UDKAST den 15. september 2014: Frederiksbergs Kultur- og fritidspolitik Afsæt Et markant kultur- og fritidsliv er med til at gøre en by attraktiv både overfor borgere, der gerne vil bo et sted med mange aktivitetsmuligheder og overfor turister fra nær og fjern, der søger unikke oplevelser og autentiske byer at gå på opdagelse i. Derfor er kultur- og fritidslivet væsentligt for Frederiksberg-strategiens temaer om, at Frederiksberg er en destination i Hovedstaden. Et aktivt kultur- og fritidsliv giver værdi til hver enkelt som deltager, uanset om man er borger eller turist. Værdien er sammensat af begejstring, indsigt og udsyn - og deltagelsen udvikler den enkelte, styrker de sociale kompetencer og giver adgang til gode fællesskaber. Derfor spiller kultur- og fritidslivet også i høj grad ind på borgernes livskvalitet i hverdagen, som også er et af Frederiksberg-strategiens andre temaer. Samtidig kan et aktivt kultur- og fritidsliv være modvægt til mange af livets udfordringer. Et aktivt liv styrker sundheden og fremmer menneskets evne til at involvere sig, indgå i demokratiske processer og tage ansvar for udviklingen i sit eget liv. Derfor skal denne kultur- og fritidspolitik ses i sammenhæng med Frederiksberg Kommunes øvrige politikker erhvervspolitikken, frivillighedsstrategien og ikke mindst politikkerne vedr. sundhed og integration. Kultur- og fritidslivet på Frederiksberg Frederiksberg er begunstiget af et kultur- og fritidsliv, hvor de bærende aktører spænder vidt: Fra idrætsforeninger med stor bredde og lysende talenter over driftige spejdergrupper til alsidige aftenskoler. Fra mangfoldige foreninger til initiativrige eventmagere og selvorganiserede frontløbere. Fra velfungerende museer og biblioteker over blomstrende og vidtfavnende musikaktiviteter til hæderkronede teatre og kunstnere. Sammenholdt med byens stærke kulturhistoriske rødder og karakteristiske grønne områder, giver det Frederiksberg et kultur- og fritidsliv med både substans, tyngde og kant. Borgerne på Frederiksberg anvender også i stor udstrækning den række af kultur- og fritidstilbud som Staten og private stiller til rådighed og som er særlig mangfoldig i Hovedstdsområdet. For Frederiksberg Kommune er det vigtigt at værne om disse kvaliteter og sikre en fortsat udvikling på området, så alle borgere og besøgende udefra får mulighed for at tage del i og få glæde af kultur- og fritidslivets fællesskaber. Indsatsen udfordres på den ene side af stigende anvendelse af faciliteterne og en øget efterspørgsel blandt borgerne. På den anden side af, at visse grupper af borgere ikke føler, at kultur- og fritidslivet når dem. Frederiksberg er landets tættest bebyggede kommune, befolkningstallet stiger med næsten 20 pct. over de næste 10 år, og det er især børnefamilier og unge, der bliver flere
af. Størstedelen af befolkningen på Frederiksberg er storforbrugere af kultur- og fritidstilbud, og skolereformens nye tiltag med åben skole giver endnu mere opmærksomhed og anvendelse af faciliteter og aktiviteter. Imidlertid står vi samtidig overfor flere forskellige grupper af borgere, der ikke benytter sig af kultur- og fritidslivets tilbud. På landsplan er det ca. 20 pct., der på den facon aldrig får glæde af de værdier, det giver den enkelte at engagere sig i kultur og fritid. Frederiksberg Kommune har på denne baggrund opstillet en vision for indsatsen på kultur- og fritidsområdet: Frederiksberg har et stærkt kultur- og fritidsliv, som udgør byens nerve, giver værdi til den enkelte og gør byen attraktiv overfor borgere og turister Visionen udfoldes ved at nå disse fire mål: Mål 1: Vi vil have et markant kultur- og fritidsliv, der er kendetegnet af høj kvalitet Mål 2: Vi vil have flere borgere især børn og unge til at deltage i kultur- og fritidsaktiviteter Mål 3: Vi vil have større mangfoldighed i udbuddet af kultur- og fritidsaktiviteter på Frederiksberg Mål 4: Vi vil optimere faciliteterne, så vi får plads til flest mulige kultur- og fritidsaktiviteter på Frederiksberg Inden for disse fire mål, er der i løbet af 2015-18 især fokus på at gøre flere børn og unge aktive, at styrke de spirende vækstlag, at få kultur- og fritidslivet til at være vedkommende for alle og samtidig fastholde og videreudvikle kultur- og fritidslivets fyrtårnsposition i byen. Om kommunens indsats i kultur- og fritidslivet Den iboende kraft i kultur- og fritidslivet er først og fremmest aktørernes eget initiativ og foretagsomhed. Uanset om aktørerne er foreninger, etablerede kulturinstitutioner eller selvorganiserede event- og projektmagere, må indsatsen altid ske med respekt for aktørernes faglighed og drive. Frederiksberg Kommune har to roller på kultur- og fritidsområdet: Dels at understøtte en fast basis af aktiviteter og kontinuerlige tilbud (biblioteker, musikundervisning, teatre, museer, idrætsanlæg og faste tilskud til folkeoplysende foreninger) dels at fungere som motiverende fødselshjælper for aktører med ideer til større og mindre tiltag inden for hele kultur- og fritidsområdet. Fælles for disse to roller er, at indsatsen i udgangspunktet altid sker i samarbejde med områdets aktører. Den kommunale indsats fungerer i udgangspunktet som en katalysator, der bidrager til at sætte i gang og hjælpe på vej mens det er engagementet, fag- 2
ligheden og ressourcerne blandt områdets aktører, der afgør, hvad der bliver levedygtigt på den lange bane. For at de fire mål i denne politik får så omfattende effekt som muligt, vil Frederiksberg Kommune indgå flerårige aftaler med kommunale kulturinstitutioner, Frederiksberg Idrætsunion og de kulturinstitutioner, der modtager kommunalt driftstilskud samt erhvervslivet. Samarbejdsaftalerne med hver enkelt institution vil handle om, hvordan institutionen implementerer arbejdet med politikkens fire mål i deres daglige virke. Derudover vil kommunen som hidtil stille en puljestruktur til rådighed og facilitere såvel etablerede som nye aktører, der byder ind på at bidrage til kultur- og fritidslivets udvikling i overensstemmelse med politikken. En del af denne facilitering handler også om at motivere til samarbejder på tværs både på tværs af genrer og på tværs af typer af aktører. Puljestrukturen vil blive bygget op så den modsvarer politikkens fokusområder for 2015-18. 3
Mål 1: Vi vil have et markant kultur- og fritidsliv, der er kendetegnet af høj kvalitet Frederiksbergs kultur- og fritidsliv er kendt for at være funderet på stolte traditioner med kvalitet og faglighed som fundament. Markante begivenheder koblet med et fintmasket net af faste aktiviteter med substans og tyngde tiltrækker borgere og turister fra nær og fjern. For at fastholde denne position, vil vi fortsat have fokus på kvalitet og faglighed - men samtidig på udvikling og profilering af de faste tilbud og events. En af metoderne vil være at skabe flere samarbejder på tværs af byens aktører, hvor etablerede og nye kræfter kan udfordre hinanden og skabe unikke tiltag og aktiviteter, der nyfortolker Frederiksbergs identitet som destination. Sikre et fast udbud af kultur- og fritidsaktiviteter med en kvalitet og faglighed, der tiltrækker borgere og turister fra nær og fjern Motivere foreninger, institutioner, erhvervsliv og andre aktører til at gøre sig synlige uden for deres vante rammer og tage mere aktivt ansvar for byens events Indgå i større regionale partnerskaber samt i aftaler, der kobler byen til større events bl.a. i Hovedstaden. Understøtte samarbejder både på tværs af lokale aktører og med nationale kræfter, der løfter fagligheden og gør det lokale kultur- og fritidsliv mere markant Yde tilskud til events og åbne op for flerårige tilskud til festivaler og projekter, der bidrager til Frederiksbergs profil som destination for oplevelser og aktiviteter med høj kvalitet og faglighed 4
Mål 2: Vi vil have flere borgere især børn og unge til at deltage i kultur- og fritidsaktiviteter Et aktivt kultur- og fritidsliv giver værdi til hver enkelt som deltager. Vi vil arbejde for, at kultur- og fritidslivet bliver vedkommende for alle borgere også dem, der ikke har tradition for at benytte de eksisterende aktiviteter og tilbud. Børn skal i løbet af deres første år prøve kræfter med forskellige kunstarter, og de skal deltage i idræt og bevægelse hver dag. Unges interesse for at engagere sig og være skabende og udøvende skal fastholdes. Tværgående samarbejde og anerkendelse af nye organiseringer og deltagelsesformer skal hjælpe til, at børn og unge men også borgere i andre aldersgrupper bliver inkluderet i kultur- og fritidslivet. Uanset om de involverer sig i traditionelle foreninger og institutioner eller i alternative grupper og på ad hoc basis. Skabe og udvikle rammer, hvor børn og unge på fast basis kan fordybe sig, opdage deres talenter, være skabende og udøvende og få glæde af de fællesskaber, som kultur- og fritidslivet tilbyder Bruge skolereformen som afsæt til at gøre flere børn og unge interesseret i foreningers og kulturinstitutioners aktiviteter Gøre en særlig indsats gennem samarbejder på tværs af området, for at børn fastholdes i at være aktive inden for kultur og fritid, når de bliver unge Motivere flere især børn, unge og unge ældre over 60 år til at blive fysisk aktive Skabe flere indgange til kultur- og fritidslivet også for de borgere, som ikke har tradition for at bruge det gennem samarbejde på tværs af kunstarter, bevægelsesformer og kommunale fagområder samt ved at åbne for processer, hvor brugerne er med til at skabe aktiviteterne Yde tilskud til initiativer, der giver bredere deltagelse i kultur- og fritidslivet især blandt borgere, der ikke har tradition for at benytte de eksisterende tilbud 5
Mål 3: Vi vil have større mangfoldighed i udbuddet af kultur- og fritidsaktiviteter på Frederiksberg Mangfoldigheden i udbuddet af kultur- og fritidsaktiviteterne er afgørende for, hvor bredt kultur- og fritidslivet rækker ud til borgerne. Jo større forskellighed i aktiviteterne, jo flere borgere vil føle sig velkomne. Samtidig har de spontane og de selvorganiserende aktiviteter glæde af at spille sammen med foreninger og professionelle aktører og omvendt. For at dette kan ske, skal nye aktører mødes med nysgerrighed og tillid. Unge spirende kræfter skal opleve, at deres ideer tæller, og at de er ønskede som trænere, instruktører, arrangører og tovholdere. Der skal være plads til at eksperimentere, gøre tingene anderledes og løbe en risiko. Give plads til, at vækstlaget og det etablerede kultur- og fritidsliv kan udfordre hinanden positivt - både gennem konkrete samarbejder, men også ved løbende netværksdannelse Møde aktørernes ideer med nysgerrighed og tillid, der kan hjælpe dem til at omsætte deres ideer til handling Synliggøre faciliteter og byrum, hvor vækstlagenes aktiviteter kan prøves af Yde tilskud til skæve og anderledes (og også små) initiativer, der rummer nye deltagelsesformer eller udfordrer det etablerede kultur- og fritidsliv og skaber nye traditioner Yde tilskud til kultur- og bevægelsesformer for børn og unge, som udbygger mangfoldigheden i udbuddet af kultur- og fritidsaktiviteterne på Frederiksberg 6
Mål 4: Vi vil optimere faciliteterne, så vi får plads til flest mulige kultur- og fritidsaktiviteter på Frederiksberg Som landets tættest bebyggede kommune og en befolkning der fortsat stiger markant, er der behov for konstant at optimere faciliteterne. Vi skal finde smarte løsninger, der kan give mere rum og plads til kultur- og fritidsaktiviteter - også der hvor vi ikke kan bygge nyt. Det kan være i form af bedre udnyttelse af byrum, og det kan være ved at åbne op for kultur- og fritidslivets brug af ledig tid i bygninger og på anlæg, der ellers anvendes til andre kommunale formål. Sikre vedligeholdelsen af eksisterende faciliteter og anlæg og optimere deres brug Optimere brugen af byrum og faciliteter på andre kommunale områder, der kan motivere flere til at være aktive Etablere flere faciliteter til kultur og fritid, så snart lejligheden byder sig blandt andet hver gang, der etableres nye store velfærdsinstitutioner som skoler og plejehjem Etablere faciliteter, der muliggør tværfagligt samarbejde og giver rum for at synergier mellem fysisk, intellektuel og kunstnerisk udfoldelse kan opstå (f.eks. KU.BE, Magneten og samarbejde med relevante institutioner og virksomheder) 7