Studenterundersøgelse 2012. Undersøgelse blandt de studerende medlemmer af IDA om uddannelsesmotivation, studiemiljø, uddannelsen mv.

Studenterundersøgelse 2012 Undersøgelse blandt de studerende medlemmer af IDA om uddannelsesmotivation, studiemiljø, uddannelsen mv. Juni 2012

2 Studenterundersøgelse 2012 Resume De studerende er også i 2012 bekymrede for deres fremtidige jobmuligheder, dog mindre end i 2011. En af forklaringerne på den mindre bekymring kan være, at flere af de studerende vil være geografisk mobile når de skal søge job. Der er flere, der vil flytte både internt i Danmark og til udlandet, for at få job. Samtidig ses en svagt stigende andel, der ønsker at specialisere deres studie mod mere jobsikre områder i 2012. Begge dele en adfærd der øger de studerendes chancer for at få job, når de bliver færdige. De studerende finder, at der er et relativt stærkt globalt fokus i deres uddannelser. Næsten alle læser fremmedsproget litteratur, 81 pct. får undervisning på et fremmedsprog og 71 pct. afleverer opgaver på et fremmedsprog. For de fleste er det ikke et problem, men knap hver femte oplever det som et problem, at en del af undervisningen foregår på et fremmedsprog. De studerende forventer at gennemføre deres studie, men en del forventer at blive forsinket: De peger på dårlig undervisning, faglige problemer og manglende motivation som de centrale årsager. Det er en farlig cocktail af forhold, der for nogle kan lede til en negativ spiral. Overordnet viser analysen, at de studerende for langt de flestes vedkommende er glade for deres uddannelse, og tilfredse med den undervisning, de modtager særligt fra de fastansatte lektorer og professorer og at de bruger meget tid på studiet. Endelig viser analysen, at de kvindelige ingeniørstuderende forventer en lavere startløn end de mandlige studerende. Men også at det i 2011 faktisk var de nyuddannede kvinder, der fik den højeste startløn. Hver tiende har arbejdet gratis i et studierelevant arbejde og fire ud af ti har arbejdet gratis i deres praktik. Anbefalinger Ingeniørforeningen anbefaler at, Der arbejdes for at holde fast i uddannelsernes globale udsyn, så de studerende bliver rustet til at træde ud på det globale arbejdsmarked Der stilles skarpt på at fastholde de studerendes engagement og interesse for faget gennem dygtige, fastansatte undervisere og forskere, en variation af undervisningsformer og tilknytning til praksis.

Titel 3 Studenterundersøgelse 2012 Studievalg Langt hovedparten af de studerende 1 peger på interessen for faget som motiv for deres valg af uddannelse, og interessen for faget er helt markant for stort set alle de studerende. Derudover er der en række andre motiver der spiller en stor rolle for en mindre del (mellem hver 3. og hver 4.) af de studerende. Karrieremulighederne er således meget vigtige for knap hver 3. af de studerende, mens muligheden for at kunne komme til at arbejde med vigtige samfundsmæssige problemer er meget vigtige for knap hver 4. af de studerende. Tabel 1: Hvad motiverede dig til at vælge dit studie? I høj I nogen Kun i ringe grad grad grad Slet ikke Ved ikke Interesse for faget 80 % 18 % 2 % 0 % 0 % Gode karrieremuligheder 31 % 42 % 17 % 8 % 3 % Uddannelsen gør mig i stand til at arbejde med vigtige samfundsmæssige problemer 23 % 32 % 24 % 19 % 3 % Gode muligheder for at arbejde i udlandet 22 % 32 % 22 % 21 % 3 % Udsigt til god løn/lav ledighed i forhold til andre erhverv 18 % 39 % 22 % 20 % 2 % Udsigt til god løn 18 % 40 % 27 % 15 % 1 % Gode muligheder for at blive selvstændig 11 % 18 % 25 % 41 % 4 % Jeg kunne ikke komme ind på drømmestudiet 4 % 3 % 7 % 83 % 3 % Den økonomiske sikkerhed, udsigt til lav ledighed mv. har været meget vigtigt for knap hver 5. af de studerende mens muligheden for at blive selvstændig, har været meget vigtig for godt hver 10. af de studerende. Det er meget få, der har valgt deres studie, fordi de ikke kunne komme ind på deres drømmestudie. Tabel 2: Hvem motiverede dig til at vælge dit studie? I høj I nogen Kun i ringe grad grad grad Slet ikke Ved ikke Familie 17 % 36 % 22 % 23 % 1 % Gymnasielærer 9 % 21 % 20 % 49 % 1 % Venner 7 % 24 % 28 % 39 % 2 % Uddannelsesvejleder 3 % 12 % 21 % 63 % 3 % Folkeskolelærer 2 % 8 % 18 % 69 % 2 % 1 I bilagstabellerne 8-11 er de studerende der indgår i analysen nærmere beskrevet.

4 Når der ses på hvem der har motiveret de studerende ses det, at det i høj grad har været familien. Knap hver 5. har således peget på, at de særligt er motiveret til deres studie af deres familie (har svaret i høj grad), mens over halvdelen har svaret, at deres familie i høj grad eller i nogen grad har motiveret dem. Det institutionelle vejledningsset-up har tilsyneladende spillet en mindre rolle. Det er kun 3 pct. der vurderer, at en uddannelsesvejleder i høj grad har motiveret dem, mens kun 2 pct. i høj grad er motiveret af en folkeskolelære og 9 pct. i høj grad er blevet motiveret af en gymnasielærer. I nedenstående tabeller er svarene på, henholdsvis hvad der motiverede, og hvem der motiverede de studerende delt op i forhold til hvilken uddannelse, de studerendes forældre har. Tabellerne viser, at uanset forældrenes baggrund, så er det interesse for faget der er den faktor flest peger på som motiverende. Men derudover er der nogle interessante forskelle. De studerende, hvis forældre ikke har en videregående uddannelse er i højere grad end de studerende hvor begge forældre har en videregående uddannelse, motiveret af forhold som: gode karrieremuligheder, god løn og mindre risiko for ledighed gode muligheder for at blive selvstændig. Omvendt er der lidt flere blandt de studerende, hvis forældre begge har en videregående uddannelse, der er motiveret af, at: uddannelsen gør mig i stand til at arbejde med vigtige samfundsmæssige problemer. Tabel 3 Hvad motiverede dig til at vælge dit studie? Ift. forældrenes uddannelse. Begge forældre med videregående uddannelse En forælder med videregående uddannelse Ingen forældre med videregående uddannelse Interesse for faget 80 % 84 % 75 % 80 % Gode karrieremuligheder 25 % 30 % 39 % 31 % Uddannelsen gør mig i stand til at arbejde med vigtige samfundsmæssige problemer 26 % 21 % 21 % 23 % Gode muligheder for at arbejde i udlandet 20 % 19 % 25 % 22 % Udsigt til god løn/lav ledighed i forhold til andre erhverv 14 % 17 % 24 % 18 % Udsigt til god løn 15 % 15 % 25 % 18 % Gode muligheder for at blive selvstændig 9 % 9 % 16 % 11 % Jeg kunne ikke komme ind på drømmestudi- 4 % 4 % 3 % 4 % et. Note: Andel, der har angivet i høj grad motiveret af Alle

Titel 5 Når der ses på hvem der har motiveret de studerende, er det mest markant, at blandt studerende hvor begge forældre har en videregående uddannelse, er der en noget højere andel der er motiveret af deres familie end der er blandt de øvrige studerende. Tabel 4 Hvem motiverede dig til at vælge dit studie? I forhold til forældrenes uddannelse. Andel, der har angivet i høj grad motiveret af Ingen forældre Begge forældre En forælder med med med videregående uddannelse uddannelse videregående videregående uddannelse Alle Familie 22 % 15 % 14 % 17 % Gymnasielærer 8 % 8 % 11 % 9 % Venner 9 % 5 % 8 % 7 % Uddannelsesvejleder 3 % 3 % 2 % 3 % Folkeskolelærer 3 % 2 % 2 % 2 %. Krisens påvirkning De studerende er blevet påvirket af den økonomiske krise på en række områder. Mest udtalt er det, at de er meget geografisk mobile i deres jobsøgningsadfærd. Primært inden for landets grænser, hvor mere end seks ud af ti svarer, at de i høj eller nogen grad er villige til at flytte til andre dele af landet for at få job. Men de er også meget mobile i forhold til udlandet, og det er fire ud af ti der svarer, at de i høj eller nogen grad, er villige til at flytte til udlandet for at få job. Denne udtalte geografiske mobilitet spiller givet sammen med deres vurdering af jobsituationen. Det er knap halvdelen der svarer, at de er bekymrede for deres jobmuligheder (48 pct. svarer, at de i høj grad eller i nogen grad er bekymrede), og fire ud af ti prioriterer jobsikkerhed frem for karriere, jf. tabel 5 neden for. Tabel 5: I hvilken grad har den nuværende økonomiske situation påvirket dig på følgende områder? I høj grad I nogen grad Kun i ringe grad Slet ikke Ved ikke Jeg er villig til at flytte til andre dele af Danmark for at få job 23 % 38 % 26 % 10 % 3 % Jeg er bekymret for mine fremtidige jobmuligheder 14 % 34 % 32 % 20 % 1 % Jeg vil søge job i udlandet 12 % 27 % 30 % 22 % 9 % Jeg prioriterer jobsikkerhed mere end karriere 9 % 32 % 31 % 20 % 8 % Jeg vil specialisere min uddannelse mod et mere jobsikkert område 8 % 24 % 35 % 26 % 6 % Jeg udsætter afslutningen af mit studie 7 % 15 % 17 % 54 % 8 % Tabel 6 viser, de studerende svar på spørgsmålene vedrørende krisens betydning siden 2009 og i figur 1 neden for, er udviklingen i ingeniørledigheden vist, som illustration på krisens udvikling.

jan-07 Mar Maj Jul Sep Nov jan-08 Mar Maj Jul Sep Nov jan-09 Mar Maj Jul Sep Nov jan-10 Mar Maj Jul Sep Nov jan-11 Mar Maj Jul Sep Nov jan-12 Mar Maj Procent 6 Tabel 6: I hvilken grad har den nuværende økonomiske situation påvirket dig på følgende områder? Andel der svarer i høj grad og i nogen grad 2009 2010 2011 2012 Jeg er bekymret for mine fremtidige jobmuligheder 31 % 37 % 59 % 48 % Jeg er villig til at flytte til andre dele af Danmark for at få job - - 52 % 61 % Jeg vil søge job i udlandet - - 36 % 39 % Jeg prioriterer jobsikkerhed mere end karriere 45 % 57 % 51 % 41 % Jeg vil specialisere min uddannelse mod et mere jobsikkert område 16 % 23 % 28 % 32 % Jeg udsætter afslutningen af mit studie - 21 % 18 % 22 % IDA spørgeundersøgelser blandt studerende gennemført i 2009, 2010, 2011 og 2012. Der er ikke spurgt til alle elementer hvert år. Tabellen viser, at de studerende bekymringen for fremtidige jobmuligheder er klinget lidt af siden 2011, hvor noget flere var bekymrede for deres fremtidige jobmuligheder. I forhold til den faktiske ledighed er der således tilsyneladende en vis forsinkelse i hvordan de studerende opfatter deres jobmuligheder. Det er givet samme vurdering (den faldende andel, der er bekymrede for deres jobmuligheder) der betyder, at andelen der prioriterer jobsikkerhed frem for karriere, også er mindre i 2012 end den var i 2011. Figur 1. Ledighedsberørte i pct. af forsikrede ingeniører (IAK), 2007-2012 6,0 5,0 2012 måling 4,0 3,0 2010 måling 2,0 2011 måling 1,0 2009 måling 0,0 Kilde: IAK Måske er en af forklaringerne på den mindre bekymring og dermed øgede tiltro til egne jobmuligheder, at en større andel af de studerende nu vil udvise geografisk mobilitet end tidligere. Andelen der vil udvise geografik mobilitet både internt i Danmark og i forhold til udlandet, er større i 2012 end den var i 2011. Samtidig er der også en svagt stigende andel der vil specialisere sig i mere jobsikre områder i 2012 end der var i 2011. De studerende er således på flere områder parate til at udvise en adfærd der skulle gøre dem bedre i stand til at opnå beskæftigelse.

Titel 7 Men analysen viser også, at de studerende stadig har stærk fokus på jobsikkerhed i deres valg, når de skal specialiserer sig, og desværre også i forhold til at udskyde afslutningen på deres uddannelse, som godt hver femte overvejer. Andelen af de studerende der overvejer at udsætte afslutningen af deres studie er stort set stabil hen over de tre år, dette spørgsmål indgå i analysen. I tabel 7 neden for ses forskellene på de studerende vurdering af krises påvirkning, blandt henholdsvis de der studerer til civilingeniør, diplomingeniør og en scient. uddannelse. Tabel 7: I hvilken grad har den nuværende økonomiske situation påvirket dig på følgende områder? Civil- Diplom- Scient er ingeniør Ingeniør mv. Alle Jeg er bekymret for mine fremtidige jobmuligheder 46 % 48 % 48 % 47 % Jeg prioriterer jobsikkerhed mere end karriere 43 % 49 % 35 % 41 % Jeg vil specialisere min uddannelse mod et mere jobsikkert område 32 % 39 % 30 % 33 % Jeg vil søge job i udlandet 41 % 41 % 35 % 39 % Jeg er villig til at flytte til andre dele af Danmark for at få job 63 % 67 % 56 % 61 % Jeg udsætter afslutningen af mit studie 23 % 21 % 21 % 22 %. Note: Andel, der har angivet i høj grad eller i nogen grad Om uddannelsen og de studerendes egen indsats Langt hovedparten af de studerende finder, at deres timetal er passende. I den udstrækning de gerne vil have et andet timetal, så ønsker de flere undervisningstimer, jf. tabel 8 neden for. Det er således næsten hver 5. af de studerende, der gerne vil have flere undervisningstimer på deres studie. Tabel 8: Synes du, at du modtager tilstrækkelig undervisning i din uddannelse? Civilingeniør Diplomingeniør Scient. mv. Alle Antallet af undervisningstimer er passende 81 % 75 % 76 % 78 % Antallet af undervisningstimer er for lavt 14 % 18 % 19 % 17 % Antallet af undervisningstimer er for højt 4 % 6 % 4 % 4 % Ved ikke 1 % 1 % 2 % 1 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 2012 De studerende er endvidere relativt positive i deres vurdering af både studiemiljøet og henholdsvis de faglige og de personlige udfordringer jf. tabel 9 neden for. Tabel 9: Hvordan vil du karakterisere din uddannelse i forhold til følgende parametre? Andel der svarer meget positivt eller positivt Civilingeniør Diplomingeniør Scient. mv. Alle Studiemiljø 78 % 78 % 79 % 78 % De faglige udfordringer 88 % 78 % 83 % 84 % De personlige udfordringer 75 % 75 % 71 % 73 % 2012

8 De studerende bruger generelt relativt meget tid på deres uddannelse. Det er således godt hver tredje der bruger mere end 40 timer om ugen og 41 pct. der bruger mellem 31 og 40 timer om ugen, jf. tabel 10. Tabel 10: Hvor mange timer bruger du i gennemsnit om ugen på at studere? Civilingeniør Diplomingeniør Scient. mv. Alle Op til 20 timer 9 % 6 % 12 % 10 % 21-30 timer 12 % 13 % 21 % 16 % 31-40 timer 38 % 42 % 43 % 41 % Over 40 timer 42 % 38 % 24 % 34 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % Kun hver tiende bruger mindre end 21 timer om ugen. Der er nogle forskelle på de studerende afhængig af, hvilken uddannelse de er i gang med. Der er således markant flere, der bruger over 40 timer om ugen, blandt de der er i gang med en civilingeniøruddannelse (42 pct.) end der er, blandt de, der er i gang med en scient. uddannelse, hvor kun 24 pct. bruger mere end 40 timer om ugen. Udover deltagelsen i den undervisning der foregår i semestrene, er der en del der deltager i kurser mv. i deres ferier, jf. tabel 11 neden for. Tabel 11: Deltager du i kurser, seminarer eller lignende i din ferie, som vil styrke dine studier? Civilingeniør Diplomingeniør Scient. mv. Alle Nej 63 % 57 % 55 % 58 % Sjældent 15 % 22 % 17 % 18 % Af og til 15 % 14 % 17 % 16 % Ofte 2 % 3 % 6 % 4 % Ved ikke 5 % 3 % 5 % 5 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 38 pct. af de studerende deltager således i denne type aktiviteter i varierende omfang, men det er dog få (4 pct.), der gør det ofte. Også på dette område er der nogle forskelle på de studerende, afhængig af hvilken uddannelse de er i gang med. Der er således flere af de scient. studerende der bruger sommeren på supplerende uddannelse, end der er blandt de ingeniørstuderende. Hvad er god undervisning? De studerende er generelt meget tilfredse med deres undervisere, jf. tabel 12 neden for. Der er størst tilfredshed med de fast tilknyttede som adjunkter, lektorer og professorer, mens tilfredsheden med timelærerne og de eksterne lektorer er noget mindre.

Titel 9 Det er således knap hver femte af de studerende der finder, at timelærer og eksterne lektorer kun i ringe grad leverer faglig god og inspirerende undervisning. Andelen der formulerer samme kritik af fx lektorer og adjunkter er kun halvt så stor. Tabel 12: I hvilken høj grad synes du at følgende typer af undervisere leverer fagligt god og inspirerende undervisning? I høj grad I nogen grad Kun i ringe grad Slet ikke Lektorer og adjunkter ansat på universitetet 31 % 59 % 10 % 1 % Professorer ansat på universitetet 37 % 49 % 13 % 1 % Timelærer 24 % 54 % 19 % 3 % Eksterne lektorer 31 % 49 % 18 % 1 % Andre eksterne undervisere 24 % 53 % 20 % 2 %. Note: De der har svaret ved ikke indgår ikke i beregningen af pct., da denne gruppe også rummer de, der ikke ved, hvilken type underviser de har, eller ikke modtager undervisning fra den pågældende type underviser. Når der ses på de tre grupper af studerende, er den mest markante forskel, at diplomingeniørstuderende har et markant bedre billede af den undervisning som deres eksterne lektorer levere, end de andre studerende har 2. Når der i analysen ses på, hvilke undervisningsformer som de studerende finder, er bedst (tabel 13 neden for), så er det især disse to former der fremhæves som udbytterige: projektarbejde øvelsestimer. Omvendt er der relativt mange der finder, at forelæsninger kun giver et ringe udbytte. Tabel 13: I hvilken grad giver disse undervisningsformer dig et godt udbytte? I høj grad I nogen grad Kun i ringe grad Slet ikke Ved ikke Forelæsninger/auditorieundervisning 19 % 51 % 25 % 3 % 2 % Klasseundervisning 48 % 38 % 5 % 1 % 8 % Projektarbejde 64 % 27 % 4 % 1 % 4 % Øvelsestimer 59 % 33 % 4 % 0 % 4 % Når der ses på de tre grupper af studerende, er der er nogle forskelle på deres vurdering af de fire undervisningsformer, der indgår i analysen. Alle peger dog på, at forelæsninger er den type undervisning de får mindst ud af 3. 2 Se bilagstabellerne 1-3. 3 Se bilagstabellerne 4-6.

10 De civilingeniørstuderende fremhæver således i meget høj grad (74 pct. 4 ), at de får højt udbytte af projektarbejdet, og dernæst (58 pct.) at de har stort udbytte af øvelsestimerne. De diplomingeniørstuderende finder også generelt, at projektarbejde er den undervisningsform, de har størst udbytte af (69 pct.), men sidestiller klasseundervisning og øvelsestimer som de to undervisningsformer de får næst mest ud af. De diplomingeniørstuderende er den gruppe, der giver forelæsningerne den ringeste vurdering, idet det kun er 11 pct. af dem der finder, at de i høj grad får et godt udbytte af denne undervisningsform. De der studerer på de naturvidenskabelige uddannelser (scient.erne), finder generelt, at udbyttet er størst ved øvelsestimerne (60 pct.), og har derudover en relativ ens vurdering af projektarbejde (54 pct.) og klasseundervisning (49 pct.). Giver uddannelsen også innovative kompetencer? De studerende finder generelt, at deres uddannelse også udvikler deres innovationskompetencer. Det er således 58 pct. der finder, at deres uddannelse i høj grad udvikler deres evne til at kunne løse innovationsopgaver i et fremtidigt job, jf. tabel 14. Det er dog hver femte af de studerende der finder, at deres uddannelse slet ikke eller kun i ringe grad udvikler disse kompetencer. De scient. studerende finder i lidt mindre grad end særligt de civilingeniørstuderende, at deres uddannelse udvikler deres innovative kompetencer, og gør dem i stand til at løse innovationsopgaver i et fremtidigt job. Det er kun 55 pct. af de scient. studerende der finder, at deres uddannelse udvikler disse kompetencer, mens det er 63 pct. af de civilingeniørstuderende, der har denne vurdering. Tabel 14: I hvilken grad synes du, at din uddannelse udvikler dine evner til at kunne løse innovationsopgaver i et fremtidigt job? Civilingeniør Diplomingeniør Scient. mv. Alle I høj grad 63 % 57 % 55 % 58 % I nogen grad 15 % 22 % 17 % 18 % Kun i ringe grad 15 % 14 % 17 % 16 % Slet ikke 2 % 3 % 6 % 4 % Ved ikke 5 % 3 % 5 % 5 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 4 At de i høj grad får et godt udbytte af denne type undervisning.

Titel 11 Praktik, løn under praktik og gratis arbejde Godt hver femte af de studerende har været i praktik. Det er naturligt nok en markant større del af de diplomingeniørstuderende (37 pct.) der har været i praktik (praktik er en integreret del af deres uddannelse), end blandt de civilingeniør- og scient. studerende. Det er dog hver femte af de civilingeniørstuderende og hver syvende af de scient. studerende, der har været i praktik, jf. tabel 15. Tabel 15: Har du været i praktik? Civilingeniør Diplomingeniør Scient. mv. Alle Ja 20 % 37 % 14 % 21 % Nej 78 % 62 % 85 % 78 % Ved ikke 1 % 1 % 1 % 1 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % De studerende er relativt splittede i deres holdning til om praktikken bør være lønnet eller ej. Det er således 45 pct. der finder, at den bør være lønnet på et niveau omkring IDAs vejledende praktikløn, mens 43 pct. finder, at det er i orden med ulønnet praktik, så længe man kan få SU mens man er i praktik. Tabel 16: Hvad er din holdning til løn under praktik? Alle Praktik bør være lønnet med omkring kr. 12.600 pr. mdr., som er IDAs vejledende praktikløn til diplomingeniører 45 % Praktik bør være lønnet med mindst et andet beløb 7 % Ulønnet praktik er ok, hvis man kan få SU mens man i praktik. 43 % Ulønnet praktik er ok. 1 % Anden model 4 % Analyse afdækker videre, at det er relativ udbredt blandt de studerende, at de arbejder gratis. Det er godt hver tiende studerende der har arbejdet gratis i et studiearbejde. Videre er det næsten fire ud af ti, af de der har været i praktik, der har arbejdet gratis i deres praktik, jf. tabel 17. Tabel 17: Har du arbejdet gratis? Ja Nej Ved ikke Alle Jeg har arbejdet gratis i et studierelevant arbejde 11 % 85 % 5 % 100 % Jeg har arbejdet gratis i min praktik (1) 39 % 60 % 1 % 100 %. (1) Kun svar fra studerende der har været i praktik.

12 Global orientering af uddannelsen Halvdelen af de studerende finder, at deres uddannelse i høj grad er tilstrækkeligt globalt orienteret, mens 40 pct. finder, at den er det i nogen grad. De studerende må således siges at være relativt godt tilfredse med deres uddanneler, hvad den globale orientering angår, men med plads til forbedring. Dels er der de 40 pct. der finder, at deres uddannelse er tilstrækkeligt globalt orienteret i nogen grad dels finder knap hver tiende, at deres uddannelse kun i ringe grad er tilstrækkeligt globalt orienteret. Tabel 18: I hvilken grad er din uddannelse, efter din vurdering, tilstrækkelig globalt og internationalt orienteret? I høj grad I nogen grad Kun i ringe grad Slet ikke Ved ikke Civilingeniør 52 % 39 % 8 % 1 % 0 % Diplomingeniør 45 % 45 % 7 % 1 % 2 % Scient. mv. 50 % 39 % 6 % 1 % 4 % Alle 50 % 40 % 7 % 1 % 2 % Vurderingen af uddannelsernes orientering mod omverdenen har ikke ændret sig siden 2011, hvor også ca. 90 pct. fandt, at deres uddannelse var tilstrækkeligt globalt orienteret i høj grad eller i nogen grad, jf. tabel 19. Tabel 19: I hvilken grad er din uddannelse efter din vurdering tilstrækkelig globalt orienteret? 2011 2012 I høj grad 47 % 50 % I nogen grad 42 % 40 % Kun i ringe grad 7 % 7 % Slet ikke 2 % 1 % Ved ikke 3 % 2 % I alt 100 % 100 % De studerende vurdering af deres uddannelse kan bl.a. bygge på, i hvilket omfang den foregår på et fremmedsprog. I tabel 20 neden for ses det, i hvilket omfang de forskellige elementer i uddannelserne foregår på et fremmedsprog. Det er langt mest udbredt at litteraturen er på et fremmedsprog. 85 pct. af de studerende svarer, at over halvdelen af deres litteratur er på et fremmedsprog og 35 pct. svarer, at alt deres litteratur er på et fremmedsprog.

Titel 13 Tabel 20: Foregår en del af uddannelsen på et fremmedsprog? 0 pct. 1-25 pct. 26-50 pct. 51-75 pct. 76-99 pct. 100 Ved ikke/ pct. ikke relevant Litteratur 1 % 6 % 8 % 9 % 41 % 35 % 1 % Undervisning der deltages i 18 % 27 % 12 % 10 % 16 % 17 % 1 % De opgaver der afleveres 27 % 21 % 10 % 9 % 13 % 20 % 2 % Eksaminer 37 % 20 % 9 % 9 % 9 % 13 % 3 % Det er også relativ udbredt at undervisningen foregår på et fremmedsprog. Det er under hver femte (18 pct.), der slet ikke oplever, at blive undervist på et fremmedsprog, mens 43 pct. svarer, at mere end halvdelen af deres undervisning foregår på et fremmedsprog. Det er lidt mindre udbredt at aflevere opgaver på fremmedsprog. Godt hver fjerde afleverer slet ikke opgaver på et fremmedsprog, mens 42 pct. afleverer mere end halvdelen af deres opgaver på et fremmedsprog. Hver femte svarer, at alle deres opgaver afleveres på et fremmedsprog. Når det gælder eksaminer er det mindre udbredt, at de foregår på et fremmedsprog. Det er således godt hver tredje (37 pct.), der slet ikke har eksaminer på fremmedsprog, mens knap hver tredje svarer, at mere end halvdelen foregår på et fremmedsprog. Udover at en del af deres studier ofte foregår på et fremmedsprog, er det godt hver syvende af de studerende, der allerede har været i udlandet for at studere. Derudover forventer godt hver fjerde, at de kommer til at gennemføre en del af deres studie i udlandet senere, jf. tabel 21. Tabel 21: Har du allerede gennemført, eller forventer du at gennemføre dele af din nuværende uddannelse i udlandet? Civilingeniør Diplomingeniør Scient. mv. Alle Ja, har allerede studeret i udlandet 18 % 14 % 13 % 14 % Ja, forventer at studere i udlandet 27 % 24 % 27 % 26 % Nej, har ikke planer om at studere i udlandet 48 % 58 % 50 % 51 % Ved ikke 8 % 9 % 9 % 9 % Samlet er det omvendt godt halvdelen, der ikke har studeret, eller forventer at studere, i udlandet. I forhold til tidligere (tabel 22) er der ikke sket nogen markant ændring i de studerendes globale orientering. Andelen, der ikke forventer at studere i udlandet, er således stort set stabil.

14 Tabel 22: Har du allerede gennemført, eller forventer du at gennemføre dele af din nuværende uddannelse i udlandet? 2011 2012 Ja, har allerede studeret i udlandet 10 % 14 % Ja, forventer at studere i udlandet 26 % 26 % Nej, har ikke planer om at studere i udlandet 55 % 51 % Ved ikke 9 % 9 % Motivationen for at tage et udlandsophold er ikke alene at kvalificere sig til en global karriere, jf. tabel 23. Når de studerende tager til udlandet er det i høj grad fordi et udlandsophold styrker deres personlige udvikling (91 pct.). Videre er der en del der angiver, at motivet til udlandsopholdet er, at det giver dem et velkomment afbræk i uddannelsen (65 pct.). Tabel 23: Motiv for udlandsophold, Andel der svarer, at det har meget stor eller stor betydning for valget. Pct. Et udlandsophold vil gøre det lettere at få job efter endt uddannelse 45 % Et udlandsophold giver mig et fagligt løft jeg ikke kan få her hjemme 46 % Et udlandsophold giver mig en personlig udvikling 91 % Et udlandsophold giver mig en introduktion til et globalt arbejdsmarked, som jeg ikke kan få gennem uddannelsen herhjemme 58 % Et udlandsophold giver et velkomment afbræk i uddannelse 65 %. Note: Kun blandt de, der har været eller forventer at tage et udlandsophold. Det er således særligt personlige og sociale forhold, der motiverer de studerende til at tage udlandsophold som del af uddannelsen. Der er dog også en del der ser udlandsopholdet som en mulighed for at få en introduktion til det globale arbejdsmarked (58 pct.) og som mener, at udlandsopholdet vil gøre det lettere at få job efter endt uddannelse (45 pct.). Udlandsopholdet har også, for en del af de studerende (46 pct.) til formål at sikre dem et fagligt løft, som de ikke kan få herhjemme.

Titel 15 De studerendes basis fra ungdomsuddannelsen Evnen til at gennemføre sit studie og fx kunne deltage i undervisning på fremmedsprog grundlægges i folkeskolen og i den adgangsgivende ungdomsuddannelse. I analysen er der spurgt til, hvor godt de studerende finder, at de fra deres ungdomsuddannelse er rustet, til de krav de møder, jf. tabel 24 neden for. Analysen viser helt generelt, dels at de studerende finder, at der er meget stor forskel på, hvor godt de er rustet i de forskellige fag, dels at de i de naturvidenskabelige fag (matematik, fysik og kemi) er relativt godt rustede. Særligt finder mange, at de har en god ballast med i relation til matematik, hvor næsten 80 pct. finder, at de er meget godt eller godt rustede. For fysik og kemi er tallet lidt lavere, og for kemi er der mange der oplyser, at det ikke er relevant i ft. deres uddannelse. For alle disse fag er det under hver tiende der finder, at de er dårligt eller meget dårligt rustede fra deres ungdomsuddannelse. Tabel 24: I forhold til de krav, du møder på studiet, hvordan synes du så, at du er rustet fra STX, HHX, HTX (eller anden adgangsgivende uddannelse) på følgende områder? Meget godt Godt Nogenlunde dårligt ikke relevant Meget Ved ikke/ Dårligt Engelsk 34 % 37 % 19 % 5 % 2 % 2 % Matematik 35 % 44 % 14 % 5 % 1 % 2 % Fysik 25 % 35 % 19 % 7 % 2 % 12 % Kemi 21 % 33 % 21 % 7 % 2 % 17 % Samfundsforståelse 12 % 26 % 28 % 10 % 2 % 22 % Økonomi- og forretningsforståelse 6 % 9 % 21 % 27 % 13 % 25 % Projektarbejde 22 % 27 % 29 % 16 % 2 % 5 % Gruppearbejde 23 % 32 % 29 % 10 % 2 % 4 % De studerende har en relativ dårlig vurdering af deres medbragte færdigheder inden for henholdsvis samfundsforståelse og særligt økonomi og forretningsforståelse. 12 pct. vurderer, at de er dårligt eller meget dårligt rustede hvad angår samfundsforståelse, mens 40 pct. vurderer, at de er dårligt eller meget dårligt rustede hvad angår økonomi og forretningsforståelse. Dette peger på, at der særligt på dette område, for nogle studerende, er uoverensstemmelse mellem de krav de stilles overfor på studiet, og de færdigheder de har med. Analysen peger videre på, at der er en del af de studerende der føler sig dårligt rustet til deres studier hvad angår deres færdigheder i forskellige arbejdsmetoder (i analysen er der spurgt til projekt- og gruppearbejde). Det er således næsten en femtedel af de studerende der finder, at de er dårligt eller meget dårligt rustede til projektarbejdet, mens godt hver tiende vurderer, at de er det i forhold til gruppearbejde.

16 Engelsk, som er det hyppigst anvendte fremmedsprog på uddannelserne, er de studerende relativt godt rustet til at bruge fra deres ungdomsuddannelse. Det er kun 7 pct. der finder, at de er dårligt eller meget dårligt rustede hvad angår engelsk, mens godt syv ud af ti finder at de er meget godt eller godt rustede. Konsekvenserne af bl.a. deres engelskkundskaber er beskrevet i tabel 25 neden for, hvor de er blevet bedt om at vurdere konsekvenserne af, at en del af deres uddannelse foregår på et fremmedsprog. Tabel 25: I hvilken grad har du oplevet det som et problem, at en del af undervisningen på din uddannelse foregår på et fremmedsprog? Pct. I høj grad et problem 3 % I nogen grad et problem 14 % Kun i ringe grad et problem 31 % Slet ikke et problem 50 % Ved ikke 2 % For mange udgør det ikke et problem, at noget af undervisningen foregår på et fremmedsprog. Men det er næsten hver femte (17 pct.) der finder, at det giver dem problemer, at en del af deres undervisning foregår på et fremmedsprog. Gennemførelse af studiet Langt hovedparten (95 pct.) af de studerende der indgår i analysen regner med at gennemføre det studium de er i gang med, men det er kun 63 pct. der regner med at gennemføre den resterende del af deres studium på normeret tid. Tabel 26: Regner du med at kunne gennemføre den resterende del af dit studie på normeret tid? Pct. Ja 63 % Nej, men regner helt sikkert med at gennemføre 32 % Nej, og overvejer at stoppe 2 % Nej, og jeg tror, at jeg stopper 1 % Ved ikke 2 % I alt 100 % Når de studerende spørges om hvilke forhold der kan få negativ indflydelse på deres gennemførelsestid, så ses der to overordnede typer af forhold, som særligt har betydning: Underviserne og de faglige udfordringer på studiet, samt

Titel 17 De studerendes egen motivation og tid til studierne. Analysen viser således, at 45 pct. af de studerende finder, at dårlig undervisning i høj grad eller i nogen grad vil kunne få negativ indflydelse på deres gennemførelsestid, og 40 pct., at de faglige udfordringer vil kunne få negativ indflydelse på deres gennemførelsestid. Dette er en kritisk cocktail, men analysen kan ikke afdække om der er en årsagssammenhæng. De studerende kunne hjælpes over de faglige udfordringer med gode undervisere, så under alle omstændigheder er det et forhold, der bør have opmærksomhed. Samtidig er der også en del af de studerende (knap fire ud af ti), der peger på manglende motivation og manglende tid til studierne, som forhold der kan få negativ indflydelse på deres gennemførelsestid. Dette peger videre på, at det er værd at se på det samlede kompleks af udfordringer, da en manglende motivation kan skyldes vanskeligheder ved at håndtere de faglige udfordringer som kan hænge sammen med de studerende manglende prioritering af tid til studierne. Tabel 27; Vurdér for hvert af følgende forhold, i hvilken grad de eventuelt vil få negativ indflydelse på din gennemførelsestid, på den resterende del af dit studie. I høj grad I nogen Kun i grad ringe grad Slet ikke Ved ikke Dårlig undervisning 18 % 27 % 31 % 21% 3% Faglige udfordringer, vanskeligheder ved at bestå eksaminer og lave opgaver 12 % 28 % 32 % 27 % 1 % Manglende motivation 12 % 26 % 32 % 28 % 2 % Manglende tid til studiet 12 % 25 % 31 % 30 % 2 % Jeg vil tage andre fag (enten omvalg eller tilvalg) 8 % 20 % 24 % 36 % 12 % Dårlig adgang til de kurser og/eller vejledning, som jeg vil have 8 % 19 % 30 % 35 % 7 % Jeg bruger tid på studierelevant arbejde 6 % 14 % 23 % 52 % 6 % Forpligtelser over for familie/venner 6 % 19 % 33 % 40 % 3 % Jeg udskyder bevidst afslutningen, fordi jeg er bekymret for at blive ledig 4 % 7 % 13 % 71 % 5 % Jeg bruger tid på andet erhvervsarbejde 3 % 11 % 23 % 59 % 4 % At en del af undervisningen foregår på engelsk 2 % 6 % 17 % 72 % 2 % Andet 3 % 9 % 10 % 32 % 43 % Der er en mindre del, men godt hver fjerde, der peger på strukturelle forhold på studiet, som dårlig adgang til de kurser og/eller vejledning, som jeg vil have som potentiel årsag til studietidsforlængelse. Her har uddannelsesinstitutionerne en særlig forpligtigelse til at indgå i løsningen af disse forhold, så de studerende ikke kommer til at opleve denne type barrierer for gennemførelse af deres uddannelser. Det er relativ få 11 pct. der bevidst udskyder afslutningen på deres studie fordi de er bekymret for mulighederne på arbejdsmarkedet.

18 Efter færdig uddannelse Afsluttende har analysen fokus på de studerendes tanker om, hvad de vil, efter de har afsluttet deres uddannelse. Det er hver femte der har planer om at læse en ph.d., men med betydelig forskel mellem de tre uddannelsesretninger der indgår, jf. tabel 28. Andelen er størst blandt de der læser en naturvidenskabelig uddannelse, hvor 31 pct. har planer om en ph.d., og lavest blandt de diplomingeniørstuderende, hvor 7 pct. har planer om en ph.d. (de diplomingeniørstuderende skal typisk gennem et kandidatstudie inden de kan påbegynde en ph.d.) Tabel 28: Har du planer om at læse en ph.d.? Civilingeniør Diplomingeniør Scient. mv. Alle Ja 15 % 7 % 31 % 20 % Nej 55 % 77 % 38 % 52 % Ved ikke 30 % 16 % 31 % 28 % Der er omvendt flest blandt de diplomingeniørstuderende der har planer om at blive selvstændige, jf. tabel 29 neden for. Det er 21 pct. af de diplomingeniørstuderende der har planer om at blive selvstændig, mens kun 10 pct. af de scient. studerende og 13 pct. af de civilingeniørstuderende har planer om at blive selvstændige. Tabel 29: Har du planer om at blive selvstændig? Civilingeniør Diplomingeniør Scient. mv. Alle Ja 13 % 21 % 10 % 13 % Nej 52 % 46 % 62 % 55 % Ved ikke 35 % 33 % 29 % 32 % Det er godt hver tredje af de studerende der forventer at komme til at arbejde i udlandet i en længere periode når de er færdige, jf. tabel 30 neden for. Andelen er lidt større blandt de civilingeniørstuderende (38 pct.) end blandt de studerende på de naturvidenskabelige uddannelser (scient.er, 32 pct.) og de diplomingeniørstuderende (34 pct.). Tabel 30: Forventer du, efter endt uddannelse at komme til at arbejde i udlandet i en længere periode (min. 6 måneder)? Civilingeniør Diplomingeniør Scient. mv. Alle Ja 38 % 34 % 32 % 35 % Nej 28 % 29 % 32 % 30 % Ved ikke 34 % 37 % 37 % 36 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 %

Titel 19 Andelen der forventer en internationale karriere er marginalt højere i 2012 end den var i 2011 5. Når de studerende skal forholde sig til om de ønsker henholdsvis offentlig eller privat ansættelse, er der flest (56 pct.) der ønsker en privat ansættelse, mens godt hver tredje ikke tillægger sektoren (offentlig eller privat) nogen rolle, jf. tabel 31. Knap hver tiende vil i denne sammenhæng foretrække en offentlig ansættelse. Tabel 31: Hvilken sektor vil du helst arbejde i? Civilingeniør Diplomingeniør Scient. mv. Alle Offentlig 4 % 2 % 14 % 8 % Privat 68 % 65 % 42 % 56 % Ingen betydning 29 % 33 % 43 % 36 % Når der spørges mere detaljeret ind til hvilket arbejdsområde de studerende forventer at arbejde inden for, ses der er relativ stor spredning, jf. tabel 32 neden for. Der er, som det også gør sig gældende for de studerendes ønsker med hensyn til at blive selvstændig eller læse en ph.d., relativt store forskelle på de tre grupper hvad angår deres foretrukne arbejdsområde. Diplomingeniørerne er således meget stærkt orienteret mod bygge- og anlægsbranchen og den industrielle produktion, mens civilingeniørerne spreder sig over flere områder, dog domineret af ønsker rettet mod ITområdet, industrien og den offentlige forskning. Scient.erne har en mere er meget stærkt rettet mod den offentlige forskning, IT og pharma-området, og for denne gruppe spiller også undervisningssektoren en rolle. 5 Se bilagstabel 7.

20 Tabel 32: Inden for hvilket arbejdsområde ser du dig selv, når du har afsluttet din uddannelse? Civilingeniør Diplomingeniør Scient. mv. Alle Forskning på universiteter eller andre offentlige forskningsmiljøer 9 % 1 % 21 % 12 % IT, software, programmering, m.m. 11 % 8 % 11 % 11 % Pharmaci, medicin, lægevidenskab 8 % 3 % 16 % 10 % Byggeri, anlæg og entreprenørvirksomhed 13 % 23 % 1 % 10 % Industriproduktion - herunder maskinteknologi, automation og logistik 10 % 17 % 1 % 7 % Energiproduktion (vind, sol og biomasse) 8 % 8 % 3 % 6 % Levnedsmiddel, fødevarer, humanernæring, jordbrug, m.m. 3 % 3 % 10 % 6 % Undervisning på uddannelsesinstitutioner 0 % 0 % 9 % 4 % Sundhedsteknologi 3 % 3 % 3 % 3 % Transport (biler, tog, fly, o.lign.) 4 % 5 % 0 % 3 % Forsyningsvirksomhed og distribution af energi, varme, m.m. 2 % 7 % 1 % 3 % Energiproduktion(olie og gas) 2 % 1 % 2 % 2 % Infrastruktur (planlægning af veje, skinner, kloak, o.lign.) 2 % 3 % 1 % 1 % Telekommunikation og anden kommunikationsteknologi 2 % 2 % 1 % 1 % Spildevand 2 % 1 % 1 % 1 % Håndtering af luft- og jordforurening 2 % 0 % 1 % 1 % Drikkevand 0 % 0 % 1 % 1 % Affald 0 % 1 % 0 % 0 % Anden end de nævnte 19 % 14 % 18 % 17 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % De studerende lønforventninger er beskrevet i tabel 33 neden for. Analysen viser, at de studerende i gennemsnit forventer en startløn, der ligger under den startløn som de nyuddannede fra 2011 reelt fik (startløn for dimittender fra 2011, i 2011). Tabel 33: Hvad er din forventede startløn? Forventet løn Faktisk startløn for dimittender fra 2011 Civilingeniør 33.348 34.526 Diplomingeniør 32.474 33.499 Scient. mv. 30.275 32.713 og IDAs lønstatistik 2011

Titel 21 Samtidig viser analysen også, at de kvindelige ingeniørstuderende i gennemsnit forventer en lavere startløn end de mandlige studerende (tabel 34), men at det i 2011 faktisk var de nyuddannede kvinder der fik den højeste startløn. Tabel 34: Hvad er din forventede startløn (kun ingeniører)? Forventet løn Faktisk startløn for dimittender fra 2011 Mand 33.602 33.741 Kvinde 31.682 33.892 og IDAs lønstatistik 2011.

22 Bilagstabeller Tabel 1: I hvilken høj grad synes du at følgende typer af undervisere leverer fagligt god og inspirerende undervisning? CIVILINGENIØRER I høj grad I nogen grad Kun i ringe grad Slet ikke Lektorer og adjunkter ansat på universitetet 31 % 60 % 8 % 1 % Professorer ansat på universitetet 39 % 47 % 12 % 1 % Timelærer 26 % 50 % 20 % 4 % Eksterne lektorer 28 % 51 % 21 % 1 % Andre eksterne undervisere 24 % 53 % 19 % 3 %. Note: De der har svaret ved ikke indgår ikke i beregningen af pct., da denne gruppe også rummer de, der ikke ved, hvilken type underviser de har, eller ikke modtager undervisning fra den pågældende type underviser. Tabel 2: I hvilken høj grad synes du at følgende typer af undervisere leverer fagligt god og inspirerende undervisning? DIPLOMINGENIØRER I høj grad I nogen grad Kun i ringe grad Slet ikke Lektorer og adjunkter ansat på universitetet 26 % 58 % 14 % 1 % Professorer ansat på universitetet 32 % 53 % 14 % 1 % Timelærer 26 % 56 % 17 % 0 % Eksterne lektorer 40 % 38 % 21 % 1 % Andre eksterne undervisere 26 % 42 % 29 % 4 %. Note: De der har svaret ved ikke indgår ikke i beregningen af pct., da denne gruppe også rummer de, der ikke ved, hvilken type underviser de har, eller ikke modtager undervisning fra den pågældende type underviser. Tabel 3: I hvilken høj grad synes du at følgende typer af undervisere leverer fagligt god og inspirerende undervisning? SCIENT ER MV. I høj grad I nogen grad Kun i ringe grad Slet ikke Lektorer og adjunkter ansat på universitetet 32 % 58 % 9 % 1 % Professorer ansat på universitetet 37 % 49 % 13 % 0 % Timelærer 22 % 55 % 20 % 3 % Eksterne lektorer 31 % 53 % 14 % 2 % Andre eksterne undervisere 24 % 59 % 16 % 1 %. Note: De der har svaret ved ikke indgår ikke i beregningen af pct., da denne gruppe også rummer de, der ikke ved, hvilken type underviser de har, eller ikke modtager undervisning fra den pågældende type underviser. Tabel 4: I hvilken grad giver disse undervisningsformer dig et godt udbytte? CIVILINGENIØRER I høj grad I nogen grad Kun i ringe grad Slet ikke Ved ikke Forelæsninger/auditorieundervisning 18 % 53 % 24 % 3 % 2 % Klasseundervisning 42 % 40 % 5 % 1 % 12 % Projektarbejde 74 % 21 % 4 % 1 % 0 % Øvelsestimer 58 % 33 % 5 % 0 % 4 %

Titel 23 Tabel 5: I hvilken grad giver disse undervisningsformer dig et godt udbytte? DIPLOMINGENIØRER I høj grad I nogen grad Kun i ringe grad Slet ikke Ved ikke Forelæsninger/auditorieundervisning 11 % 45 % 31 % 9 % 4 % Klasseundervisning 56 % 36 % 6 % 0 % 2 % Projektarbejde 69 % 26 % 5 % 0 % 0 % Øvelsestimer 56 % 37 % 3 % 1 % 3 % Tabel 6: I hvilken grad giver disse undervisningsformer dig et godt udbytte? SCIENT ER MV. I høj grad I nogen grad Kun i ringe grad Slet ikke Ved ikke Forelæsninger/auditorieundervisning 23 % 51 % 23 % 1 % 2 % Klasseundervisning 49 % 37 % 5 % 0 % 9 % Projektarbejde 54 % 33 % 4 % 1 % 8 % Øvelsestimer 60 % 31 % 4 % 0 % 5 % Tabel 7: Forventer du, efter endt uddannelse at komme til at arbejde i udlandet i en længere periode (min. 6 måneder)? 2011 2012 Ja 32 % 35 % Nej 33 % 30 % Ved ikke 35 % 36 % I alt 100 % 100 % Baggrund om de studerende, der indgår i panelet Tabel 8: Uddannelsesretning Mand Kvinde Alle Civilingeniør 42 % 32 % 38 % Diplomingeniør 27 % 12 % 21 % Scient. mv. 31 % 56 % 41 % I alt 100 % 100 % 100 % Tabel 9: Køn Mand Kvinde Alle Civilingeniør 65 % 35 % 100 % Diplomingeniør 76 % 24 % 100 % Scient. mv. 44 % 56 % 100 % I alt 58 % 42 % 100 %

24 Tabel 10: Oprindelse - Hvordan vil du beskrive din egen baggrund? Jeg er født i Danmark - og begge mine forældre er også født i Danmark. 86 % Jeg er født i Danmark - og den ene eller begge mine forældre er født i udlandet. 6 % Jeg er født uden for Danmark - og er senere flyttet/indvandret til Danmark (med eller uden mine forældre) 7 % Andet 1 % I alt 100 % Tabel 11: Forældres højeste fuldførte uddannelse Mors højeste uddannelse Fars højeste uddannelse Folkeskole 8 % 8 % Gymnasium 8 % 4 % Erhvervsuddannelse/håndværksmæssig uddannelse 18 % 31 % Kort videregående uddannelse 17 % 8 % Mellemlang videregående uddannelse 33 % 21 % Lang videregående uddannelse 14 % 26 % Andet 2 % 2 % I alt 100 % 100 %

Titel 25 Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til chefkonsulent Mille Østerlund mos@ida.dk, chefanalytiker Finn Tidemand fti@ida.dk eller journalist Ulrik Frandsen ufr@ida.dk. Metode Undersøgelsen er gennemført blandt et repræsentativt udsnit af IDAs studerende medlemmer. Undersøgelsen er foretaget i perioden fra 8. 21. maj 2012. Der er svar fra 871, svarende til 20 pct. af de i alt 4.319 der blev inviteret til at deltage.