Initiativer vedrørende rygning, alkohol, kost og fysisk inaktivitet (Hovedformål 3) 2013-12-31

Relaterede dokumenter
Initiativer vedrørende rygning, alkohol, kost og fysisk inaktivitet (Hovedformål 3)

Projekt. Norddjurs - En sund kommune i bevægelse Projektoplysninger

Sundhed på arbejdspladsen. Fra fryns til strategi

Initiativer vedrørende rygning, alkohol, kost og fysisk inaktivitet (Hovedformål 3)

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold

genvej til innovation på arbejdspladsen

2. A Ansøgningsskema til Indenrigs- og Sundhedsministeriets Udviklings- og analysepulje 2007

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Trivselssamtaler og sundhedstjek i projekt SundhedscenterThyholm

Bilag 3 Initiativer på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område

Ansøgningsfrist 26. januar 2009, kl GENERELLE OPLYSNINGER

Ledige dagpengemodtagere har altid skullet søge arbejde og bliver løbende rådighedsvurderet

De største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund.

Kommunikationsstrategi for Jobcenter Esbjergs virksomhedsrettede indsats


Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik

Projektets titel. Skolen tager bureaukratiet

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Evaluering af mentorordningen 1. april marts 2010

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ansøgning. Projektets/aktivitetens titel Kommune. Ansøger type. Navn og adresse på tilskudsansvarlig. Organisationens navn og CVR-nummer

APV og trivsel APV og trivsel

Leder- AkAdemiet. - i samarbejde med DIF og DGI

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Projektets titel Skolen tager bureaukratiet

Personalepolitik revideret august 2015

28. September 2010 Camilla S. Behrendsen og Jens N. Handberg. Den gode medarbejdertilfredshedsundersøgelse

1.0 Baggrund. 2.0 Formål

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

hr-strategi

KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg samt Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 18. juni 2014

FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

Hvad er filosofisk coaching?

Måltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden

Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

Har I statens mest talentfulde personaleleder? Vær med til at vælge årets personaleleder i staten 2011

Handlingsplaner/tidshorisont: Sundhedsplejen er en del af Norddjurs kommunes tilbud til borgerne.

Børnehuset Molevittens formål;

Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2,

FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

N O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

Øget leveringssikkerhed i AMU

Vejledning til ledelsestilsyn

2. reviderede udgave af sundhedspolitik for Gribskov Kommune

SKAB EN SUCCESFULD FORENING. med et skræddersyet udviklingsforløb. fra DGI og DIF

Ungdomsuddannelser og arbejdet med rygning

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Guide til måling af social kapital 2016

Skab en SucceSfuld. forening. med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF

Overvægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige.

Bilag - Undersøgelse af sagen vedr. charter for flere kvinder i ledelse

FLERE FØRTIDSPENSIONISTER I JOB

ledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole

EVIDENSSTRATEGI - FORSLAG TIL MODEL. Centerleder Mette Deding SFI-Campbell,

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar

1 Job og organisering: Indeks

Har højst 10 pct. af personalet på botilbuddet har en KRAPuddannelse?

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg

Sundhedsstrategi. Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser. Oktober

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

VINDMØLLEPARK. helt uundværlig

Mangel på arbejdskraft - virksomheder siger nej til ordrer

Statusnotat 2013 Sundhedsformidlerprojektet

1. maj tale Samsø. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør?

Strategi for Jobcenter Esbjerg 2013-indsats på energi og offshore området

Sundhedspolitikken i MSO

DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING FRIVILLIG I KRÆFTENS BEKÆMPELSE

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

Job- og personprofil for medarbejder i daghjem i Assens Kommune

Implementeringsstrategi vedr. førtidspension- og fleksjobreform

Evalueringsnotat: Rigtige mænd i Vapnaga rd - fra fedt til fit

Steno ledelsen: Joan Fuglsang, Allan Arp, John Nolan, Trine Nielsen, Peter Rossing, Martin Ridderstråle, Bjarne Bruun Jensen, Ulla Bjerre-Christensen

ÅRETS PERSONALELEDER. Vær med til at udpege årets. personaleleder i staten

Viborg Kommune har før sommerferien godkendt, at der etableres et samlet hjerneskaderehabiliteringstilbud

Trivsel 2016 Region Nordjylland. Besvarelse: 80 %

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august kontor Sag nr Opgave nr. lml

MED-aftale. Midtjysk Brand og Redning

Resultater af test og evaluering af Remories i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 28. april 20. juni 2016

Sundhedspædagogiske kernebegreber som ramme for patientuddannelsen

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Herningegnens Lærerforening DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ HERNING TLF

Vi skaber synergi og sammenhængskraft på tværs af faggrupper og opgaver i Center for Sundhed og Omsorg

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Fredericia på forkant

Pixi-udgave af Plan for fortsat implementering af Styrket Recovery-orientering i den psykosociale rehabilitering

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Puljens samlede bevilling er på 18 mio. kroner. Projektperioden er fra 1. kvartal 2013 til 31. december 2016.

Transkript:

Projektoplysninger Projektets hovedformål: Initiativer vedrørende rygning, alkohol, kost og fysisk inaktivitet (Hovedformål 3) Projektets navn Høj sundhedsføring Starttidspunkt 2011-01-01 Sluttidspunkt 2013-12-31 Støttebeløb 2613072 P-nummer Ansøger Virksomhedsnavn: Norddjurs Kommune Kontaktoplysninger Titel Sundhedschef Fornavn Pia Mellemnavn Efternavn Moldt Telefon 89593201 E-mail pm@norddjurs.dk

Resumé Målgruppe: Ca. 200-250 ufaglærte/lavt uddannede mænd på 4 mellemstore virksomheder med ca. 50 ansatte og 1 større virksomhed med ca. 100 ansatte. Projektets baggrund: Der er behov for nytænkning af de sundhedsmæssige kommunikation og sundhedsfremmende aktiviteter, da kun få mænd tager imod eksisterende tilbud. Arbejdspladsen er en oplagt arena, som rummer mulighed for social opbakning, positivt gruppepres og øget trivsel. Projektets formål/succeskriterier: Formålet med projektet er at generere viden og erfaringer om rekruttering af virksomheder med mandlige ansatte og udvikling af sundhedsfremmende aktiviteter, der appellerer til mænd. Udvikling af en model til rekruttering af 5 virksomheder og 200-250 mænd. Udvikling af sundhedsfremmende aktiviteter, der appellerer til mænd. 80 % af de ansatte deltager i min. 2 sundhedsfremmende aktiviteter. 70 % af de ansatte oplever øget trivsel efter deltagelse i aktiviteter. Forbedring af de ansattes sundhed ifht. KRAMfaktorerne, hvis den enkelte ønsker det. Projektets aktiviteter og metoder: Projektets teoretiske ramme er social marketing og en deltagerorienteret sundhedspædagogisk tilgang. I social marketing er det centralt at gå i dialog med virksomhedsledere og de ansatte om hvilke behov for sundhedstilbud, de har, og herudfra sammensætte en aktivitetspakke. Der anvendes en deltagelsesmodel for at sikre inddragelse af ansatte og virksomhedsledere i projektets forskellige faser. Begrundelse for valg af aktiviteter og metode: Social marketing har været anvendt med succes i udlandet og kan generere viden om rekruttering af virksomheder, ansatte og udvikling af sundhedsfremmende tilbud til mænd. Sikring af målgruppens deltagelse: Social marketing er baseret på brugerinddragelse. Derved sikres virksomhedens og ansattes deltagelse, medbestemmelse og ejerskab ift. aktiviteterne. Nytænkning: Der brydes med den gængse tænkning til fordel for en bottum-up tilgang. De sundhedsfremmende tilbud skabes i dialog med målgruppen frem for at være foruddefinerede. Forankring efter projektperiodens udløb: Social marketing, herunder partnerskaber med frontløbere og den deltagerorienterede tilgang, skal sikre, at resultaterne fastholdes både af virksomhed og ansatte efter projektets afslutning. Projektets organisering: Projektet organiseres i Sundhedsafdelingen i NK. Der nedsættes en projektgruppe med konsulenter fra sundhedsafdelingen, virksomhedsledere og frontløbere i virksomhederne. Evaluering: Fortløbende procesevaluering og afslutningsvis effektevaluering af succeskriterierne.

Projektbeskrivelse Hvem er projektets målgruppe og hvor mange er omfattet?: Ca. 200-250 mænd på 4 mellemstore virksomheder med ca. 50 ansatte og 1 større virksomhed med ca. 100 ansatte. Hvilke konkrete problemer skal projektet løse og/eller forebygge opstår? Hvordan er forholdene nu, hvad er årsagen hertil og er der evt. afprøvet andre løsninger tidligere?: Der er kønsforskelle på livsstils- og sundhedsvaner. Mænd reagerer senere på symptomer og sygdom, de forebygger ikke i så høj grad og lever i gennemsnit kortere end kvinder (Kruse & Helweg-Larsen 2004 Kønsforskelle i sygdom og sundhed). Det er ofte vanskeligt at rekruttere mænd til Norddjurs Kommunes (NK) sundhedstilbud. Én af forklaringerne på mænds manglende motivation for tilbuddene kan være, at de formidles på en måde, som primært appellerer til kvinder. En anden årsag kan være, at temaerne ikke opleves som relevante for mændene. Derfor er der behov for nytænkning af den sundhedsmæssige kommunikation og de sundhedsfremmende aktiviteter. Social marketing kan udfordre den traditionelle éndimensionelle tilgang i den sundhedsmæssige kommunikation, hvor oplysninger transporteres top-down til forbrugerne. Social marketing går ud på, at der anvendes marketingsmetoder til at fremme sociale mål gennem dialog og brugerinddragelse. Det handler om at undersøge hvilke behov for sundhedstilbud, mændene har snarere end at forsøge at overtale dem til at 'købe', hvad kommunen producerer. I social marketing anerkendes det, at 'kunderne' er eksperter i, hvad der virker bedst for dem (socialmarketing.com/whatis.html). Det tyder således på, at metoden kan bruges til at undersøge, hvordan virksomheder og mænd rekrutteres, samt hvordan sundhedsfremmende tilbud målrettes mænd. Arbejdspladsen er en oplagt arena, da mændene tilbringer en stor del af dagen her. Derudover har de strukturelle rammer på arbejdspladsen en vigtig betydning ud fra det brede sundhedsbegreb, således at både livsstil og levevilkår inddrages. De arbejdsmæssige rammer kan skabe social opbakning og positiv gruppepres. Arbejdsmiljøet kan også påvirkes positivt via sundhedsfremmende aktiviteter, f.eks. er fysisk aktive mennesker bedre til at slappe af og tackle stress ifht. inaktive. Der er en sammenhæng mellem trivsel, livsstil og sundhedsvaner. Fælles for de mange forskellige definitioner på trivsel er, at trivsel er noget personligt, som influeres af det nære miljø og det samfund, individet interagerer i (Kræftens Bekæmpelse & Sundhedsstyrelsen 2006 Trivsel, sundhed og sundhedsvaner blandt de 16-20-årige i Danmark). Der ligger derfor et muligt forebyggelsespotentiale i at inddrage trivsel i arbejdet med mænds sundhed på arbejdspladsen. Hvilke resultater skal projektet opnå, for at det er en succes? Hvilke målbare resultater ønsker I at opnå med projektet?: Formålet med projektet er at generere viden om erfaringer med rekruttering af virksomheder med mandlige ansatte samt udvikling af sundhedsfremmende aktiviteter, der appellerer til mænd. Succeskriterier: Udvikling af en model til rekruttering af 5 virksomheder samt 200-250 mænd. Udvikling af sundhedsfremmende aktiviteter, der appellerer til mænd. 80 % af de ansatte på en virksomhed deltager i min. 2 sundhedsfremmende aktiviteter. 70 % af de ansatte oplever øget trivsel efter deltagelse i aktiviteter. De sundhedsfremmende aktiviteter skal som udgangspunkt forbedre de ansattes sundhed i forhold til KRAM-faktorerne, hvis der er indikation herfor ud fra et professionelt perspektiv, og hvis den enkelte ønsker det. Det kan f.eks. være forbedring af BMI, kondition, færre rygere eller nedsat tobaksforbrug.

Hvilke metoder benyttes og hvilke aktiviteter indgår i projektet?: Projektets teoretiske ramme er social marketing og en deltagerorienteret sundhedspædagogisk tilgang. Social marketing anvendes både i forhold til virksomhedsledere og de ansatte, da målgrupperne kræver hver sin marketingsstrategi. Social marketing er baseret på fem principper: Product, price, place, promotion & partnerships: "Product" er den vare, der skal markedsføres, dvs. sundhed. Et produkt af denne art kan være svær at sælge, fordi det involverer virksomhedslederens og de ansattes trivsel, holdninger til sundhed og livsstil. I dialogen med virksomhedsledere drøftes, hvordan de opfatter og skaber en sund arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel herunder glæden ved at gå på arbejde og anerkendelse i jobbet. Hos de ansatte handler det om at få en dialog om trivsel, hvad sundhed er for dem, og hvilke ønsker de har. Det er vigtigt at observere deres jargon og sociale relationer, da de sundhedsfremmende tilbud skal udvikles med afsæt i de ansattes subjektive verden. På baggrund af dialogen skræddersyes en aktivitetspakke til hver enkelt virksomhed. Kreativiteten omkring udbuddet af aktiviteterne er ubegrænset f.eks. herregod madlavning, løbeklub, kajak, firmafodbold, få taget (blod) trykket, hvem er det bedste knald (lungefunktionstest). Det centrale er, at det er de ansatte, der definerer hvilke aktiviteter, der giver mening at deltage i. Aktiviteterne integreres med de daglige vaner og rutiner i virksomheden for at sikre fastholdelse. "Prisen" for at engagere sig i sundhed opgøres både i penge, tid, ressourcer mv. Det er derfor afgørende at formidle de positive sider af sundhedsfremmende tilbud og reducere omkostninger for begge parter. Virksomhedslederen kan f.eks. opfatte sundhedstilbud i arbejdstiden som en barriere for produktivitet, mens de ansatte evt. betragter aktiviteter i pauser som en barriere. "Place" er den konkrete arbejdsplads og dennes rammer. "Promotion" vedrører brug af reklamer, annoncer, hjemmeside mm. Samarbejdet med Reklamebureauet Nørgaards Design & Kommunikation (Grenaa) skal gøre de sundhedsfremmende tilbud attraktive ved at matche de behov, der er givet udtryk for i dialogen. "Partnerships" omhandler de samarbejdsrelationer, som er væsentlige for at sikre den sociale marketing og projektets formål. Hver virksomhed får tilknyttet en konsulent fra sundhedsafdelingen, der giver sparring, udarbejder og afholder sundhedsfremmende aktiviteter. Derudover skal der udvælges sundhedsfrontløbere blandt de ansatte (1-2 fra hver virksomhed), som skal motivere kollegaerne til at deltage i og forankre aktiviteterne på arbejdspladsen ved at bruge metoder, som adskiller sig fra de gængse i den motiverende samtale f.eks. konkurrence og andet, som udledes af dialogen med de ansatte. Sundhedsfrontløberne skal også være kontaktpersoner til sundhedskonsulenterne for at sikre en dynamisk proces, hvor aktiviteterne kan justeres undervejs. "Den deltagerorienterede tilgang" For at konkretisere hvordan målgruppen deltager i udvikling, afholdelse og evaluering af aktiviteterne, anvendes en model, som kombinerer deltagelsestrin (Hart 1992 Childrens participation. The theory and practice of involving young citizens in community development and enviromental care London) og IVAC-modellen (Jensen 2000 Health knowledge and health education in the democratic health promotion school). Modellen består af 2 akser. Den vertikale akse indeholder 4 niveauer af deltagelsesgrader (hvem er initiativtager og hvem beslutter), og den horisontale omhandler projektets faser. I det følgende udfoldes målgruppens deltagelse i projektets faser relateret til principperne i social marketing: Fase 1: Udformning af projekt Projektets overordnede idé, formål og succeskriterier uarbejdes af sundhedskonsulenter. Fase 2: Rekruttering af 5 virksomheder Sundhedskonsulenterne præsenterer idéen om sundhedstilbud (product) på arbejdspladsen (place) og går i dialog med ledere om deres holdninger hertil sammenholdt med gevinster og barrierer (forudsætning for kvalificeret dialog er, at sundhedskonsulenterne påtager sig et sundhedsfagligt ansvar og går ind i dialogen med ledere og ansatte). Den endelige beslutning om deltagelse i projektet træffes af lederen. Fase 3: Dannelse af partnerskaber Sundhedskonsulenterne foreslår, at der udvælges sundhedsfrontløbere på virksomhederne. Udvælgelsen af disse træffes i fællesskab med ledere og ansatte. Fase 4: Dialogmøde med de ansatte I samarbejde med reklamebureauet (promotion) går sundhedskonsulenten i dialog med de ansatte om deres holdninger til sundhedsfremmende aktiviteter (product) på arbejdspladsen (place) sammenholdt med gevinster og barrierer. Sundhedskonsulenten er faglig sparringspart og giver input til aktiviteter inden for en sundhedsmæssig ramme. De ansatte beslutter, hvilke aktiviteter de ønsker. Fase 5: Udvælgelse af aktivitetspakke På baggrund af de ansattes forslag til aktiviteter udvikler sundhedskonsulenterne i samarbejde med sundhedsfrontløbere aktivitetspakken til den enkelte virksomhed. Fase 6: Udvikling af PR Samarbejde mellem reklamebureauet og sundhedskonsulenterne (promotion). Fase 7: Rekruttering af mænd Sundhedskonsulenterne er initiativtagere og samarbejder med sundhedsfrontløberne samt reklamebureauet omkring PR aktiviteter (promotion). Fase 8: Implementering af aktivitetspakke Sundhedskonsulenterne udbyder konkrete aktiviteter og går i dialog med de ansatte om deres individuelle mål, som besluttes af den enkelte. Sundhedsfrontløbere og ansatte står ligeledes for aktiviteter løbende. Fase 9: Evaluering. Sundhedskonsulenterne udarbejder evalueringsdesign. De ansatte, sundhedsfrontløbere og ledere inddrages i vurdering af succeskriterier og individuelle mål.

Begrund valg af aktiviteter og metode. Hvorfor forventes projektet at have effekt? Begrund evt. ud fra tidligere forsøg, projekter mv.: Social marketing bliver anvendt med stor succes i udlandet (Weinreich 2006 Building Social Marketing Into Your Program). Ved at anvende metoden med en to-strenget tilgang, vil det være muligt at generere viden om rekruttering af virksomheder, ansatte samt udviklingen af sundhedsfremmende tilbud til mænd på arbejdspladsen. Studier har vist, at medarbejdere, der tager imod sundhedsfremmende tilbud på arbejdspladsen, oplever bedre trivsel og fysisk overskud i hverdagen (Arbejdsmiljøiden.dk 2008 Motion og sundhedsfremme). Mindre sygefravær og stress, tilfredse medarbejdere samt fastholdelse af medarbejdere kan være oplagte gevinster for både virksomhed og medarbejdere. Beskriv hvordan deltagelse sikres. Hvordan involveres målgruppen i projektet, og hvordan sikres deres aktive deltagelse i de konkrete projektaktiviteter?: Målgruppens deltagelse, motivation og forankring sikres gennem systematisk anvendelse af en model over, hvordan virksomheder og mænd inddrages i de enkelte projektfaser. Gennem mændenes egne formuleringer af mål og aktiviteter sikres ejerskab (Jensen 2007 Trivsel i liv og arbejde perspektiver på den sunde arbejdsplads). Beskriv det nytænkende i projektet. Hvordan bidrager projektet med ny viden på området? Afprøves nye metoder/aktiviteter eller anvendes kendte metoder på en ny måde/område?: Traditionelt er planlægningsprocessen omkring sundhedsfremmende tilbud kendetegnet ved en top-down tilgang. Ved at anvende social marketing brydes med den gængse tænkning til fordel for en bottom-up tilgang, og der sker en forskydning ifht. projektdesignet, da indhold og form i tilbuddene genereres i dialog med målgruppen frem for at være foruddefineret. Hvordan fastholdes positive resultater hos målgruppe og virksomhed/kommune efter projektets afslutning?: Den tostrengede anvendelse af social marketing og den deltagerorienterede tilgang skal sikre, at resultaterne fastholdes af både virksomhed og de ansatte efter projektets afslutning. Konkret bidrager alle led i den sociale markting til forankring gennem brugerinddragelse og partnerskaber, herunder udvælgelse af sundhedsfrontløbere. Hvordan organiseres/styres/ledes projektet? Hvilke faglige kvalifikationer har den ansvarlige projektleder for at gennemføre projektet?: Projektet organiseres i Sundhedsafdelingen i NK, som varetager projektlederfunktionen. Sundhedsafdelingens konsulenter har stor erfaring med at gennemføre projekter og besidder tværfaglige kompetencer. Der nedsættes en projektgruppe med sundhedskonsulenter, virksomhedsledere og sundhedsfrontløbere i virksomhederne. Beskriv konkret hvordan projektets effekt måles. Hvordan vil I måle om succeskriterierne er opfyldt? Hvilke kvantitative og/eller kvalitative mål anvendes?: "Proces": Evaluering af projektets fremdrift. Hvert halve år evalueres processen med de ansatte, sundhedsfrontløbere og ledere mhp. justeringer. "Effekt": Vurdering af rekrutteringsmodel på baggrund af fokusgruppeinterview med virksomhedsledere, mænd og sundhedsfrontløbere samt kvantitativ registrering af rekrutterede virksomheder og mænd. Vurdering af sundhedsfremmende aktiviteter til mænd på baggrund af fokusgruppeinterview med de ansatte, sundhedsfrontløbere og ledere samt kvantitativ registrering af deltagende mænd i aktiviteterne. Vurdering af mændenes trivsel før og efter deltagelse i sundhedsfremmende aktiviteter målt ved trivselsmeter (spørgeskema) (www.personaleweb.dk). Kvantitative før- og eftermålinger af relevante parametre relateret til mændenes sundhedstilstand målt eks. ved BMI, konditionstal, antal rygere og tobaksforbrug. Evaluering af deltagerinvolvering gennem fokusgruppeinterview med sundhedsfrontløbere og ansatte.

Tidsplan Aktivitet 1: Konkretisering af projektet. 2011-01-01 2011-03-01 Aktivitet 2: Rekruttering af 5 virksomheder, dialogmøde med de ansatte og dannelse af partnerskaber. 2011-02-01 2011-04-01 Aktivitet 3: Udvælgelse af aktivitetspakke. 2011-04-01 2011-05-01 Aktivitet 4: Udvikling af PR. 2011-05-01 2011-07-01 Aktivitet 5: Rekruttering af mænd. 2011-08-01 2011-09-01 Aktivitet 6: Implementering af aktivitetspakke og procesevaluering. 2011-09-01 2013-06-01 Aktivitet 7: Evaluering. 2013-08-01 2013-12-31

Budget 2011 2012 2013 I alt Evt. medfinanciering Note Løn 917.710 897.124 911.259 2.726.093 570.000 1 Eksterne konsulenter 49.000 35.000 21.000 105.000 2 Transport - kørselsgodtgørelse 18.540 28.409 28.409 75.358 35.139 3 Administration 1.920 1.920 1.920 5.760 4 Materialer 25.000 15.000 15.000 55.000 5 Udstyr 25.000 25.000 25.000 75.000 6 Evaluering 0 0 0 0 7 Revision 0 0 16.000 16.000 8 Kurser 50.000 0 0 50.000 9 Formidling 0 0 0 0 10 Øvrige udgifter 70.000 20.000 20.000 110.000 11 0 12 0 13 Bruttoudgifter 1.157.170 1.022.453 1.038.588 3.218.211 Evt. tilskud fra andre tilskudsgivere 0 14 Eventuelle indtægter i projektet 0 15 Nettoudgifter 1.157.170 1.022.453 1.038.588 3.218.211 Medfinansiering 198.645 203.247 203.247 605.139 605.139 Ansøgningssum 958.525 819.206 835.341 2.613.072 Note - 1: 2011: 1 projektleder(pl) i 1924 timer a 270 kr., 2 sundhedskonsulenter(sk) i 481 timer af 237,1 kr., 1 sekretær(s) i 320 timer a 188 kr. 1 evaluator (E) i 74 timer a 270 kr. 2012: 1 PL i 962 timer af 281 kr., 2 SK i 962 timer af 246,6 kr. 1 S i 320 timer a 195 kr. 2013: 1 PL i 1200 timer af 292,5 kr., 2 SK i 700 timer af 256,5 kr., 1 S i 320 timer af 203,6kr. 1 E i 160 timer af 292. Egenfinansiering 2011: 100.000 af PL løn og 90.000 kr. til administration. 2012: 100.000 af PL løn og 90.000 kr. til administration. 2013: 100.000 af PL løn og 90.000 kr. til administration. Lønnen er fremskrevet med 4%. Note - 2: 2011: 2 konsulenter fra Nørgaards Design & Kommunikation 35 timer á 700kr. 2012: 2 konsulenter fra Nørgaards Design & Kommunikation 25 timer á 700kr. 2013: 2 konsulenter fra Nørgaards Design & Kommunikation 15 timer á 700kr. Note - 3: 2011: Kørsel til 5 virksomheder for 3 konsulenter ca. 84 km á 1,9. Nørgaards Design 84 km á 1,90 for 3 konsulenter * 5. 5 virksomheder ca. 84 km á 1,9 for 1 konsulent * 6. Projektgruppe ca. 84 km á 1,9 for 4 personer * 2. Arbejdsgruppe 6 * 84 km. for 3 konsulenter. 2012: 5 virksomheder for 1 konsulenter ca. 84 km á 1,9 * 12. Nørgaards Design 84 km á 1,90 for 3 konsulenter * 5. Arbejdsgruppe 3 konsulenter ca. 84 km á 1,9 * 4. Projektgruppe ca. 84 km a 1,9 for 4 personer * 2. 2013: 5 virksomheder for 1 konsulenter ca. 84 km á 1,9 * 12. Nørgaards Design 84 km á 1,90 for 3 konsulenter * 5. Arbejdsgruppe 3 konsulenter ca. 84 km á 1,9 * 4. Projektgruppe ca. 84 km á 1,9 for 4 personer * 2.

Note - 4: 2011: Telefon og kontorudgifter 1920kr. 2012: Telefon og kontorudgifter 1920kr. 2013: Telefon og kontorudgifter 1920kr. Note - 5: 2011: Materialepakke til 5 virksomheder á 5000kr. 2012: Materialepakke til 5 virksomheder á 3000kr. 2013: Materialepakke til 5 virksomheder á 3000kr. Note - 6: 2011: Udstyrspakke efter virksomhedens valg værdi 5.000 til de 5 virksomheder. 2012: Udstyrspakke efter virksomhedens valg værdi 5.000 til de 5 virksomheder. 2013: Udstyrspakke efter virksomhedens valg værdi 5.000 til de 5 virksomheder. Note - 8: 2013: Revisor i 16 timer a 1.000kr. Note - 9: 2011 : Kursuspakke til 5 virksomheder a 10.000 kr. Note - 11: 2011: Hjemmeside 70.000kr. 2012: Uforudsete udgifter 20.000kr. 2013: Uforudsete udgifter 20.000kr. Samarbejdspartnere Er ansøgeren juridisk og øknomisk ansvarlig: Ja Samarbejdspartnere: Grenaa Havn Overordnet projektplan Overordnet projektplan: Eksterne konsulenter Ekstern konsulent: Reklamebureauet Nørgaards Design & Kommunikation Bilag

HELSEHÆVN TIL HERREMÆND OG HÆNGEMULER... - sund på den fede måde... T 89 59 32 10 ckg@norddjurs.dk tpk@norddjurs.dk Kirkestien 1 8961 Allingåbro Danmark operationkram.dk

Sundhedsafdelingen i Norddjurs Kommune gennemfører Operation K.R.A.M, som er et 3-årigt udviklingsprojekt støttet af Forebyggelsesfonden med fokus på mænds sundhed. Hvorfor sætte fokus på mænds sundhed? Det er en udfordring at tiltrække mænd til sundhedsfremmende aktiviteter, og derfor ønsker vi at fremme sundhedskommunikationen til mænd, da den nuværende ikke virker efter hensigten. Operation K.R.A.M nytænker sundhedskommunikationen ved hjælp af brugerinddragelse og dialog. Formål med Operation K.R.A.M K.R.A.M står for kost, rygning, alkohol og motion. Formålet med projektet er at udvikle viden og erfaringer med rekruttering af virksomheder og mandlige ansatte samt udvikle sundhedsfremmende aktiviteter, der appellerer til mænd. Udviklingen af sundhedsfremmende aktiviteter sker i tæt dialog med virksomhederne. Frontløbere Arbejdspladsen vælger 1-2 frontløbere, som fungerer som bindeled mellem sundhedsafdelingen og virksomheden. Frontløberen er sammen med sundhedsafdelingen med til at sammensætte en aktivitetspakke til virksomheden på baggrund af ønsker fra de mandlige ansatte. Social marketing Operation K.R.A.M inddrager social marketing, hvilket betyder, at der er fokus på dialog og brugerinddragelse til at fremme sociale mål. Indholdet defineres undervejs af mændene, hvilket er med til at sikre høj deltagelse. Dermed tilpasses de sundhedsfremmende aktiviteter den enkelte virksomhed. Reklamebureau Arbejdspladsen som sundhedsfremmende arena Projektet anvender arbejdspladsen som den oplagte arena for sundhedsfremme. Arbejdspladsen bidrager med social opbakning og positive fælles oplevelser. Arbejdet med sundhedsfremme på arbejdspladsen kan føre til øget velvære, større trivsel og mindre sygefravær. I projektet medvirker ca. 5 virksomheder fra Norddjurs Kommune med primært mandlige ansatte. Dialogmøde Der afholdes dialogmøde på virksomhederne, hvor formålet er at få idéer og viden om sundhedsfremmende aktiviteter, der tiltaler mandlige ansatte. Sundhedsafdelingen samarbejder med reklamebureauet Campfire & Co i markedsføringen af projektet og synliggørelse af de sundhedsfremmende aktiviteter på arbejdspladserne. Evaluering Projektet evalueres løbende med henblik på at udvikle og justere aktiviteter på virksomhederne i projektperioden.

D. 15. juni 2011 Pressemeddelelse Virksomhederne til Operation K.R.A.M. er klar! Sundhedsafdelingen i Norddjurs Kommune arbejder med Operation K.R.A.M., som er et 3 årigt udviklingsprojekt. Det er støttet af Forebyggelsesfonden og har fokus på mænds sundhed. Mændene der skal deltage, rekrutteres på virksomheder i Norddjurs Kommune De fem deltagende virksomheder i projektet er Nørgaard Teknik A/S, L Tek A/S, Aalsrode Tømrerfirma A/S, Grenaa Havn A/S og HSM Industri A/S. Udvalgsformand for voksen og plejeudvalget Niels Erik Iversen glæder sig over tilslutningen og ser frem til samarbejdet med de deltagende virksomheder: Sundhedsfremme på arbejdspladsen medfører øget arbejdsglæde, mere energi og overskud. Det betyder gevinster for både virksomheden og den enkelte ansatte. Formålet med Operation K.R.A.M. er at gøre mænd sundere på virksomheder i Norddjurs Kommune. Projektet skal være med til at udvikle viden og erfaringer omkring rekruttering af virksomheder med mandlig ansatte samt at udvikle sundhedsfremmende aktiviteter, der appellerer til mænd. Sundheds og sekretariatschef Pia Moldt er spændt på samarbejdet med mændene. Hun udtaler: Det er særdeles relevant at sætte fokus på mænds sundhed. Den nyeste sundhedsprofil viser, at mænds sundhedstilstand generelt er dårligere end kvinders. Der blev holdt dialogmøder på virksomhederne maj 2011 for at få viden om, hvilke sundhedsfremmende aktiviteter mænd synes er spændende. I øjeblikket udvikles aktivitetspakker, som passer til den enkelte virksomhed. De sundhedsfremmende aktiviteter starter op på virksomhederne i september 2011 og fortsætter frem til juni 2013. Tømrermester Klaus Allermann fra Aalsrode Tømrerfirma A/S ser frem til virksomhedens videre deltagelse i projektet. Han udtaler: Ved at sætte fokus på sundhed håber vi, at trivslen for den enkelte medarbejder øges, og fællesskabet på virksomheden styrkes.

Fakta om Operation K.R.A.M. Operation K.R.A.M. er et 3 årigt udviklingsprojekt med fokus på mænds sundhed. Forebyggelsesfonden har støttet projektet med 2.576.903 mio. kr. Operation K.R.A.M. står for Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Formålet med projektet er at udvikle viden og erfaringer med rekruttering af virksomheder og mandlige ansatte samt udvikle sundhedsfremmende aktiviteter, der appellerer til mænd. Der vælges 1 2 frontløbere på hver virksomhed, som skal fungere som kontaktperson til Sundhedsafdelingen. Frontløberne deltager i halvårlige netværksmøder med frontløbere fra de øvrige virksomheder. Projektet evalueres løbende sammen med virksomhederne for at udvikle og justere de sundhedsfremmende aktiviteter på virksomhederne. Projektet inddrager social marketing, hvor der er fokus på dialog og brugerinddragelse. Se mere på www.operationkram.dk. For mere information kontakt: Formand for Voksen og plejeudvalget: Niels Erik Iversen T: 86 32 24 53 M: nei@norddjurs.dk Sundheds og sekretariatschef: Pia Moldt T: 89 59 32 01 M: pm@norddjurs.dk Direktør på Nørgaard Teknik A/S Ole Nørgaard T: 87 86 90 92 M: on@nt as.dk Kontaktperson på L Tek A/S Randi Lund Nielsen T: 89 15 31 92 M: randi@l tek.dk Tømrermester på Aalsrode Tømrerfirma A/S Klaus Allermann T: 87 59 11 05 M: kla@aat.dk

Arbejdende formand på Grenaa Havn A/S Mats Dahl T: 20 28 94 71 M: mad@grenaahavn.dk Direktør på HSM Industri A/S Esben Møller T: 87 52 23 10 M: em@hsm.dk