Den 1. januar overtog kommunerne hovedansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse. Fra nationalt hold foreslår Det Nationale Råd for Folkesundhed, at en prioritering af opgaverne tager sit udgangspunkt i, om der er tale om et problem af en vis størrelse og betydning, og om der er dokumentation for, at en indsats virker. Ud fra disse betragtninger anbefaler rådet, at kommunerne prioriterer og har en plan for indsatsområderne Kost, Rygning, Alkohol og Motion i populær tale kaldet KRAM. Et fokus på elementerne i KRAM falder samtidig i tråd med, at Indenrigs- og sundhedsministeriet i samarbejde med TrygFonden iværksætter KRAM-undersøgelsen. KRAM-undersøgelsen er en landsdækkende undersøgelse, der har til formål at kortlægge danskernes sundhed vedrørende Kost, Rygning, Alkohol og Motion med særlig vægt på fysisk aktivitet og kondition. Undersøgelsen vil kunne bibringe kommunerne et videnskabeligt afsæt for det fremtidige lokale sundhedsarbejde. Ved at gøre en indsats på områderne KRAM er formålet, at en borgerrettet forebyggelse på sigt fører til, at færre borgere i kommunen overhovedet bliver syge. Et sundt liv starter allerede i barndommen og kommunalbestyrelsen har derfor i kommunens vision prioriteret, at der skal ydes en bred og aktiv indsats for sundhedsfremme og forebyggelse allerede fra småbørnsalderen. Derudover skal en patientrettet forebyggelse sikre de bedst mulige betingelser for, at borgere, der lider af en kronisk sygdom, kan håndtere deres sygdom, både i forhold til at sygdommen ikke udvikler sig yderligere og i forhold til, at en sygdoms komplikationer kan begrænses eller udskydes. Fakta Sundhedsaftale mellem kommune og region Kalundborg Kommune og Region Sjælland har indgået en sundhedsaftale. Dermed har parterne forpligtet sig i et samarbejde om sundhed. I aftalen er der fokuseret på, at sundhedstilbud arrangeres så borgerne oplever et sammenhængende sundhedsvæsen med en høj kvalitet. Samtidig ønsker kommunalbestyrelsen, at Kalundborg Kommune skal være foregangskommune på sundhedsområdet, både når det gælder kommunens borgere generelt, og når det gælder virksomheden Kalundborg Kommune, der med ca. 5.000 medarbejdere er kommunens største arbejdsplads. Hermed går startskuddet til en debat med kommunens borgere, interesseorganisationer, sundhedsaktører m. fl. om, hvordan sundhedsfremme og forebyggelse kan og bør tilrettelægges og prioriteres. En landsdækkende undersøgelse 1 redegør for en række risikofaktorer, der påvirker borgernes middellevetid. Data bygger på landstal og skal forstås således, at hvis f.eks. alle rygere holdt op med at ryge, ville danskernes middellevetid stige med 3 år for kvinder og 3½ år for mænd. Kommunalbestyrelsen ønsker at sætte fokus på den nye sundhedsopgave konkret ved at sundhed er et tværgående tema i den nye kommuneplan. 1 Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Statens Institut for Folkesundhed i 2006. 43 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN
Tab i middellevetid for Kvinder Mænd Tab i middellevetid for Rygning Kort uddannelse Rygning Alkohol Kort uddannelse Kvinder Mænd Fysisk inaktivitet Alkohol Forhøjet Fysisk inaktivitet blodtryk Psykisk arbejdsbelastning Forhøjet blodtryk Psykisk Arbejdsbetingede arbejdsbelastning lidelser Arbejdsbetingede Overvægt, lidelser samlet Overvægt, Passiv rygning samlet Passiv Stofmisbrug rygning For lidt Stofmisbrug frugt/grønt Hjemme- For og lidt fritidsulykker frugt/grønt Hjemme- For meget og fritidsulykker mættet fedt Træffer For meget sjældent mættet familie fedt Træffer sjældent Trafikulykker familie Ingen hjælp Trafikulykker fra andre Ingen hjælp Usikker fra andre sex Arbejdsulykker Usikker sex Arbejdsulykker Tabte år 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Tabte år 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Tabellen redegør for tabet i danskernes middellevetid relateret til disse risikofaktorer. Sund kost at fremme initiativer, der bidrager til, at der serveres sund kost baseret på økologiske råvarer i institutioner og kantiner. at der er en politik for børn og unges adgang til usund mad, slik og sukkerholdige drikkevarer i alle skoler og daginstitutioner samt ved haller og sportsanlæg, som kommunen har overenskomst eller aftale med. at arbejde for at gennemføre tilbud om et sundt måltid mad, gerne baseret på økologiske råvarer i kommunens daginstitutioner og skoler. at støtte familier med overvægtige børn eller børn, der har risiko for at blive overvægtige, gennem kontakt, rådgivning og opfølgning. at alle borgere har adgang til information og vejledning vedrørende kost. Kost En sund kost forebygger både udvikling af overvægt og udvikling af en række livsstilssygdomme, som kan forringe og forkorte livet. Gennem tiden er der udarbejdet en række officielle kostråd. Udfordringen er derfor ikke at fremskaffe viden om, hvad sund kost er, men derimod hvordan kommunen kan medvirke til at sikre den enkeltes adgang til information og viden og til at understøtte initiativer, der udbreder de gode kostvaner. Sådanne initiativer kunne være udvikling af skolemadsordninger, sunde kantiner og frugtordninger i institutioner og på arbejdspladser. Rygning Rygningens betydning for folkesundheden er et af de sundhedsforhold, som er bedst belyst. Undersøgelser dokumenterer, at rygning er en af de mest belastende risikofaktorer for folkesundheden i Danmark. Rygning medfører både, at sundheden forringes, og at levetiden nedsættes. Det gælder for rygeren selv, men også for dem, der udsættes for passiv rygning. Rygning er samtidig også den risikofaktor, der påvirker vores middellevetid mest. 44 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN
Fakta Vidste du at? I en gennemsnitskommune på størrelse med Kalundborg dør ca. 135 mennesker hvert år på grund af rygning. Herudover dør ca. 20 mennesker hvert år på grund af passiv rygning. Personer, der dør på grund af rygning mister i gennemsnit 15 års levetid. For personer, der dør på grund af passiv rygning, er tabet i gennemsnit 12-13 års levetid. Kilde: Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark side 85 og 265 At rygning er skadeligt for helbredet, anerkender alle, men alligevel er der en stor del af befolkningen, der ryger, ligesom nye rygere stadig kommer til. Samtidig har det vist sig, at det er svært ikke at begynde igen, hvis man er holdt op med at ryge. Så ud over hjælp til rygestop er det vigtigt med en indsats for at vedligeholde rygestop. Et betydningsfuldt element i en sådan indsats er røgfrie omgivelser. Virksomheder og institutioner skal tilbydes rådgivning om en nutidig rygepolitik. Der skal opbygges en indsats, der forebygger rygestart og støtter røgfri miljøer, hvor de unge færdes. Kalundborg Kommune har sammen med Odsherred og Holbæk Kommuner besluttet, at projektet skal sætte fokus på virksomheder og ungdomsuddannelser. Projektet løber i perioden 1. januar 2007-30. juni 2008. Fakta Landspolitisk aftale om rygning Den 21. november 2006 blev der indgået en bred politisk aftale om, at der som hovedregel ikke må ryges på danske arbejdspladser. Aftalen indeholder også bestemmelser om rygning på arbejdspladser, der tillige udgør en bolig for borgere, idet der her ikke må ryges, mens ansatte er tilstede. Endvidere indeholder aftalen en regulering af rygning i kommunale dagplejehjem, udendørsarealer, hvor børn opholder sig, på skoler og i daginstitutioner, i offentlige rum i øvrigt og på serveringssteder. Rygningens store konsekvenser for folkesundheden har medført, at Kalundborg Kommune har besluttet at være med til at søsætte et tværkommunalt rygestop- og tobaksforebyggelsesprojekt. Projektet har modtaget støtte fra Sundhedsstyrelsen og er tænkt som en rollemodel for fremtidige kommunale projekter i Danmark. Projektet har flere formål: Kommunale rygestoptilbud skal udbredes og markedsføres. 45 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN
Rygning Alkohol at kommunens rygepolitik understøtter, at der ikke ryges på kommunale arbejdspladser og i kommunale bygninger. at kommunens medarbejdere beskyttes mod passiv rygning. at alle borgere, virksomheder og institutioner har adgang til tilbud om rygestop og vedligeholdelse af rygestop. - at forebygge rygestart overfor alle børn og unge. at alle kommunalt ansatte er omfattet af en alkoholpolitik på arbejdspladsen. at der i tilknytning til alle foreninger, organisationer og institutioner, som kommunen har overenskomst med, er udarbejdet en politik, der regulerer rammerne for udskænkning og salg af alkohol. at gøre alkoholramte familier med børn til et særligt fokusområde. at alle borgere har adgang til information og vejledning vedrørende alkohol. Alkohol Alkohol er et nydelses- og beruselsesmiddel, der kan skabe afhængighed, og et højt forbrug kan medføre både psykiske, sociale og fysiske skader. Samtidig påvirker et misbrug ikke kun den enkeltes liv - også familien vil være udsat. En forebyggelse på dette område er derfor central. Imidlertid er det en stor udfordring i forhold til den kommunale indsats, at der ikke findes nogen entydige metoder til forebyggelse af alkoholproblemer. Der foreligger dog nogle umiddelbare muligheder, så som at indføre alkoholpolitikker i det kommunale rum f.eks. på arbejdspladser eller idrætshaller, der forbyder eller regulerer forbrug og salg af alkohol, ligesom oplysning om alkohol kan integreres i undervisningen i kommunens skoler. Motion Det er veldokumenteret, at fysisk aktivitet er sundt, og modsat at mangel på fysisk aktivitet kan øge risikoen for sygdom. Samtidig lever fysisk aktive personer gennemsnitligt længere og har mindre behov for hjælp. Det grundlæggende behov for fysisk aktivitet kan for de flestes vedkommende tilgodeses gennem almindelige aktiviteter som en rask daglig gå- eller cykeltur. At det er den enkeltes valg, om vedkommende ønsker at motionere, er indiskutabelt, men kommunen har mulighed for at yde en aktiv indsats for at understøtte lysten til og mulighederne for at være fysisk aktiv. En sådan indsats vil endvidere kunne have en positiv effekt overfor borgere med kroniske lidelser som diabetes, lunge- og hjertesygdomme m.fl., da motion er et vigtigt element i håndteringen af en række kroniske sygdomme. 46 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN
Fakta Vidste du at? Ifølge Sundhedsstyrelsen vil der i en gennemsnitskommune på Kalundborgs størrelse være 13.000-15.000 voksne, der ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet 30 minutter om dagen. Derudover skønnes, at mellem halvdelen og to tredjedele af de 15-årige ikke lever op til anbefalingerne for børn og unge om at være fysisk aktive mindst 60 minutter. Kilde: Sundhedsstyrelsens udgivelse Folkesundhed og risikofaktorer tal på sundhed til kommunen side 19 Motion at udbrede kendskabet til betydningen af og mulighederne for at udøve motion, herunder kendskabet til foreninger for motion, idræt og friluftsliv. at kommunen i sin fysiske planlægning indtænker borgernes muligheder for fysisk udfoldelse f.eks. gennem etablering af rekreative stier og områder i forbindelse med nye boligudstykninger. at inddrage de frivillige organisationer i arbejdet med at skabe bedre rammer for fysisk aktivitet. at styrke mulighederne for fysisk aktivitet for borgere med særlige behov f.eks. kronikere og ældre. at understøtte et mangfoldigt foreningsliv for motion og idræt i hele kommunen. De otte folkesygdomme En række borgere lider af kroniske sygdomme, og de vil have gavn af en patientrettet forebyggelse. Her får kommunen en særlig opgave med at organisere en specifik indsats. At en borger lider af en sygdom, betyder ikke, at vedkommende ikke har mulighed for at være sund. De fleste kronisk syge vil med fordel også kunne profitere af generelle sundhedstiltag m.h.t. kost, rygning, alkohol og motion. Den kommunale indsats vil primært være koncentreret om de otte store folkesygdomme: Aldersdiabetes, de kræftformer, der kan forebygges, hjerte- og karsygdomme, knogleskørhed, muskel- og skeletsygdomme, overfølsomhedssygdomme, psykiske lidelser og rygerlunger. Folkesygdomme at borgere med kroniske sygdomme sikres tilbud, der giver dem mulighed for at mestre deres sygdom. at der opsættes mål og udarbejdes handleplaner, der reducerer indlæggelses frekvensen blandt borgere med kroniske sygdomme og dermed bidrager til, at unødige indlæggelser undgås. at sundheds- og forebyggelsestiltag er placeret så tæt på borgeren som muligt. at de generelle sundhedsfremmende tiltag i videst muligt omfang også tilgodeser borgere med kroniske sygdomme. 47 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN
Sundhed som gennemgående tema Sundhed er kompliceret og afhænger af mange forhold, men tager vi KRAM til os, så vil vi få et sundere og længere liv. Men der er også en række andre faktorer, der påvirker vores sundhed. En persons sundhed er påvirket af livsstilen, som kan være relateret til levevilkår, eksempelvis uddannelse og arbejdsmiljø, der igen vil være påvirket af den måde, samfundet er organiseret på. Det er forhold, som kan medføre social ulighed i sundheden og det er forhold, som kræver en langt bredere indsats. Derfor er det besluttet, at sundhed skal være et gennemgående tema for hele den kommunale virksomhed. Sundhed som gennemgående tema Oplæg til debat Følgende spørgsmål er eksempler på, hvad der kan være relevant at tage op i debatten. Enhver er velkommen til at tage andre spørgsmål op. Hvad er vigtigt, for at vi kan få et langt, godt og sundt liv? Hvad påvirker vores sundhed såvel positivt som negativt? Hvilke muligheder giver det, at ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse nu forankres lokalt? Hvordan indtænker vi bedst kommunens mange naturmæssige værdier i den sundhedsfremmende indsats? Hvad kan kommunen gøre for at fremme sundheden og hvad kan vi gøre som borgere? Hvor går grænsen for kommunes indsats i forhold til den enkeltes muligheder og ret til selv at tage hånd om sin egen og sin families sundhed? at alle tiltag og planer, der forelægges til politisk beslutning, vurderes i forhold til deres konsekvenser for sundhed. at alle kommunale institutioner og virksomheder gennem partnerskabsaftaler i 2007 forpligtes til at arbejde med sundhed som et indsatsområde og dermed bidrage til at udmønte de sundhedspolitiske mål. at der tilvejebringes lokale sundhedsdata og en lokal sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. 48 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN
49 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN