dette tænkes udført med en spørgeskemaundersøgelse, hvor jeg får mulighed for at få en større population af strategiske forvaltere (volumen/kvantitativt) at undersøge. Desuden underbygger denne form for undersøgelse det socialkonstruktionistiske perspektiv ved, at jeg får mulighed for at tolke andres opfattelser af strategiske forvaltningsdokumenter, og hvordan deres meninger er konstrueret. Derved bliver det perspektiv jeg ser gennem et 2. ordensperspektiv; eller en 2. ordensforståelse. I interviews sker dette gennem den opfattelse, som respondenternes meningsopfattelser, og i spørgeskemaundersøgelsen sker gennem respondenternes svar på forud stillede fastsatte spørgsmål, der har baggrund i teorien. For at sikre bevarelse ud fra det socialkonstruktionistiske perspektiv i spørgeskemaundersøgelsen samt sikre, at respondenternes oplevelser og meninger kan komme til udtryk, har jeg til hovedparten af spørgsmålene åbnet mulighed for, at respondenterne kan udtrykke deres egne meninger i et tekstboksfelt. Deres meninger her vil blive inddraget i analysen for således at bevare perspektivet. Der kan nu opstilles tre empiriske elementer som grundlag for dannelse af det empiriske grundlag: 1. Strategiske forvaltningsdokumenter, 2. Interviews af repræsentanter for forsvarsledelsen samt 3. Spørgeskemaundersøgelse ved en niveau 2 myndighed af strategiske forvaltere. Specielt interessant er det at undersøge ved staben for Hærens Operative Kommando (ST/HOK), om disse dokumenter er kendte og vedkommende for strategiske forvaltere i basisorganisationen, og hvorvidt de anvendes. Såfremt dette ikke er tilfældet, kan det vise sig problematisk for forsvarets ledelses evne til at styre og ikke mindst korrigere sin styring, når det findes nødvendigt. Igen anvendes det socialkonstruktionistiske 2. ordensperspektiv for undersøgelsen på strategiske forvaltere. Dette kommer til udtryk i analysekapitlerne, hvor jeg som fortolker af respondenternes fortolkninger af forhold og spørgsmål om- 19

kring de strategiske forvaltningsdokumenter anvender dette perspektiv i min søgen efter en forklaring på problemformuleringen. Udarbejdelse af spørgeskemaer til strategiske forvaltere ved ST/HOK har den fordel, at det på den afsatte tid er relativt nemt får et hurtigt overblik over tilstanden for mange strategiske forvalteres perception m.v. i forhold til de strategiske forvaltningsdokumenter. Det problematiske består i fortolkningen heraf, hvilket derfor gennem besvarelsen vil blive diskuteret. Udarbejdelse af interviews af personale ved Forsvarskommandoen, som repræsentanter for forsvarets ledelse har den fordel, at det giver et indblik i forsvarsledelsens meninger og tolkninger af de udsendte dokumenter, deres vurdering af værdien af de strategiske forvaltningsdokumenter samt deres forventning om, hvordan de anvendes ude i basisorganisationen (2. ordensperspektiv). Afslutningsvis skal det fremhæves, at essensen af de fortolkninger, der er fremkommet på baggrund af empiriindsamling ved FKO og HOK er samlet i henholdsvis bilag 1 og bilag 2. Herfra hentes de vigtigste pointer, der anvendes i analysen. 1.7.1. Dataindsamling Dette afsnit skal tilføre viden om, hvordan dataindsamling ved hhv. FKO og HOK er foretaget. Formålet hermed er at indføre læser i sammenhængen mellem problemformuleringen, teorierne og empiriindsamlingen og at der eksisterer en tæt kobling imellem alle tre elementer. De detaljerede resultater af empiriindsamling foretaget ved interview og spørgeskemaundersøgelse fremgår af Bilag 1 HOK, Bilag 2 FKO, Bilag 3 FPT, Bilag 5 (FKO 2. interview) og Bilag 7 (CD-rom). I de følgende afsnit er der redegjort for, hvordan spørgsmål og interview er bygget op i forhold til de anvendte teorier. 1.7.1.1. Dataindsamling ved Forsvarskommandoen Ved ledelsen i forsvarskommandoen er to repræsentanter udvalgt. Den ene respondent igennem specialet benævnt LR1 har været ansat ved Forsvarskommandoen i mere end 20 år og har herunder med kun ganske få undtagelser udelukkende arbejdet med styring på koncernniveau. Respondenten kan således udtale sig på forsvarets ledelses vegne på et solidt grundlag. Yderligere oplysninger om respondenten kan ses i Bilag 2 FKO. I interviewet var der på forhånd udarbejdet tre grupperinger af spørgsmål tæt knyttet til problem- 20