Kontaktlærerordningen : Kontaktlærerrollen : Rammer for kontaktlærerfunktionen. Social- og sundhedsskolen Esbjerg Fastholdelsestiltag Jan.



Relaterede dokumenter
Rammer til udvikling hjælp til forandring

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Teoretisk referenceramme.

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Mentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning

Praktik. i den pædagogiske assistentuddannelse Januar Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg

Respektfuld og empatisk kommunikation. handlingsorienterede værdierv

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Til kommende elever og forældre. - en 3-årig ungdomsuddannelse

KOMPETENCER OPNÅET GENNEM DELTAGELSE I FRIVILLIGT ARBEJDE. for flygtninge/indvandrere

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

SKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og

Læring, der giver mening

Hvad er filosofisk coaching?

Evaluering af mentorordningen 1. april marts 2010

Når katastrofen rammer

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning

Helhedsevaluering ved Social- og Sundhedsskolen Fredericia Vejle Horsens Social- og Sundhedshjælperuddannelsen.

Læremidler og læreprocesser Tema 2, PIT vejlederuddannelse

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune. Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Livsstilscafe Brevforslag

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil

1 Job og organisering: Indeks

FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI

Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier

Der findes et sted, hvor værdighed betyder, at vi bliver set og mødt, som dem vi er.

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

Kompendie til kompetencefag

UDDANNELSESPOLITISKE PEJLEMÆRKER FLERE VELFÆRDSUDDANNEDE EN FRAFALDSANALYSE OPDATERING AF BEHOVSANALYSEN

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

APV og trivsel APV og trivsel

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Forslag til pædagogiske læreplaner

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Den koordinerende indsatsplan. Informationspjece til fagperson

Workshop: Målstyret læring. 11. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

Kommunikation i og fra gruppen

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE

Kommunikation i og fra gruppen. Kommunikation i og fra gruppen. Kommunikation - en definition. Kommunikation. Kommunikationsmodel

Respondenter Procent Skriv navn ,0% I alt ,0% Respondenter Procent I en gruppe ,0% Individuelt 0 0,0% I alt ,0%

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Job- og personprofil for medarbejder i daghjem i Assens Kommune

Forandringsteori for selvhjælpsgrupper

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt

Tydelige mål, evaluering og feedback Dagtilbud Højvangen. Den kl Birgit Schøn

Relationel klasseledelse

Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden

Frivilligt arbejde som et springbræt til Integration - et kompetenceafklaringsredskab. Manual

Strategi- og kulturudvikling i DGI Nordjylland

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Mulighed for praktik i udlandet. Værd at vide om praktik i udlandet

Social læseplan/almene kompetencer

Fokus på elevernes uddannelse indenfor detail & kontor. Overgang fra grundforløb til hovedforløb og skolepraktik

Skab en SucceSfuld. forening. med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF

Individuel lønforhandling

Tønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg

Målstyret undervisning og tegn på læring

Ledelse & Organisation/KLEO. Den reflekterende samtale

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde

Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

Udslusningsstrategi for Fredericia Produktionsskole

Vejledning til skriftlig prøve i biologi

Voksenpsykiatrisk Afsnit SL4

starten på rådgivningen

Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi

Mål Handlinger Niveau Barnet udvikler et

Udslusningsstrategi for Middelfart Produktionsskole

SKAB EN SUCCESFULD FORENING. med et skræddersyet udviklingsforløb. fra DGI og DIF

Værdigrundlag for dialysen - Regionshospitalet Horsens

Pædagogisk Analyse i dagtilbud og skoler

Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.

Skolestyrelsesvedtægt for Fredensborg Kommunes skoler

Sygefraværspolitik i Statens Administration

AL-SALAHIYAH SKOLEN 1/8

2015 Elevtrivselsundersøgelsen

Opfølgning på uddannelsesbenchmark.dk 2015/16 Team-niveau

Opholdssted NELTON ApS

Leder- AkAdemiet. - i samarbejde med DIF og DGI

Eksempler på skabeloner til situationsbeskrivelser.

I nogle kirker er der forskellige former for kurser eller møder for forældre til døbte børn, og det kan give inputs til at forstå både dåben og

Transkript:

Kontaktlærerordningen : Formålet med kontaktlærerfunktionen er : at eleven modtager individuel støtte og vejledning i udviklingen og opnåelsen af de faglige og personlige kompetencer. at mindske frafald gennem større fokus på den enkelte elevs særlige behov for vejledning og støtte. Kontaktlærerrollen : Alle undervisere, såvel fastansatte som ansatte i længerevarende vikariater, kan som udgangspunkt påtage sig kontaktlærerrollen. Det påhviler den enkelte kontaktlærer at sige fra overfor tildelte kontaktelever, hvis denne oplever, at behovet for vejledning og støtte overstiger, hvad der måtte betegnes som forventeligt i et normalt læringsforløb. Synes kollegial sparring ikke, for den enkelte kontaktlærer, kvalificerende nok til at kunne varetage funktionen på tilfredsstillende vis, må eleven i det konkrete tilfælde tildeles en anden kontaktlærer. Er der hos eleven behov for opfølgende kontaktlærersamtaler i skoleforløbet, kan der gives yderligere ressourcer til kontaktlæreren. Fordeling af ressourcerne skal ske indenfor rammen Rammer for kontaktlærerfunktionen Alle samtaler er individuelle : kontaktlæreren gives større mulighed for at lærer den enkelte elev bedre at kende og derigennem få et bedre udgangspunkt for at støtte og vejlede eleven i dennes lære- og udviklingsproces. eleven gives ligeledes større mulighed for at lære kontaktlæreren at kende og har mulighed for at fremkomme med individuelle læringsmål og ønsker for kontaktlærerens rolle. 1

Tidsforbrug til de enkelte samtaler. 1. samtale 30-45 min/elev max. + ca. 3 timer til opfølgning 2. samtale 30 min/elev max. + ca. 3 timer til opfølgning 3. samtale 20 min/elev max. + ca. 3 timer til opfølgning Det tilstræbes at man max. er kontaktlærer for 6 elever pr. hold. Tidsforbruget til kontaktlærerfunktionen følger lokalaftalen. Kontaktlæreren disponerer selv over fordelingen af tidsforbruget i forhold til gruppen ag kontaktelever. I særlige tilfælde kan der gives yderligere ressourcer til kontaktlærerfunktionen. Dette aftales med uddannelseslederen. Samtalernes placering i uddannelserne Social- og sundhedshjælperuddannelsen Skoleperiode 1: Skoleperiode 2 Skoleperiode 3 1. samtale lægges i 2. uge i perioden 2. samtale lægges i 5. uge i perioden 3. samtale lægges i 4 uge i perioden Social- og sundhedsassistentuddannelsen Skoleperiode 1: Skoleperiode 2 Skoleperiode 3 1. samtale lægges i 5. uge i perioden 2. samtale lægges i 3. uge i perioden 3. samtale lægges i 2 uge i perioden Ved den sidste samtale på grundforløbet og social- og sundhedshjælperuddannelsen kan der i specielle tilfælde tilbydes eleven, der søger videre, at kontaktlæreren overleverer sammen med eleven til den nye kontaktlærer. 2

Kontaktlærersamtalen. Målet for kontaktlærersamtalen er at skabe et forum, hvor eleven : kan tale om egne mål og læringspotentialer. kan få vejledning med hensyn til tiltag og handlinger, der fører til målopfyldelse. føler sig unik, anerkendt, lyttet til og hørt. har mulighed for at tale om trivsel generelt. Hænger skoleliv og privatliv sammen?. Målet med kontaktlærersamtalen for kontaktlæreren : at identificere elevens stærke og svage læringskompetencer. at identificerer indsatsområder, der kan styrke og bevare elevens motivation for uddannelsen. at udvikle erfaringsgrundlag og handleberedskab med hensyn til frafaldstruede elever. at styrke læringsmiljøet gennem aktiv lytning og villighed til forandring. Indhold kontaktlærersamtalen : Den konstruktivistiske vejleder og den vejledningssøgende opmuntres til at bruge Kreativitet Intelligens Respekt Opfindsomhed Minus faste opskrifter antagelse om, at mennesker er ens og at vejlederen besidder overlegen viden og ekspertstatus i forhold til den vejledningssøgende. Ændring i viden, følelse, værdier og erkendelse, så skal personen deltage aktivt i ændrings- eller problemløsningsprocessen. Først personen (anerkendelse), så problemet. Sprog og ordforråd skal afpasses efter modpartens sociale baggrund. Tal i et ikkespecialiseret sprog. 3

Indhold: Hvad: Hvordan: Mit liv udenfor skolen Fokus på Hvad skal der til for at jeg bliver SSH er / SSA er Model Det visuelle udgangspunkt. Hvad kan hjælpe mig for at nå mit mål? Broen skolen Nu Erfaringer Skole Uddannelse Job SSH er / SSA er Metoden: En metode der kan indeholde tegning, illustration ved hjælp af diagrammer eller endog krusedulletegning, hvorved eleven eller denne sammen med kontaktlæreren nedfælder elevens idéer og følelser på papir i visuel form. Fordelene omfatter bl.a.: 1. Det er en metode til at gøre jeg et synligt. 2. Den giver kontaktlæreren og eleven anledning til at arbejde sammen om en opgave inden for kontaktlærersamtalens rammer, der giver mening for begge. 3. Den er aktiverende for begge parter. 4. Den frembringer et håndgribeligt produkt fra kontaktlærersamtalen. 5. Denne kortlægning gør det muligt både for kontaktlæreren og for eleven at afklare og eksplicitere betydningen af leve-rum. (Livserfaring og oplevelser og består af vores idéer, fordomme, formodninger, tro, værdier, vaner og tillærte færdigheder, som vi bruger til at styre kursen gennem vores sociale tilværelse.) Interaktionsmønstre i elevens leve-rum Centrale træk ved elevens leve-rum eller problemfelt Forhindringer, styrkesider og behov 4

Jeg ets stemmer 6. Tegning af et kort sætter både kontaktlæreren og eleven i stand til at forstå hele sammenhængen omkring det aktuelle problem og de dynamiske træk ved leverummet. Samtalen: Giv eleven magten under samtalen ved at overlade blyanten og ordet til vedkommende. Sprog og ordforråd: Der skal bruges hverdagssprog frit for specialudtryk og faglig eller bureaukratisk terminologi. Brug et sprog, der peger på det konkrete (specifikke eksempler) snarere end det abstrakte (teoretisering). Undervejs gennem uddannelsesforløbet vil sproget udvikle sig mere specialiseret/fagligt. Kontaktlærerens rolle: Samle op på hvad der siges. Et fælles projekt. Drøfte mål som skal synliggøres mindmap, skriftligt, ikoner, billeder o.lign. Konkrete mål Handlinger Målene skal være målbare. Eleven laver kopi til kontaktlæreren. Give feedback Mindmap: Planlæg tid Vær forberedt til timerne Nej til byture Handlinger Find et roligt sted 5