Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn



Relaterede dokumenter
PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for

It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune. Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Workshop: Målstyret læring. 11. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:

Personlig Erfarings LOG (PE Log)

1. Læsestærke børn i Vores Skole

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Hvordan kan forældrene

Gennemførelse. Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Bilag 4: Transskription af interview med Ida

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Velkommen til Sprogpædagogik i hverdagen Sprogpædagogik i hverdagen Torkil Østerbye

INKLUDERET EVALUERING. Hvordan kan vi undervise og evaluere på samme tid? Inkluderet evaluering

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

Det er altså muligt at dele lige på to kvalitativt forskellige måder: Deling uden forståelse af helheden Deling med forståelse af helheden

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Undervisningsmiljøundersøgelse for Bredballe Privatskole

Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk

Anmeldt tilsyn Rapport

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

Alle for én mod mobning i dagtilbud

Temapakker fra PPR August 2013

Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt

Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

Mentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil

APV og trivsel APV og trivsel

Børneinstitution Hunderup

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation

KORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre)

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

1. PLACER JER EFTER KARAKTERTRÆK

Evaluering af indsatsen

KATJA MØLGAARD CHRISTENSEN, A LASSE DOBRITZ DUUSGAARD, A070040

Prøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige

Forståelse af sig selv og andre

INKLUSIONS- FORTÆLLINGER

Vejledning til ledelsestilsyn

Brugerundersøgelse af Århus Billedskole

TRANSFER - fra læring til handling i praksis

1. RETTEN TIL... Læringsmål. Beskrivelse. Fag og emner. Færdigheds og vidensområde. Tid. Materialer

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Raketten - klar til folkeskolereformen

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Kurset. Udbytte. Styrk teamsamarbejdet. Hvem deltager? På kurset arbejder du med:

Røde Kors. Røde Kors 2016 Frants Christensen Familiesparring. 1

Om besvarelse af skemaet

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014

Hanna Cohen s Holy Communion

FORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning

Læring, der giver mening

Individuel kompetencevurdering af dagplejere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

PERSONALE- OG LEDELSESPOLITIKKEN SAT I SPIL

Ledige dagpengemodtagere har altid skullet søge arbejde og bliver løbende rådighedsvurderet

Børne- og Skoleudvalget 31. august 2015

Tilsynsnotat Dagplejen

Ledelse & Organisation/KLEO. Den reflekterende samtale

Forslag til pædagogiske læreplaner

Invitation til 3. temadag for Tyve Samarbejdskommuner Organisering og overgange

Evaluering af Kandidatuddannelsen i generel pædagogik

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Opsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Til kommende elever og forældre. - en 3-årig ungdomsuddannelse

KOMPETENCER OPNÅET GENNEM DELTAGELSE I FRIVILLIGT ARBEJDE. for flygtninge/indvandrere

Christiansø Skole Christiansø Skole - forældretilfredshed April

NOTAT. GLADSAXE KOMMUNE Projekt Kommunale plejefamilier

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Ørslevkloster skole

PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole

Transkript:

Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn Konference for Undervisningsministeriets samarbejdskommuner 12. maj 2015 Uddannelseskonsulent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet

Agenda 1. Intro 2. Præsentation af materialer og www.minmestring.dk 3. Case og gruppearbejde 4. Opsamling på case, perspektivering og konkrete eksempler

Workshop 10a: Elevers mestring i et inkluderende læringsmiljø Helle Knudsen, lærer på Vemmedrupskolen og Cille Iversen, uddannelseskonsulent på Professionshøjskolen Metropol Elevers bevidsthed om egen mestring har positiv betydning for inklusionsarbejdet, men hvordan understøtter man bedst, at elever blive bevidste om egen læring og ressourcer? På workshoppen tager vi udgangspunkt i et Opkvalificerings- og Mestringsforløb, hvor Metropol sammen med lærere i flere kommuner har udviklet og afprøvet forskellige materialer. Et af målene har været at udvikle konkrete materialer til at synliggøre, hvad eleverne mestrer, og bruge denne viden til at skabe inkluderende læringsfællesskaber. Desuden vil deltagerne i workshoppen få mulighed for at drøfte, hvordan man kan arbejde med mestringsstrategier og hvilke muligheder og faldgruber, der er i dette arbejde.

Drøftelse: To og to 5 minutter Hvordan forstår I begrebet mestring? Hvad interesserer jer i forbindelse med elevers mestring? Hvilke erfaringer har I med at arbejde med mestringskompetencer hos elever?

Præsentation af OMI14 (Opkvalificerings- og Mestringsforløb med fokus på Inklusion) 2 x opkvalificeringsforløb og 1 x mestringsforløb Deltagere udvalgt af SFI del af Inklusionspanelet http://www.sfi.dk/inklusionspanelet- 12177.aspx Udvikling af materialer, gennemførelse af implementeringsstøtte og undervisning af konsulenter og undervisere fra professionshøjskolerne VIA og Metropol

Formål og indhold på mestringsforløbet Mestringsforløb med eleverne i centrum - inkluderende læringsmiljøer uden at skabe stigmatisering Deltagerne i mestringsforløbet er ca. 200 elever udvalgt af SFI, samt deres klassekammerater og lærere Målet var, at elever og lærere fik redskaber til og viden om, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så alle elever bliver inkluderet gennem specialudviklet, forskningsbaseret og målrettet materiale til selvregistrering blandt eleverne Kick-off arrangement, samt løbende implementeringsstøtte med konsulenter fra VIA og Metropol Følgeforskning fra SFI: ( ) sikre viden om udvikling af elever i det inkluderende læringsmiljø ( ) ved systematiske afprøvninger af forskningsbaserede indsatser (fra udbudsmaterialet)

www.minmestring.dk www.minmestring.dk

Registreringsskemaer

Gruppearbejde: Case - 30 minutter 1. Læs casen 2. Med afsæt i casen og dens problemstillinger diskuteres læringsmål og arbejdsformen 3. Når I har overvejet læringsmål og arbejdsformen, skal I udvælge og udfylde et skema i gruppen

Case nr. 1 Vi befinder os i tysk i en 8. klasse. Læreren står ved tavlen og afholder traditionel klasseundervisning. Læreren siger: I dag skal vi arbejde med at interviewe hinanden på tysk. Læreren går i gang med at forklare, hvad et interview er. Læreren siger: I lytter følg med. Læreren skal ofte tysse på klassen og korrigere uønsket adfærd. Få elever lytter eller rækker hånden op. Mange elever har heller ikke opmærksomheden rettet mod tavlen eller læreren. Eleverne er optaget af at snakke sammen. Det er tydeligt, at to af pigerne ikke deltager. Den ene pige, A, går ind og ud af klassen, er meget urolig og forstyrrende. På et tidspunkt siger læreren: Ta en løbetur. A forlader lokalet og kommer tilbage efter 6 minutter. Den anden pige, B, lader som om, hun noterer, men har ikke noget papir at notere på. Læreren siger mange gange: Du skal skrive. Så opdager læreren, at hun ikke har noget papir. Hun får nu papir af læreren, men B noterer ikke. Samme elev har ikke læst dagens tekst og bliver bedt om at gå ind ved siden af og læse teksten. Hun kommer tilbage efter 14 minutter, men hun deltager stadig ikke.

Case nr. 2 Vi befinder os i en 5. klasse i dansk, hvor en lærer arbejder med klasseundervisning. Læreren starter undervisningen med at sige, hvad der skal ske: I skal gå i gang med at læse kapitel 7, og derefter skal I beskrive hovedpersonen. Inden eleverne går i gang med at læse, fortæller læreren om historien. Derefter får eleverne besked om at læse historien selv. Eleverne følger lærerens instrukser, idet alle eleverne sidder med teksten foran sig og ser ned i teksten. Der er stille i klassen. En elev siger til læreren: Jeg forstår det ikke - jeg forstår ikke teksten. Læreren svarer: Prøv så godt du kan. En anden elev spørger: Kan vi ikke se filmen? Læreren siger: Læs teksten. Dernæst går de i gang med at løse opgaven. Eleverne sidder enkeltvis og kigger ned i teksten og skriver lidt ned på et stykke papir. Efter noget tid samler læreren op og stiller eleverne spørgsmål om opgaven. Enkelte elever rækker hånden op og svarer. Læreren åbner ikke op for dialog omkring svarene, men stiller et nyt spørgsmål. Timen afsluttes med, at læreren læser højt fra teksten. Der er helt stille i klassen. Generelt er der få afbrydelser fra eleverne, og læreren gennemfører den planlagte undervisning.

Opsamling på cases Præsentation af case Valg af skema Eksempler på udfyldelse

Perspektivering Gruppearbejde: drøftelse af fordele og ulemper ved materialet 10 minutter SUMO-map Opsamling

Konkrete eksempler

Konkrete eksempler

Evaluering af mestringsforløbet: Brugen af materialerne: Deltagerne har hovedsagelig brugt registreringsskemaerne hhv. få gange, flere gange eller kontinuerligt i en periode (fx hver dag eller ved bestemte fag/aktiviteter) Materialet er blevet brugt på enten 1-2 elever eller hele klassen Grunde til manglende brug af materialerne: Ikke haft tid eller prioritering af andre inklusionsindsatser Udbytte af mestringsforløbet: Mestringsforløbet har i nogen eller høj grad givet viden og redskaber til at vurdere elevernes styrker og svagheder i undervisningssituationen samt givet eleverne redskaber til at reflektere over egen indsats

Evaluering af mestringsforløbet: Tidsforbrug i mestringsforløbet: De deltagende lærere har i gennemsnit brugt under 2 timer om ugen på at arbejde med materialerne Lærerne vurderer deres engagement og arbejdsbelastning til at være passende, men flere ønsker, at de havde haft flere ressourcer til rådighed Materialer fra minmestring.dk: De deltagende lærere har i nogen eller i høj grad brugt materialerne på hjemmesiden, herunder lærervejledningen, elevvejledningen, registreringsskemanerne i papirform Og de vurderer i nogen eller i høj grad, at materialerne på hjemmesiden har haft positiv effekt på at skabe et inkluderende læreringsmiljø

Kommentarer i evalueringen: ( ) synliggørelse for eleverne, hvad det egentlig er, de skal lave specifikke opgaver for Et godt redskab til læreren. Giver overblik over elevernes engagement og faglige fordybelse Det er min erfaring, at det ikke er nok med et evalueringsskema for at eleven kan føle et medejerskab. Virker bedre på elever i normalområdet/de dygtige, end det gør på elever med koncentrationsproblemer Vi er travle mennesker, derfor er det ikke blevet [brugt] så meget som ønsket. Vil dog bruge det fremover. Læreren må selv skrive målene i skemaet, ellers bliver det for generelt

Kommentarer i evalueringen: Jeg brugte allerede et andet selvregistreringsmateriale Jeg har været rigtig glad for at være med i forløbet det har mine elever også Eleverne er blevet meget bevidste om, hvad de egentlig laver og hvorfor mange yder betydeligt mere end før Har i perioder fokuseret på arbejdsroen, da nogle af eleverne klagede over, at der var for meget uro. Stor var deres forundring, da de fandt ud af, at det faktisk var dem selv, der skabte uroen Jeg vil fortsætte med at bruge skemaerne

www.phmetropol.dk